Starten på en ny æra [Ache]

[Legonas Blume]

Start Tid: 23.50. 
Måned: Juni 1432
Vejr: Let overskyet, 12 grader med fuldmåne på himlen og let blæst.


Legonas havde plantet sig i pejsestuen, tankerne vrimlede i hans hoved med frustrationer over hans fader, der blev mere og mere blid som årerne gik. Han var en skændsel for hele vampyr samfundet, der skulle være stærke og respekterede for deres grusomhed.. Ikke deres blødsødenhed som hans fader udviste lige nu.. Det var ved at give Legonas grå hår af frustrationer over intet at kunne gøre ved denne mand der havde lært ham op til at være magt glad og fokuseret på målet. 

Han kunne ikke huske hvornår de sidst havde ryddet op i vampyrerne der blev ved med omdanne nye halvblods vampyrer.. Det var som om at siden Fatura valgte at gøre sin hemmelige menneske kæreste til halvblods for at blive med ham, så var deres far sunket hen og intet blev gjort som det skulle gøres, som passede han på ikke at overskride nogens personlige interesser. Det føltes nogen gange som om hans far blot forsøgte at ødelægge vampyrernes grusomme rygte og gøre dem mere milde og knapt så farlige at være i selskab med. 

På dette punkt var Legonas helt modsat, han ville frygtes og se det når han gik forbi folk at de rystede af skræk. Det var ved at være længe siden han havde mærket sådan en frygt sprede sig når han trådte ind i rummet.. Kun dem der faktisk kendte Legonas blev urolige for hvad han nu kunne finde på.. 

Legonas var kendt for at have et stort seksuelt begær til kvinder og der gik et rygte om at det også tilfaldt mænd.. Og denne aften var ingen undtagelse. Han havde brug for forløsning i en eller anden form, ikke fra sin hustru men fra smukke unge kvinder som lå nøgne omkring ham med bid mærker i deres hals stadig levende, imens andre dansede let påklædte rundt foran ildstedet. 

Han sad tilbage lænet med i en god lænestol på et bjørneskind under sig, med et fyldt vin glas med frisk blod, imens han blot studerede de smukke kvinder foran sig, det var utrolig beroligende for ham at få tankerne taget andet steds på denne måde. Han var iført en løs sort kjortel og et par tætsiddende sorte bukser, uden sko og med håret slået ud så langt det var. 

Lige nu ventede han bare, han havde givet bud efter Ache Mortcolt, en gammel ven af hans. De havde kendt hinanden længe og Ache var nok den person som Legonas vidste havde samme frustrationer over sin faders lak på magtførlighed som ham selv. De havde sidst set hinanden da de blev slæbt med til banketten til det royale bryllup. Nok den værste begivenhed længe for Legonas's vedkommende alt for mange folk var lykkelige og frygtede intet.. Den fred og fordragelighed gav en kriblen i Legonas's hænder han kunne ikke holde ud at se på sådan noget.. Og nu skulle der gøres noget ved problemet. Folk skulle frygte igen.. Folk skulle lide igen, og de skulle mærke Trix's kræfter endnu engang, bog eller ingen bog.. Så skulle de onde nok komme til magten igen.!   

[Ache Mortcolt]

Ache havde modtaget budet om hans tilstedeværelse tidligt den morgen med et løftet øjenbryn. Hvad mon Legonas nu havde i gære? Det var altid et eller andet nyt og uventet, så det blev da interessant at se, om dette også var tilfældet denne aften. Han havde brugt hele dagen nede i kælderen, nu hvor faderen var udenbys. Hvor var det dog irriterende, at den gamle mand ikke snart kunne fatte at hans tid var omme. Ache kylede irriteret kniven efter mærket i væggen, hvor kniven borede sig ind ved siden af de andre, inden det forsigtigt bankede på døren. "Hvad!" Hvæssede Ache irriteret og skulede imod døren ud af øjenkrogen med de lynende gule øjne, inden et lille blegt ansigt af en mand tittede frem fra dørens åbning. "Deres hest er klar Sir" Pibede manden forsigtigt og lukkede døren igen. Ache vendte hurtigt blikket imod væggen igen, inden han med raske skridt gik hen og hev dem ud af væggen igen, inden han lagde dem tilbage på de forskellige pladser rundt omkring på hans krop.

