Give me some answers [Catja]

[Catja Nimar]

Catja var grædefærdig over at ha mistet sit elskede dyr. Måske mente han at der var massere af dem og hun bare kunne få en ny, men denne kat havde jo været familie siden hun mistede søsteren så den betød trøst og rolighed hos hende. Hun blev bange og så ikke på ham da han sagde han ikke havde respekt for væsner der ikke kendte deres plads. Men det gjorde hun jo heller ikke lige nu. Hun sank en nervøs klump men græd stadig. Hun anede hverken ud eller ind nu.
Da han tog fat i hendes tøj og hev hende op at stå rystede hendes ben under hende og hun prøvede inderligt at blive oppe. Hun så bange på ham og holdte den livløse kat i armende og så ned på den en gang i mellem fra Nathans blik. Da han så spurgte hvad hun skulle for at komme i kontakt med sin søster bævrede hendes læbe da hun svarede. ”jeg… jeg skal… hænge et… stykke stof… ud … ud af mit vinde… så kan… vi mødes” sagde hun ude af sig selv i gråd, hun kunne ikke tale klart pga tårerne og hendes tænker kom til at gå til sin søster, hvad ville han med de informationer mon?

[Nathan Raphael Mordred]

Det bekymrede ham virkelig ikke, at pigebarnet havde følelser for dyret, eftersom at han ikke var interesseret i den slags informationer, han var jo kommet efter noget helt andet, så det ville være spild af tid, at tage hensyn til hendes følelser og var det overhovedet noget han kunne gøre? Der var ingen grund til samvittighed, når man havde et job som ham, så hvorfor skulle det bekymre ham? Pigebarnet kunne jo bare have holdt bedre fast i dyret og så ville denne situation, slet ikke havde taget den drejning. Men så igen, det lod til at situationen havde forandret sig, som pigebarnet lige pludselig var begyndt at tale. Det var i hvert fald langt nemmere at få nogle ord ud af hende. Han skulle blot være tålmodig, før at de ville give mening, men den salgs ting kunne han godt opnå, hvis det var det værd. Hans trussel om at tage hendes liv, hang stadig i luften, som han dog ikke længere fandt det nødvendigt i takt med at hun var begyndt at tale, spørgsmålet var bare, hvad han kunne bruge den slags viden til? Hans håb var lidt at søsteren var af betydning for nogen eller måske havde en vis betydning, så han kunne bruge hende til at svække systemet med, men pigebarnet anede ikke hvad hun arbejde med, så det måtte han jo bare finde på en anden måde, eventuelt tvinge Gina til at gøre nytte efter dette..
Nathan havde ikke i sinde at blive på jorden, som han foretrak at stå rank og udvise den magt, han egentlig besad, men det var næppe noget, som pigebarnet bekymrede sig om lige nu. Katten var ikke længere en del af hans tid, som han ikke ville spilde tid på en livløs sjæl, hvorfor pigebarnet stædigt holdt fast i dyret var ham en gåde. Endnu en grund til at man ikke skulle blive knyttet til noget i denne verden, det ville være en svaghed, andre kunne bruge imod dig. At vente på hendes svar var ikke længere noget problem, som hun var begyndt at tale og ikke længere manglede motivation andet end et pres hist og her for at minde hende om sin situation. ”Det er da… nyttigt” lo han for sig selv. Det ville altså betyde, at englen på en måde skulle have mulighed for at se vinduet ved sit barndomshjem, mon ikke det betød at hun kunne flyve hen over jævnligt, uden at det ville være mistænkeligt. Om ikke andet så kunne han sikkert godt forvente at hun ville være i nærheden, hvis han tvang pigebarnet til at ’kalde’ på sin søster i den nærmeste fremtid. Men først skulle han have flere informationer, som pigebarnet ikke lod til at kunne give ham. ”Var det så svært, Frøken?” han stemme var fyldt med hån og morskab, som man kunne fornemme hans hugtænder endnu en gang. Kunne han mon bruge hende til mere, eller skulle han bare lade hende gå nu?

