Just one drink.

[Deleted]

Tid: 21.30
Dato: 27 september 1430
Vejr: Lettere tåget, og en smule koldt.

Den havde været en meget lang dag for Megan. Da det havde taget nogle dage at rejse hele den lange vej til Trilkstad, men også den forhandling hun skulle have på plads. Jobbet som første styrmand på en berygtet skib var ikke altid lige let, men det var især vigtigt at have sin forretning for at ungdå visse fjender samt at tjene lidt profit. Heldigvis elskede folket karry og det var eftersøgt, og Megan havde da fået en god del mønter ud af et par kilo karry, kaptajn ville være glad for det. Megan smilede kort for sig, tænk at handel kunne gå så let uden at true nogen på livet.

Megan der ikke havde fået særligt meget til aftensmad, og at dømme på vejret var det blevet sent. Så hun besluttede fejre denne handel med sig selv, måske hun mødte nogle der ville underholde lidt, det ville aldrig skade. Hun så skiltet til Alfond og tænkte *Hvorfor ikke?* Megan var iført sin kappe som altid, dog havde hun ikke helt paraderne oppe. Det var sent og hun havde ikke set så mange vagter igen. Selvom det var hendes hjemsted, dog kunne hun ikke forestille sig at se nogle fra familien her. Derudover havde Megan et hvidt korset på, som blot gjorde hendes bryster mere fremtrædende end de allerede var. Derudover havde hun en brunlig kjole udover, dog var dens udskæring så nedringende, at man nemt kunne ane det flotte korset. Kjolen var lang og elegant som altid. Megan elskede elegante ting. Kjolen var dog tynd og havde ingen underkjole derved kunne man svagt ane hendes krops figur. Dog genere det ikke Megan, hun elskede opmærksomheden for alle mændene.

Megan sneg sig hen til baren, og fik købt sig en øl med noget mjød i, hun vidste godt at mjød var nogle ret så stræker sager. Dog var det ofte at hun fik en øl eller to. Megan bedrog sig ned til en af de tomme borde, dog blev det lidt længere nede i baren end håbet, hun ønskede opmærksomheden. Nå men så kunne hun i det mindste se folk an. Megan fik dog hurtigt drukket sit glas, *Gud hvor smagte det godt!* Der lå kun en bund sjat tilbage, og tænkte at den ene øl ikke kunne være nok. Dog nåede hun ikke op i baren da en ældre herre havde købt hende en. Han smilede letter sjfofelt til hende. Megan kunne næsten ikke lade vær med at grine ad den arme herre, han troede sikkert han havde en chance ved hende. Mens hun grinte løftede hun blot glasset og nikkede, som en taknemlighed for hans gestus.
Megan fik drukket det sidste ad den første øl, og var kommet halvvejs igennem den anden. Megan lænede sig kort tilbage i sædet og svagt lukkede hun øjne og tænkte på dagen, hun smilede kort.

[Ache Mortcolt]

