Et eventyr i vente [Tera]

[Elizabeth C. L. Remond]

Dato: 1 september 1430
Tid: 05.00
Vejr: Solopgang, ret overskyet temperaturen siger 15o
Hendes kjole

Solen var knapt stået op, kun små lysglimt kunne skimtes hen over træernes kroner. Elizabeth var stået meget tidligt op, hun havde vendt og drejet sig i sengen det meste af natten, lidt i frugt for at blive opdaget i sin flugt væk fra slottet i Ynisti. Hun havde i al hemmelighed fået sendt bud efter en skov elver som skulle hjælpe hende op til bjergene, det var en 4 dags tur og hun havde aldrig rejst så langt væk på egen hånd, faktisk havde hun aldrig set andet end turen fra Kensis til Ynisti hvor hun normalt blev transporteret i hestevogn. 

Hun havde i ført sig en grøn løs kjole, en kjole hun selv havde syet som ikke ligefrem skreg af royal person, og taget sin bue og pile over skulderen i tilfælde af at hun fik brug for dem. Hun ønskede ikke at blive opdaget på vejen ud af byen og helst heller ikke andre steder for så vidste hun udemærket at hun ville blive sendt direkte tilbage til hendes Trolovede i Ynisti eller hjem til hendes far i Kensis, den sidste var nok den største mulighed, det af hang dog af hvor langt hun ville nå væk og hvor længe hun havde været væk hvis det kom dertil. 

Elizabeth gik hen og åbnede vinduet, der var langt ned fra hendes tårn, men hun havde efterhånden lært hvordan man klatrede ned fra et vindue og fik sig derfor med lidt besvær ned af tårnets ydervæg. Da hun kom ned i bunden trak hun sin hætte over hovedet som var fastsyet i kjolens stof så folk ikke ville kunne genkende hende på afstand. Hun gik hen i stalden hvor hendes hest stod, hendes falk som altid var hendes tros følges ven fløj højt oppe på himlen. Hun trak roligt hesten ud fik sadlet hende op og trak hende derefter med ud af stalden. Hendes øjne kiggede rundt, så tidligt om morgenen var folk ikke rigtig vågne. Vagterne der passede porten sov også stående dog op af hver deres side af porten. Elizabeth kunne ikke lade være med at ryste lidt på hovedet "Og det er dem der skal passe på os, jøsses da" sagde hun lavt men henkastet til sin hest som blot vrinskede kort. 

Da hun var kommet forbi slots porten satte hun sig op på hesten og red i gallop igennem byen, der var stadig meget stille da hele byen stadig sov. Kun ganske få kom gående ud fra en kro og var nær blevet redet ned af hende i farten. Byporten var heldigvis ikke bemandet i dette øjeblik og hun kunne derfor ride lige igennem uden nogen opdagede det. Hendes blik gled over skulderen for at se om hendes falk fulgte med, hvilket den gjorde.

Inden for ganske kort tid ramte hun lysskoven. Hun vidste ikke hvor langt hun skulle ind og hun anede ikke hvem denne skov elver var, andet end at det var en ung kvinde. Hendes blik søgte rundt som hun sænkede farten og red længere ind i skoven. 

[Tera Tharima]

Tera var stået op før solen stod høj på himmelen den flotte sol opgang badet hele himmelen i dens svagt rødelig Tera var iført hendes evenstyrs tøj den lange skin bluse og de korte skin shorts gav hende en god krops frihed som hun elskede at have. Hun sad på en sten i skoven og ventede på den person der have bedt hende om hjælp til og fører hende op til bjerget vilkede undret hende da det ikke var en særlig farlig eller besværlig rejse for i hendse øjne men for by folk kunne den være hård. Hun kiggede op på himmelen og så de mørke skyer der var et godt varsel om regn luften var klam og kunne tyde på der også ville komme torden men ikke sikkert. Da Tera hørte lyden af en hest ride igennem skoven faret hun op og sprang op i et træ tids nok til at kvinden på hesten ikke kunne nå og se hende. Hun kiggede på rytteren mens hun løb efter hende i træerne lydløst og sværd og bemærke da der endnu var mørt i træerne.

