en ny herre?

[Lucy Lilna]

tid: 15:45
Vejr: en smule køligt, vind stillle. 

Lucy fulgte med de mænd der havde for ikke længe siden opkøbt hende far sin tidligere ejer. dette gjorde hende utrolig utryg og det var tydeligt, da hun gik meget nervøst og havde hele tiden blikket i jorden. hun havde faktisk ikke regnet med hendes herre ville havde solgt hende, men han var vel blevet træt af hende? måske var det grunden til hun havde fået mere frihed på det sidste? hun bed sig hårdt i læben, imens hun lyttede til mændenes snak. hun var iført hendes blå kjole som hun næsten altid gik med. det havde været det eneste der havde været hendes ejendel. alt andet hun havde brugt den sidste tid havde ikke været hendes, ikke engang hendes kappe. så hun frøs en hel del. i hendes hår havde hun en sløjfe, dog var den ikke sat for nylig så den hang lidt og så måske en smule ynkelig ud. 
efter lidt tid så hun en smule op på mændene med et nervøst blik i de krystal blå øjne. hun havde åbnet  munden som om hun skulle sige noget, men hun lukekde den hurtigt igen og så ned på sine fødder, hvorefter hun lagde armene om sig selv. det var som om hun kunne græde. hendes tidligere herre havde været flink nok og hun havde faktisk været heldig nok med ham, men nu skulle hun et helt fremmed sted hen. hvad nu hvis han var en ond person som bare ville lege med hende eller skade hende eller det der skulle være værre. et lille næsten lydløst suk lød fra hende "skal vi langt endnu?" hendes stemme var helt lille og næsten uhørlig. hun lagde hurtigt hånden mod hendes mund, da hun med det samme fortrød hun havde sagt noget. hvad nu hvis hun ikke måtte snakke? hun ville helst bare ikke gøre noget forkert. 

[William Witchboy]

En af mændene der var i gruppen slog Lucy i baghovedet ikke så hårdt det var mere end advarsel og manden sagde "du taler kun når der bliver tal til slave" og en af de andre mand som var ikke lige så ung som de andre men ikke mere end 50 år og så på manden der havde slået hende og sagde hel roligt "hvis hun får en skramme vil Witchboy lave dig til et tæppe" og han så på hende og sagde "med de bare hænder" den sidste bemærkning var rettet mod Lucy så hun vidste at hun ikke skulle gøre problemer ikke fordi Witchboy ville gøre det men det satte en del af han at han havde fundet på som lederen af de blå Witch lejesoldater lade som om Witchboy var ond og ligeglad med andres liv så de slapt for at kæmpe imod de mest røvere de gik hen til en af de boder som var bygget ind i en bygning som lejeren kunne bo i deres butik selvom de blå Witch havde lejet den for dens lille gård bag ved så de kunne træne de nye rekrutter så den gamle mand gik forbi et par mænd som råbte op af folk skulle slutte sig til dem og åbnede bare døren og gik igennem hullet ud til den lille gård og da Lucy var kommet der ud fløj en mand ind i væggen ved siden af hende med ryggen først og i midten af gården var der en kæmpe stor mand med lysende gule øjne og en rustning der kunne uden problemer komme fra en historie om en ond ridder og den gamle mand sagde stille til hende "det er din nye herre så hilse på ham og husk at sige du er en gave fra de blå Witch" og tog en dyb indånding og råbte højt "stå ret mænd" og den store mand stod ret

[Lucy Lilna]