Han kørte let hånden igennem det mørke hår med de hvide totter med en opgivende mine, inden han hurtigt gik ud af døren og smækkede den efter sig, så ekkoet gav genlyd igennem de mørke og fugtige gange. Det blæsede lige en tan for meget til at flyve, selvom vejret ellers var tilforladeligt, så han havde fået gjort sin hest klar. Ache greb let sin lange sorte frakke med den høje krave fra tjeneren, der stod ved døren da han gik forbi den. Han trak let i den og fortsatte ud af døren. Han havde et par sorte bukser på sammen med en almindelig mørkeblå skjorte hvor de øverste tre knapper manglede imens Mortcolt symbolet i sølv hang tungt imod hans brystkasse. Sammen med dette havde han et par sorte støvler på, der gik til lige under knæene.

Ache gik hurtigt ud på gårdspladsen og tog tømrene til sin sorte hest, som han let svang sig op på imens han holdte vingerne tæt ind til kroppen, inden han red afsted imod Blume palæet i nattens mørke. Efter lidt tid ankom han og nærmest sprang af hesten imens den løb, så den var lige ved at rende stalddrengen over, der skulle sørge for den indtil han gik igen. Han gik let op af trappen og standsede foran hoveddøren. Ache så sig kort lidt rundt med et let hævet øjenbryn og rystede så en enkelt gang på hovedet, inden han hamrede på døren en enkelt gang. Det var helt en skam, at vampyrracen efterhånden var blevet så skamfuld og svag.. Ligesom hans egen.

[Legonas Blume]

Legonas sad forsat i den store pejsestue. Han hørte hvordan der blev banket på døren i den anden ende af huset, noget godt var der da ved den hyper følsomme hørelse. Han tænkte dog ikke så meget over det det kunne jo være hvem som helst og han orkede ikke at sende pigerne væk hvis det ikke var Ache.

En tjeneste pige kom rendende ud til hoveddøren så hurtigt hun kunne, hun stoppede ved døren, tog en dyb indånding og åbnede så med et venligt smil. Hun trådte hurtigt til side da hun så hvem det var der var kommet, hun havde sandsynligvis forventet Legonas's forældre og søster, da de var ude af byen denne aften."Kom indenfor Sir" sagde hun og nejede ydmygt. "Denne vej så skal jeg vise dem op til Sir Legonas" sagde hun med et forsigtigt smil.

Legonas kørte lidt rundt med blodet i glasset og sukkede imens han kiggede på de unge kvinder omkring ham. Han satte sig dog lidt mere op da døren gik. "De har gæster Sir Legonas" lød tjenerens stemme før hun nejede igen imod Ache og lukkede døren bag dem.

Legonas rejste sig med et skævt smil fra stolen, han viftede med den ene hånd og de unge kvinder fik en frygtelig fart om at komme ud af rummet. "Ache! Min gode gamle ven! Hvad kan jeg byde dig på" spurgte han imens de lilla øjne kiggede på ham. De lilla øjne afslørede selvfølgelig at hvad han selv havde i sit glas var blod, men det var jo også meget naturligt. "Jeg var i tvivl om du overhovedet kom da jeg intet have hørt tilbage" sagde han og slog ud med hånden som tegn til at de skulle sætte sig i lænestolene ved pejsen.

[Ache Mortcolt]

Ache stod helt roligt og så sig omkring, inden døren gik op. Han så kort på kvinden med et let hævet øjenbryn, men sagde ikke noget til hende. Han gad ikke sådan noget ligegyldigt snak, specielt ikke med en tjener. Typisk Legonas at have kvindelige tjenere, mon han så kunne holde fingrene fra dem også? Ache kunne dog ikke se nogle bidemærker på hendes hals, da han fulgte efter hende hen til stuen. Han trak hurtigt af sin jakke og lagde den i pigens arme, inden han trådte ind i rummet.