Ache havde aftalt for længe siden, at han skulle mødes med sin onkel Alexander her på Alfonds. De havde siddet i en af båsene et godt stykke tid nu, hvor onklen havde bredt et kort ud på bordet over landet. Der var sat et par få krydser rundt omkring på kortet og aftegnet nogle linjer, der mest af alt lignede pasager i bjergene. Onklen var en ældre herre af udsendet, en man nok ville skyde til at være 50. De mørke grå vinger var lettere flossede og han bar en lang rød frakke til de sorte bukser og den sorte T-shirt. Ved siden af kortet stod der to øl, hvor af den ene næsten var væk og den anden halvt drukket. Onklen pegede kort et bestemt sted på kortet imens han så på Ache. "Det ville jo være oplagt, at søge igennem passet her, for at nå hurtigere derhen!"Hvæssede onklen lettere irriteret.
Ache rørte sig ikke ud af flækken, men så kort op på kvinden der kom ind. En kappe, hvor typisk.. Han så hurtigt på onklen med de lysende gule øjne, inden han i en hurtig bevægelse trak en daggert fra sin støvle og hamrede den ned i bordet og kortet et helt andet sted end hvor onklen havde pejet. "Din idiot... Du har vinger! Hvis du flyver istedet for til hest, kan det sparer dig tre dages rejse, alt andet ville være idiotisk" Sagde Ache helt koldt og hævede kort det ene øjenbryn, inden han igen lænede sig tilbage i sædet og de kulsorte vinger. Der var en grund til, at det var Ache, der blev trænet til at skulle efterfølge hans fader og ikke denne idiot. Ache var iklædt en helt mørke blå T-shirt, der sad stramt til hans muskuløse overkrop og let afslørrede de gamle element aftegninger på hans ene arm, der kun var svagt synlige stadig. Derudover bar han et par sorte bukser og de sorte støvler, der gik til lige under knæet, hvor han også havde trukket kniven fra tidligere. Kniven der nu sad i bordpladen stod lige så stille og sitrede efter slaget, imens Ache kort så på den med let sammenknebne øjne, inden han vendte blikket rundt i kroen. Hvor var her dog mange uvidende væsener i dag... Gad vide hvor mange af dem, der rent faktisk havde en betydning og mon de selv var klar over det?

[Deleted]

Megan åbnede forsigtigt øjne igen. Hun var lidt ukørt, dog ikke nok til at gå i seng. Megan kunne mærke øllens svage påvirkning og kunne mærke at hun ønskede mere. Hun smiliede af sig, det endte sjællendt godt når hun fik for meget. Men hun var i live og ønskede lidt sjov. Hun skyndte sig nærmest at bunde den anden øl *Du smager af meget mere* tænkte Megan, hvor atter et smil kom frem. Hun rejste sig elegant op da hun endnu havde kontrol over sin egen balance. På vejen op til baren, bed hun, kort mærke i at to herre sad med et kort over Ireno og en daggert. Det undre hende kort over hvorfor man et så offentligt sted lage planer, hvis det var planer. Megan lagde ikke mere mærke i det og forsatte. For denne aften følte hun sig modig, der var ingen vagter i nærheden og ingen kendte ansigter, heldigvis, så kunne hun måske få lidt sjov, uden at rende ind i ballede. Så på vejen op til baren lod hun parrede helt ned, og lod kappen glide roligt og elegant af hende, hvor hendes gylden arme kom til syne. Heldigvis havde hun et guldarmbånd på der hvor hendes brænd mærke var, som ville afsløre hendes idenditet. Dog var det andet brændmærke ikke skjult dog gemte den lange lysehår for det, så ingen kunne se medmindre de fjernede hendes hår fra hendes skuldre.
Megan der ikke længere gad at sidde ved bordet der gemte sig væk satte sig i baren lettere munter. Hun bestilte endnu en øl. Trøstig var hun for der gik ikke lang tid før den også var væk. Megan kunne nærmest mærke de forskellige blikke der var på hende og nød det.

[Ache Mortcolt]