Kvinden var iført en grøn kjole med en hætte ikke noget prangende men stoffet var i en god kvalitet noget meget fattige mennesker faktisk var vildig til og dræbe for hvis de var desperarte nok. Tera løb lidt tid mens hun forsøgte og få et indtryk af personen på hesten hun var vand til og ride men manglede dog en smule balance efter Teras mening. Duften af den fugtige faldt i hendes næse bord og hun smilede ved den. Da kvinden sænket farten og lignet en der kiggede efter nogen blev Tera enig med sig selv om det var hende hun kiggede efter. Hun sprang lidt frem og så et Træ der var nemt og springe ned af. Hun sprang hen på træet og ned af græenene for efter at springe ned på jorden og rolle rundt mens hun brugte armene til og rejse sig op. Hun var bag hesten som ikke have opdaget hende i nu.

Tera flyttede nogle af grænene og smilede til pigen der sad på hesten mens hendes stemme lød høfeligt.
”er du så hende pigen der skal op til bjerget om jeg må spøger” de grønne øjne kiggede på pigen til hesten mens hun gik op på siden af hende. Hun begyndte og gå langsomt ved siden af pigen på hesten. Hun kiggede på på pigen og forsatte ”mit navn er Tera og hvem er du så jeg ikke så kendt her omkring men det stof din kjole er lavet af er i et utoligt flot kvalitet hvor har du fået den fra”

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth's blik vendte sig fra side til side, hun søgte efter personen der skulle hjælpe hende. Hun fik dog standset hesten ret hurtigt efter hun hørte en stemme bag sig, hesten havde lagt ørerne lidt ned da elveren landede på jorden, men generelt havde hesten opfanget små lyde som havde gjort den usikker, men dog ikke reageret mere end det. Hun fik roligt drejet hesten og kiggede ned på elver kvinden der stod foran hende, tøjet viste tydeligt at hun var ikke højere i stand end middelklassen, men det var jo også ganske fint så var der mindre sandsynlighed for at hun ville vide hvem Elizabeth præcis var. Med et lille, men dog venligt smil svarede hun "Ja det er jeg, hvem er de?" spurgte hun efterfølgende. Hun lyttede derefter til at kvinden talte. Hun overvejede et øjeblik hvad der var en god ide at fortælle, det kunne være meget praktisk ikke at fortælle hvem hun var og det blev hun efter kort tid enig med sig selv om nok var en god ide ikke at være helt ærlig. "Jeg er Carolina og jeg skal bare væk herfra, jeg er slave af de royale" svarede hun. Det var jo ikke direkte en løgn for hun hed også Carolina, men brugte det sjældent da det jo blot var et mellemnavn og hun følte sig som en slave eller en fange og håbede inderst inde at denne elver ville hjælpe hende væk derfra og ikke tvinge hende tilbage. Et smil gled dog over hendes læber da Tera kommenterede hendes kjole "Jeg har selv syet den" svarede hun en lille smule stolt. Stoffet var måske lidt for fint til at skulle falde ind i mængden, men på slottet var det jo også svært at få stof der ikke var af en rimelig god kvalitet. Hun hoppede af sin hest og kiggede nu Tera lige ind i øjnene "Hvilken vej skal vi? Du er trods alt den der har styr på skoven, jeg har aldrig været ude på egne ben før" indrømmede hun og kiggede på Tera med de rolige brune varme øjne som tydeligt viste hvor venlig hun var.

