en ny herre?

[William Witchboy]

Han smilede til hende og sagde "kalde mig Witchboy jeg er ingens herre og jeg kan selv ikke sove godt i den så du kan lige så godt få glæde af den men du skal ikke blive for van til at leve i så gode forhold jeg rejser en del og jeg har ingen fast bolig i nu så en til da vil du nødt til at rejse med mig rundt og bare sidde ned" han fik en god fornemmelse af se hende smile det var rart at kunne få en anden person til at gøre det og sagde "så du nødt til at få rejse udstyr og hvis jeg var dig ville jeg løbe træne så du kan komme hurtigt væk hvis det skulle blive nødvendigt Lucy og fra morgen tidlig er der obligatorisk kamp træning så du kan lære at forsvare dig selv hvis det skulle blive nødvendigt" han lænede sig op ad væggen og sagde nysgerrig "kan du læse og skrive Lucy" han var klar til at lære hende det meste selv selvom han vidste udmærket at hun ikke ville kunne kæmpe på samme måde han gjorde det på men der var andre som kunne lære hende det og så kunne de tage træningskampe

[Lucy Lilna]

Lucy lagde hovedet lidt på skrå og bed sig lidt i læben. ingens herre. hun så på ham med nogle lidt store øjne da han fortalte. hun havde ikke rejst meget rundt, hvor hun faktisk havde set ting. hendes gamle herre tog hende godt nok med ud og rejse, men hun var altid inde i en af vognene og komikke meget ud "jeg er van til.. værre forhold, så det er fint.. må jeg spørge..hvem er du egentlig?" spurgte hun så. for hun vidste ikke hvem han var udover hans navn, men det virkede som omd enne gruppe var noget bestemt. hun lyttede til alt han sagde imens hun nervøst pillede ved sin kjole. hun havde aldrig kæmpet før. hun havdekun brugt sin magi dengang hendes forældre stadig var i live. hun havde kun været van til at danse og tjene. men hun nikkede kort "okay jeg vil gøre mit bedste" sagde hun med det søde smil og rettede sig en smule op. hun stod lidt og betragtede ham, men gik så hen og satte sig på sengen. den var blød, en del bløder en det hun var van til "mmh.. min mor lærte mig det basiske.. jeg er ikke hurtig til at læse eller skrive, men jeg kan godt med tålmodighed" forklarede hun en smule stolt, men rødmede så det det gik op for hende. hun så en smule undskyldende på ham, da hun ikke ville lyde som om hun troede hun kunne noget.

[William Witchboy]

Han smilede venligt til hende og sagde "du skal være stolt af du kan det du skal bare have noget øvelse" han forstod ikke helt rigtigt hendes spørgsmål han havde sagt hans navn så hvad mente hun så hvad ville hun så vide om ham så han sagde "hvad mener du jeg har sagt hvem jeg er William Witchboy det er hvem jeg er ingen andre personer" han fandt sit arbejde som en lejesoldat som en del af ham det var bare den nemmeste måde at rejse for at finde et sted at kalde hjem og en familie men han havde ikke rigtig nogen ide hvor han ville finde det men han ville finde det en dag og han så op på loftet og prøvede at regne ud hvad hun mente det hun mente og sagde ud rigtigt at tænke over det "hvis du vil have noget at læse kan du bare spørge mig Lucy

[Lucy Lilna]

Lucy så op på ham og nikkede en smule, men så så ned på sine fødder igen. hun havde ikke læst længe, men hun havde da skrevet et par gange. hun så en smule forvirret op på ham da han spurgte ind til hendes spørgsmål "jeg mener mere.. altså hvem er du? dit navn er William Witchboy, men andet ved jeg ikke.. må jeg ikke vide mere om dig end det? det er okat hvis jegikke må vide andet, jeg er bare nysgerrig og det vil måske gøre det nemmere for mig ikke at gøre noget forkert?" hendes stemme var blevet mere modig og hun virked etil at være mere tryg nu. hun pillede en smule nervøs ved den blå kjole og rystede en smule på hovedet imens hun sagde "det er ikke nødvendigt.. det er ikke noget der skal være et problem hvertfald" hun skævede en smule op på ham igen med et forisgtigt blik.