Lucy gav et lille piv fra sig da hun fik slaget over hovedet og bed sig hårdt i læben for at være sikker på ingen tåre ville dukke op. hun rystede dog en smule i kroppen, for hvis de var sådan hvordan ville hendes nye herre så ikke lige være? hun hørte så den ældre mand og så op på ham da han så på hende. hun nikkede bare hurtigt og så ned med det samme. hun gjorde alt for ikke at lave en lyd, endda hendes vejrtrækning gjorde hun sp lydløs som muligt.
Da de kom hen til bygningen så hun en smule rundt for at huske stedet, dog sørgede hun for ikke at se på nogen. hun gik en smule tøvene igennem hullet og da en mand fløj ind i væggen lille ved siden af sig holdte hun sig hurtigt for munden for ikke at lave en lyd over forskrækkelsen. hun så kort på manden der havde ramt væggen, men hendes opmærksomhed faldt hurtigt på ham der stod i midten med det lysende gule øjne. hun sank en lille klump og så helt bange på den ældre mand. var det hendes nye herre? hun så han på ham i midten igen og tog modet til sig, hvorefter hun med lette og elegante skridt gik hen til ham. hun nejede elegant og høfligt, hvorefter hun så op på ham med sine krystal blå øjne "goddag min gode herre, jeg er din nye danser Lucy Lilna. jeg er en gave fra de blå witch" hendes stemme var mere klar og ren nu og hun stod mere modigt frem. indvendigt var hun dog stadig ved at dø af skræk.

[William Witchboy]

Witchboy så forvirret på Lucy og rakte hende hånden som en hilsen og sagde meget forvirret "hvordan kan du være en gave du er jo en person" den gamle mand hjalp manden som havde lige fået en flyvetur op og sagde "hun er en slave hun kan forklare dig hvordan det fungerer" og begge mænd ind så Lucy og Witchboy var alene i gården og han så forvirret på hende og sagde "hvad var det han kaldte dig Lucy og mit navn er William Witchboy bare kalde mig Witchboy" han havde ingen ideer om hvad en slave var men i den lille landsby han havde vokset op i havde ingen gang halv så meget at de ting de andre landsbyer han havde set han kunne stadig huske hvor overrasket over at se en vindmølle han troede faktisk det havde været et palads men der var blevet større og større mellemrum at tid før han støttede på noget han ikke havde hørt om og satte sig på knæ så de var cirka samme øje højde han vidste godt de fleste var bange for hans udseende så han gjorde sig umage ved at gøre sig lille som muligt når det ikke var nødvendigt at være så skræmmende som muligt som var det meste af tiden

[Lucy Lilna]

Lucy blev en smule forvirret over hans svar og så derfor lidt forvirret på ham og en smule spørgene efter den gamle mand. hun skulle forklare hvad hun var? vidste denne mand virkelig ikke hvad en danser var? hun så en smule tøvene på witchboy, som han vidst ville blive kaldt med en smule røde kinder. det var jo meget enkelt at forklare sådan set, men hun havde aldrig skulle forklare nogen det før. hun sank en lille klump da han satte sig ned på knæ og så ned i jorden med et nervøst blik "uhm.. han kaldte mig slave.. mere specifikt er jeg din danser.. altså.. jeg er din perosnlige underholder kan man vel sige.. lige så snart du keder dig eller sådan noget kan jeg danse for dig, det er sådan mit primær job, men du kan også bede mig om at hente ting og gøre ting for dig.. lidt ligesom en tjener.. du må også.. ja mishandle mig som du har lyst til og.. du kan også bede mig om du vil tilfredsstillelse..jeg er din egendom og du må gøre med mig som du lyster kort sagt, men jeg er først og fremmest din danser" forklarede hun en smule forvirret og nervøst. alle mulig andre ville måske havde udnyttet situatinen og løjet, men Lucy var ikke typen der løj også selvom det ville være til fordel for hende. nej hun sagde det som det var. langsomt rettede hun blikket op og så ind i hans, kun helt kort, hvorefter hendes øjne flakkede og hun så ned. han var altså skræmmende at se på det kunne hun ikke komme væk fra, men hans uvidenhed om hvad en slave og en danser var undrende hende.

