Just one drink.

[Ache Mortcolt]

Ache trak kort på skuldrene med et smalt smil ved hendes kommentar, uden at svarer på hendes kommentar, men blot så på hende med et smalt smil. Ja den reaktion kunne hun jo så tænke lidt over. Ja det var da interessant, at hun var så meget anderledes end de typer han normalt omgiks, men igen var det ikke noget han bed yderligere mærke i. Det ragede ham ikke, hvorfor hun var så meget anderledes og det interesserede ham egentlig heller ikke, pointen var bare at hun var underholdende for ham lige nu.
Han så kort lettere overvejende på hende med et hævet øjenbryn og let sammenknebne øjne med et smalt smil spillende over hans læber. Hun tiggede jo næsten om, at han skulle kysse hende, men det havde han ikke tænkt sig, men det skulle hun jo ikke vide, ikke endnu."Så du vil simpelthen sige, at du for første gang i aften er blank for idéer?" Spurgte han roligt med et smalt smil og holdte blot blikket på hende, nu hvor han lå lænet ind over hende.
Ache trak kort på skuldrene med et smalt smil ved hendes indrømmelse. "Sådan er det jo, at være dødelig" Kommenterede han kort med et smalt smil, inden han let lod knivens spids stryge tilbage over hendes hud, ned over hendes hals og bryst, inden den igen nåede korsettets start. Han så hurtigt op på hende igen, ved hendes sidste kommentar. "Så du tror, at jeg er en bandit? Interessant... Hvad ville sådan en så gøre nu?" Opfordrede han med et skævt smil. Hun skulle da have lov til at lege med, hvis det var det hun ville. Han så kort op på hende igen et kort øjeblik med et let hævet øjenbryn, inden han let lagde knivens blad ved siden af snoren på hendes korset, som hun jo havde bundet op tidligere. Han førte let kniven ned langs bindingerne med et smalt smil imens hans øjne fulgte knivens bane, inden han kort fjernede den og pressede det kolde knivblad imod hendes inderlår, nu hvor hun jo kun havde trusser og korset på. Ache vendte hurtigt blikket op imod hende igen med et let hævet øjenbryn uden en eneste lyd, nærmest for at se hendes reaktion. Hun havde jo garanteret en normal kropstemperatur og han havde ingen chance for at mærke, hvor kold kniven var. Den var jo ikke frossen, men metal blev jo altid koldt. Det eneste tidspunkt han kunne mærke, at der var temperatur forskelle, var når alt omkring ham var total frossent eller sommeren bagende varm, så alle normale og levende væsener knapt nok kunne holde det ud.
Ja han kunne sagtens slå hende ihjel som hun lå der, men hvorfor skulle han? Hun havde ikke gjort noget for at irriterer ham eller forsøgt, at nå ham til livs. Hun var tværtimod spændende at tilbringe tid sammen med, så hvorfor ikke? Selvom alkoholen nu mere eller mindre var forsvundet fra hans omløb, mon det også var det for hende?

[Deleted]

