Verdens vanvid [Åben]

[William Witchboy]

Witchboy var mildest tal forvirret hvorfor skulle en af de andre lejesoldater gøre sådan noget var da dum at gøre når en anden lejesoldat som arbejdet sammen for at beskytte deres boss mod snige mordere han kunne i det mindste tage Anah som fange i det åbne så de kunne se den anden var på samme hold og da blev tal bag ham vente han sig og skubbede døren af sin økse og satte sine våben på plads og bukkede høfligt mens han sagde "javel deres nåede" og han så helt roligt på ham i øjnene selv om han var større end ham lige nu betød det ingenting for ham han kunne se på kropsbygningen at hvis det var op til en kamp ville han uden problemer brække hans nakke men nu var han bundet til en kontrakt så han forventede det ikke men han var klar hvis det var nødvendigt

[Anah Kobler]

Hvis et blik kunne dræbe havde Anahs gennemboret Witchboy adskillige gange. Hans lemfældighed gjorde kun alting værre for dem begge! Hun skulle bare have lagt brevet ved første lejlighed, og været kommet hjemad, så havde hun ikke været i det rod nu! Men det var ikke Anahs plads at dømme Witchboy, hvertfald ikke nu. For manden hun før ikke havde kunne placeres stemme fik den sidste brik til at falde på plads. Han var Theos la Bastille, en rigmands søn kendt blandt de tjenened for at tænke lidt for godt om sig selv, selv for en rigmands søn, og brevets tiltænkte modtager.

Anah fandt brevet frem fra en skjult lomme i hendes skørt, glattede det hurtigt ud med hånden, så det så præsentablet ud. Hun bøjede ryggen og nakken så hendes blik faldt på gulvet, og holdt brevet frem med begge hænder, uden at gøre sig yderligere bemærket. Brevet var sirligt foldet, så alle kanterne var snor lige og man kunne skærer sig på hjørnerne hvis man ikke passede på. Brevet var derudover forseglet med et solidt, rødt vokssegl, præget med et rosemotiv, hvis fordybninger var dekoreret med gylden farve.

Hvis Anah var heldig ville Witchboys ødelæggelser trække Herrens opmærksomhed, så hun kunne komme hjem til Komtessen inden daggry. Anah bed tænderne sammen. Ligegyldigt hvad der skete, ventede der hende en hård dag, for det var tvivlsomt at hun ville kunne finde tid til en lur.

[Theos la Bastille]

Theos tog bestik af den ødelagte væg. På denne sidde så det meget værre ud end på bagsiden og han var lige ved at skære ansigt. Hele væggen skulle jo genopbygges. Han kaldte den anden lejesoldat ud sammen med Anah og humøret dalede kun yderligere for hvert sekund han så på den ødelagte væg.
"To af jer har ikke fået tilladelse til at være i dette hus." Stemmen var isnende klar og underliggende var en svag dirren af arrigskab. Han vendte sig mod krigeren der havde smadret hans falske væg.
"Forklar." Krigeren havde fået besked på at stå vagt udenfor, så det var en gåde hvorfor han havde forladt sin post.Og hvor meget Theos end kunne bruge sine telepatiske evner til at få sandheden eller det meste af den, så han dem mere som et supplement til det talte.

[William Witchboy]

Witchboy stod ret og tog en dyb indånding "jeg var på min post da denne unge dame kom op til mig og sagde hun skulle aflevere et brev til dem jeg sagde hun kunne vente til i morgen eller give mig den så jeg kunne give det videre til en tjener men hun sagde hun skulle give det personligt og så reagerede hun på noget i skyggerne jeg tog efter det og fik fat i en usynlig hals og jeg huskede at de nævnte at de snige mordere var dæmoner så jeg gjorde hvad de sagde og dræbte ham han lægger i nærheden af min postog jeg spurgte den unge dame om hun havde set ham før både hendes ord og kropssprog sagde hun ikke var med dem og så jeg fandt at der var en chance for at en anden snige morder forbi de andre vagter sat udenfor og sådan kommet indenfor så jeg byttede med en andens post så jeg og den unge dame kun tage en runde indenfor og så hun kunne give hendes brev og der var ingen tegn på i stueetagen så da vi kom op på førstesalen tog vi døren til biblioteket hvor der var helt mørkt men et åbent vindue så jeg formodede at en anden snige morder var kommet ind så jeg var helt kamp klar og så blev den unge dame hevet ind i skjult tjenestedør så jeg formodede at det var snige morderen så i stedet for at spilde tid med at finde måden at åbne den som snige morderen kunne bruge til at dræbe den unge dame og muligvis komme hen til dem og gøre det samme mod dem så jeg valgte at rive døren af og så fik jeg øje på min kollega og så bad de om en rapport deres nåede" han sagde det hurtigt og præcist og holdte sig til hvad der var sket selv om han overdrev Anahs del med at opdage snige morderen så hun ikke fik flere problemer for hans fejl

[Anah Kobler]

Anah stod musestille mens Herren udspurgte Witchboy. Halvvejs igennem hans forklaring tog den anden lejesvend brevet ud af hænderne på hende, og gik over til Theos med det, som han havde fået besked på tidligere.
Anah rettede sig op, men holdt stadig hoved sænket i respekt og skam. Hun havde trådt gevaldigt i spinaten ved at tage Witchboys ord for gode vare, hvor velmente de end havde været, og måtte nu betale prisen. Men hvis det ikke var nok, ville hun også skabe unødig besvær for Komtessen ved ikke at nå tilbage. De andre tjenestepiger havde altid problemer med Komtessens morgenritualer, og nu skulle der efterhånden et mirakel til for at hun ville nå tilbage i tide.

