Fra Asken ind i Ilden

[Anah Kobler]

Tid: 22.14
Vejr: Bidende koldt men klart.

Humøret på Fønix Ilden var højt, men støjniveauet var forbløffende lavt. Grunden var en høj, spinkel mand i farverigt tøj, der sad ved et bord midt i kroen og fortalte om hvordan han havde besnæret en Alfeariansk ambassadør på sin rejse igennem Klentona. Han råbte ikke, hævede knap nok stemmen, for hele kroen hang ved hans ord, som Nonner ved en biskops prædiken. Selv de der ikke blot lyttede, talte kun med dæmpede stemmer, for ikke at overdøve manden. Han var skjalden Adrian den Berejste, og han havde set hver en krog, af hvert et land på Forlond, eller det sagde rygterne ihvertfald.

Den inderste kerne, de der sad om bordet med Adrian (nogle steder i tre lag) var primært lokale. Butiks arbejdere og bodejere der nærmest væltede over hinanden for at hente øl til Adrian når hans hals blev 'tør'. Ved de omkringliggende borde sad sømændene, mange af hvem der selv havde set lidt mere af verden. De sad og snakkede lavmælt og lo internt når de fangede Adrian i at pynte lige rigeligt på sandheden. Ude langs væggene sad underklassen, tjenestefolk og lignende hvis tilstedeværelse blev tolereret fordi de som minimum kørte ét krus, så nogenlunde rene ud og ikke generede de andre kunder. Herude sad folk i små klumper, nogle hviskede, men blev hurtigt tysset på af andre, der spidsede ører for at høre historien igennem sømændendes mumlen.

Anah sad, som så de andre langs væggen, på kanten af stolen og hang ved hvert ord, så meget så hendes varme cider, der havde kostet hende 3 måneders tilsidestukket småpenge, var blevet feslunken. Anah skilte sig dog en smule ud fra de andre tjenestefolk der havde samlet sig i kroen. Først var hendes tøj pænere end de andres. Hendes uld skørt var farvet i dette års blå, og var kun let slidt over knæ området. Hendes linen skjorte havde kun enkelte pletter på ærmerne, og selvom farvet var falmet på hendes rødbrune vest, var det svært at se for det store uld sjal hun havde om skulderne. Håret var flettet ned over hendes venstre skulder, mens hendes hoved var dækket af en hvid kyse. Hun tjente tydeligvis nogen der var noget, og det ledte til den næste måde hun slidte sig ud på; hun sad alene.

Anah havde forgæves forsøgt at få nogle af de andre fra Rosenborgen med ind til byen, men de fleste havde taget et kig på himlen, og blankt afvist hende. Lidt koldt vejr var dog ikke nok til at holde Anah fra at komme ud, når hun for en gangs skyld havde tid nok til at nå ind til byen! 

[Mas'ud Sinagra]

Det var ikke første gang at Mas'ud havde hørt på nogle af Adrian den Berejstes historier, og nok heller ikke en af de sidste gange. Han nød at høre historier fra andre lande, som han vidste at nogen han sikkert kendte var udstationeret der, og han var lidt ligeglad med om manden pyntede på historierne. Han var en god fortæller, og det var godt nok for ham. Han havde selv placeret sig i udkanten af den yderste cirkel, tættere på sømændene. Han vidste at han ikke kun skulle være der for fornøjelsens skyld, men han havde også arbejde at tage sig af. Det var et hårdt, møjsommeligt og trægt arbejde at hverve nye spioner til sit netværk, og det var sjældent at der var bid på krogen. Han skulle dog ikke regne med at fredstider var evige, og hvis der skulle starte en krig mellem nationerne, så skulle han helst have et ordentligt spionnetværk i gang, så han ville kunne grave så dybt som muligt og give sit land en fordel.