Megan var sikker på at smalle smil, var svaret på at hun havde ret. Men at han aldrig nogensinde ville indrømme sådan noget. Det var vel blot almendelig mande adfærd. Megan følte ikke selv at tiggede om et kys, det blot lang tid siden hun sidst havde fået et. I et kort sekund følte hun sig ikke normal, hvad det for nogle tanker at få i hovedet. Hun var aldrig sådan her aldrig. Hvordan var det overhovedet kommet så vidt. Megan frastødte følelse fra sig og rystede kort på sit hoved for at få denne blødsøde trælse følelse ud. Megan kunne ikke sætte sin finger på hvordan den var kommet, hun var ret sikker på at det ikke var Drake hun var vant til dette modspil og lege. Måske var det fordi hun var tæt på hjem, at det i hendes underbevidsthed lå at hun kunne være god. Nej og nej, aldrig igen. Megan skubbede følelser langt væk og vendte tilbage til nuet.
"På ingen måde, men hvad er det sjove i det, hvis jeg fortæller dig alt?" svarede hun igen, han skulle bestemt ikke have alt severet på et sølvfad. Hvis han virkerlig ville have den lukket måtte han gøre det jo, det var trods alt ham som ville have, hun smilte lumsk og svarede yderlige " Desuden det er dig, der vil have den lukket ikke mig"
Hun smilede blot af hans kommentar og svarede "Ellers ville spændingen forsvinde lidt, hvis alle var udødelig" hun blinkede kort. Hun kunne ikke forestille sig at være udødelig. Se alle dø omkring og selv forsætte ligemeget hvad. Selvom Megan elskede magt vidste hun også at det kostede bønder og spille skak, og hvis man ikke kunne fjerne folk, hvordan skulle man så nogensinde få magt. Ikke destro mindre havde hun da ønsket det er par gange, så kunne hun altid have magten når hun blev kaptjan, men hvad var det sjove i det hvis alle pirater hade hende.
Hun grinede kort og svarede "Jeg tro ikke at du er en bandit, jeg ved at du er en. Og sådan en bandit, ville helt sikkert udnytte den sitution han sidder i nu" hendes stemme blev drillende og udforderne. For han havde sikkert allerede nogle ideér til hvad ville gøre ved hende, og Megan ville gerne drilles og ikke fortælle ham alt hvad hun kunne tænke sig. Hun flygte hvert et skridt han tog, og flugte nøje med hvad han ville gøre med kniven, ikke fordi hun var nervøs, men fordi hun var nysgerrig. Hun smilede og gispede lavmældt da det kolde blad ramte hendes varme indelår. Hun forførrende og nysgerrigt på ham, nærmest som om hun spurgte ham med hendes udtryk og hvad er dit næste træk.

[Ache Mortcolt]

Ache trak kort en enkelt gang på skuldrene med et smalt smil ved hendes spørgsmål. "Det kan der jo selvfølgelig være noget om, der er jo ingen der kender fremtiden, som du selv sagde, du kunne dø imorgen" Kommenterede han kort med et smalt smil imens han blot holdte blikket på hende. Han så kort lettere overvejende på hende med et let hævet øjenbryn ved det næste hun sagde, inden han kort grinede og rystede på hovedet med et smalt smil. "Næh nej, det var dig der startede med at sige, at der skulle en del til for at lukke munden på dig" Udfordrede han med et smalt smil. Ikke på hvilkår om han ville have den siddende på sig, når hun selv havde startet den diskussion.

Han trak ganske kort på skuldrene med et skævt smil ved det næste hun sagde, imens han let førte knivbladets spids langs med hendes inderlår, så æggen blev presset let imod hendes hud. "Sandt, på den anden side dør folk jo også forholdsvist hurtigt" Kommenterede han med et skævt smil. Når han var i hans rigtig hadfulde humør og torturerede nogen, så døde folk hurtigere og hurtigere for ham fordi de var dødelige... Det var da ualmindelig kedeligt, så gik folk jo også mere stille med dørene for at slippe for de forskellige straffe han lige kunne finde på den dag, det kom jo tit an på om han kedede sig eller bare var irritabel den dag. Lige idag? Tjah, han havde startet med at være irriteret på sin onkel, men nu? Tjah lige nu morede han sig faktisk tilstrækkeligt, til ikke at gide at have blod på sig for idag, men der var jo en dag igen imorgen.. Og mange tusind år frem for ham, medmindre Roi kom på samme idé, som Ache var ved at overveje... Verden fungerede ikke med to magtfulde Mortcolt engle.. En af dem var nødt til at forsvinde og Roi var ved at være gammel... Ache smilede kort lidt skævt ved tanken, fadermord... Ja hvorfor ikke?

Ache smilede lidt smalt over hendes sidste kommentar, inden han let tog kniven op igen fra hendes inderlår og let lagde bladet imod hendes hals, så æggen let strejfede hendes hals og derved halvvejs tvang hende til at vende ansigtet lidt op ad, hvis hun ikke skulle skærer sig for meget på kniven. "Åh ja? Men så er det jo vigtigt at huske, at der findes flere versioner af banditter" Sagde han kort lettere udfordrende med et smalt smil imens han blot holdte sin vægt en smule over hende, cirka med 15 cm's afstand, nu hvor han hvilede sin vægt på hans arm ved siden af hendes hoved, da han jo lå forholdsvist tæt på hende, så han kunne se direkte på hendes ansigt med de lysende gule øjne. Det her var faktisk rigtig sjovt også elskede han jo spændingen ved en kniv, det gjorde altid de sjoveste ting ved andre væsener, specielt de dødelige af dem...