Han så kort rundt på pigerne, der meget hurtigt forsvandt, inden han så over på Legonas med et smalt smil og et let hævet øjenbryn. Hvorfor var han ikke overrasket over, at der befandt sig så mange let påklædte kvinder i selvskab med en halv berusset af blod Legonas? "Ja du kunne jo starte med at forklarer, hvorfor du har sendt bud efter mig som en eller anden gemen hund?" Kommenterede han kort og så på Legonas med et let hævet øjenbryn, inden han roligt gik over og satte sig ned i stolen imens han let foldede vingerne rundt om stolens ryg imens han holdte de gule øjne imod ham. "Du ved da godt, at jeg aldrig svarer på sådan noget, jeg kommer hvis det passer mig" Kommenterede han med et smalt smil og så kort imod flammerne i pejsen, inden han vendte blikket imod Legonas igen med et let hævet øjenbryn. Hvorfor denne sær tilkaldelse? Sidst de sås var jo til det forfærdeligt opreklamerede bryllup, hvor Aches fader som sædvanlig havde troet at han var højt på strå. Gamle mand... Det var jo direkte latterligt, han varetog ikke sit erhverv ordentligt og det stod til skamme for alle. Alligevel havde manden præsteret at bevare frygten omkring hans person, men det ville ikke vare længe nu, så skulle Ache nok sørge for at den gamle aldrig kom til at sprede sine vinger igen...

[Legonas Blume]

Legonas havde holdt sig på måtten når det kom til husets tjenere, hans far havde lovet dem sikkerhed hvis de valgte at arbejde på stedet og så blev man jo nød til at opføre sig derefter. Heldigvis var der så mange andre kvinder som Legonas bare kunne rage til sig som det passede ham.

Han sendte Ache et sigende blik og trak på skulderne "Det var nemmere at sende ud end at vente på du selv dukkede op.." sagde han henkastet og skænkede et glas vin op til Ache før de fik sat sig i stolene. "Jeg ville gerne drøfte en ting med dig, en ting som jeg nærmest kun har drøftet med mig selv." han tog en tår af sit glas og trommede lidt med en finger på kanten. "Jeg overvejer at tage en tur til Kospa, til rådet deroppe for at få afsat min fader fra magten" sagde han så lidt tørt med blikket rettet imod ilden i pejsen. Det at skulle overtage en leder post for racen i et land var meget bøvlet for man skulle have råds medlemmernes accept i Kospa for at dette var en mulighed i det hele taget. "Det ville selvfølgelig være nemmere blot at halshugge det gamle fjols, som blot har kørt min race ud i skam. Dog vil dette blot sætte mig selv i dårligt lys" sagde han og vendte blikket imod Ache "Hvordan overbeviser man 75 råds medlemmer om at det er bedst at jeg overtager posten? Man må vel gå ud fra at de ikke ønsker et dårligt kar som racens forbillede i et land?" spurgte han og kiggede indgående på Ache med et ellers udtryksløs ansigt.

For nogen var Legonas's blik meget grænseoverskridende, men det var mest af alt fordi man aldrig helt kunne vide hvad hans bagtanker var med det blik. Dog vidste Ache også godt at han intet have at frygte fra Legonas. Han kørte en hånd hen over hovedet og igennem det lange hår. "Lever din fader egentlig endnu?" spurgte han så lidt henkastet. For en af grundene til at han lige præcis havde valgt Ache var at de begge havde haft lidt af et horn i siden på deres fædre de sidste mange år fordi det hele var kommet til at handle om at man plisede den godhjertede og naive konge der troede han kunne holde ondskabens magt i skak ved at true sig til freden.

Det var deres natur at skabe frygt og kaos i verdenen.. Og lige nu brugte de den til at holde fred i verdenen og være lige med alle de andre væsner på denne jord..

[Ache Mortcolt]

Ache fulgte ham let med blikket ved hans første kommentar, inden han smilede lidt skævt med et smalt smil. "Touché" Kommenterede han kort, inden han tog imod glasset fra Legonas imens han fulgte ham med blikket, da han satte sig overfor ham. Han så blot på ham med et let hævet øjenbryn ved forklaringen. Nå så han havde også gået og leget med idéen om mere magt? Man kunne nok godt hører, at de begge var sønner af et par vatnisser, der trængte til en udskiftning...