Af og til spejdede han ud over de mennesker der sad bagerst i lokalet. Tjenestefolket var dem der havde ører, og vidste hvad der skete hos de fornemme. De fleste så dog ud til at arbejde der hvor det kun var rygterne der nåede deres ører, men det kunne også ofte give gode ledetråde, men han ville for en gangs skyld have en der måske var lidt tættere på dem der vidste noget, eller hvert fald kunne komme rigtig tæt på, uden at det vækkede opsigt. Kokkepiger og staldknægte var sjældent dem som kunne give mest information. Han fik øje på en ung, men ganske køn pige med pænere klæder end resten, og som den eneste ikke så ud til at være i selskab med andre fra tjenestestaben. På trods af at hun tydeligvis bar mere præg af betydning, så formåede hun stadigvæk at træde i baggrunden hvilket vakte hans interesse. Han måtte finde lidt mere ud om hende. Han søgte kort i overfladen af hendes tanker for at finde lidt ud af om hende, og samtidig også ikke vække for meget opmærksomhed til sig selv, hvis hun var en telepat eller et element. Hun skulle ikke lægge mærke til at hun blev holdt øje med. De fleste tanker kredsede selvfølgelig om Adrians fortællinger, men han fangede også tanker om Rosenborg. Han vendte sit blik tilbage til sit glas æblevin og begyndte at tænke sig om.
*Rosenborg... Huser slægten... Rosenskjold! Overhovederne for menneskene i Ireno. Grev Allard Rosenskjold, gift med... hvem er det nu? Grevinde... Ilona Rosenskjold, og fader til Isabella... eller er det Isobell Rosenskjold? En af dem havde været den tidligere Grevinde og den anden er så den unge Komtesse. Det ville være et interessant sted at have en spion placeret. De ville nok kunne komme tæt på kongefamilien.* Han sad et stykke tid og grublede over hvordan han skulle komme i kontakt med hende. Det tog ham dog ikke lang tid, da han kom i tanke om at han havde en leverance til Rosenborg. Han rejste sig op og gik målbevidst hen til den unge pige. Da han var nået hen til hendes bord, rømmede han sig og sagde: "Undskyld mig. Kommer De fra Rosenborg?" Han havde et venligt smil på læberne, og hans klæder så ordentlige ud. Det var almindelige hørklæder i brune farver, og tunikaen havde en lidt høj krave som det sorte hår gik ud over. En smule savsmuld kunne ses på hans bukser, men det værste var børstet væk.

[Anah Kobler]

Et sæt gik igennem Anah da en stemme lød nær hende, og hun tabte næsten sit krus med cider af overraskelse. Hun havde været for opslugt af historien til at ligge mærke til manden nærme sig. Hun fik dog hurtigt samling på sig selv, og vendte sig opmærksomheden mod manden. Han havde tydeligvis manerene i orden. "Det gør jeg.. Hvem spørger?" spurgte hun en anelse misfornøjet og tog en sluk af sin cider. Det blev dog kun en lille slurk, og den kom sammen med en let grimmasse da hun opdagede den var blevet kold.
"Kan du skynde dig lidt?" tilføjede hun inden manden kunne nå det store "Jeg vil gerne høre resten af historien" forklarede hun så med et skævt smil og en gestus i retning af Adrian, der var igang med at fortælle om hvordan han på et hængende hår undslap en flok Ektopiske kannibal-pirater, hvis skat han ved et tilfælde var faldet over, mens han havde eskorteret førnævnte ambassadør til Nampis.

[Mas'ud Sinagra]

Da hun bekræftede at hun kom fra Rosenborg, hvilket han godt nok allerede havde vidst, så nikkede han kort og smilede til hende. "Mit navn er Myst Snedker. Må jeg sidde?" spurgte han og lavede en gestus til en stol overfor hende, og ventede på hendes accept, for derefter at sætte sig. Han nåede knap nok at sætte sig, før hun bad ham om at skynde sig da hun gerne ville høre historien færdig. "Vi kan godt vente ind til Adrian er færdig med sin historie. Jeg har ikke travlt." sagde han venligt og vendte sig mod historiefortælleren, hvor de fleste blikke var vendt imod. Han lagde benene over kors og så med et tilfreds smil på Adrian og lyttede til historien, mens han af og til skævede over til den unge pige. Af og til prøvede han også at bore dybere i hendes tanker, ganske forsigtigt, men uden at komme med noget væsentlig information, da de brudstykker han opfangede ikke var nok til at give et godt billede af noget specifikt.