Han kunne slet ikke forestille sig, at være dødelig... Jo han kunne godt dræbes som engel, men det var meget få der vidste hvordan heldigvis, men når han tænkte tilbage på sit liv som element, hvilket det udvaskede mærke over hans ene skulder og ned af armen under skjorten afslørrede, så vakte det afsky i ham... Tænk at han engang havde været så skrøbelig og ligegyldig... Alt det magt han havde fået siden han blev til en engel, betagende...

[Deleted]

Megan lukkede øjne som svar, anerkendelse på at hun var enig i det han lige havde sagt. Hun bed sig i læben for ikke at grine for meget ad ham, dog undslip en lille latter alligevel "Rigtigt, men det betyder ikke at alt skal serveres på et sølvfad " svarede hun igen, Megan gav sig aldrig. Det kunne godt være at hun var fuld, men derfor kunne man stadig ikke helt dreje sig om hjørner med denne kvinde.

Hun strakte halsen og smilede blidt. Hun vidste nu at han blot var ude på at drille hende, og ville ikke på vilkår give ham den følelse at han havde alt for meget magt. " Rigtigt, men nogle gange er der også behov for at det gør lidt hurtigt"
Megan havde overraskende nok aldrig totureret nogen. Det ville helt sikkert blive en hverdag, den dag hun blev kaptajn, hun havde bestemt ikke noget imod det. Det var jo en nødvendighed til tider. Især hvis man ville være sikker på de rigtige oplysninger. Desuden skulle den kaptajn snart fjernes, men hvordan, endnu et uvejr. Megan havde ikke fået detaljerne på plads endnu, hun gad så hellere ikke at tænke på det lige nu. Dog var det snart tid.

Megan grinede blot af hans kommentar og svarede igen "Og du er vist en rigtig slem en af slagsen " hendes stemme var drillende og lettere flirtende. Megan så direkte ind i de gule øjne og så udspionere på dem og spurgte drilsk " Nå, hvornår havde du tænkt dig, at fortælle mig om hvad du havde tænkt dig at gøre ved mig. Slemme mand" Det sidste var blot en tanke, dog kom den alligevel med. Megan smilede blot drillende. Det var ude og han var trods alt en meget slem mand. Tag imod en lapdance fra en vidt fremmed, hun grinede ved tanken. For alligevel var det ikke så unormalt her i landet.

[Ache Mortcolt]

Ache så kort lettere overvejende på hende med et let hævet øjenbryn og et smalt smil ved hendes første kommentar. "Det kan der være noget om, men hvor ville man dog undgå mange misforståelser hvis det var sådan" Kommenterede han kort med et svagt grin. Det var jo rigtig nok, der var mange flere ting, der ville blive løst meget lettere, hvis folk bare sagde tingene lige ud istedet for at gå og gruble over sådanne ting i det skjulte... Direkte latterligt, det var vidst det man kunne kalde det.

Han så kort på hende med et hævet øjenbryn ved det næste hun sagde. "Som hvornår?" Spurgte han kort. Han var da ikke selv begejstret for det tynde ar, der løb over det nederste af hans hals, den evige påmindelse om dengang hans liv blev taget fra ham, fremfor at han kunne være fulgt i sin slægts tradition og selv havde endt sit liv. Men næh nej... Den mulighed skulle han ikke have og derfor var aret nu en evig påmindelse om den skam, han havde kastet over sit navn ved at være blevet dræbt i krig, fremfor ved hans egen
hånd, når den tid var kommet. Men sådan skulle det ikke gå ham.

Ache trak kort på skuldrene med et skævt smil ved hendes kommentar. Hun havde ingen anelse... Han så kort hen på døren ved hendes spørgsmål, inden han vendte blikket imod hende igen. "Hvad er der skurkagtigt ved, at fortælle dig planen? Det er jo altid der, at problemerne starter" Svarede han kort med et smalt smil, inden han let førte kniv spidsen langs med hendes kæbe og videre ned langs hovedpulsåren i hendes hals, så der blev tegnet en svag rød streg fra det generede hud. Tjah hvad havde han tænkt sig? At fører det her videre ud, efterlade hende til skam eller simpelthen bare snyde hende? Der var en masse forskellige muligheder og han var stadig ved at beslutte sig, de kunne jo alle sammen være sjove på hver deres måde...