[William Witchboy]

Witchboy vidste hvad en danser var men en slave og han sagde "jeg ved godt hvad en danser er men slave er noget helt nyt og hvor meget skal du have i løn" der var ingen tvivl han aldrig havde sagt det før og han tog sin hjelm af så hun kunne se at hans hud var mørkeblå med lyseblå spiral symboler og smilede venligt for at give hende en trygheds fornemmelse og han havde sort hår som var meget kort og sagde venlig "du må godt se på mig og hvorfor skulle jeg mishandle dig du er et person ikke en ejendom og med tilfredsstillelse mener du at se dig danse eller noget andet" det her var så mærkeligt for ham en person kunne ikke være ens ejendom de havde deres egen liv at leve så hvordan kunne så han eje en person og så op og ned af hende hun kunne blive en god spejder for de blå witch hun var ikke for høj og det lignede hun kunne løbe hurtigt over ujævn områder hvis hun fik den rigtige træning

[Lucy Lilna]

det gav et lille sug igennem Lucys mave da hun hørte han vidste hvad en Danser var. så hun havde forklaret hvad en Danser var uden grund, blev han mån sur på hende så? "undskyld undskyld.. jeg ville bare forklare, undksyld jeg misforstod vidst" sagde hun en smule nervøst og tydeligvis nervøs for straffen for hendes fejltagelse. hun bed sig nervøst i læben, men da han bare var venlig og ikke virkede til egentlig at være så ond som han godt lige kunne se ud. faldt hun en smule til ro igen. hun rystede hurtigt på hovedet "..du skal ikke give mig løn.. du skal bare give mig mad og tag over hovedet.. altså hvad du synes er nok for mig" sagde hun en smule hurtigt, da han ikke skulle tro hun skulle have løn. det ville de mænd nok ikke blive glade for hvis hun sagde hun skulle have løn, det var hun slet ikke priviligeret nok til. hun betragtede den mørkeblå hud lidt med alle de lyse blå mønstre. hvad var han?.. hun sank en lille klump og så hurtigt ned igen og knyttede nervøst sine hænder. hun turde ikke se for meget på ham, selvom han sagde hun godt måtte "uhm.. jeg er din ejendom nu.. så du kan gøre med mig som du vil der er ingen grænser, sp hvis du er vred eller noget har du ret til at lade det gå udover mig.. og tilfredstillelse er min dans hvis det er det du helst vil men du har også ret til at.. bruge mig til dine seksuelle lyster, som du nu har lyst til.. jeg er din ejendom og du bestemmer hvad du vil gøre med mig" forklarede hun en smule nervøst, hvorfor vidste han ikke alle de ting? alle der havde råd og magt til at have sådan en som hende, vidste da også hvad hun var eller hvad en slave var? men han virkede ikke ligefrem så skræmmende længere, slevom han så uhyggelighed virkede han så venlig. med en smule tøven så hun lidt på hans blå hud igen, da den virkelig fascinerede hende.

[William Witchboy]

"du behøver ikke at undskylde det sker for os alle" sagde han venligt han havde selv gjort en fejl han var først lige forstå Inus der havde ikke været brug f den slags i hans landsby hvorfor skulle de have betaling for tjenester som var livsnødvendige så han havde fået et forbud af køb forsyninger for de blå Witch og han fik sin løn i hånden selv om han ikke brugte en mad udstyr og tøj og de andre mænd var faktisk ligeglad med hvad han brugte dem på og han sagde "så bestemmer jeg du skal have løn og alt det du sagde Lucy" og da hun forklarede ham hvad hun mente tilfredsstillelse begyndte han at rødme så hans kinder blev helt lilla og sagde "jeg vil aldrig tvinge dig til det så er jeg slet ikke men hvis du selv vil ikke fordi du skal ikke sige du vil fordi du arbejder for mig" han virkede som et barn han vidste at nogle gjorde den slags for sjov og ikke for at få børn men han tænkte ikke rigtig over det så han sagde en smule stille "hvis jeg har brug for at komme ud med noget vrede kan jeg bare kaste rundt med rekrutterne så det værste jeg måske råber at dig men så skal du gøre noget virkelig dumt" der var ingen tvivl om han ikke at han ikke vant til den her slags ting

[Lucy Lilna]