Han smilede dog lidt skævt over hans kommentar om at kappe hovedet af den gamle. Ja det var jo noget andet med vampyrer end hos englene. "Ja det er jo desværre ikke ligesom med englene, hvor det er den stærkeste der har positionen..." Mumlede han kort og tog en let tår af vinen, inden han vendte blikket imod ham igen med et hævet øjenbryn. "Som du selv siger, han bringer skam over racen ved at have ladet sine parader falde. Han er blevet for blødsøden efter det med din søster... Han har tydeligvis mistet grebet, hvilket også kan ses på palæet når man begiver sig herop, der er ikke den samme frygt blandt folk længere og jeres race er trods alt en stor del af mørket, så det skulle jo helst være modsat" Kommenterede han kort med et smalt smil imens han holdte blikket imod ilden. Hele palæet var ikke hyldet ind i frygt på samme måde som for bare 100 år siden, nej... Ærefrygten var væk og folk var efterhånden ligeglade, når de stødte på en vampyr og sådan skulle det jo helst ikke være, nu hvor det før havde været en respekteret race.

Ache så hurtigt imod ham ud af øjenkrogen, da han spurgte til hans fader. Han lænede sig roligt tilbage i stolen med et smalt smil og kørte let vinen lidt rundt i glasset. "For en kort stund endnu gør han ja" Kommenterede han hemmelighedsfuldt med et smalt smil. Han glædede sig allerede til at kunne stå med faderens hoved i hånden og et stort grin, der rungede i hele området... Men det skulle planlægges nøje, det var ikke noget man bare lige gjorde. Måske han skulle gøre det på Trix's dag? Der fik de alle jo ekstra kræfter, det gjorde hans fader godt nok også, men Ache var yngre, stærkere..

[Legonas Blume]

Legonas sendte Ache et smalt smil ved hans kommentar. Altså hvis man havde tjeneste folk hvorfor så ikke bruge dem? Hvis Legonas skulle ud hver gang han ville tale med nogen så skulle han jo ikke lave andet.. Så kunne det godt være han var hurtig, men så hurtig alligevel var han nok ikke.. "Ja du har i det mindste bedre muligheder, vampyrer er så diplomatiske når det kommer til sådanne ting.. Gamle traditioner, du ved.. Men jeg vil give det et forsøg, og håbe deres fornuft spiller ind"

Han kiggede skævt imod Ache. Han tog jo ordene ud af munden på Legonas. Selvom han elskede sin kære lille søster, så var hendes opførsel ikke i orden.. Spørgsmålet var så om rådet ville skubbe til Legonas's dårlige opførsel.. Han havde trods alt gjort to kvinder gravide, men til gengæld havde han aldrig forvandlet nogen til halvblods. Så dem han nu engang havde gjort halvblods var født ind i det.. Dog mon ikke at de kunne se i gennemfingre med det.. Det var jo ikke fordi han havde gjort noget mange andre mænd af hans stand ikke have gjort i forvejen. Plus så var hans måde at rense vampyrernes ry lidt mere målrettet og i den rigtige retningen end hans faders metoder.

Han slog ud med den ene arm i en, endelig er der nogen der lytter, bevægelse "Tak mange tak!" sagde han før han rettede lidt på sin sidde stilling og fik sat sig frem på stolen med albuerne imod knæene. "Hvad har du planer om at gøre ved ham? I er jo ikke ligefremme lette at slå ihjel jer døds engle.. Og hos jer er det jo den stærkeste der har leder rollen, så tror du at du vil kunne slå ham?" spurgte han og tog endnu en tår af sit glas.

[Ache Mortcolt]

Ache trak kort på skuldrene med et smalt smil ved hans kommentar. "Du har så sandelig ret... Og hvis de så siger nej, så må du jo overbevise dem" Kommenterede han roligt med et skævt smil. Det var et spørgsmål om at være overbevisende og vinde de gamle hoveder over på ens egen side også få det til at lyde som om, at de ikke ville have noget valg, hvis det skulle være for racens bedste.

Han grinede dæmpet med et smalt smil ved Legonas' tak udbrud. Det var da lidt sjovt, at de tilhørte to så forskellige familier, der dog havde en del til fælles og de begge mente, at der trængte til nyt blod på toppen. Ache så kort imod Legonas ud af øjenkrogen, da han spurgte til hvad han havde tænkt sig. Ja det var jo lige det. Han så kort rundt i rummet, nærmest for at sikre sig, at der ikke stod en tjener eller lignende gemt et eller andet sted derinde, inden han let rettede sig lidt op i stolen, så han placerede albuerne imod hans knæ og lagde begge hænder omkring glasset, imens han kørte fingrene langs kanten af det og holdte blikket imod ilden i pejsen. "Tror? Jeg ved at jeg kan. Min fader er ved at være gammel, jeg er både yngre, stærkere og klogere.. Den gamle nar trænger til at få ro. Han er ikke en ordentlig leder længere.. De hvide engle griner næsten af os, da han har mistet grebet, der er kun ærefrygt tilbage omkring hans person, ikke som leder" Forklarede han roligt uden at fortrække en eneste mine i ansigtet. Han så kort over på Legonas med et let hævet øjenbryn, inden han vendte blikket imod ilden igen.