Onklen himlede irriteret med øjnene af Aches reaktion. "Du minder mere og mere om din far knægt" Kommenterede onklen kort og rystede stille på hovedet. Ache sendte ham hurtigt et skarpt blik ud af øjenkrogen med let sammenknebne øjne. Hvordan kunne han finde på at sige det?! Tænkte den gamle idiot da overhovedet ikke?! "Var din mund gamle" Hvæssede Ache og trak let kniven op af bordet igen. Han lod den dog ikke forsvinde, men holdte den istedet i hånden. Onklen rystede kort på hovedet og tog kort fat om sølvsymbolet, der hang på Aches bryst fra halskæden. "Du skal være glad for, at du er af samme blod som os, ellers havde din far smidt dig ud dengang du døde" Kommenterede onklen kort. Ache smilede lidt smalt ved onklens kommentar, inden han kort så sig rundt for at tjekke, at der ikke var nogen der kiggede. I en hurtig bevægelse tog han fat i onklens hand og lagde den på bordet, hvorefter han hamrede kniven ned i midten af den og derved naglede den til bordet. "Årh ja? I det mindste døde jeg da for et våben, en kamp istedet for at være så stor en kylling, at jeg lod mig hænge!" Hvæssede Ache irriteret og trykkede let kniven lidt længere ned igennem hånden og ned i bordet.
Ache rejste sig hurtigt op og tog kortet fra bordet, som han let krøllede sammen og smed i hovedet på onklen, der med sammenbidte tænder forsøgte at få kniven op af hånden. "Find på noget bedre, inden du spilder min tid næste gang" Kommanderede Ache koldt og så kort på onklen med sammenknebne øjne, inden han trak kniven op af hånden og lod den falde tilbage i støvlen. "Du er jo sindsyg" Brummede onklen kort og tog sig let til hånden i smerte, inden han hurtigt tømte sin øl og forsvandt ud af døren med et mindre brag.
Ache så kort efter manden og rystede svagt på hovedet med et smalt smil. Måske ja, men i det mindste vidste han nøjagtig hvem og hvad han var. Han var Ache Mortcolt, søn af Mari og Roi Mortcolt, den nuværende engle leder, hvor de alle tidligere havde været elementer. Og han var... Tjah, sindsyg? Han rystede kort på hovedet med et smalt smil, inden han roligt satte sig ned i yderkanten af båsen igen og roligt drak resten af sin øl. Tjah, det havde vel været en sindsyg aften... Han så kort op på kvinden fra tidligere ud af øjenkrogen. Når, søgte man nu op i baren uden kappen fordi der ikke var opmærksomhed nok nede i båsen? Hvor latterligt.. Men hendes arm? Var hun et element? Han vendte roligt det gule blik frem igen. Hvorfor var der et kvindeligt element, et sted som det her?

[Deleted]

Den fjerde øl var naturligvis også hurtig væk. Megan var begyndt at kunne føle alkoholens påvirkning. Hun smilede for sig selv og blev lettere munter over sig selv, og det var øllens skyld. Megan fik endnu en øl ned og kunne mærke noget presse på. Hun sukkede hun orkede ikke at rejse for med det og den mængde nu havde drukket ville balence evnen ikke være lige så god som tidligere. Men toilet måtte hun.
Megan tog sig sammen og da hun stod lettere usikkert på bene, opdagede hun svagt at en eller anden mand gå ud med et lettere brav. Det morede hende dog af en eller anden sær grund. Megan begyndte at gå hen imod toilet og selvfølgelig skulle de da ligger bagerst. Af en eller anden grund gjorde de altid det.
Megan skulle lige til at gå, men tænkte * Arh jeg skal have en øl på vejen!* Hun vendte sig mod baren igen og fik hurtigt endnu en øl. Hun vendte derefter imod toilettet og gik med hurtige mindre elegante fulde skridt der ned. Turen virkede hurtigt for hende, næsten for hurtigt. Hun satte øllen på en hylde ude på toillet og satte sig ned. Hun sad lidt sumpede før hun endelig var færdig. Derefter fik hun hurtigt vasket hænder og stoppede op foran spejlet. Hvor hun beundre sig selv. Dog forsvandt mundren hurtigt da hun så hvem hun var, et vand element. Hun havde ar der var helt magisk kommet af sig på hendes hals, dog var det da ikke helt så tydeligt. Hun sukkede og hade minder omkring hendes familie, der egenligt befandt sig så langt væk igen. Hun smilede dog over de nye hun fået det bedste der var sket i hendes liv. Megan smilede og bundende hendes øl. Hvorefter hun så på sig selv, og forsøgte at gøre sine krøller mere elegante.