Lucy forstod ham ikke helt, han virkede som om han ikke vidste hvordan tingene fungerede i denne verden. hun så lidt undrende på ham. det var ikke ofte hun mødte folk der var så søde. hun blev en smule rød i hovedet og så ned "det behøver du virkelig ikke min herre.. " sagde hune n smule flovt. hvorfor ville han give hende så meget? hun forstod det ikke hlet. hun så en smule op på ham og så det lilla kinder. et lille smil kom kort frem på hendes løber, da hun virkelig ikke havde regnet med at se ham rødme. dog vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige. for hun havde aldrig selv haft lyst. det havde altid været hendes herre og da hun var glædes pige, ja skulle hun jo også bare adlyde. hun skammede sig en del over det for hun havde aldrig prøvet det hvor hunhavde lyst og folk så ofte ned på hende fordi de vidste hun havde været glædespige. hun sank en lille klump "jeg.. jeg ved ikke hvordan det føles at have lyst til.. det... så det er bare når du har lyst, det er dig der bestemmer" sagde hun så da det var nemmere for hende at forholde sig til. hun var ikke van til selv at bestemme. hun kløede sig en smule i nakken og så lidt væk "jeg kan ikke forstå dig.. undskyld, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.. jeg er ikke van til at blive behandlet på denne måde" sagde hun så en smule nervøst, for hun ville ikke gøre ham sur, men hun vidste virkelig ikke hvad huns kulle gøre af sig slev.

[William Witchboy]

Witchboy smilede venligt og sagde "jeg tror jeg er så mærkelig fordi jeg voksede op i en landsby i ingenmandsland" og han så sig omkring som et barn ville gøre når det ville fortælle en hemmelighed og sagde hviskende "første gang jeg så en vindmølle troede jeg det var et palads" og han kløede sig på sin ene kind og sagde "jeg tror du ved det når det er og det behøver ikke være med mig det kan være med den person du vil med så længe du selv vil Lucy" det her var så utrolig mærkeligt at han talte med en anden om den slags ting så han rejste sig op og tog sin hjelm på og sagde "det er helt i orden Lucy jeg er selv vant til bare passe på mig selv" han begyndte at tænke hun kunne sove forløbene i hans værelse for nu men det kun en midlertidig han rejste en del rundt men de blå Witch ledte efter en fast træning og så det var nemmere for folk kunne til at give dem arbejde måske kunne hun være der når han var ude på arbejde men det måtte vente for nu

[Lucy Lilna]

Lucy så lidt på hans smil med et tænksomt blik. hun stivnede i hele kroppen da han hvsikede, men da hun hørte det han sagde kunne hun ikke lade være med at fnise lidt. dog holdte hun sig hurtigt for munden da hun normalt ikek måtte grine af sin herre og var nervøs for han blev sur "undskyld" sagde hun hurtigt under hendes hånd. hun kløede sig en smule i nakken og så op på ham da han rejste sig og tog hjelmen på hun ville gerne sige noget men kunne ikke få sig slev til det. hun rettede blikket ned i jorden "jeg har bare aldrig haft min frie vilje før.. jeg er van til at få afvide hvad jeg skal og ellers bare vente til jeg for noget nyt af vide.. " sagde hun stille, men så så op på ham "men vil du så ikke havde jeg danser for dig? eller gør ting for dig?.." hun virkede stadig forvirret og næsten fortvivlet. hun kendte ikke til andet en at underholde sin herre eller være en glædes pige. stille knyttede hun sine hænder og så ned på sine fødder "du er jo min herre.. jeg er din gave, så.. vil du slet ikke have jeg gør noget for dig?" hun bed sig en smule i læben i frygt for at gøre noget forkert og hvad ville de mænd ikke sige. hvad nu hvis de troede hun ikke gjorde sit job og hun så blev straffet?.. de krystal blå øjne så bedene op på ham, da hun faktisk var bange for ikke at blive bestemt over, for hun kendte ikke til andet. om hun kunne lide det eller ej.