"På Trix's dag får vi alle flere kræfter.. Godt nok er han blevet gammel, men han er stadig en magtfuld engel, så jeg vil bruge det eneste jeg kan den dag" Kommenterede han kort med en mystisk undertone imens hans mundvige trak sig op i et smalt smil, inden han let tog glasset over i den ene hånd og trak en kniv op fra indersiden af hans støvle, inden ilden langsomt bredte sig over bladet. Engleilden... Det var det eneste, der kunne skafte den gamle idiot af vejen.

[Legonas Blume]

Legonas tog sig let til hagen "Ja, så er spørgsmålet blot hvor længe den overtagelse vil tage.." mumlede han lidt irriteret. Tingene burde være nemmere end dette at få gennemført. Men når alt skulle vurderes af en flok gamle nisser.. Ja så tog det jo tid. Risikoen i alt det her var jo også at de blot fik taget alle familiens goder og magt anordninger og blev smidt på gaden, med ikke andet end deres titler tilbage. Det var dog en chance Legonas måtte tage, for han kunne slet ikke holde ud at være omkring sin fader.. Og indtil nu havde han været den kilde til magt Legonas kunne få, og nu var det bare nået grænsen.

Legonas kiggede vurderede på Ache, var han sikker på at han var stærk nok? Nu havde Legonas godt nok ikke så meget erfaring med engle drab. Dog havde Ache sikkert styr på alt sådan noget. Han rynkede dog brynene en smule, blev engle egentlig overhovedet ældre? De var jo døde i forvejen så de kunne vel ikke ældes? Men det kunne selvfølgelig være han tog fejl.

Legonas kiggede spørgende på Ache "På Trix's dag? Der var da længe til? Men selvfølgelig det tager nok noget tid at forberede" kommenterede han. Han håbede dog selv at han var længe tilbage fra Kospa inden oktober.. Men ja man kunne jo aldrig vide. Sådan noget trak som regel mere ud end man egentlig selv gad.

"Jeg har planer om at skabe lidt rav i det hele her i Ireno.. Jeg vil have væltet kongefamilien" sagde han så lettere henkastet som var det barnemad at gøre dette, imens han kørte let rundt med blodet i sit glas. Det var der ikke nogen der havde turde prøve på i over 100 år efterhånden. Og selv folk med ondsindede planer kunne gyse over selve tanken om at gøre oprør. Men Legonas besad ikke den funktion at overveje hvor slemt ting kunne ende med at blive.. Alt der cirkulerede i hans hoved var at han ville have den ultimative magt i landet.. "Jeg havde egentlig tænkt mig du skulle hjælpe, med det" sagde han så og kiggede igen indgående på Ache med de lilla øjne.

[Ache Mortcolt]

Ache så blot på flammerne med et smalt smil ved Legonas' kommentar. "Du må jo have dine argumenter i orden" Kommenterede han kort. Hvor svært kunne det være? Lederen bragte jo skam over hele racen sådan som det var nu, han var blød og havde accepteret de halvblods i en ellers ren og fornem race igennem mange år. Ville de virkelig bare lade det flyde ud i sandet og acceptere, at folk ikke længere frygtede dem? Ja han var godt klar over, at det indebar nogle risici, hvis rådet så det som en form for oprør og besluttede helt at fjerne Blume familien, men med de argumenter der lå til Legonas lige nu? Så kunne Ache ikke se, hvordan de skulle kunne afvise hans anmodning.

Han trak kort på skuldrene med et roligt smil, inden ilden forsvandt i et kort puf omkring kniven, inden Ache kort kørte fingeren langs bladet og puttede den tilbage i hans støvle. "Hvis det ikke lykkes, så betaler jeg prisen med mit liv, det har jeg allerede accepteret... Men hans sjæl er efterhånden så gammel, at han nok ikke engang ser det komme og det vil være til min fordel. Dog er jeg nødt til ikke at blive for selvsikker, det er det der kan fælde mig" Forklarede han kort, inden han kort vendte blikket imod Legonas med et let hævet øjenbryn. Forstod han, hvad han mente?