[Ache Mortcolt]

Ache drak roligt resten af sin øl og lagde derefter mærke til kvinden, der stavrede ud på toiletterne. Okay hvor meget havde hun lige fået? Hun kunne jo næsten ikke stå på sine egne ben, hvor latterligt. Det var nok en ting, som kvinder aldrig lærte, at styrer deres alkohol forbrug.. Han himlede kort med øjnene, godt det ikke var en han kendte, tænk hvis det havde været hans søster... Så havde deres fader låst hende inde ihvertfald I 50 år, men ja ja da, kvinden der matte jo vide hvad hun foretog sig, selvom hun virkede ualmindelig dumdristig. Måske hun bare var en af dem der uden hjerne, som troede at de havde så meget karisma? Tjah, det ville ikke være første gang og endnu en gang virkede det.. Tåbeligt. Ache så kort rundt på de forskellige mænd i baren, der tydeligvist bare ventede på at kvinden skulle komme tilbage. Latterligt, de tænkte jo kun på hendes krop og ikke på, hvad der var inde i hovedet, men okay de tænkte nok kun på at bruge hende for en aften også smide hende ud med morgen dagens affald.
Ache smilede lidt skævt over sin egen tanke, inden han roligt rejste sig op og gik istedet op i baren, hvor han hurtigt fik leveret endnu en øl. Han sad helt roligt og kørte fingrene over glassets kant med et let hævet øjenbryn. Han trak roligt de kulsorte store vinger helt ind til kroppen, inden han kort skævede imod døren, som kvinden var forsvundet ind af. *Det var da et element mærke, var det ikke?* Tænkte han kort, inden han let rystede på hovedet og vendte sin opmærksomhed imod nogle mænd lidt længere væk, der diskuterede højlydt. Det vedkom ikke ham og han var ikke den nysgerige type, når det var folk der ikke kunne tænke klart, hvilket hun tydeligvis ikke kunne.

[Deleted]

Megan lod det tomme glas stå der ude, de skulle jo også tjente til føden. Hun burde få noget mad, det var bestemt ikke smart at drikke på en tom mave, men så igen opmærksomheden og måske få noget senere var mere tiltalende. Måske kunne hun endda nuppe et par genstande fra den arme mand som et slags tak. Megan grinte lettere håndligt ad sig. Hun smilede blinkede til sig selv før hun gik ud ad døren.
Da hun gik ud igen kunne straks se alle blikkende, hun smilede flirtende og glad og forsatte op til baren.
Hun havde ikke lige opdaget den nye herre fra tidligere sidde oppe i baren, så ved et uheld strafede hun manden, dog bed hun mærke i det. Hun satte sig på en stol ved siden af sig og fik endnu en øl. Hun nedstriedde den kort og tog en god slurk af den.
Megan havde den dårlige vane, som mange pirater havde. Megans vane var bare at drikke hurtigt på kort tid. Og det blev slet ikke bedre når der ikke var nogen former for mad. Megan sukkede og savnede kort lyden af hav, når man var der længe nok på havet savnede man lyden og duften alt ved havet. Megan glæde sig næsten til at sætte sine fødder der igen i morgen aften. Megan kunne godt lide besætningen selvom hun ikke altid lige gav udtryk for det, men de skulle have leder ikke en ven, alt andet duede ikke. Det ville blot blive dårligt lederskab og derefter ville man nok bare blive dræbt som nogle af de tidligere kaptajner. Megan smilede bredt over de væsner hun havde dræbt gennem tiden, det var ikke noget hun svanede eller var stolt af, men de var nødvendige. Megan sad lidt i sin egen verden, som hun ofte gjorde når hun havde fået noget at drikke.