[William Witchboy]

Han lagde en beroligende hånd på hendes skulder og sagde "du skal da lave noget for din du kan danse efter aftensmaden de fleste af mændene spiller musik der og jeg kan sende dig ud med beskeder og hvis du kan se noget du kan hjælpe mig med kan du bare gøre det Lucy" han havde på fornemmelsen at det ville tage noget tid for at kunne tage sine egne valg men forhåbentlig ville hun kunne gøre det så hun kunne blive fri og manden der havde slået hende stak hovedet ud sagde "hej Witchboy man fik brug for kvindelige selv skab kan man så give dig lidt for at låne hende" Witchboy gik hen mod manden og for vær skridt virkede han større og større og tog fat om mandens hals så han kæmpede for at få vejret og sagde med en så ond tone som man skulle tro han var en mørk fyrste "hør godt efter hvis du eller nogen af de andre mænd prøver på det med eller uden min viden vil selv jeres forældres bedsteforældre ønske de ikke var blevet født er det forstået" manden nikkede så godt han nu kunne og Witchboy holdte fast i et par sekunder mere så han mistede bevidstheden hvor han gav slip og så på Lucy og sagde mere menneskelig en før "kom jeg viser dig hvor du skal sove"

[Lucy Lilna]

Lucy mærkede den beroligene hånd mod sin skulder og bed sig hårdt i læben, imens hun lyttede til hvad han sagde. men hun nikkede for at vise hun havde forstået. han var så flink imod hende, men hvorfor? han havde fået chancen for at udnytte et andet menneske helt uden straf eller konsekvenser, men han virkede ikke til at udnytte det. hun flyttede blikket mod manden som stak hovedet ind og kunne hurtigt genkende ham. let lagde hun hånden mod sit hoved der hvor hanhavde slået hende. hun hørte hvad der blev sagt, men reagerede ikke på det da det jo var noget hun var van til. dog så hun undrende efter Witchboy da han gik derhen og tog fat om mandens hals. hun sank en lille klump og pillede nervøst ved hendes kjole. nu beskyttede han hende også? hvorfor gjorde han disse ting for hende? da manden faldt bevidstløst til jorden s hun lidt tid på ham, men rettede så blikket op på Witchboy "o..okay.." sagde hun stillle og gik hen til ham "tak for du er så flink imod mig.." sagde hun så og så op på ham med et forsigtigt smil. hun var oprigtig taknemmelig, ingen havde været så flink mod hende før.

[William Witchboy]

Han smilede venligt til hende og sagde "det var da så lidt" han havde ingen behov for at udnytte nogle som helst faktisk kunne han ikke helt forstå nogle ville gøre den slags han gik op ad en trappe og ned af en lille gang og åbnede en dør og gik ind i et helt almindeligt soveværelse med et skab et nat bor med et fad med vand en seng som ikke var helt stor nok til ham ved siden af et vindue og en skind sovepose som der var ingen tvivl om det var hans den var stor nok så han kunne sove i den med sin rustning på og han pegede på sengen og sagde "du kan sove i den Lucy og vil du være venlig at lukke døren efter dig Lucy" og han tog sin hjelm og satte den på natbordet og vaskede sine hænder i det fadet og satte sig på sengen og sagde "når Lucy hvad siger du så om din nye herre" og han håbede på hun var glad hun havde sagt en del imod det han ville gøre for hende

[Lucy Lilna]

Det var ikke så lidt. det var meget. alt det Lucy havd eværet igennem og været van til, skulle hun faktisk til at kunne nyde sit liv nu?
hun flugte hurtigt med ham op af trappen og videre hen til døren. hun tøvede en smule med at gå ind og så en smule nervøst rundt. hun så hen på sengen og derefter på ham. hun fik sin egen seng og han skulle sove i den skind pose. hun så en smule ned med røde kinder, men hørte så det med døren og skyndte sig at lukke den og så hen på ham med et spørgene blik "tak får sengen" hun var van til at sove i et kæmpe værelse med alle de andre tjeneste foolk og nu fik hun et værelse med egen seng, som endda så faktisk dejlig ud sådan til at ligge på. hun blev dog stående på sin plads og så på ham "hvad jeg siger?.. du er meget flink i mod mig min herre. du behandler mig virkelig godt, det er jeg dig virkelig taknemmelig for" sagd ehun høfligt, men et sødt smil tegnede sig på hendes læber. hun kunne faktisk ret godt lide ham. han virkede så flink og venlig mod hende.