Ache så interesseret på Legonas med et hævet øjenbryn, da han begyndte at tale om kongefamilien. Han lænede sig roligt tilbage i stolen og kort tog en tår af vinen imens han lyttede på Legonas' forklaring. Han lagde roligt den ene fod imod det modsatte knæ, så det ene knæ svævede i luften imod den ene side imens han holdte de gule øjne undrende på Legonas. "Ja så? Er det noget du har tænkt yderligere over? Jeg må dog indrømme, at dit forslag lyder interessant... Det kunne være rart, at få væltet de magikere væk" Kommenterede han kort med et smalt smil og lagde kort hovedet tilbage imod sædet, så hans ansigt vendte op imod loftet. "Her har været stille og for fredfyldt alt for længe..." Sagde han helt stille, nærmest som en svag hvisken med et skævt smil, inden han vendte blikket imod Legonas igen med et let hævet øjenbryn. Var de virkelig blevet så magtbegærlige begge to? Kunne det have noget at gøre med at deres fædre havde mistet grebet eller var det bare skæbnen der lokkede?

[Legonas Blume]

Legonas trak let på skulderne "Der er vist ikke så meget andet at gøre nej, for tvivler stærkt på at de lader kvinder være i rådet, og i så fald falder de nok ikke bare for min charme" sagde han lettere selvtilfreds med et skævt smil på læberne og lo hæst før han rystede kort på hovedet og tog en tår mere af det nu næsten tomme glas.

Han skævede kort imod Ache og undlod at kommentere mere på det før Ache havde svaret til Legonas's planer for fremtiden. Det var selvfølgelig også en risiko, men hans liv ligefrem.. "Skal vi ikke blot sige at du får ham slået ihjel? Jeg orker simpelthen ikke at have din fader hængende over hovedet på mig når jeg først støver lidt op i det hele.. Hvis han er blevet blot halvt så blødsøden som min så vil han ikke lade mig gå ud og rode op i gammelt had imellem gode og onde.. Især ikke når det bliver ganske bøvlet denne gang.. Nu er det jo ikke blot alle vores race fæller og andre tidligere berygtede racer.. Men alle racer med et sort hjerte.." sagde han og så lettere alvorligt på Ache. Han var alligevel ikke så kæphøj at han troede han bare kunne lave rag i det hele helt alene. Især ikke hvis nogen direkte modarbejde ham fra inder kredsen, og Ache's fader havde trods alt et tæt venskab med hans egen fader.

Legonas nikkede "Mine unger skal ikke vokse op i en verden hvor blomster er mere frygtindgydende end os" sagde han bestemt og kiggede Ache direkte ind i øjnene. Han mente vel det samme? Og taget i betragtning af at han havde fundet hans plan interessant så måtte der jo være noget om det. Han tog sig efterfølgende let til hagen. "Hvordan kan det egentlig være at jeg nærmest aldrig har set dig med en kvinde? Altså hvis vi bare lige skal have blodtrykket lidt ned igen" spurgte han så.
Det var noget af det han var bedst til, at skifte emne midt i det hele og så komme tilbage på sporet lidt senere når han ikke længere var irriteret eller ophidset over det han lige havde snakket om. Men helt oprigtigt var han faktisk nysgerrig. I de snart 250 år han havde kendt Ache havde han kun ganske få gange set ham i nærheden af en kvinde, og de gange det nu havde været havde han ikke opfanget noget begær fra Ache til kvinden. Det var jo ganske underligt for Legonas der normalt altid var omringet af kvinder i et eller andet omfang.

[Ache Mortcolt]

Ache kunne ikke dy sig over hans første kommentar, han grinede kort og himlede let med øjnene og et smalt smil. Ja Legonas' selvtillid fejlede absolut ingenting og det havde den heldigvis aldrig gjort. Legonas havde bare et eller andet med kvinder, som Ache aldrig lærte at forstå. Jo kvinder så ham nok som fascinerende og charmerende, men Ache havde bare svært ved at se hvad der var så specielt ved ham, for ham havde han altid bare været vampyr vennen, der havde samme forskruede interesser som ham selv i magtspillet.

