en blid hånd.

[Scorpio Mornie]

De begyndte langsomt at gå gennem gyderne, da Elincia havde taget hans arm. Han første an, fordi han vidste, hvilken vej der hurtigst fik dem tilbage til Den Blå Viol. Gæster i byen kunne nemt blive væk i de mange små gader, som udgjorde Mediocris. Dette åmråde var sin egen lille verden med sine egne regler, der nemt kunne spænde ben for fremmede og sluge dem levende. Det skete ikke sjældent at besøgende her forsvandt for evigt.

"Jeg siger aldrig nej til middag med en smuk kvinde" sagde Scorpio med et charmerende smil til Elincia. "Især ikke så smuk en kvinde som Nådigfrøkenen" Han havde selvfølgelig i sinde at udspørge hende under middagen, men mere af interesse end for at nå frem til et bestemt svar. Selv hvis hun havde et konkurrerende horehus følte han sig ikke truet af hende. Ikke endnu, hvert fald. Hvis det ændrede sig, ville hans opførsel overfor hende nok også ændre sig.

"Og Nådigfrøkenens veninde, ikke at forglemme. Skønhed bør ikke være alene. Har hun et navn?" spurgte han og vendte blikket mod den forfrosne pige, der stadig spiste sit brød. Hun ville nok blive glad for at få et glas vand til at skylle det ned med når de kom til Den Blå Viol.

[Elincia Vamys]

Elin grinte fint da han sagde det med middagen. at han ikek sagde nej til en middag. Elin fulgte roligt med og så rundt. hun synes alle de små mennesker og andre racer i gyderne at det var synd for dem. hun så på Scorpio. "selvfølgelig vil De ikke det mester" sagde hun med et grin.

Pigen så næsten forskrækket op da der blev talt til hende. eller rettere spurgt til hende. Elin så på hende og nikkede mod scorpio for at fortælle hun godt kunne sige det. pigen sank maden og sagde roligt. "jeg hedder Mirla" sagde hun og så på scorpio med et smukt smil. det var ikke underligt at Elin faldt for pigens skøndhed.

[Scorpio Mornie]

"Hvis jeg sagde nej til at spise med smukke kvinder, ville mit liv blive ganske kedeligt" fortsatte Scorpio med et smil. Og smukke mænd, selvfølgelig. Skønhed havde ingen grænser og han nød at omgive sig med den. Han havde gjort meget for at forskønne Den Blå Viol efter den tidligere ejers misvedligehold. Der havde været meget at gøre, men det havde været det hele værd. Nu var han stolt af sit foretagende og modtog med glæde gæster i sit smukke hjem.

Scorpios øjne lå længe på pigen, Mirla, fulgte hendes kurver og mangel på samme, hendes ansigtstræk og håret, øjnene, læberne, næsen. Med tiden ville hun blive ganske køn og sikkert mange penge værd. Lige nu ville en mand mest tage hende fordi hun ikke ville være stærk nok til at kæmpe imod. Men der var ingen tvivl om, at Elinca Vamys havde øje for skønhed. Ikke et helt dårligt træk hos en kvinde.
"Et kønt navn til en køn pige..."

"Og De, Nådigfrøken, ville De sige nej til middag med en smuk mand? Eller De spiser måske helst alene?"

[Elincia Vamys]

Hun grinte. det var så sandt som det var sagt. hun fulgte roligt med mod den blå viol marla var lettere nervøs men hun fulgte med og spiste brødet imens. hun skulle ha noget at overleve med.
da Scorpio igen talte om middag med hende smilte hun varmt og nikkede. "jeg siger heller aldrig nej til en middag med en smuk herre." sagde hun og så på ham imens de gik. han var jo ikke grim. tværtimod. hun synes han var rigtig smuk. pæn i tøjet. pænt hår og lækre smykker. han var bestemt ikke grim.
"men jeg kan altid sende Marla afsted til ynisti og sørger for hun bliver taget godt af imens jeg spiser med Dem" sagde hun og nussede pigens hånd for at vise hun tog sig af hende og hun ikke skulle være bange.

[Scorpio Mornie]

"Det glæder mig, så får jeg fornøjelsen af Deres selskab lidt endnu" sagde han og smilede charmerende til Elincia. Han var også efterhånden ved at være sulten, så middag ville kun være godt. Især hvis han fik selskab af en smuk, ung kvinde. Der var ikke særlig lang til Den Blå Viol i fugleflugtslinje, men igennem de små gyder i de fattige kvarterer i Mediocris tog det alligevel lidt tid at finde vej tilbage. Men det gjorde nu ikke noget. Så længe Mirla ikke blev for kold mens de gik.

Scorpio vidste godt selv, at han var en smuk mand. Det var noget han ofte havde udnyttet og noget, han gjorde meget ud af, inden han forlod sit værelse. Det var en del af hans tilbud til verden. Al denne skønhed kan blive din, hvis bare du vil betale. Alt var til salg.

"De behøver ikke sende hende af sted for min skyld, der er plads nok hos mig. Hun kan godt få lidt mad og varme mens vi spiser sammen."