[Ache Mortcolt]

Ache så kort omkring sig, da mange af de andre rettede opmærksomheden imod kvinden igen der var tilbage. Han himlede kort med de lysende gule øjne. Hvor var det dog tydeligt, hvor disse mænds interesser lå og helt ærligt? Hun lignede ikke en prostitueret, så det ville næsten være synd for alle de mænd, men også kun næsten. Han smilede lidt skævt over sin egen tanke og rystede så let på hovedet, inden han roligt tog en tår af sin øl igen. Han så kort imod kvinden ud af øjenkrogen, da hun strejfede ham. Fuld og balancemangel eller blot dumdristig. "Du ligner en, der er vant til det der?" Kommenterede Ache kort med et let hævet øjenbryn, dog uden at se på kvinden. Et element der drak sig fuld helt alene og som tydeligvis ikke var en adelskvinde.. Hmm, hun måtte næsten være en rebel af en art, men hvilken kunne han ikke lige bestemme ud fra andet lige nu, han kunne jo kun se hvordan hun så ud og hvordan hun opførte sig med alkohol, det var ikke nok til at bestemme en person.
Ache lod kort blikket kører lidt overvejende rundt i kroen, nærmest for at danne sig et helt indtryk af hvilke typer der befandt sig i kroen den aften, det var jo ikke et sted Ache var vant til at komme, men det var da interessant at observere. Tænk hvilken forskel der var på de forskellige klasser.. Der var nogle her, der lignede at de skulle dø imorgen fordi at de var så udsultede, så var der middelklassen, som lignede ganske almindelige væsener med et arbejde hvor lønnen lige kunne strække også var der overklassen, de begav sig slet ikke herned af hvad han kunne se, men det var jo også derfor at Ache lignede en fra middelklassen ud over familie symbolet i sølv, der hang tungt imod hans bryst fra halsen. Hans evige påmindelse om hvor han hørte til..

[Deleted]

Megan tog endnu en tår af øllen, og kunne ikke lade vær med at kort at more sig, en der bed på krogen måske. Hun så hen på ham og studere herren. Han var bestemt ikke fattig, pænt hår, ikke sjusket tøj og et sølv halskæde af en art. Bestemt ikke nogen der var fattig hvad lavede en person med større magt her, og sådan et sted? Megan undre sig og kunne mærke på sig selv at måske var det ikke verdens bedste ide at forsætte med at drikke som en i h... Han kunne have betydning. Han kunne også ikke. True hun at tage chancen. Hun var så tæt på hendes drøm som kaptajn. Det irriterende hende at hun følte at hun blev nød til ikke at tage chancen, for hendes egen sikkerhed. For han kunne have vagter med sig, som bestemt ikke ville være godt for en pirat og selv ikke pirat fra den sorte drage.
"At drikke? Ja, dog ikke på en tom mave "Svarede hun med et lettere grin. Megan fjernede blikket fra ham igen, og kom til tænkte at han nok ikke havde hørt om hende, i så fald havde han nok genkendt hende da hun smed kappen. Til Megan held kendte hun nogle af ansigterne og de fleste var heldigvis ikke fjender. Megan overvejede nu, at han nok ikke var en fare, medmindre han så hendes brændsår som afslørede hende. Megan smilede og drak det sidste af øllen, og besluttede sig for at se tiden lettere an. Hun så imod manden og forsøgte så selv at regne ud hvem han var. Hun havde ikke set ham her før eller nogen andre steder. Selvom hun gennem tiden havde mødt mange mennesker, dog kun få rige væsner, måske var han rig. Nej en rig ville aldrig komme her, han måtte tilhøre middelklassen.