[Theos la Bastille]

Theos hoved svirpede skarpt i Anahs retning, hver gang hun blev nævnt af Witchboy. Også selvom hun på alle måder forekom skyldfri i hele misæren, fik hun et koldt og uforsonlig blik med smalle øjne og stive læber. Lejemorderen ved Witchboys post fik rigmandssønnen til at løfte blikket mod de høje vinduer inden han igen så på Anah med et det-er-din-skyld-blik. I han øjne var hun så unødvendig og ubrugelig. en simpel pige der ikke kunne beskytte ham eller hans familie der var på besøg i disse dage. En af dem havde sikkert været målet og det bekymrede ham at det hele kunne eskalere så galt.
At endnu en var kommet ind ville ikke være utænkeligt. Witchboy havde fejltaget hans lejesoldat for en. Kunne der være noget om det.
"Gennemsøg huset." Han så på witchboy med overvejende ro, lod ikke hans usikkerhed omkring hans familie skinne gennem de velovervejede ord.
"Gør det stille, min familie er her og jeg vil ikke forurolige dem unødvendig. Efter gennemsøgningen aflægger du rapport til mig i studiet. Han pegede tydeligt på en dør, i tilfælde af at Witchboy var småt begavet og skulle have de mest simple beskeder ind med træske.

Da det var klaret snuppede han brevet fra lejesoldaten og sendte endnu et lynende blik i Anahs retning. Han åbnede brevet hvor han stod, næsten i trods, så han kunne fortsætte med at stirre misbilligende på hende. Hans lilla øjne gled skimmende ned af brevet og det kolde og krævende udtryk blev nu og da blødt op af en selvtilfreds linje ved munden. Efter læsningen af brevet viftede han lejesoldaten væk. Med et tænktsom blik studerede han bøgerne omkring dem, mens han åndfraværrende legede med konvolutten mellem fingrene.
"Du bliver her til jeg har fået skrevet et svar til Komtesse *hvad hun nu hedder.* Du overrækker det til hende så snart du når tilbage."
Der var ingen grund til at lade Komtessen vente. Hvem vidste hvor længe hendes fascination ville vare. Han gik over mod studiet og åbnede døren. Som med Witchboy var ham påpasselig med at hun ikek kunne misforstå ham, da han pegede på en plet lige indenfor døren. "Du venter her." Som fortalte han en hund at den ikke var tilladt at komme ind i den fine stue.

[William Witchboy]

Witchboy nikkede forstående og sagde "forstået deres nåede" og bukkede for Theos og gik ud af rummet og ledte efter om der var en snige mordere i de andre rum han gjorde sit bedste for ikke lave for høje lyde men fandt ikke nogen ud over dem som skulle være der men det var først ved Theos værelse hvor der var en mand i samme slags tøj som manden uden for der havde travlt med at putte noget på Theos hovedpude snige så godt han nu kunne bag manden og da han var en armslængde væk fra manden greb han fat i mandens overkrop så han ikke kunne bruge sine arme og lagde en hånd over hans mund så han ikke kunne få vejret efter et par sekunder hvor manden kæmpede vildt mistet han bevidstheden og Witchboy lagde ham ned på gulvet og tog alle hans ting der var et par knive og en pose med et mærkeligt tørre blade i den og han lagde manden over sin skulder og havde hans ting i den anden hånd og gik ind i studiet og ventede på Theos så han kunne lægge rapport

[Anah Kobler]

(Komtesse Isobell Aurelia Lorelai Rosenskjold Og ja, jeg slog det op)

Anah åndende lettet op inde i sig selv da Herren tydeligvis fik andre ting på sinde end at straffe dem. Da han vente sin opmærksomhed mod hende bukkede hun dybt og fulgte efter ham, hvorefter hun stillede sig an på sin anviste plads. Hun holdt munden solidt lukket, da han ikke virkede som typen der ønskede respons fra sin tjenestestab men blot at de adlød, og holdt blikket slået ned. Nu var det helt store spørgsmål så bare om Komtessen ville bryde sig om det svar hun fik. Anah skiftede vægten fra den højre fod over på den venstre, da det pludseligt slog hende hvor lidt dette her gulv faktisk knirkede, hun ville havde ønsket at det også var tilfældet for gulvet i Komtessens residens. Nej når hun egentlig tænkte over det betød det ikke alverden, han var ikke lige typen der blev slået ud af et knirkende gulv hvis det var fordi han ønskede at snige sig ind på dig.