Han så kort på Legonas ud af øjenkrogen, da han gav sig til at snakke om Roi's død. Han kunne lige se det for sig... Rois krop der lå livløs for hans fødder og hans hoved, der lå et stykke fra kroppen med øjnene vidt åbne, der grålige hår der næsten dryppede af blod. Ache smilede ganske svagt ved tanken, inden han så over på Legonas igen. "Hvis jeg dør og Roi lever... Så får du problemer ja, rådet har en vis loyalitet til den gamle idiot på trods af udviklingen..." Kommenterede han en smule irriteret. Han var nødt til at fjerne ham, han var nødt til at blive stærkere og udvikle sig hele tiden, hvis han skulle kunne dræbe hans fader. Han håbede dog ikke, at det blev et problem, selvom han havde selvtillid nok og følte sig tilpas stærk, så måtte han ikke undervurdere Roi, han var trods alt lederen... Indtil videre.

Ache sagde ikke noget til Legonas' bestemte kommentar. Han havde ikke selv nogle børn og fik det aldrig, det skib var sejlet med aret på hans hals, der næsten ikke var synligt længere. Dog kunne han godt forestille sig, hvordan det måtte være. Han var jo selv vokset op under en streng hånd og hvis han selv havde haft nogle børn, så ville han garanteret have det på samme måde. Han grinede kort med et smalt smil og udstrakte kort en arm og kørte den rundt i rummet med et let hævet øjenbryn. "Og du snakker om at få blodtrykket ned igen efter det der befandt sig herinde for lidt siden?" Kommenterede han med et smalt smil, inden han let rystede på hovedet og drak resten af vinen i glasset. "Men nej det har du ikke, jeg værner om mit privatliv og nægter, at finde en eller anden der skal distrahere mig, den svaghed nægter jeg at eje... Desuden bliver det jo ikke relevant i forhold til min slægt i forhold til din" Kommenterede han kort og kørte diskret to fingre over aret på hans hals med et fjernt blik. Hans fader havde sagt, at han havde bragt skam over familien ved at være blevet dræbt den dag. Han havde ikke gjort sig fortjent til sine vinger, som han havde sagt... En ægte Mortcolt fik altid børn inden, at de begik selvmord for at få deres vinger, Ache havde bare fået vingerne. Det havde han det egentlig fint nok, selvom mange mænd nok ville finde ham anormal, så gik han mere op i magt end i kvinders selvskab. Han havde dog mødt en kvinde en enkelt gang, der udfordrede ham og en anden kvinde, der næsten havde tryllebundet ham og havde optaget hans tanker et godt stykke tid, men det var et stykke tid siden, at han havde set hende, men det skulle Legonas under ingen omstændigheder vide noget om.

[Legonas Blume]

Legonas tog sig kort til hovedet før fingrene pressede øjenbrynene let sammen "Så må du jo vinde, for det andet der kan jeg slet ikke overskue at skulle håndtere.. Sikke en masse bøvl det ville give" sagde han opgivende før han rystede kort på hovedet.

En dyb latter forlod Legonas's læber ved Ache's kommentar om blodtrykket og omkring kvinderne der havde været der, at Ache ikke ville lade sig selv gå i fordærv. Man gik vel ikke i fordærv over at være elsk værdig med en kvinde? Man behøvede jo ikke at have et fast forhold til kvinden, det gjorde han da heller ikke selv, faktisk havde faste forhold ud over hans kone ikke været noget han gik så meget op i, så længe de så attraktive ud så var der ingen ko på isen der. "Du kan jo bare samle en eller anden op, ingen følelser eller noget og bare nyde friheden som du jo trods alt har masser af" sagde han med et skævt smil. Han var nu også meget speciel, men han mente jo bare at man ikke skulle sige nej til livets goder, selvom det ikke betød evigt troskab eller alt det pjat..

Han tog sig let til hagen og kiggede indgående på Ache "Tror du egentlig at man kunne presse konge familien?? Eller en del af den til at tvinge sig over på vores side? Som spion?" spurgte han og kiggede overvejende på Ache. Han kom i tanke om det bryllup de havde været til.. Den unge magiker Troy var hans navn.. Gad vide hvad han ville gøre for at få sin hustru igen.. Hun måtte vel efterhånden også snart være med barn. "Hvad synes du om den unge Prins Troy? Tror du at han ville have evnerne til at skaffe informationer hvis man havde lidt at holde hans motivation med?" spurgte han let henkastet med et skummelt smil over sine læber. Han fik gode ideer.. Hvis det da lykkedes ham at få hans fader af posten og det samme med Ache's fader.. Ikke at han havde lyst til at have en skrige hals af en uopdragen ung kvinde som sandsynligvis var fyldt med humørsvingninger hvis hun var med barn.. Men så havde de jo fangehullet som de kunne holde hende i..