[Anah Kobler]

Anah gav Myst et kort nik som accept til at han måtte sætte sig, og vendte sin opmærksomhed tilbage mod Adrian, skønt hendes tanker var andetsteds. Så han var snedker? Mon han ledte efter en fod indenfor? Det var altid godt for omdømmet at have lavet håndværk for en af de store familier eller adlelen, og Rosenskjold familien var gammel, hvilket var et kvalitetsstemple i sig selv.
Da Myst satte sig til rette, og gjorde sig klar til at vente, øjnede Anah en mulighed "Det kan godt komme til at tage noget tid, så du må hellere hente os noget mere at drikke" foreslog hun med et spillende smil, og rystede sit halvtomme krus en smule. Der var vel ikke noget i vejen med at udnytte situationen en lille smule var der? Han ville tydeligvis have noget af hende, så var det vel kun naturligt at hun fik lidt igen for sin tid!
Endnu engang forsøgte Anah at vende opmærksomheden mod Adrians historie, igen uden held. Hun havde en nagende fornemmelse, en fornemmelse hun ikke helt kunne sætte fingeren på, men som var alt for velkendt. Billedet af en høj, sorthåret mand trådte frem i Anahs sind, sammen med en nagende følelse af frygt, idet hun skævede over mod kroens dør. Der kom dog ingen ind, og hun skubbede tanken væk igen med et lille suk. Hun måtte være ved at blive tosset hvis hun troede han af alle folk ville dukke op der.

[Mas'ud Sinagra]

Han troede virkelig at han kunne få lov til at side og hive lidt information ud af pigen i løbet af Adrians fortælling, men hun var ikke helt dum. At hun udnyttede situationen gjorde ham blot mere interesseret i hvad denne unge pige måske ville kunne bringe, men han skulle nok far lempeligt til værks, fordi han selv så ikke særlig gammel ud, men var næsten dobbelt så gammel som han gav sig ud for. Hun kunne sagtens skjule på noget som han helst ikke ville grave frem, eller hun kunne ligefrem være farligere end hendes kønne og uskyldige udseende bar præg af. Han sendte pigen et skævt smil, og fik sig rejst om med et næsten ikke hørbart suk. Han gik op til krofatter og fik bestilt sig et glas æblevin og et krus cider, inden han begyndte at rode rundt i sin læderpung for at finde de nødvendige penge til drikkevarerne. Heldigvis fik han en god honorar for sit arbejde, så han kunne tillade sig at bruge nogle penge på at hyre spioner.
Da han vendte tilbage med drikkevarerne rakte han hende kruset med cider og satte sig i sin stol og tog en slurk af sin æblevin. Igen begyndte han at pirke rundt i hendes tanker for at prøve på at trække væsentlig information om hende ud, som han ville kunne bruge til noget.

[Anah Kobler]

Anah nikkede tilfreds da Myst rejste sig igen for at hente drikkevarer. Hun tømte sit krus i tre store drag mens han bestilte ved krofatter, og satte kruset fra sig, så hun var klar til det næste. Det kunne godt være at drikken havde været lunken, men den skulle ikke gå til spilde!
Hun tog imod det fuld krus med et smil, og vendte opmærksomheden mod Myst, der tros alt havde gjort sig fortjent til den nu, historie eller ej. "Hvad er det så enlig du håber jeg kan gøre for dig?" spurgte hun ligeud. På samfundets bund var intet gratis, og det bar hendes opførsel meget tydelig præg af. Folk gav ikke bare et krus for deres blå øjnes skyld, og han havde ikke forsøgt at ligge an på hende, så der måtte stikke noget andet under. Anah tog en slurk fra kruset, og betragtede afventende Myst over kruseset kant.

I Anahs sind var der mangt og meget der ikke var videre relevant for Myst. Fra hvor en anden tjenestepige havde fået sin nyeste hår-pynt, til et væld af andre historier, i stil med den Adrian havde fortalt. Der var dog også mere brugbarer ting, som Rosenborgens daglige rytme, hvor tjenestegangene gik, samt hvilke gæster der var forventet hvornår. Det var klart ting i relation til Komtessen der var lettest at komme til, mens de andre nobles planer lå længere i baghoved. Der var også andre personer der dukkede op flere gange, især en høj, mørkhåret mand hun mentalt refererede til som 'krybet' fyldte mange af hendes dybere tanker, men aldrig for noget positivt.

((Du er velkommen til bare at finde på ting han læse fra hendes tanker hvis du vil, og læse alle de 'indirekte' tanker i mine poste også. Ellers så beskriv hvad han søger, så skal jeg nok finde på noget Det er bare lidt svært at gætte sig til hvad han leder efter xD))

[Mas'ud Sinagra]

