When the sun goes down.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas smilede lidt skævt over hendes spørgsmål og lagde kort hovedet tilbage imod væggen bag ham. "Færre gange end du tror og det kommer an på hvad du mener med problemer... Jeg ville da ikke kalde det her for et problem" Kommenterede han kort imens et smalt smil prydede hans læber og hans blik let fulgte hende. Ja han havde måske et problem i forhold til at se på folk, men han så altid kun på folk der interesserede ham og hende her var ganske interessant. Hun var vovet, skarp i munden og bestemt ikke bleg for noget som helst, en interessant sammensætning egentlig, men forfriskende.

Han kommenterede ikke på det næste hun sagde, men trak blot en enkelt gang på skuldrene med et smalt smil. Hun virkede virkelig som om, at hun troede at hun havde den totale kontrol... Aldrig i livet, han kunne vende sig om og gå herfra lige præcis når det passede ham, legen morede ham dog ganske enkelt for meget. Hun morede ham.. Virgas smilede lidt skævt ved hendes konstatering. Hvor var det underholdende, hun burde da vide, at når man så et bestemt sted hen, så kunne man lade blikket vandre over et bestemt område uden at ens pupiller bevægede sig det mindste. Nåååår nej, så meget forstand havde hun vel ikke på kroppen, hun var bare bevidst om sin egen, hvilket fik ham til at trække let på smilebåndet. "Ja det kan jeg, men så ved jeg da at du er en løgner" Kommenterede han helt roligt med et glimt i øjet og et smalt smil over hans læber. Selvfølgelig havde han da kigget på hende, hvem ville ikke det? En psykopat? Hun var en flot kvinde omkring hans egen alder, det var da klart at han kiggede på noget så fristende.

Virgas trak let på smilebåndet ved hendes spørgsmål og så let på hende, da hun gik helt tæt på ham, hvilket fik ham til at rette sig op og trådte et skridt imod hende, så hans krop blev presset imod hendes, hvor han let kørte en hånd ind i nakken på hende og kort lukkede hånden om en tot af hendes hår, som han svagt trak i, imens han lagde den anden hånd imod hendes hofte. "Hvis jeg sagde nej nu, ville det jo være mig der var løgneren og ikke dig" Rettede han hende kort med et smalt smil uden at flytte sig yderligere. Han holdte ikke stramt nok ved hendes hår til at hun ikke ville kunne trække sig væk, men det var ganske enkelt for morsomt det her til at lade det stoppe af pli.

[Deleted]

Megan kunne ikke forestille sig, at det ikke ville have voldt ham få problemer, i hendes optik var der er en stor sandsynlighed, for en del problemer, måske tuer han enkelt ikke at stå ved dem. Dette land denne tid, var ikke tidspunktet hvor væsner stirrede på hinanden. Eller også var det fordi Megan kom fra et sted, hvor det var dybt uacceptabelt at stirre. Især når man tog højde for Megans baggrund så gav det faktisk mening, enhver vidste på skibet at ingen abeslut ingen stirrede på kaptajnen! Og hvis han havde en dårlig dag kunne man således risikere sit liv. Sådan måtte det vel også være med adelige og højre stående magter og ligeledes fremmede, når man især aldrig vidste hvem man stod overfor. Dog smilede hun blot af hans svar, imens tankerne fløj igennem hendes hoved. Hun tænkte det måske ville irritere ham, at hun undlod at svare, mest fordi hun ikke helt havde besluttet sig for om dette ville skabe problemer eller blot ville være en morsom aften, og af den grund blev spørgsmålet i luften.

Megan fnisede af hans beskyldninger om hun var en løgner og det var da også ganske rigtigt. Megan var ubemærket klar over at øjne kunne se meget mere end øjet viste. #"Du må da indrømme, at du indtilvidere har vist at du ikke ligge skjul på når du stirre. Så hvad ændrede sig?" Megan kunne ikke lade vær med at tage ham for det.

Hun smile over hans reaktion, dog blev smilet mere lumsk da han trådte imod hende, truer han virkerlig at lege denne leg? Åh ja han ville lege, ellers han havde ikke taget fat i hendes hår eller hofte. Hun smilede og var tilfreds. Så han nød synet, hvor spændende.
De kunne nok ikke komme tættere på hinanden, og Megan stod i få sekunder og tænkte på hvad hun skulle nu gøre ved ham, overraske ham, dræbe ham, pirre ham. Åh de muligheder!
Til sidst fik en lumsk ide, han havde med stor sandsynlighed set at hun var et vand element så det kunne vel hellere ikke forbavse ham at hun elskede bade og derved også kunne styre alt det var der var i karet. Hun smilede og let som ingenting, dannede hun ud fra et par liter af karets vand om til en kugle og førte kuglen hen over dem begge. Hun smilede drilsk og spurgte "Tør du virkerlig at lege med?" Hendes stemme var drilsk dog alligevel blid. Hun førte elegant hendes hånd op til hans ansigt og kærtegnede det blidt, mens hun ventede på svar.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas smilede lidt skævt over hendes spørgsmål, dog uden at flytte blikket fra hendes. "Færre gange end du tror kan jeg regne ud" Kommenterede han roligt med et smalt smil. Det var faktisk ikke ret tit, at han havde haft problemer med hans stirreproblem og hvis han havde fået problemer af den grund, havde han oftest reddet sig selv ud af situationen på en eller anden måde, enten med ord eller våben. Han regnede dog ikke med at det blev nødvendigt i denne situation, hun kunne angribe ham med vandet eller hendes krop, da hun jo tydeligvis ikke havde nogle våben på sig lige nu hvor hun stod helt nøgen lige foran ham, modsat ham der havde gemt våben stort set overalt på sig lige nu.