[Tera Tharima]

Tera kiggede på pigen der sad oven på hesten. Tera kiggede på pigen der sad på hesten med undersøgende øjne. Især stoffet undret hende det var syet på en måde så syningerne så normale ud men stoffet var meget dyrt og værdigfuldt vilkede ikke stemte overens. I byerne hvis bare skulle gå var det fint til og falde i et med omgivelserne men at snakke alt alt for længe gav folk muligheden for studere stoffet som Tera gjorde. *gad vide om hun holder noget skjult for mig* Tera Smilede til pigen der begyndte og fortælle om sig selv Tera lyttede lidt før hun smilede ”nå Caroline forstår men det utrolig fine klæder af en slave” Tera smilede stort til pigen på hesten. Smilet udtrykte Tera nok ikke stolede helt på pigen men at hun afligevel gav hende en chance dog var det varmt og i mødekommende. Da Caroline påstod hun selv have syet den kom et mindre overrasket ”okay” fra Tera som var begyndt og tænke lidt over hvad vej de skulle. Luften var tung og klam og der ville komme et støre skybrod var hun overbevist om. Tere vende sig om og kiggede ud i skoven så hun stod med ryggen til Elizabeth hun undersøgte træerne med øjne da pigen sprang af hesten vende Tera sig om og kiggede ind i de varme brune øjne som have en beroligende efekt og Tera gengælde Teras blik med et let rødmen i kinderne over falde i staver over hendes øjne ”øhh flotte øjne du har dig” Tera to sig nærvøst til nakken og gnæd sig som hun have for vane og gøre når hun blev forlægen. De smukke grønne øjne Tera have smilede til pigen mens hun begyndte og forklare om deres muligheder.

”det ser ud til der kommer utrolig stærk regn og muligvis torden jeg tror måske der en støre storm på vej” hun gnæd sig let på armen mens hun kiggede på Pigen mens hun forstatte.
”forstår du vi kan ikke gå i skoven hvis det stormer gangen bliver for besværlig” Tera drejet over kroppen og peget lidt til højere fra den endelig vej og smilede mens hun forsatte.
”der nogle forladte huse længere nede de har ikke været beboet længe men de langt fra faldefærdig så vi kan søge ly der og gøre os det behaligt måske se om vi kan finde noget til rejsen hvorn lyder det Caroline”
Tera forventede Caroline kunne forstå at gå i regne ville være dumt efter som de ville efter lade sig for mange spor og var det et skybrod der var på vej ville de have utrolig svært ved og kunne nå frem da regnen vil skubbe så store mængder af jorden rundt at Caroline ikke var i stand til og gå rundt i skoven.
*måske pigen også sulten* Tera smilede til Caroline og med en imødekommende stemme som var høffelig og imødekommende og varm ”vi kunne måske få noget mad der også du må være sulten efter rejsen mener du har jo nok ikke fået morgenmad”

hun rodet lidt i hendes skin taske og kiggede ned i den. Noget tøret kød noget brød og nogle forskelige andre ting lå i den der var nok til 2 dage til en der ikke spiste meget men de skulle bruge et godt måltid og var der nok til men de ville nok blive nød til og finde noget på vejen. Hun have 2 skin flasker den ene med rent vand som var en sjældenhed da man skulle finde en kilde og en med noget øl hun have købt der var ganske velsmagene. Tera kiggede på hesten igen og pigen før hun begyndte og gå mod hytterne da skyerne blev mørker og mørker det gjorde hende rimelig urolig. På ryggen have hun en støre skin taske med snore til flere rum.

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth smilede blot lettere uskyldigt ned til Tera og trak på skulderne "Når man skal omgåes de kongelige skal man have tøj af en vis kvalitet" forklarede hun lidt prøvende og afsluttede med et stille smil. Elizabeth havde i hvert fald kun velklædte hofdamer de havde dog noget pænere tøj på end det hun havde nu, men en almindelig tjener havde nogengange tøj der lignede det hun havde på, for slaver fik jo tøj på slottet og det var ikke i den højeste kvalitet, men stadig godt så adels mændene kunne holde ud at kigge på dem. En ting som egentlig tit fik Elizabeth til at hæve øjenbryn men sådan var det jo. Hele hendes lille løgn ville sikkert bide hende i bagen på et tidspunkt, men lige nu tænkte hun det var mest sikkert for dem begge to at Tera ikke vidste hvem hun var. 