[Ache Mortcolt]

Ache lagde godt mærke til, at kvinden kort studerede ham, det var jo meget normalt lige at studere en person der snakkede til en et fremmed sted. Her kunne alle jo enten være ven eller fjende og helt ærligt? Ache var rimelig ligeglad med hvad kvinden her regnede ham for, hendes mening havde ingen betydning for ham som overklasse, hvilket man heldigvis ikke kunne se at han var takket være den almindelige sorte stramtsiddende T-shirt, bukserne og støvlerne. Han smilede lidt skævt over kvindens kommentar, inden han let trak på skuldrene. "Hvordan skulle man ellers få den ønskede effekt ud af det?" Spurgte han kort med et let hævet øjenbryn og så kort på kvinden ud af øjenkrogen med de lysende gule øjne og et let hævet øjenbryn.
Han var overklasse, ikke dum. Det skete da også, at han til tider drak sig i hegnet når han virkelig var træt af det hele, men det var kun sket et par gange i hans liv, ellers var han taget på 'jagt', som han selv kaldte det. Ache smilede lidt skævt ved tanken, tjah det var faktisk for længe siden han havde været det sidst, måske han skulle tage afsted nu her, når han var færdig med sin øl. Hvis det var som det plejede, var der nok nogle oppe i bjergene eller skovene, som kunne trænge til en grum forskrækkelse.
Ache tog roligt en tår mere af sin øl og så kort på kvinden ud af øjenkrogen og rystede så let på hovedet, nej han kendte hende ikke, men hun havde et element mærke på den ene arm, som han også havde, dog var hans jo så svagt optegnet nu, at man næsten ikke kunne se den længere, da den jo var blevet udtværet en del efter hans død. Heldigvis skulle han aldrig tilbage til at være så dødelig igen også var han jo blevet en del klogere siden.

[Deleted]

Megan smilede fornøjet og svarede lettere drilsk. " Du nyder måske at jeg er lettere beruset?" Hun vendte blikket mod øllen og fik drukket det sidste af den. Hun lagde den ene arm i barbordet og satte hovedet på hånden og så imod ham med et lettere drillende smil. Megan fandt ham lettere aktraktiv og ville ikke have noget imod at ende aften med ham, men nattens hemmeligheder var først begyndt og der kunne nå at ske mange ting endnu inden det var slut.
Megan elskede når hele besætningen satte sig på en bar, og stor set alle andre forlod den fordi de var bange for dem. Det morede dem alle meget, selv bartender anede ikke urod, til tider stak de af og overlod alt til dem. Andre gange forsøgte de at holde styr på dem, men lige meget hvad forsvandt de altid fordi de blev voldelig. Dog var det næsten altid med garenti at vagterne fandt dem også var det bare om at løbe, det var nu det sjoveste. Spredt for alle vinde og alligevel blev de samlet dagen efter på skibet, eller de fleste gjorde. Dem der var for fulde og ikke så vagterne og dem der var for langsomme som blev taget af dem. Kom sjællendt tilbage.
Som lille havde det nær sket for Megan, til alt held mindene hun blot om et forskramt barn, under et bord og til hendes store held så ingen af vagterne hende. Megan true slet ikke tænkte på hvad der ville ske med hende hvis de havde fundet hende. Hun var nok blevet hængt på torvet, som de fleste pirater blev eller torturet end til hun svarede på deres spørgsmål. Dog var alle pirater loylae ingen havde nogensinde fortalt hvem der var kaptajn på gældende tidspunkt. Alle havde været hinanden tro, trods deres egotiske når kom til stykket, men det var vigtigt at stå sammen når det galt disse ting.
Megan blikede kort med øjne og kom tilbage til nutiden, hun smilede drillende og anselse forførende til herren.

[Ache Mortcolt]