"Jeg troede De ville høre historien færdig først?" spurgte han lettere overrasket og lavede en gestus mod Adrian, for at lade som om at han blev lidt skuffet over at selv ikke at kunne høre hele historien færdig. Han så spørgende på hende, men sagde så i sidste ende: "Jeg ville bare høre hvornår det kunne være passende at komme forbi med den nye slagbænk til køkkenet." Han sagde det lidt henkastet. En lille bagatel, som dog alligevel ville være rar at få noget at vide om, så man kan planlægge sin dag efter det. Han havde vendt blikket mod Adrian igen, og lod som om han fulgte interesseret med.
"Har De nogensinde været på eventyr, frøken...?" spurgte han med et venligt smil, og vendte sit blik mod hende, så han så på hende med sine milde grå øjne. Han ventede helt klart både på hendes navn og et svar på det andet spørgsmål, og han havde vendt hele sin opmærksomhed mod hende, på trods af at han havde ladet som om at Adrians historie var vigtigere. Det plejede hvert fald at få kvinderne til at åbne sig mere op for ham, når de fik mere opmærksomhed, end det der oprindeligt havde taget mandens opmærksomhed.
Han havde også fået lirket en god bunke information ud af hende. Han havde lært at hun stod i tjeneste hos den unge komtesse, og denne ikke var let at omgås, så nu havde han placeret hende i tjenestestaben, og det så ud til at være ganske nyttigt. Hun ville kunne komme langt ind i den familie, og dermed en god informant. Han vidste dog endnu ikke hvad hun var, og så længe det var en hemmelighed, så skulle han stadigvæk passe på med hvor meget han rodede.

[Anah Kobler]

Anah rullede med øjnene af hans første kommentar, og vendte irriteret opmærksomheden mod Adrian igen. Kunne han ikke bare komme til sagen, nu hvor hun havde givet ham lov? Men næææh nej, han skulle spille smart!
Den pludselige vrede ulmede i Anahs bryst, og da Myst endelig kom til sagde, svarede hun kort fra hoved "Kom imorgen om formiddagen. Herskabet er på jagt, så der skulle være tid til at få den ind og på plads der". Selvom hun prøvede at ignorere ham, flakkede hendes blik kort til ham da han talte igen, og så han havde vendt sin fulde opmærksomhed mod hende.

Anah faldt i med begge ben. Vreden forsvandt så hurtigt som den var kommet, og hun vendte igen sin opmærksomhed mod Myst, mens hendes tanker blev oversvømmet af gamle minder. Hun havde haft drømme om eventyr som barn. Om at vende Kensis ryggen, og sejle ud med et af de skibe hun havde løbet med beskeder for som barn, eller rejse ud med en af de skjalde hvis historier hun lyttede til. Men disse drømme hørte fortiden til, og havde lidt en langsom død over årene. Den eneste drøm tilbage nu, var et naivt håb om at kærligheden ville dumpe ned i skødet på hende en dag, og lade hende leve lykkeligt til hendes dages ende.
Men det var bare fjollede barnedrømme.
"Anah" introducerede hun sig kort og fnøs let "Og hvorfor ville jeg nogensinde tage på eventyr? Jeg har en bedre tjans på Rosenborg end en som mig nogensinde kunne håbe på!" hun rystede afvisende på hoved, men ville ikke møde hans blik "Eventyr er for lykkejægere og helte, ikke tjenestefolk" sagde hun med et smil, men bitterheden var ikke svær at sporer under overfladen. Anah prøvede at få det til at lyde som om det ikke generede hende, som om hans spørgsmål var direkte komisk! Hun havde troet på det engang måske, men noget, eller nogen, havde kvalt drømmen om at hendes liv nogensinde kunne blive andet end det var.

[Mas'ud Sinagra]

Han nikkede for sig selv da hun fik bekræftet hvornår han kunne dukke op og aflevere slagbænken, og hvis denne aften ville ende med at bære frugt, så måske også samle op på nogle tråde inden han tog af sted derfra. Han måtte lige finde ud af hvordan han skulle vinkle det sådan så han fik hende interesseret i at arbejde for ham, og så samtidig sørge for hendes loyalitet til ham. Han ville nødig skulle true den unge pige. Skræk var for skrøbelig en loyalitet.

Han smilede skævt til hende med et glimt i øjet af at vide bedre. "Det gør ikke noget at drømme om eventyr. Jeg drømmer også om det. Se verden og opleve fremmede lande. Sejle ud over det store hav og se alt hvad verden har at tilbyde. Men nogen gange kan man også godt finde eventyr hvor man er. Opdage noget man ikke vidste eksisterede, og grave videre fordi ens nysgerrighed er blevet pirret. Eventyr kan man virkelig finde over alt." Han havde et stort og venligt smil på læben mens han ivrigt fortalte om de muligheder man havde lige foran næsen af en selv. Han prøvede at pirre Anahs egen lyst til at undersøge det som var i nærheden af hende selv. Grave lidt information frem. Hvis lysten var der, så ville det være meget nemmere at overtale hende til at hjælpe ham.