Da hun stod og kiggede ind i øjnene på Tera smilede hun blot venligt til hende, en let rød farve lagde sig over hendes kinder da hun kommenterede hendes øjne "Øhm, mange tak" sagde hun og kiggede lidt væk imens hun strøg et par hår om bag øret en ting som Elizabeth havde for vane at gøre når hun fik komplimenter i og med at det ikke var noget hun var så god til at tage imod og derfor blev en smule forlegen. Hun rømmede sig lidt og kiggede så den vej som Tera pegede hun kunne godt forstå at det måske ikke var så praktisk at bevæge sig i stormvejr, det ville kræve for mange kræfter og så var der nok også større sandsynlighed for at vagterne fra slottet ville kunne finde frem til dem. "De har helt ret, lad os hellere komme indenfor inden det begynder at regne" hun kiggede let imod himlen hvor en buldren begyndte i det fjerne. Tera havde nok ret i at der kom storm.. Måske dårlig dag at starte sin flugt på, men sådan var det hvis hun skulle væk var det nu. 

Hendes blik lagde sig igen på Tera, da mad blev nævnt og hun kunne mærke hendes mave rumle hvilket fik hende til at grine ganske stille "Mad er vist noget som kunne være en god ide" sagde hun med en blid stemme. Det var lidt mærkeligt at skulle stoppe sin færden allerede, men Tera havde en god pointe i at de måske skulle få sig noget mad. Heldigvis havde Elizabeth fyldt saddeltaskerne med mad og frugt så var der både til hesten, falken og hende til flere dage. *Jeg bliver så slagtet hvis jeg kommer tilbage til slottet* tænkte hun for sig selv imens de gik hen imod husene. "Vagterne ville ikke nemt kunne finde os herude vel? Jeg tror ikke der går længe før de vil begynde at lede efter mig.." sagde hun og kiggede på Tera med et lidt usikkert blik, hun ville bare ikke fanges og hvis de skulle stoppe op så tæt på Ynisti så ville hun være sikker. 

[Tera Tharima]

Tera indsede den stærke torden men hun gik sammen med pigen Tera var fanget lidt i hendes egne tanker men de gik mens dage pigen spurgte ind til om vagterne ville finde hende der. Tera kiggede på pigen med et hævet et øjenbryn og et lettere undersøgende blik mens hendes stemme lød mere skeptisk.
”har du gjort noget siden du for det til og lyde som om de vil dræbe dig” alvoren var i hendes blik men pluslig slog Tera ud i en stor latter og smilede til Pigen mens de gik ”nej tror ikke de finder dig der det ligger for meget mod øst til det vil give mening at drage den vej hvis du flygter i den ratning er der flere byer og huset ligger desuden alene i skoven og længere væk fra stigen og det sidste man ville forvente hvis du var alene var du stoppede op og blev i det nært ligende område da du kunne blive genkendt og der med bringe dig i farer der ud over ville det bedste og komme til væk fra området så hurtigt som muligt derfor vil de fortsætte op af stigen.” Tera kendte soldater de var trænet til og tænke folk forsatte med og flygte og ikke gemte sig tæt på fordi de kunne blive genkendt og derfor ville vagterne forsætte selv i regnen Tera tænkte det bedste var og rejse om natten for dem når pigen virkede så urolig over blive fanget.

”syns vi skal rejse om natten og bruge stigerne det giver os de mest optimale muligheder hvis du ikke intraseret i og blive fanget” Tera rørte svagt ved den store lang bue hun have på ryggen med de smukke tegninger på der var lavet i et flot rødligt træ og sværdet i siden på hende viste hun sagtens var i stand til og kunne slås. Tera smilede til Elizabeth mens de gik pluslig drejet Tera og gik lidt ned af en anden stig og fasatte af den før hun igen drejet til venstre og forsatte. Et ældrer forladt hus kom til syne noget tid efter hun smilede til og med en glad stemme lød det ”værsgo hesten kan du sætte over der” Tera peget på et sted med en lille sø. Tera forsatte ind i husset som hun have gjort lidt hyggeligt efter som hun have sovet her de sidste par dage nogle skin lå på gulvet og tært brande henne i hjørnet. Nogle skind tasker lå lidt over det hele. Alt sammen ventede på Elizabeth mens Tera stod udenfor og kiggede op på et gammelt æbletræ og smilede de sidste af de rødelig frugter som var på træet var fristene.