Ache kunne ikke helt lade hver med at smile lidt skævt over kvindens kommentar, inden han kort trak på skuldrene. "Tro mig, der er intet der er mere ucharmerende end en død drukken kvinde" Sagde han med et smalt smil og så kort på kvinden ud af øjenkrogen. Det kunne faktisk blive helt underholdende det her, hvis hun kunne finde ud af at svarer igen. De andre mænd i baren var tydeligvis utilfredse med, at Ache snakkede med kvinden, men han kunne ikke være mere ligeglad. Om det var fordi de andre mænd vidste hvem hun var, kunne han ikke vide, men Ache vidste ikke hvem kvinden var og det kunne da være lidt underholdende endelig, at møde noget modstand eller rappe svar fra en kvinde, nu når Ache efterhånden var vant til de kedelige formelle svar fra de tørre adelskvinder. Men hvem hende her var, kunne han ikke regne ud, ikke en adelskvinde, men heller ikke et udskud eller en prostitueret, det var helt sikkert.
Kjolen lignede jo noget en adelskvinde godt kunne bære, men hun virkede ikke lige så dum og kedelig som de normalt var. Det kunne også være ligemeget, hun var jo tydeligvis interessant nok at tale med, så det kunne han da nok slå noget tid ihjel med denne aften. Nu havde han jo fået snakket med sin onkel, så det var faktisk det han skulle nå den dag. Ache drak roligt resten af sin øl og så kort lidt overvejende på hende. "Du kan måske godt tåle en til?" Spurgte han kort med et let hævet øjenbryn. Han kunne jo lige så godt bestille en mere til hende også nu hvor han selv skulle have en mere, hvis hun da selv mente at hun kunne tåle mere. Lidt overklasse og pli havde han trods alt fået med sig hjemmefra, selvom det mere eller mindre forsvandt den dag han døde og hans vinger blev sorte som natten.

[Deleted]

Megan flyttede hånden væk fra hovedet og satte sig op igen, imens hun fik rettede kort på sit hår, dog hvad hun ikke vidste kom hendes element mærke tydeligere frem. De bølgelignede som forestillede vand, der snoede sig fra halsen og ned til hendes ryg, dog kunne man ikke se den hele begrund af tøjet. Ofte viste folk ikke hvad det betød, og Megan var egenligt også ligeglad hun kunne styre vandet, og når man var på havet det meste af tiden havde det sine store fordele. Hun smilede ved tanken, to dræbte og ingen vidste det var hende. Enhver der havde kendskab til elementer ville vide hun var et vand element.
"Så er det godt jeg ikke er døddrukken" Hendes stemme var yderst drillende, hun elskede at lege med ord, og pirre eller drille folk. Væsner tænkte ikke altid over hvad de sagde og hvis man var lidt klog kunne ordene nemt vendes til ens egen fordel. " Nu når jeg ikke døddrukken, så må du jo finde mig charmende"Megan smilede og forsatte " Du er nu hellere ikke så svært selv" Megan var yderst drillende, og her var det tydeligt at mærke at hun havde fået noget at drikke for der lå ikke mange hæmninger hos hende. Megan lavede et drillende smil til hendes svar, i et håb om at det faldt i godt jord. Nogle væsner kunne ikke klare mosten og ville nærmest blive fornærmet. Megan kunne ikke klare disse væsner og oftest endte de også med at få en meget kold skuldre i møde, eller en sur Megan.
Megan var ligeglad med de andre mænd, de kunne have gjort noget for det længe før. Men sådan er det jo når folkene er for generte. Megan var desuden for beruset til overhovedet at ane deres sure miner, for når hun endelig så på nogen af dem, lyste de jo blot op for at vinde lidt opmærksomhed.
Hun bed sig forførrende i læben og spurgte drillende " Åh det ved jeg ikke, jeg foretrækker at blive charmende " Hun holdt en kort pause og forsatte så " Tro du at jeg klare en til? " Hendes tone var atter blevet drillende, Megan vidste godt hun kunne tåle mere, men hun vidste også at hun skulle til at passe på, ellers skulle hun skaffe noget at spise, så ville hun sagtens kunne forsætte. Der var også den mulighed at kaste op, men det gjorde hun yderst sjællendt.

