Dagens hede [Dara]
Nov 17, 2014 18:12:06 GMT 1
Indlæg af Cal Nebula on Nov 17, 2014 18:12:06 GMT 1
Tidspunkt: Sent på eftermiddagen
Vejr: Cirka 23 grader og mild vind, uden en sky på himlen
Det var sent på eftermiddagen og en blid vind fejede langsomt ind over det åbne område. Folk havde efterhånden søgt indendøre, grundet varmen og der var derfor ikke ret mange væsener på pladsen denne dag, en 10 stykker kunne nok gøre det. Cal havde været tidligt på arbejde den dag og havde derfor sluttet dagen af, med at gå over pladsen og smide sig på det kølige græs i skyggen fra et stort træ, der tårnede sig højt op i himlen. Ravnen var blevet hjemme den dag, da Cal ikke mente, at den burde udsættes for sådan en varme. Cal selv var klædt i en ærmeløs trøje med hætte, der sad tæt til hans overkrop og hætten, der var trukket godt ned over det sorte hår, så håret blev presset længere ned i hans ansigt og de røde øjne. Derudover havde han et par lange sorte, løse bukser på, der sad slapt omkring hans ben, sammen med de sorte støvler.
Cal havde lagt sig på ryggen på græsset, imens han havde de indbundne hænder foldet bag hans hoved, som en støtte imens de røde øjne nøjsomt undersøgte de mange blade og grene, som træet bar. Han havde bukket det ene ben, så den ene fod var placeret i jorden, som en form for støtte, så han ikke ville vælte rundt så let. Han havde lagt sin sorte taske ved siden af sig, et lille stykke derfra, så han sagtens ville kunne nå den med hånden. Lidt derfra stod det store springvand, som havde et langsomt rislende vand, der udsprang i toppen af springvandet. Cal så kort derover ud af øjenkrogen med et skævt smil, inden han vendte blikket imod bladene igen for en stund og derefter lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Det var sådan her, at livet skulle være... Ingen larm, ingen stress, bare... Ro.