med en overraskene fart Sprang Tera op på en en sten og fra stenen op på træet som hun løb lidt op af før hun greb en græn og svang sig selv rundt da hun have svunget sig lidt rundt og samlet farten gav hun slip og fløj op og greb en af grenene med benene og trak sig op og satte sig på træet med et smil. Før hun roligt plukkede nogle af æblerne og smed ned i hendes lille taske med maden og sprang ned for Træet. Hun kiggede på Elizabeth og bøjet armen i en høflig gestus mod huset som en opfordring om at træde ind.

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth bed sig let i læben da Tera pludselig kiggede meget undrende og mistroisk på hende og sank en enkelt gang. Inden i kunne hun mærke hvordan følelsen af dumhed steg op. *ÅRH hvorfor skulle du spørge om det?!* tænkte hun irriteret for sig selv, det var klart Tera ville reagere på sådan en sætning. "Jeg er en slave der stikker af, der er to muligheder pisk eller fængsel" prøvede hun. Hun havde aldrig oplevet en slave stikke af før så hun vidste faktisk ikke hvad der præcist skete, men hvis hun kunne få tæsk og blive spærret inde for at stikke af så var det vel en mulighed for en slave? 

En lettet følelse skyllede ind over Elizabeth da Tera begyndte at le og blot sendte et smil til hende. Ja det var da godt Tera var så afslappet som hun var ellers ville hun nok være en smule i problemer, hun var slet ikke van til at skulle gemme sin identitet, men det var jo også første gang hun ville forsvinde helt og ikke bare stikke af for at nyde naturen en enkelt dag.  Hun nikkede blot til alt det Tera sagde og fulgte efter.

Da de kom lidt længere ind i skoven og et lille let faldefærdigt hus kom til syne nåede hun lige at skære en grimasse, det var ikke hvad hun var van til at sove i, men selvfølgelig hvis hun ikke ønskede at blive våd når regnen kom inden længe så var det nok en god ide. Hun kiggede roligt imod Tera da hun forklarede at hun helst så dem rejse om natten, hvilket egentlig var okay med Elizabeth. "Fint med mig, hvis det er den måde vi er mest sikre så er det helt fint" svarede hun med en blid og høflig stemme, hun var meget taknemmelig for Tera's hjælp og det var umuligt at takke hende nok, havde hun kunne give hende en masse penge havde hun gjort det, men de penge Tera skulle have havde hun allerede fået da Elizabeth søgte efter en til at lede hende væk. 

Hun drejede blikket imod det sted hvor Tera pegede og sagde hun kunne sætte sin hest. Hun nikkede blot imens Tera gik ind før hun gik imod søen "Så må du græsse lidt her, du har også godt af lidt regnvejr i stedet for at stå i den stald hele dagen" sagde hun med kærlig stemme til hesten og strøg den blidt over mulen og issen før hun kort krammede sig ind til den og puttede kort sit hoved ind til manken på hesten den var så dejlig lun. Derefter trak hun sig roligt tilbage og begyndte at binde hesten fast til et træ så hun i det mindste havde mulighed for at søge ly hvis det begyndte at regne. 

Hun nåede knapt nok at tænke tanken om regn til ende før himlen åbnede sig og regnen begyndte at slå imod jorden med store hårde dråber. Elizabeth skyndte sig at få saddel og saddeltasker af hesten før hun fløjtede højt efter falken som kom dykkede meget hurtigt før Elizabeth skyndte sig inden for, men allerede nu var hun pladder våd af regnen. "Du fik ret i at det ville begynde at regne i dag" sagde hun og pustede en meget gennemblødt hårtot væk fra ansigtet. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt af det for det var godt nok utroligt at det lige skulle ske nu. Hun lod falken flyve hen og sætte sig på en stol før hun smed saddel og saddeltaske ved siden af døren, og derefter vred sit hår lidt i døråbningen for at få det værste vand ud af det før hun lukkede den og satte sig hen på en stol. "Nå jamen så kommer man da i bad" lo hun, men sad lidt og kiggede ned på sit tøj og hen på Tera før hun dog besluttede sig for at beholde tøjet på, det virkede mærkeligt at skulle sidde uden en trævel på kroppen foran en vildt fremmet selvom det var en kvinde. Hun trak vejret dybt og kiggede med de varme og imødekommende øjne på Tera "Hvor kommer du egentlig fra?" spurgte hun lettere nysgerrig.