[Ache Mortcolt]

Ache lagde godt mærke til hendes element mærke, der fulgte hendes krop, ligesom hans eget gjorde. Han hævede kort det ene øjenbryn, da han lagde mærke til de små vandelementer i mærket. Så hun var et vandelement? Det lignede faktisk lidt den han engang havde, udover at hans jo selvfølgelig var skygge aftegninger fra hans tid som skyggeelement. Det havde været en sær tid i hans liv, en puls der slog, en moral og ikke mindst ærefrygten dengang han meldte sig i hæren. Han trak let på smilebåndet ved tanken, det var heldigvis et overstået kapitel i hans liv, som han ikke agtede at gentage.
Ache grinede kort over kvindens kommentar, inden han let trak på skuldrene med et smalt smil. "Så det mener du" Sagde han kort nærmest som i en konstatering. Ja hun var da charmerende, men det var nu ikke noget han havde tænkt sig at fortælle hende, hun virkede som en der havde mere end rigeligt med selvtillid. Men ja, hun var charmerende, dog mest fordi hun kunne finde ud af at svarer ham igen hvilket der ikke var ret mange der kunne desværre.
Ache rystede kort på hovedet med et skævt smil ved hendes kommentar angående ham. "Pas nu på, at du ikke falder i, så de rappe anmærkninger forsvinder" Opfordrede han med et skævt smil. Det ville da blive forfærdelig kedeligt, hvis hun blev for forgabt af ham også var det da først, at hun ville minde bare en smule om det han kom fra og det var han simpelthen så træt af at bruge sin tid på.
Han så kort på hende ud af øjenkrogen med et skævt smil, inden han roligt vendte sig lidt rundt på stolen, så han sad med fronten imod hende og en arm hvilende på baren. "Det kommer jo an på om du kan tåle mosten også forblive charmerende" Drillede han med et smalt smil. Okay han indrømmede det, det her var faktisk meget underholdende. På en måde mindede hun lidt om den rapkæftede prinsesse han mødte for noget tid siden, men hende her havde bare ingen hæmninger over sine ord og var bestemt ikke nogen prinsesse, så det var helt rart at kunne tale med nogen uden at få hele kongehuset efter sig, hvis man sagde noget forkert.

[Deleted]

Megan der var for beruset til at koncentere sig om hans udvaskede element mærke, havde ingen ide at han også var det, det eneste hun kort havde set var hans tydelige vinger på hans ryg. Megan var vant til at have alle slags forskellige væsner omkring sig. Hun gjorde dem ikke mindre af værdi af den grund ej hellere ikke deres tidligere status, når man var pirat, så var man en pirat alt andet var ligegyldigt. Selvom mandskabet sagtens kunne begynde at sladre om hinanden om hvordan de havde fået deres pagt. Mange kendte til Megans historie mest fordi hun ikke vidste bedre, dog gjorde det også hende modig. Da ikke mange havde slået et nært familie medlem ihjel. Nogle havde blot taget en usling for at være med i hulen. Andre som Megan selv havde langt flere tanker og holdninger bag ved.
"Det gør jeg bestemt, har fint kontrol over mit ordforråd. Dog er balancen altid det der ryge først" svarede hun drillende og forsatte " Så nu er du advaret at jeg kan finde på at vælte ind i dig " Dog var der en lille flirtende undertone. Megan kunne næsten ikke lade vær med at grine, men det kunne han ikke vide, de bemærkninger forsvandt aldrig de kunne og ville højst blive værre. "Jeg stopper først med at snakke, hvis du lukker munden på mig" Svarede hun lettere rapkæftet. Dog var som sagt ganske rigtigt, Megan holdt aldrig sin kæft når hun først var gået i gang. Kun kaptajn kunne lukke hende, og når hun vidste at nu skulle der være stille. "Det er ret sikker på jeg kan" Megan kunne ikke lade vær med at fryde sig lidt over han faktisk sagde direkte at hun var charmende, selvom hun godt vidste var det altid rart at vide at hun stadig kunne få mænd til at sige det til hende. Megan smilede og lod sig vende imod ham, hun sad med bene over kros og så trods sin berusede tilstand elegant ud. Megan rakte den ene hånd mod baren og tog slurk af hendes øl.