[Anah Kobler]

Anah rullede med øjnene "Jamen det kan da knap kaldes for eventyr at udforske sit eget lille hjørne af verden" sagde hun og lænede sig indover bordet, nærmere Myst "Nej rigtige eventyrere er for folk som Adrian" fortsatte hun med et lille nik i retningen af eventyreren og rettede sig op for at tage en tår af sin cider. "Efter hvad du siger, er selv jeg en våvet udforsker! Og jeg kender knap nok vejen herfra og hjem” sagde hun drillende. Det var selvfølgelig en overdrivelse, og hun kendte faktisk ikke så få veje fra kroen de sad på og hjem til Rosenborg. Et vidende smil bredte sig på hendes læber ”Meeen jeg kender selvfølgelig Rosenborg selv som min egen lomme!” tilføjede hun praglende. Det var måske ikke det største I verden, men Myst virkede let at imponere, og cideren var så småt begyndt at gå Anah til hoved.

[Mas'ud Sinagra]

Mens han granske forsigtigt i Anahs tanker og sind faldt han pludselig over noget interessant. Noget der godt nok også var temmelig problematisk. En vagt der virkede til at irritere hende, fordi denne ikke lod hendes tanker være i fred. Det var et voldsomt slag tilbage fra hans oprindelige mål. Han ville ikke kunne hyre hende direkte uden at få vagten på nakken, eller få ham fjernet, og hvis han fjernede vagten så ville han kunne risikere at starte en krig. Den information havde gjort ham mere forsigtig, men nu turde han også granske hendes tanker mere. Han begyndte at være sikker på at hun hverken var telepat eller elemental. "Det har De nok ret i, men jeg vil gerne håbe at jeg en dag falder over noget der sender mig på et uventet eventyr." sagde han og vendte sit blik mod Adrian igen, der stadigvæk fortalte en af sine vilde historier. Det næste hun sagde fik ham til kort at skele over til hende inden han igen så mod Adrian. "Jeg troede også jeg kendte mit hus, ind til jeg pludselig fandt en løs planke hvor der var en gammel kiste fra den forrige ejer. Ikke at der var noget særligt, men jeg har aldrig oplevet noget så pirrende." Det var en halv løgn. Han vidste godt at rummet var der, siden det var det lokale hvor han foretog sig sit rigtige arbejde, men det behøvede den unge pige jo ikke at vide noget om. "Hvor gammel er Rosenborg egentlig?" spurgte han med en ægte interesse og vendte atter blikket mod hende og tog en slurk af sin æblevin.

[Anah Kobler]

Som Myst dykkede dybere i Anahs tanker, stod det klart at hendes plageånd nok ikke blev let at komme af med. Tilnavnet 'Dødens dirigent', og tiltalen 'Sir' var knyttet til manden, og selv nu, i hendes fritid, hang tanken om ham som en mørk skygge i hendes baghoved.
Det stod dog også klart at hun ikke havde underdrevet da hun sagde hun kendte hver en krog af Rosenborg. Stedet var tilsyneladende fyldt med tjenestegange, skjulte værelser og sågar en hemmelig tunnel der ledte ind til borgen fra Kensis Skov!
Anah tog endnu en slurk af cideren og sukkede tilpas, hendes kinder røde af varmen og alkohollen "Den følelse kender jeg godt. Da jeg først kom til Rosenborg troede jeg aldrig jeg kunne finde alle dens hemmeligheder. Det var som om der ventede noget nyt bag hvert eneste hjørne!" hendes smil blev bredere og bredere mens hun talte, men til slut fik det en bitter kant og hun så ned i bordet "Det var tider.." mumlede hun til sig selv.
Anah så dog hurtigt op igen da han spurgte ind til Rosenborg. Det var tydeligt at hun nød opmærksomheden i fulde drag. "Ehhh.. altså Ivna siger det er over tusinde år gammelt, men hun overdriver altid.. men en af vaskekonerne er elver, og hun siger hun har arbejdet der hele sit liv.." Anah trak på skuldrene "Mere præcist end det ved jeg det ikke. Gallerigangen har 16 billeder hængende af de tidligere bogherre. Såå 16 generationer?" skød hun lidt usikkert. Gangen og billederne stod klart for hendes indre øje, men plagerne deres navne og årstal var ren volapyk.