en krigers sår og en healers medicin

[William Witchboy]

Årstid: sommer
Tid: 20.00
Vejr: overskyet, en smule varm luft.

Witchboy sad ud et træ og tænkte over hvad der var sket i den sidste time tid ham og et par andre lejesoldater som ledte efter en bande røver og fjerne dem permanent de havde fundet hvor de havde gjort lejr men de havde også opdaget dem så de kunne ikke få fat i flere af de andre lejesoldater til at hjælpe med kampen så Witchboy og de andre lejesoldater måtte kæmpe for deres liv og nu sad Witchboy i resterer at røvernes lejr som den eneste overlevende selvom hvis man ikke vidste bedre skulle man tro han også var død med sin helt ødelagte rustning og hans hud var dækket af blod så der var kun små pletter hvor man kunne se hans blå hud det meste var ikke hans men han havde et ret stort sår på maven og han kæmpede for at holde sine lysende gule øjne i håbet der ville komme nogen og finde ham

[Dara Kenzo]

Dara havde ikke været i byen længe men fik en besked om at hun skulle tage ud i Kensis skov, da der havde været røvere og en del krigere som havde været i kamp. Dara havde hurtigt taget sine vigtigste ting med sig og sat ned i sit bælte, det vil sige hun havde to daggers i hver side, en række flasker med salver, olier og andre miksture. Om bæltet var der også et trekantet læderskørt som dækkede underlivet. Om brystet havde hun fået anskaffet sig et skin bryststykke med nogle metal plader på, for at beskytte bedre, når hun skulle ud til sådanne steder. Hen over brystet havde hun bue og pile. Toppen af hendes hår var bundet op i en lille hestehale så det ikke ville side i vejen når hun skulle tage sig af de sårerede.
Hendes hvidpelsede ben førte hende hurtigt frem til røverlejeren. Hun gik med langsommere og mere lette skridt da hun kunne se lejeren. Hun havde ingen ide om hvem der var i live og hvem der ikke var. Hun løftede hendes bue hen over hovedet og tog en pil på strengen og lod pilen hvile op ad træet, og sænket.
Hun kom nærmere og nærmere på lejeren. Der var intet at se, men hun lod ikke sine parader blive sænket. Hun kig hen mod et slukket bål og og en flaske og hældte en anelse ud over bålet, hvor hun så bagefter tog en strygepen, strøg den langs sit bælte og smed den ned i bålet, og det tændte. Straks tog hun buen og pilen op igen, da en masse skikkelser kom frem.
”Halo?” kaldte hun højlydt og spidsede øre og håbede at kunne høre bare en stemme.

[William Witchboy]

Witchboy så noget hvidt eller noget meget lys han kunne ikke helt præcist hvad det eller om der var noget så han blev faktisk overrasket af der kom mere lys og at det talte højt så han tog resterne af et økse faktisk var der kun træet tilbage og det var ikke den store trussel og sagde så højt han kunne som var næsten kun en hvisken "hvis du er en af røverne så være en mand og kæmpe mod mig" han vidste udmærket at han ikke havde en chance ingen gang mod en stor baby og han brugte sine sidste kræfter på at løfte øksen mod det lyse ting han var parat til at dø men han ville ikke dø siddende så han tog en dyb indånding og lagde sin frie hånd på sin mavesår og prøvede på at rejse sig op uden held

[Dara Kenzo]

Dara hørte både en der bevægede sig og en stemme der fra. Det var lavt, meget lavt. Han sagde noget med en røver og at kæmpe mod ham. Hun tog alligevel chancen og bukkede sig lidt ned og strammede pilen op. Som hun kom tættere på kunne hun se at det var en mand i stor rustning, som prøvede at løfte resterne af et våben. Hun gik helt hen til ham, pegede på ham med pilen med et skarpt blik. Hendes lysebrune øjne syntes at dirre, men hendes øjne skiftede blot hele tiden mellem hans gule øjne. Hun valgte at tage pilen ned og lagde den hurtigt ned i pile etuiet og svang buen hen over brystet. Da buen var kommet hen over brystet tog hun hurtigt en flaske op af tasken i bæltet, og med en fri hånd prøvede hun at tage våbnet ud af hans hånd.
”Sid stille” mumlede hun og kiggede sig hen over skulderen for at sikre sig hun ikke ville blive stukket i ryggen. ”Dara Kenzo, jeg er healer,” Hun tog derefter flasken, og holdte den i munden, for at hun ville have mulighed for at fjerne hans arm, som dækkede over hans sår.