[Tera Tharima]

Tera smed noget brande på den gamle kamin og ændte ilden med 2 sten så knisterne fløj rundt hun pustede blidt på ilden som begyndte og sluge flammerne en tråd hang i hjørnet med noget tøj på. Ilden lyste rummet op gav Tera nogle flotte øjne i lystet fra ilden de nærmest fik et mystisk skær. Hun grinet højt da den lille Elizabeth da hun konstateret at Tera have fået ret med regnen og med stor og grinene stemme lød det fra elveren som stod overfor pigen. ”selvfølig ellers var jeg en dårlig vejviser ikke” tera fandt tasken frem med mad og smed den foran Tera ”værsgo” smilede hun glad mens hun kiggede uden af vinduet . da Elizabeth snakkede om at hun var kommet i bad smilede hun stort og små grinte. Hun gik tilbage og satte sig foran Pigen men blegnet da hun spurgte ind til Tera’s livs historie det venlige ansigt slog over i en grimase som var utrolig svær og læse og Tera begyndte og kigge rundt efter pligter hun kunne for undskylde det mangelende svar hun ikke ønskede og give til Elizabeth. Pluslig fandt hun nogle Skåle der var tomme og rejste sig og gik med hastige skridt og med et forsøg på og skjule en usikkerhed lød hendes stemme ”tror jeg går ud og for sat disse op hvor der ikke kommer for meget skidt i dem vi for brug for ren vand til rejsen” hun var dygtig til og skjule hendes usikkerhed men ikke perfekt Tera gik ud i regenen uden kigge sig tilbage. Og stoppede op foran et træ der var muligt og se fra vinduerne og døren og kiggede op i det hun holdt en stor grukke i hånden. Men i stedet for stille grukken for foden af træet tog Tera lidt skridt tilbage og begyndte og løbe med tunge skridt mod træet så mudret sprøjtet op af hende og vandet ramte tøjet. Hendes fod landet på træ stammen og hun løb op af træet og da hun var noget et stykke op sprang hun til siden og landet på den første tykke græn og oppede op på en anden til hun kom til et sted hvor gruppen kunne stå hun satte den der og pustede lidt mens regnen slog mod hendes hoved og nød lyden af regnens rytmiske slag mod skoven. Før hun sprang ned af træet og landet på føderne uden og glide vilkede var en stor kunst for de fleste bare ikke falde i det glatte underlag. Hun gik Tilbage til hytten gennemblødt hun stoppede lige da hun var kommet ind og greb om det lange hår og vred det værste vand ud af det før hun gik indt. Hun kiggede på Pigen der stadig var iført det våde tøj og smilede mens hun begyndte og løsne spændet på hende selv. ”du kan sagtens tage tøjet af du bliver bare syg af det der og er det fordi du forlagen kan du låne noget tøj af mig” Tera smilede til pigen og paget hen på nogle tasker hvor der lå noget ekstra tøj i. Hun smed selv sit i en bunke på gulvet og stod kun med et stykke stramt bundet stof om brysterne og nogle skin shorts om underlivet utrolig nok var der intet hår på kroppen på hende og som hun stod der gennemblødt med det tunge mørke røde hår og de grønne øjne kiggende på Elizabeth have hun en naturlig ynde. Hun gik hen og satte sig i bunken med skin og kiggede på pigen og hendes stemme lød alvorligt. ”der kun 2 regler på rejsen du gør som jeg siger og du spøger ikke ind til min fortid forstået” stemmen var høfelig men alvoren var tydelig det var tydeligt Tera ville give pengene tilbage hvis Elizabeth ikke holde reglerne