[Ache Mortcolt]

Ache smilede lidt skævt over hans kommentar. Ja det så han også helst.. Han var ikke færdig med sit liv, men vidste også godt, at han ikke skulle undervurdere sin fader, han var trods alt leder og havde kæmpet sig derop, men det var et stykke tid siden egentlig, så muligheden var der da for at han var blevet svagere, han havde trods alt ikke være i kamp siden. Ej der skulle nok være en reel chance for at Ache kunne slå ham ihjel.

Han trak kort på smilebåndet over Legonas' kommentar. Det kunne han jo have ret i. Ache skulle bare sikre sig, at tøsen ikke var menneske, men det lå bare ikke til ham.. Det var ikke sådan Ache var skruet sammen, selvom han nok til tider gav udtryk for det overfor kvinde, for eksempel hende der udfordrede ham noget så gevaldigt, men ja. Ache var nok bare en anelse unormal også på det punkt. Men han måtte indrømme, at han havde det nemt som engel, han kunne ikke risikere at stå med en unge lige pludselig medmindre kvinden var menneske. Det var vel en fordel, men en evig skam for resten af hans slægt... Det var vel som man så det.

Ache vendte let blikket imod Legonas ved det næste han sagde med et let hævet øjenbryn. Interessant tanke... Han trak kort på skuldrene med et smalt smil ved hans foreslag. "Det er ikke til at sige, så meget kender jeg ikke til ham. Men hvad tænker du angående motivationen? Hans hustru? Du skal jo tænke på, at det var arrangeret ægteskab. Måske man skulle tænke udover rammerne istedet og finde en måde at nå tæt på ham, så man kunne finde ud af hvad der ligger tættest på ham? Og om han overhovedet ville have en svag nok karakter til at bukke under for en afpresning?" Analyserede han roligt med et smalt smil. Hvem vidste... Det kunne måske godt være, at prinsen var lige så magtgal som de selv var? Det skulle de næsten finde ud af på en eller anden måde, men hvordan skulle de nogensinde komme tæt nok på kongefamilien til at kunne finde ud af det eller for den sags skyld få prinsen på tomands hånd?

[Legonas Blume]

Legonas fik fat i kanden med blod og hældte op i sit glas før han kiggede imod Ache, og tog sig let til hagen. Måske havde Ache fat i noget, men hvad skulle de så gøre.. Hvem var mere knyttet til Troy.. Måske hans lille søster? Men hun ville være umulig at komme i nærheden af når hun var gift med kronprinsen.. Og det var jo heller ikke meningen at resten af konge familien skulle finde ud af at den person de tog var væk.. Prinsessen kunne man jo godt tage og så Troy dækkede over at hun ikke besøgte familien så meget? Men hvem skulle det ellers være. Han sad længe og stirrede ind i ilden med et tankefuldt blik. Pludselig var det som havde nogen lige løftet klædet over et fuglebur og skænket lys til hans sind.. "Jeg har det! En gammel kammerart som var væbner i Ynisti er Ridder her i Trilkstad nu.. Han snakkede på et tidspunkt om at den unge prins vimsede rundt med en af de unge kvinder som også var væbner.. Og så vidt jeg huske så fortalte han at Troy's fader fik hende smidt i fængsel da han opdagede hvad de lavede.. Jeg er ikke sikker men mener det var noget i den stil han sagde.. Han var vist lidt fuld" sagde han og kiggede indgående på Ache.

Kunne det være en mulighed for dem eller var det blot endnu et bump på vejen? "Hvis du er med på det, kan jeg kontakte min gamle kammerart, han kan måske give os navnet på pigebarnet.. Så kunne du måske støve hende op imens jeg af over havs?" sagde han med spørgende stemme og kørte en hånd igennem det lange hår så det blev trukket lidt væk fra hans ansigt. Legonas elskede at pønse med ondskabsfulde planer, men det var nok første gang hvor han fik mulighed for at udleve dem i virkeligheden.