[William Witchboy]

Han så ned på hende og sagde "nårrr jeg definere mig selv mest ved mit navn og ikke hvad jeg laver men jeg arbejder som en lejesoldater for de blå Witch jeg er vokset op i en meget lille landsby og jeg blev efterladt dørtrinnet som baby og kastede ud af landsby da jeg var 18 var det det var vilde vide Lucy men det er ikke noget som jeg definere mig selv ved det meste af det er i fortiden" og han stak sin hånd ned til sovepose og hev en bog frem med titel Ireno's planter og rakte den til hende og sagde "det er ingen problem i det Lucy faktisk jo mere du ved jo mere jo mere kan du hjælpe til" det var rigtigt nok hvis hun viste om alle mulige forskellige ting hun kunne hjælpe til når hvis de rejste rundt

[Lucy Lilna]

Lucy lyttede til det han fortalte og kunne ikke hlet lade være med at tænke over den måde han snakkede på. den måde han var på. det var ikke noget hun havde set meget af før. de fleste blev defineret og mål udfra familie og fortid, men han var helt anderledes. hun nikkede en smule "ja.. tak.. det er jo bare rart at vide hvad min herre faktisk laver" sagde hun med et lille sødt smil, imens de krystal blå øjne betragtede ham lidt. hun kiggede så ned på bogen og tog den. hun havde ikke holdt en bog længe. stille så hun op på ham igen imens hun let bed sig i læben "okay.. jeg vil læse den så" sagde hun med det søde smil, hvorefter hun let åbnede den med et små nysgerrigt blik.

[William Witchboy]

Bogen havde en masse og meget detaljerede billeder i den så man kunne få en meget god ide hvordan de rigtige planter så ud i virkeligheden den var ikke just den bedste bog hvis man skulle lære at bruge dem healing men den gav en meget god ide om hvad for nogle planter var giftige eller ej og Witchboy smilede venligt og sagde "jeg ville foretrække du ser mig som en ven end en herre du må da indrømme jeg ikke er som andre herre du har haft" han vidste ikke hvordan hendes tidligere herre eller herrer havde været mod hende men hendes reaktion på de ting han havde sagt gav en god ide om de havde slet ikke været som ham og han sagde "og må jeg spørge dig om noget hvem er du egentlig" han var nysgerrig over hvad der havde gjort hende til en slave og han kunne lære mere om hende

[Lucy Lilna]

Lucy kunne allerede ved billederne lide bogen. hun elskede billeder. så hun sad med et lille sødt smil på læben imens hun let bladrede igennem bogen, til hun hørte da han sagde. hvor han så op på ham med et tænksomt og små nervøst blik "jeg.. vil prøve..du er ikke som min sidste herre nej.. du er en del mere venlig, men du er jo min herre så..mmh undskyld jeg vil prøve" rettede hun sig så tilsidst og så på ham med et lille smil imens de krystal blå øjne let betragtede ham. hele hendes ansigt plusede op i en stærk rød farve da han spurgte hvem hun var og med det samme så hun ens mule flovt ned. hvem hun var havde aldrig interesseredet nogen.. ikke rigtig. så hans spørgsmål var et svært spørgsmål for hende. hun sank en lille klump imens hun pillede ved sin kjole "jeg er Lucy.. danser.. uhm tidligere glædes pige.. jeg blev fundet af en ældre kvinde som to mig til et horehus.. før det ja, boede jeg ved mine forældre ude i skoven" hunhavde ikke tænkt på sine forældre længe. billedet af dem ligge der smurt i blod på gulvet i det gamle hjem. det var ingen rart tanke. hun så en smule ned og kørte nervøst en tot hår om bag øret "så jeg er ikke rigtig nogen faktisk.."

[William Witchboy]

Witchboy så roligt på hende og sagde "du er lige så meget nogle som jeg er selvom du har gennemlevet hårde eller ubehagelige ting så har de ting gjort dig til hvem du er Lucy og du ved hvem dine forældre var den luksus har jeg aldrig haft så være glad for det" han smilede lidt han var en smule misundelig at hun viste hvem hendes forældre var og en lille del af ham ville faktisk have gået igennem det samme som hun havde bare for set dem men det var en meget lille del af ham så han tænkte ikke videre over det og han lagde forsigtigt sin ene arm om hende og nussede hendes skulder og sagde "jeg er kun din herre fordi du virker til at du har et behov for at få ordrer og hvis du skal være ærlig over for dig selv hvad vil du gøre hvis jeg satte dig fri og du kunne gøre hvad du havde lyst til at gøre med dit liv hvad ville du så gøre med det Lucy" han kunne godt huske hendes reaktion da hun fik at vide løn så han faldt det mest fornuftige at lade hende forbliver en slave men fik mere og mere frihed som tiden gik til hun var klar til a blive hel fri

[Lucy Lilna]