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth fulgte roligt Tera med øjnene da hun lagde brænde i den gamle kamin det var helt klart en god ide at få noget varme ind i rummet. Hun tog roligt et stykke brød fra tasken og satte sig til at gumle lidt på det imens hun så ind i den stadig spæde ild der var igang med at hive ilt til sig så det kunne vokse. Hun sad kort ventende på svar på hendes spørgsmål, men da det ikke kom og Tera forlod hytten trak hun blot let på skulderne, det var jo ikke sikkert hun ønskede at fortælle hvem hun var, noget som Elizabeth i hvert fald ville acceptere. 

Efter Tera var smuttet ud var Elizabeth faldet lidt hen, hun stirrede ind i ilden og så hvordan flammerne dansede rundt, det var næsten som at sidde hjemme hos hendes mor igen. Hendes mor og søster var nok de to eneste hun rigtig ville komme til at savne, de var så kærlige omkring hende og kunne aldrig finde på at gøre hende ondt, hendes mor havde sat hende på plads nogle gange men det var altid kun med ord aldrig fysisk som hendes far og brødre, plus trolovede kunne finde på engang imellem. Hun lagde armene lidt om sig selv, det var først nu gået rigtig op for hende at hun nok aldrig kom til at sidde i hendes mors favn igen hvilket fik en enkelt tåre til at ligge sig i øjenkrogen på hende, men det var simpelthen for stort et offer at blive hos dem. Når den næste sommer kom skulle hun jo alligevel flytte til Ynisti og bo med Troy en mand hun ikke helt ønskede at se på noget tidspunkt igen hvis hun kunne slippe. 

Hun blev revet ud af sine egne tanker da Tera talte til hende hvilket fik hende til hurtigt at tørre tåren væk inden Tera skulle se den "Hvad?" svarede hun lidt forvirret og kiggede på Tera det eneste hun havde fået ud af den sætning var tøj. Ja selvfølgelig skulle hun ikke sidde i det våde tøj. Hun nikkede blot før hun roligt rejste sig og gik over i hjørnet hvor hun meget elegant trak sin kjole over kroppen, kjolen som sad lidt løst på hendes krop havde skjult hendes meget spinkle og dog feminine krop hun havde et tyndt stykke brunt stof til at sidde om hendes underliv og intet på overkroppen kun hendes hår lod hun falde ned og dække hendes bryst så hun ikke følte sig helt nøgen, hendes krop var fuldstændig fri for hår, noget som de kvindelige royale fik ordnet i form af at få brændt dem af flere gange så snart hårene viste sig, ikke noget Elizabeth længere tænkte på for de var der jo ikke længere. Flere steder på både arme, ben og overkrop var der blå mærker som indikerede hun havde været enten slået eller holdt godt fast i. Hun satte sig atter hen på det skind der lå på gulvet og kiggede ind i ilden.

Hendes blik fjernede sig først da Tera igen talte til hende. "Selvfølgelig, og jeg spurgte ikke for at snage.." sagde hun stille og tog endnu en bid af sit brød. Hun kiggede ud af vinduet og kunne se hvordan regnen bare piskede ned, hun fik næsten helt ondt af hendes stakkels hest som stod udenfor og nu blev driv våd.

"Hvornår regner du med at vi rejser igen?" spurgte hun så og lagde sig roligt ned på ryggen imens hendes blik vendte sig imod Tera med et let spørgende blik. 