[Deleted]

Megan halv rullede med øjne, men ikke sådan en provokerende mere, men sådan at ja det kunne have ret i. Alt imens hun svarede ham "Rigtigt, men det er der vel ikke meget sjov i"Nogle gange skulle ting misforståes, det er også der man kan regne ud, om står overfor et klogt væsen eller uviden tympe, som man let som ingenting kan snøre rundt om sin lille fingre. Megan elskede at hive folks snore og få til at gøre ting så hun var fri for det beskidte arbejde. Visse væsner lære bare aldrig, og er naive og egoistiske og tro de kan slippe afsted med de mest fjollede ting. Det sjove var, at når man dræbte væsner så kom deres sande væsen til syne. Megan elskede den rus af magt, selvom hun ikke havde stået ansigt til ansigt med sine ofre, havde hun set deres grød, deres kamp ånd eller også gik de helt baglås. Sjovt som man er bygget på.
Megan så i hans øjne og smilede kort "Inden gadevagterne kommer, eller nogen opdager en. Hvis det er for nydelse eller informationer er det en helt anden sag"hendes stemme var drillende, som om hun talte af erfaring. Det gjorde hun dog. Men hvis han bare havde regnet lidt hen på aften, så var han nok klar over at hun muligvis havde dræbt et par stykker.
Hun smilede blot ved hans skæve smil, og tog det som et ja, at han var en meget meget slem mand. Ikke at undre hende for hvad hun havde set af ham i løbet af den aften. "Hold da op, du burde da næsten vide nu, at jeg elsker magt lige så meget som du gør" Megan smilede, hun elskede at have det og det huede hende ikke ligefrem at hun ikke havde styret. Megan så blot dybt i hans øjne for at finde frem til hans næste skridt.

[Ache Mortcolt]

Ache trak kort på skuldrene med et skævt smil ved hendes kommentar. Det kunne der være noget om, men det andet var nu langt mere praktisk, specielt hvis man havde at gøre med idioter.. Han grinede kort ved hendes drabs kommentar og rystede så let på hovedet, inden han tog kniven og pressede den imod det øverste af hendes hals og halvt imod kæben. "Det er da også for åndsvagt at gøre sådan noget et fuldt offentligt sted, hvis man har sit liv kært... Men ja ja, spænding til det sidste?" Udfordrede han roligt med et smalt smil. Han havde aldrig begået drab på en fuldt offentlig gade, det var simpelthen for risikabelt med hans stand. Men sjovt og spændende var det garanteret, det måtte han nok give hende ret i. Det overraskede ham ikke spor, at hun havde dræbt et par stykker for egen hånd, hvem havde ikke det efterhånden?

Han så kort lidt overvejende på hende med et hævet øjenbryn ved det sidste hun sagde. Magt... Ja der fandtes nok ingenting han hellere ville have end magt og derfor var han ret vild med situationen lige nu, hvor han totalt havde kontrollen. "Det tvivler jeg ikke på at du gør, alligevel overrasker det mig at du så let lader dig kue så" Kommenterede han med et smalt smil, som en hentydning til at hun lå næsten helt afklædt på gulvet et helt fremmed sted med en fuld påklædt mand over sig, der havde en kniv imod hendes pulsåre. Det virkede ikke som magt fra hendes side af, men det havde han da kunne se tidligere på aften.

Ache tog sin beslutning der, det her skulle være så sjovt som muligt for ham, så måtte han se hvor irriteret hun så blev over at blive udstillet på den måde. Han kørte let kniven ned over bindingen i hendes korset, så knivspidsen let snittede den hele vejen ned, imens han trak sine vinger til sig og lagde dem imod ryggen. "Kontrollen er altid sjovest, så længe den er der" Kommenterede han kort med et smalt smil, inden han hurtigt rejste sig op og rettede på jakken. Han så kort ned på hende med et smalt smil, inden han let vendte rundt og gik hen til døren, som han fortsatte ud af uden at lukke den efter sig. Han gik roligt hen af gangen med et skævt smil spillende over hans læber. Jo kontrol var sjovt, rigtig sjovt endda, specielt når man spillede den ud imod en person der tilsyneladende var lige så magtgal som man selv var. Han gik hurtigt ned af trappen og fortsatte igennem kroen, inden han trådte udenfor i natten og kort lukkede øjnene med et smalt smil og tog en dyb indånding. Han havde opnået det han ville, gratis underholdning af en ligeså magtgal person som ham selv... Interessant. Han så kort op imod vinduet ud af øjenkrogen, hvor han vidste at rummet var med et skævt smil. Så meget for underholdning.