[William Witchboy]

Witchboy gav hurtigt slip i øksen så Dara kunne fjerne den og han sagde at rent vane "William Witchboy bare kalde mig Witchboy jeg er en lejesoldat" og hans hånd på sin mave var ikke særlig svært at flytte faktisk var det sværeste ved at flytte den var dens vægt og han så på kvinden som sagde var en healer selv om han var ikke helt sikker på det hun var virkelig hun havde horn og han løftede en hånd for at sikre sig selv om hun var virkelig rørte hendes ene horn så noget blod på den og det var rart at vide hun var virkelig og tog sig sammen og sagde lidt højere end før "hvem har sendt dig Kenzo" og han fik kæmpet sine øjne helt op og sagde "hvor er de horn smukke" hans hjerne kørte ikke rigtig for det blodtabet

[Dara Kenzo]

Dara smed blot øksen væk, så var den i hvert fald ikke i vejen. Da hånden var væk kunne hun se et sår ved maven og hun rynkede en anelse på panden men hun nikkede lidt til han svar på hvem han var. Dara havde en tim ed at alle dem hun kurerede, eller ikke redede i tide ville hun skrive navnet ned på og tegne dem med den lidelse de havde og en note nederst hvor der ville stå hvordan hun løste det. Hun gjorde dette for at minde sig om at hun redede liv og ikke skulle føle sig skyldig i at nogen døde. Men dette var altid noget hun gjorde til sidst, da hun ikke ville have tid til at gøre det inden.

Da Witchboy løftede sin hånd, ville hun egentligt havde slået den væk, men siden det var en patient lod hun ham røre hendes horn.
”Healer hytten,” svarede hun kort mens hun tog fat i flasken, som hun havde i munden. Hun kunne sagtens uddybe mere, men hun følte hans liv nok var vigtigere ”Jeg bliver nød til at vide; er der noget du ikke kan tåle?” spurgte hun skarpt, da hun gerne ville begynde at rense såret og finde ud af om der var andet der skulle laves til ham. Hun turde næsten ikke hælde vand på ham før han havde svaret hendes spørgsmål.

[William Witchboy]

Witchboy smilede svagt og sagde lidt drillende "Kun det mest almindelige for lejesoldater du ved jern stål og resten af pilen der er i mit lår" han prøvede at være sjov for at fjerne noget af sin koncentration væk fra smerten han havde prøvet det før men ikke så slemt uden healers telt med 5 til 10 healer og en del andre mænd og kvinder der skreg af smerte selv om Witchboy aldrig rigtig havde gjort det hvorfor skulle han spilde sin energi på det selv om han ikke var sikker på han ikke ville tage hårdt fat i noget og sagde "skal jeg ikke have noget træ eller noget andet jeg kan bide om så jeg ikke gøre bider min tunge over" han vidste at man kunne komme til det hvis man blev udsat for stor smerte selv om han ikke var en ekspert på det men man lærte en del når man en lejesoldat

[Dara Kenzo]

Dara prøvede at smile lidt til hans sjove kommentar, men hun kunne ikke få et rigtigt smil frem. Hun kunne ikke få et smil frem som viste at hun var rigtig glad og alting var godt; for det var det ikke. Witchboy havde mistet en del blod, og havde sikkert siddet der længe. Hun ville højst sansyneligt ikke kunne ordne alt lige der hvor de var, med mindre en af hytterne havde et køkken og at de muligvis havde en masse urter. De skulle højst sandsynligt hjem til Healer Hytten for at kunne gennem gå alt ordenligt.

Witchboy nåede kun lige at stille spørgsmålet om noget han kunne bide i, før hun havde en form for pind tæt på hans ansigt. Problemet var dog han havde en hjelm på. ”Vi skal have Deres hjelm af så” Hun satte flasken og pinden på jorden og tog begge hænder på siden hjelmen, og begyndte langsomt at prøve at løfte den op, for at sikre sig at hun ikke ville komme til at slå ham med nogle af siderne af den.

[William Witchboy]

Witchboy sad så stille som han kunne så hjelm kom hurtigt at og lyseblå spiral symboler på hans hud var mest synlige på hans pande og hans korte sorte hår var lige groede ud fra sidste gang han fik det fjernet fra et par dage siden og han så ned af sig selv især på såret på hans mave det var som han det ikke var hans sår men en andens så han sagde "så Kenzo er der noget jeg kan hjælpe dig med ham her sår" og han begyndte at kæmpe med at holde sine øjne åbne og hans hoved føltes at begyndte at dreje rundt

[Dara Kenzo]

Dara tyssede på ham og lagde pinden op mod hans mund og i få sekunder beundrede de mange symboler i hans hud. Hun greb så flasken med det rene vand på lidt af såret for at gøre det rent. Det var meget mørkt og derved også svært at bedømme hvordan sårets tilstand egentligt var. Hun rejste sig hurtigt og løb hen til bålet og greb to stykker brænde som der var ild i og løb over til ham og lagde ilden der. Hun løb igen ind i en tilfældig hytte hvor hun mødte en del lig. Dette var et køkken. Hun rev skabene op og ledte efter alle mulige redskaber. Hun fandt få urter og grøntsager. Hun fandt også en lille bulet skål hvor hun kastede en del urter ned i og moste sammen med hænderne. Hun tog bag efter nogle grønsager og smed det ned i noget der lignede en gryde og fandt noget vand som hun hældte ned i. Hun tog gryden og skålen med sig ud og satte gryden oven på det lille bål hun havde lavet ved siden af ham.