[Tera Tharima]

Tera valgte ikke og svarer på på den underligende undskyldning pigen kom med. Hun sad og lyttede lidt til regens blide slag mod taget. Luften i hytten og uden for var dejlig frisk da regen renset den og gjorde den utrolig behalig at få ned i lungerne ilden varmet behalig.Tera grab et æble og spiste af det mens hun lyttede på Elizabeth forspøgersel om hvornår du tog afsted hun gnaskede lidt mens hun tænkte. De skinet shorts sad stramt på Tera og det lange løse hår hang ned over skulderene. Hendes øjne kiggede på pigen og de udstålet hun undersøgte Elizabeth ”det kun en time siden vi har mødtes og vagterne vil først blive sendt ud om 3-5 timer ikke” hun kiggede på Elizabeth det var tydeligt hun ikke andet hvor alvorliget det var. Tera vidste vagterne først ville komme ud efter den tid efter en slave og ikke kigge området igennem men efter som Elizabeth var datter af kongen og have stukket af før kunne de jo finde på og lede rundt om i skoven som Tera for modet de ikke gjorde. Tera kiggede på pigen og begyndte med en varm og i mødekommende og forklarende stemme at tale.
”altså efter som du ikke er mere end slave og ikke har stukket af før har vi 3-5 timer løbe på før de vil opsøge os og der med vil jeg gerne have noget ro har taget mig flere timer i løbet af natten for forberade flere ting pakket og alt det så ville være rart og få 2 timer på øjet og så bruge en time på pakke sammen” hun smilede til Elizabeth det var tydeligt at den tjeneste pige der have talt med Tera have undladet og fortelle hvem Elizabeth og nu stod Elizabeth i et delema hun var tvunget til og fortælle hvem hun virkelig var for de oplysninger var alfa omega for Tera kunne planlægge flugten.

Tera sad og undersøgte Elizabeth øjne pigen var rimelig tiltrækkende men hun var kunde PT og derfor hold Tera sig i hendes gode skin.

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth sad og tykkede lidt i det brød hun havde i hånden imens hun mærkede hvordan hendes hænder begyndte at svede voldsomt efter at Tera sagde der ikke var nogen grund til at tage nogen steder for der gik nok 3-5 timer før de kom ud og lede efter dem, men Elizabeth vidste at virkeligheden var en anden for hun var jo ikke en slave og det var trods alt ikke første gang hun var smuttet nogen steder.. Forskellen som der nok ville blive lagt mærke til var at hun denne gang ikke var på gåben men havde taget hesten med sig og det plejede hun ikke at gøre så det ville sikkert give nogle advarsels signaler så snart stald knægtene opdagede den var væk.

Elizabeth rejste sig fra gulvet og gik lidt nervøst rundt, hendes blik søgte ud af vinduet og engang imellem tilbage på Tera.. Var hun virkelig nød til at fortælle hun havde løget? Det var ikke rart at skulle forklare sig ud af, men kunne det forhindre at hun blev fanget og slæbt tilbage hvor hun sandsynligvis ville få tæsk for sin ulydighed endnu engang. Det fik hende til at gyse langt ned af ryggen og hun tog sig lidt til armen. Hun kørte kort en hånd igennem håret før hun vendte sig imod Tera med et lidt undskyldende blik "Bliver vi her så længe så fanger de os.." sagde hun og bed sig selv i læben før hendes blik søgte imod hendes fødder. "Jeg har ikke været helt ærlig overfor dig Tera.. Og jeg ved det er forkert, men jo flere der ved hvem jeg er jo større sandsynlighed er der for at jeg bliver fanget.. Hurtigt". Hendes blik gled igen hen på Tera der med stor sandsynlighed ville se meget forvirret ud. Hun sukkede og satte sig hen på skinnet og kiggede ind i ilden, det var svært for hende at kigge på Tera og skulle sige hvem hun var, men der var vel ingen vej tilbage nu.

Hendes blik vendte sig forsigtigt imod Tera, hun tog en dyb indånding "Mit navn er ikke kun Carolina.. Det er Elizabeth Carolina LaGaur Remond.." Hun pausede kort dette ville dog med stor sandsynlighed fange Tera's opmærksomhed alle vidste hvad konge familien hed. "Jeg er prinsesse af Ireno og jeg er på flugt.. Og det er ikke første gang jeg er forsvundet.. Men denne gang vil jeg forsvinde helt.." Hun kneb øjnene sammen og afventede en reaktion. Dette var jo direkte en livsfarlig position at sætte Tera i, men hun håbede at hun stadig ville hjælpe hende, i hvert fald så langt som det var muligt.