Lucy lyttede til det han sagde, imens hendes blik blev mere og mere trist. hun var ingen. hendes rank ville aldrig kunne blive bedre, fordi hun var afhængig af en herre. hun havde aldrig levet selv eller haft egne beslutninger. tanken om hendes forældre hjalp ikke. hun vidste hun burde være glad for faktisk at kunne huske sin eforældre og elske mindet om dem. men hver gang hun tænkte på dem, huskede hun alt blodet.. den rådne lugt og lyden af fluer. hun så ned i gulvet i stilhed helt uden at sige noget. nogle tåre havde samlet sig i hendes øjenkrog. hun vidste hun ville dø hvis hun skulle til at ud og leve alene og være fri. hun ville være for naiv til verdenen og ville ikke havde kløgt nok til at få føde ig tag over hovedet. hun ville nok godt kunne stjæle uden at blive opdaget, men hendes samvittighed ville aldrig kunne klare det. hun så op på ham med tårene i øjnene "det er derfor jeg siger jeg ingen er.. jeg vil aldrig kunne bliver bedre stillet end jeg er nu.. jeg vil ikke kunne finde ud af at være i verdenen for mig slev.. selvom jeg ikke bryder mig om ingen fri vilje at have, så kan jeg heller ikke finde ud af ikek at få ordre.. jeg fungere ikke rigtigt.. " hun stoppede sig slev da tårene begyndte at trille ned af hendes kinder. hvorfor var han sådan mod hende?.. han holdte om hende, trøstede hende. hun fjernede hurtigt sine tåre med sine hænder og prøvede alt hun kunne for at stoppe tårene.

[William Witchboy]

Han blev ved med at nusse hendes skulder og da hun var færdig med at tale rejste han sig op fra sengen og satte sig på hug foran hende så kunne se ham og sagde "og det er det de vil have en slave til at tænke om sig selv men du er så meget mere du det eneste der gør forskellen mellem dig og mig at du ikke ved hvordan man tænker for dig selv og jeg vil gøre mit bedste for du kan gøre det men det vil tage tid men du er allerede nogle du er Lucy Lilna en ung danser som har stadig en del af læger om verden og jeg vil med glæde lære dig at tænke for dig selv Lucy og hvis du har et spørgsmål eller har nogen ideer så bare sige dem til mig Lucy" han var ikke vant til det her han sagde bare det som kom til ham men han mente værd et ord men samtidig bad han lidt til at han fik nogle ideer hvordan han kunne lære Lucy tænke for sig selv

[Lucy Lilna]

Lucy krymmede sig en smule sammen da han rejste sig, men så på ham med de tåre fyldte øøjne med et ulykkeligt blik. hun lyttede dog til alt han sagde meget opmærksomt. hvad skulle hun sige? havde han ret?.. hun bed sig hårdt i læben og lukkede øjnene hårdt sammen "mmh.." det var det eneste hun kunne få ud.hun rejste sig så hurtigt op og rystede på hovedet "du skylder mig ingenting.. du er min herre og jeg skal ikke andet en adlyde.. du skal intet gøre for mig" det hele var for meget. hun kunne ikke finde ud af at være i den firhed. hvorfir ville han hjælpe hende? hvorfor ville han gøre alt det for hende? hun var bare en simpel danser. en ingenting.
Lucy havde knyttet sine hænder hårdt sammen som hun stod der med hængene hoved og tårene trille ned af kinderne.

[William Witchboy]

Witchboy rejste sig op og gav hende et kram og nussede hende på ryggen og ellers lod hende græde i et par minutter og han sagde "du behøver ikke at græde vi tager så tid vi begynder i de små med du får løn og det skal nok gå Lucy du kan danse lidt for mig eller gøre noget andet at de ting som du for din gamle herre hvis du vil få føler dig bedre Lucy" han vidste ikke hvordan hun begyndte at græde og hendes reaktion på det måde han så ikke hende simpel danser eller en slaver han så hende som et levende tænkende væsen som havde et hav af muligheder som hun skulle bare vide hvor hun skulle se det

[Lucy Lilna]

Lucy fik et lille chok da hun fik krammet og holdte vejret for nogle sekunder. hun snøftede et par gange og gemte derefter sit hoved ind mod ham. hun lod sig slev give slip på tårene og hulkede let ind mod ham. hun lyttede til det han sagde imens hun langsomt blev helt stille. danse kunne hun forholde sig til, for det kunne hun godt lide. hun havde holdt lidt fat i ham imens han krammede hende. stille så hun op på ham med de krystal blå øjne som var en smule røde efter at havde grædt "jeg kan godt lide at danse... det vil jeg gerne" sagde hun stille og gemte derefter sit ansigt ind mod ham igen. hun havde sluppet ham igen og stod bare ind mod ham nu "hvorfor vil du gøre alle de ting for mig?" spurgte hun helt stille.

[William Witchboy]

For at være ærlig havde Witchboy ingen ideer hvorfor han ville gøre det måske kunne det være han havde følelser som hende eller det var fordi han følte det var rigtigt at gøre så han besluttede sig for at hudløs ærlig over for hende og han så ned på hende med sine lysende gule øjne og sagde "jeg ved det faktisk ikke helt måske er det fordi jeg har følelser for dig eller det føles rigtigt at gøre men en ting er jeg sikker på at en dag ville du nok være i samme position som mig er i lige nu skal du gøre det samme som jeg gør for dig Lucy" og han begyndte at blive lilla i kinderne og han klappede hende let på skulderen og sagde "smil nu og vise mig nu hvad du kan med de små søde fødder Lucy" og satte sig på sengen