Han opfangede godt, at hun i et splitsekund virkede distraheret, inden det hurtigt forsvandt fra hende igen. Dog valgte han ikke at kommentere på det, hun var kvinde og han havde selv en søster, så han var udmærket klar over at de ikke kun tænkte på en ting af gangen og til tider kunne blive distraheret af uforklarlige årsager, som han ikke havde tænkt sig at stikke hans næse i lige nu, så godt kendte han hende trods alt ikke til at hendes tanker vedkom ham.
Virgas' læber krusede let sammen i et smalt smil ved hendes bekræftelse, dog flyttede han sig ikke det mindste ved hendes tilnærmelser. Nej det havde han nemlig ikke.. For ham fandtes der efterhånden ikke noget, der var 'for udfordrende'... Han havde altid været forfærdelig åbensindet og dumdristig til at rende med på lidt af hvert og hvis han ikke tænkte over det, kunne hende her desværre nok være en af dem der kunne lokke ham i ulykke inden at han fik set sig omkring.

Virgas trak kort en anelse på skuldrene med et smalt smil ved hendes kommentar. "Så må du jo være en formidabel løgner når du siger sådan" Kommenterede han næsten ligegyldigt imens han fulgte hendes bevægelser med blikket og et smalt smil, da hun trådte helt tæt på ham ved det sidste hun sagde. Han så kort lidt overvejende på hende ved hendes ord, inden han kort kneb øjnene lidt sammen og kort lod et par fingre flugte langs hendes hårkant i siden af ansigtet. "Har jeg givet dig anledning til at tro andet?" Drillede han med et smalt smil imens hans fingre langsomt vandrede ned forbi hendes øre og langs hendes elementmærke, der slangede sig op af halsen.

Hun var forfærdelig provokerende og det irriterede ham egentlig lidt, men han havde desværre altid været nem overfor smukke kvinder af en eller anden grund. Han forgudede dem, men alligevel havde han altid paraderne i baghovedet, hvis han nu pludselig fik brug for dem, hvilket resulterede i at hans sjældent slappede af, heller ikke når han stod så tæt op af en totalt fremmed afklædt kvinde.

[Deleted]

Megan lage hovedet lidt på skrå, og så lettere mistænksom ud. Mest fordi hun ikke kunne tro på hans ord. Men det hele bundet i hvad problemer, blev defineret som. En samtale hvor man skulle bortforklare, eller dette som var et glimerende eksempel på et problem der blev skabt. Selvom man nok ikke helt kunne sige det var et problem, medmindre hun gjorde det til et. Tanken frydende hende, og der kom et lille kæk smil frem. Dog undlod hun stadig at sige noget, stor set det hele var sagt i hendes ansigt.

"Jeg ser det mere som, at jeg fordrejer sandheden. " svarede hun lettere kort. Selvom hun godt vidste at hun var anelse af løgner. Ville hun aldrig i livet indrømme det. Megan kunne godt mærke at hvis han forsatte i den rille, ville hun muligvis begynde at være lettere modbydelig overfor ham. Selvom det nok ikke helt var fair overfor ham. Gad Megan ikke blive ved med at høre på beskyldninger. Nu havde hun trods alt til dels indrømmet det, imod hendes gode vilje, fordi han ikke kunne lade det ligge. Dog forsvandt tankerne hurtigt væk igen da han begyndte at snakke.
Hun smilede atter kækt og fryderede sig over hendes skumle planer. "Nej, men jeg ville blot være sikker" Hun smilede, det virkede ikke til at han havde opdaget det vandkuglen der svævede over hans hoved. Hun kunne ikke lade helt vær med at fnise over det, mest fordi at nu han selv ikke havde tilbudt hvad der skulle ske med den. Tog hun beslutningen. Hun smilede drillende og sagde kort "Upsi" imens hun bed sig uskyldig i læben, med et lettere undskyldende blik, selvom det var langt fra en undskyldning, men blot en måde at drille ham på, lige inden vand kuglen bristede over hans hoved. Megan bed sine læber sammen for ikke at grine af den stakkels mand.