Ilden lyste en del op på ham og hun kunne se såret tydeligere. Hun tog fingrene ned i den salve hun lige havde lavet ud af de forskellige urter og overførte det til såret. Hun gjorde sig umage med at få smurt det ind og grøntsagerne havde fået en del varme.
”Om et øjeblik skal De altså drikke noget af denne suppe,” sagde hun hårdt og kiggede på ham. Han så virkelig ikke særlig frisk ud. Hun hældte noget af vandet fra sin flaske på sine hænder og klappede ham blidt på kinderne for at få ham til at vågne lidt op. ”Kom så De kan godt holde lidt længere. De kan ikke give op allerede,” fortalte hun ham og rynkede lidt på brynene og prøvede at se om hun kunne fange hans øjne så godt som muligt.

[William Witchboy]

Witchboy vågnede helt da hun puttede salve på hans sår og bidt så hårdt sammen så hvis han ikke havde en pind i munden ville han uden problemer bit sin egen tunge at og han så på hende med et udtryk som sagde de kommer til at hive mig med og jeg sparker og skriger hele vejen der ned og han spyttede pinden ud og sagde meget roligt "jeg har prøvet det før rød horn" hans hjerne var næsten helt oppe at køre igen men han var ikke helt sikker hvad denne person hed eller hvad hun har sagt før han fik salven på

[Dara Kenzo]

Dara så at han lysnede op og hun tog den nu tomme skål, hvor der før havde været urter i og hældte noget af suppen ned i. Hun satte gryden tilbage på bålet og tog skålen op i hænderne. Hun pustede lidt til den og forsigtigt førte hun den over til Witchboys læber, så han kunne få noget. Grøntsagerne der i ville hjælpe på smerterne og vise om der var mavesår. Hun sad bagefter blot og ventede på en reaktion fra suppen.
Dette ville afgøre om det var værd at prøve at tage ham til byen, om det var nemmest blot at ordne tingene derude eller om det var nemmest blot at knække nakken på ham.

[William Witchboy]

Witchboy drak suppen da healeren satte den til hans læber og drak det hele op og mens han ventede på det kom ned i maven så healeren kunne lugte til hans mavesår så hun kunne vide han kunne reddes eller skulle have skåret halsen over og han så på healeren og sagde nysgerrig "hvad er du en healer frk" det var ikke så meget at høflighed men mere fordi det var noget andet at koncentrere sig om en den forbandede smerte og han håbede lidt på hun ville og kunne tale med ham mens hun arbejdede

[Dara Kenzo]

Dara ventede et øjeblik, hvorefter Witchboy så spurgte om hun var healer. Hun havde godt nok præsenteret sig tideligere, men det var nok blodtabet der gjorde at han havde glemt det ”Jo, jeg er healer,” svarede hun med et mildt smil. Hun lænede sig frem mod hans mave . Ikke anden duft end blod og salven hun havde givet ham på. Dara valgte at rejse sig igen, og kiggede sig rundt. Det ville være nemmest hvis der var en form for slæde, eller noget ligende, til at transportere ham.

”Jeg skal have dig til byen,” de snakkede ikke formelt til hinanden og det smittede straks af på Daras ordforråd, ”i byen kan du få ordentlig hvile og vi har flere redskaber til at hjælpe dig.” informerede hun ham. ”Jeg regner ikke med at du kan gå… Har du set et form for transportmiddel i nærheden?” Hun håbede inderligt at hans blodtab ikke ville påvirke hans svar, men man kunne aldrig bide sig sikker. Hvis der intet transport middel var, måtte hun blot bære ham, enten over skulderen, hvilket ikke ville være det mest behagelige for hans sår, eller bære ham, som var han en nygift brud.

[William Witchboy]

Witchboy gik hurtigt igennem sin hukommelse noget i den stil før kampen og løftede en arm mod den noget som kunne se ud som en stald og sagde "der var en vogn bundet til en hest derover men det var før kampen så jeg ved ikke hvor den blev at efter kampen frk" han havde lidt for travlt med at overleve kampen men han var helt sikker på de var der før kampen og han bare ved at se på healeren ville hun have det svært bare at hive ham nogle steder og det var da uden de sørgelige rester af hans rustning