[Catja Nimar]

Catja holdte dyret for det betød noget for hende og skulle også begraves rigtigt synes hun. Hun så op på Nathan da han talte og da han hånede hende, hun faldt sammen i skræk og så forskrækket op på ham. Hun rystede og sad med knæ mod knæ og benene ud til siden. Hun var ked af det, bange og virkelig nervøs. Tænk vis han tænkte på at dræbe hende. Hvordan skulle hendes forældre og brødre tage endnu en død i familien. Catja hylkede og snøftede.
”er der mere…. De vil tvinge ud af mig” hviskede hun da hun bare gerne ville finde sine forældre og komme hjem til sin hund og it værelse. Hun måtte kontakte Camelia og advare hende om denne mand. Men hvad vis han truede med at slå hende ihjel vis hun nævnte deres måde. Hun tog sig til hovedet med den ene hånd og kunne ikke finde hoved eller hale i noget lige nu.

[Nathan Raphael Mordred]

Egentlig var han ligeglad med den døde kat, han var allerede gået videre til næste emne, men det lod til at være meget svært for pigebarnet at give slip i katten, ikke at han havde tænkt sig at tvinge hende til at slippe dyret. Og dog, det kunne sikkert være meget underholdende at se hendes gråd blive værre, hvis han forsøgte at fjerne dyret fra hende og smed det væk? Det var dog ikke noget han havde et synderligt behov for, eftersom at han ikke ville opnå meget med det, samtidig med at det kunne virke en smule ynkeligt at blive ved med at genere hende på denne måde, hun var jo kun et barn. Det var i hvert fald ikke til at undgå, sådan som hun opførte sig, måske hun i virkeligheden var mere forkælet end hvad han havde fået fornemmelsen af til at starte med. Uanset hvad, så lod han hende værre for nu, som han også roligt slap hendes tøj og lod hende falde sammen for fødderne af ham. Nathan rynkede let på brynene, som man kunne fornemme på ham, at han så det hele som en smule håbløst, men samtidig også unødvendigt, eftersom at det ikke ville bringe hende nærmere fred. Han blev dog stående, som han lod blikket hvile mod hende.
Spørgsmålet var måske meget normalt at stille, men alligevel gled et smil over hans læber, som han lagde armene over kors for alvor og lod til at overveje det for en stund. ”Det kommer an på om De har flere informationer, jeg kan bruge?” spurgte han en smule ledende, som han bestemt ville foretrække at hun bare fortalte ham det hele nu, i stedet for at han skulle ty til voldsommere midler. På den anden side, så kunne han også sagtens arbejde med dette. Lige nu manglede han bare en beskrivelse fra Gina, så han havde muligheden for at lede efter englen eller finde ud af, hvor hun holdt til. Noget som Gina ville være nød til at give ham, ikke sandt?
Som han tænkte yderligere over det, så havde pigebarnet ikke kunne give ham særlig mange informationer, så måske det var ren og skær pinsel at holde hende der for nu. Han havde andre ting, han skulle tage sig af og samtidig så ville han godt have et sidste kig på byen, før at den bukkede helt under af hvad han håbede i hvert fald. Han rettede let på sit tøj, som et smil gled over hans læber og hans kropssprog forandrede sig hurtigt, som han strøg fingrene ned over sin jakke og rettede folden ud på jakken. Han vendte efterfølgende blikket mod elveren, som han nikkede for sig selv. "De kan gå." afsluttede han roligt, som han lod blikket glide mod flammerne og efterfølgende begav sig mod Kensis, han skulle lige have et sidste kig, før at han ville forlade byen. Der var ikke nogen inde i byen han ønskede at redde, så der var virkelig ikke noget at komme efter. Dermed gik der heller ikke lang tid før at Nathan forsvandt i, hvad der lignede en skygge.

//Out, tak for tråd love it

[Catja Nimar]

Catja så op på ham da han spurgte om hun havde yderlige indformationer. hun rystede på hovedet meget hurtigt. hun tåre øjnene men tårene blev ved at glide ned. da han så pludselig sagde hun kunne gå tog hun den livløse kat i armede og løb væk. hun ville bare gerne hjem... men vent hendes forældre var i Kensis. hvad gjorde hun nu. hun valgte at løbe mod sit hjem så hun kunne mødes med dem der.

//out