[Deleted]

Megan drejede hovedet i den retning han ønskede med kniven og grinte lumsk til hans kommentar " Er det ikke derfor vi er her?"Hun sjov i livet, hvad var det så værd at være her for. Megan levede risikabelt og det var en del af livet og ikke at vide hvad den næste dør bød på, alt andet var kedeligt. Dog havde Megan alligevel en fornemmelse af ham her, var lidt af en kontrol freak og lod ikke ting bare ske. Men at ting skete for en årsag.

Han havde vel ret et sted, og det irriterede hende også. Dog han hun en god fornemmelse af at, han ville blive yderst ubehagelig hvis han ikke fik sin vilje bare for få timer siden stak han en kniv i bordet for et stament. Megan brugte aldrig disse metode, men var mere lumsk der var jo mange måder at have magten på. Og på sin vis havde hun kommet meget tæt på ham, som måske ingen andre umildbart fik lov til ved første møde, men dette skulle han da ikke vide. "Hvem siger ikke at jeg nyder at være halvnøgen og interesseret i hvad du finder på?"svarede hun lumsk med et smil på læben.

Hun kunne ikke lade vær med at komme med lille grin da han gik. Så true han alligevel ikke at gå videre, tænkte hun med et smil. Megan rejsede sig op og gik hen til vinduet og åbnede det og tænkte at om få sekunder ville han gå ud og blandt alle andre væsner. Hun smilede da hun så ham og sagde højt nok til at kunne høre det, men ikke sådan at blev råbt ud til alle på gaden "Næste gang, vi mødes er det dig, der kommer til at kue" hun havde et lumsk smil, og havde egenligt ikke lagt en plan for hvordan hun skulle gøre det. Men det gik også meget an på omstæmdigheder de mødtes under. Inden han ville have mulighed for at svare hende igen. Havde hun lukket vinduet.
Hun smilede og tog sit tøj gik ud af døren og ind i andet rum, hvor hun vidste at bekendt var. Og de havde det altid sjovt. Natten var stadig ung eller for Megan var den.

//OUT

[Ache Mortcolt]

Ache så hurtigt op imod vinduet, da hun åbnede det og kom med sin kommentar. Han så kort rundt omkring sig, hvor flere kiggede direkte chokkerede på ham. Han grinede kort med et smalt smil og så op på vinduet igen, da hun havde lukket det. Ja det troede hun da... Ikke tale om, at han ville lade sig kue sådan, men hvor havde han dog følt sig underholdt, det skulle hun have.. Hun var det man kaldte en frisk ung kvinde meget lig ham selv, der også kunne finde på lidt af hvert og det var faktisk meget spændende.

Hende kunne han nok godt finde på at opsøge igen og hvem vidste, måske kunne det endda ende ud i noget der var endnu sjovere, som hans ven Legonas jo før havde opfordret ham til. Ja ja, det måtte tiden vise. Han kørte kort hånden igennem det mørke hår med et smalt smil hvilende over hans læber. Det rørte ham ikke, at folk kiggede og han var fuldstændig ligeglad med hvad folk troede, det angik kun ham og hende den såkaldte Freja, hvilket han stærkt tvivlede på at hun hed rigtigt, men det var jo en del af mystikken også og de vidste jo heller ikke noget om hinanden ud over at de begge var magtgale, så det blev da interessant at se hvad fremtiden bød på. Drake... Det var han nødt til at huske til en anden gang hvis han skulle støde på hende.

Ache gik roligt lidt væk fra kroen, inden han spredte de store sorte vinger ud og hurtigt slog et par kraftige vingeslag, inden han lettede fra jorden og forsvandt ud i den mørke natte himmel. Det her kunne godt blive et interessant bekendtskab...

//Out