The heart want's what it want's [Virgas]

[Scarlett "Twist" Nable]

Dato: August 1432
Tid: 15.35
Vejr: Overskyet, med let regn

// Forsat fra single tråd med Twist

Twist sad stadig med hovedet begravet i bøgerne, hun havde i løbet af den seneste time fået hevet et par bøger mere ned, og det irriterede hende inderligt at hun ikke kunne forstå hvad der stod på trods af at hun anstrengte sig, men hvad nytte gjorde det.. Det lignede blot en masse mærkelige former på et stykke pergament.. Hun stod lænet ind over en af bøgerne hvor en mandekrop var aftegnet, der var pile sat til forskellige steder på kroppen af manden og så stod der en lille tekst for enden af hver pil. Hun strøg ganske forsigtigt pergamentet med spidsen af et par fingre. Det var en mærkelig følelse egentlig.

Hun havde nu efter flere dages undervisning kunne man vel godt kalde det, lært en masse om sig selv og sine følelser.. Og hvad det ville sige at begære nogen.. Det var en underlig følelse, men ved hjælp fra kvinden i horehuset kunne hun nu også forstå at det var blot sådan væsner fungerede, det var en måde så naturen var sikker på at folk fik børn, men at man selvfølgelig ikke behøvede at blive med barn når man var sammen med en mand, dog havde hun stadig svært ved at forholde sig til det faktum at hun havde følt begær til en mand der tydeligvis var noget ældre end hun selv. Men selvfølgelig Twist havde ikke megen tids fornemmelse og havde faktisk ikke så meget en ide om hvor gammel hun var, kun at hun ikke havde oplevet de følelser før og at hendes krop først inden for det sidste stykke tid var begyndt at ændre sig til en mere kvindelig skikkelse.

Twist var træt efter de mange dage hvor hun egentlig kun havde fået halvdelen af den søvn hun burde og hun begyndte stille et par bøger på plads, men ville kigge lidt mere i den bog hun havde haft fat i, da hun havde sat de andre bøger på plads havde hun taget sit tæppe og pakket sig lidt ind i det før hun satte sig ved bordet igen, og på trods af megen kæmpen faldt hun i søvn ind over bordet. Som en lille engel der sov freds fyldt, med rosa kinder på grund af trætheden der havde overtaget hendes krop, alt imens det lyse hår lå og indrammede hendes ansigt.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas havde været tidligt ude den morgen, da han var begyndt at føle sig rastløs af at gå derhjemme. Jo det var hyggeligt med Jessamine og Twist et par dage, det han nu havde set til hende, men nu havde han kedet sig og havde derfor taget en af sablerne på ryggen den morgen og var gået lidt på udflugt, hvor han var endt nede ved en sø og havde tilbragt de næste mange timer dernede med sablen og øvelser. Han havde ikke lagt mærke til, at Twist ikke havde været til stede den morgen, da han var strøget direkte fra hans værelse og udenfor. Han gik nu med rolige skridt tilbage imod hytten imens hans blik roligt søgte igennem området med et skævt smil. Der var lige et par dage endnu, til at han skulle afsted igen, men han havde tit behov for lige at komme ud engang imellem, få trænet sine våbentekniker og krop. Han kunne ikke gå og falde af på den bare fordi han havde fri, det kunne være livsfarligt med hans arbejde, så det gik han meget op i at holde ved lige, hvilket resulterede i at han lige nu også havde det rimelig varmt fra træningen og derved svedte en lille smule.

Han var iklædt en sort tætsiddende trøje, som han havde klippet ærmerne af for at opnå større bevægelsesfrihed og et par løse sorte bukser, sammen med et par enkelte sko. Han havde bundet hænderne ind i to strimler stof, da det hjalp ham til at holde bedre fast i sablen, når han javede den ind i et træ under træningen. Virgas trådte efter lidt tid ind i hytten og så kort rundt. Han rynkede kort brynene ved synet af Twist, der lå og sov ind over... Var det en bog hun sad med? Men hun kunne da ikke læse... Kunne hun? Han trak kort på skuldrene og gik stille ind på sit værelse, hvor han let hang sablen op på væggen igen og samlede en klud op fra en skuffe, som han let fugtede i en vandskål han havde til at stå derinde. Han duppede kort hans pande og kørte den om i nakken, inden han kørte den imellem hænderne imens han gik ud i stuen igen og gik hen til Twist og kort så lidt undrende på bogen hun sov over. Nå så havde hun alligevel lyttet på hvad han sagde dengang? Han rystede let på hovedet og lagde kluden over hans skulder, inden han lagde en let hånd på hendes skulder og kort ruskede forsigtigt i hende for at vække hende. "Hey Twist du får bogstaver og tegninger i hele hovedet, hvis du bliver liggende sådan der" Sagde han roligt med et let smil. Det overraskede ham faktisk lidt, at hun overhovedet havde taget det til sig og rent faktisk var i samme rum som ham lige nu, hvor hun normalt skyndte sig ud. Jo ganske vidst sov hun, men det måtte da tælle et eller andet sted?

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist var langt væk i sine drømme og havde lagt med et stille smil på læberne. Hun ænsede ikke at døren blev åbnet eller at Virgas vandrede igennem rummet, men hun rynkede lidt på næse og bryn i søvne da hans hånd ruskede forsigtigt i hendes skulder, hun var langt væk, men der gik ikke længe før hun begyndte at røre på sig. "Hva, hvad?" mumlede hun halv snøvlende og stadig let sovende. Hun blinkede et par gange da hovedet også begyndte at vågne, og hun fik øje på Virgas ansigt, hun havde ikke opfanget hvad han havde sagt men hun kunne se han smilede og havde hans hånd imod hendes skulder.

Der gik ikke mange sekunder før hun kom i tanke om hvad hun havde været igang med inden hun faldt i søvn, hvilket fik hende til at sætte sig ret op og smækkede hurtigt bogen i før en rosa farve lagde sig over hendes kinder. "Jeg hørte dig ikke" sagde hun lettere forvirret før hun greb fat om bogen med begge hænder og rejste sig fra stolen før hun satte bogen på plads på hylden uden at skænke ham et blik.

Hun drejede sig en smule så hun stod halvt med siden til ham og kiggede sig over skulderen hvilket fik det lange blonde hår til at falde blødt ned over ryg og bryst. Hun stod lidt blot og kiggede før blikket blev vendt frem for sig igen. Hun gned kort tommel og lange finger spidserne imod hinanden imens en tænkende mine lagde sig over hendes ansigt. Hun vendte sig med fronten imod Virgas og trådte et par skridt tættere på ham. "Har du løbet?" spurgte hun og kiggede på ham med et hævet øjenbryn da hun så hans let fugtige ansigt og overarme. Selvfølgelig dryppede det lidt udenfor nu, men han havde været væk fra hytten noget tid kunne hun fornemme siden hun faktisk ikke følte sig så træt som da hun faldt i søvn, hvilket nok havde betydet i hvert fald et par timers søvn.

Hun lagde hovedet lidt på skrå og så spørgende på ham med et charmerende udtryk i øjnene, et blidt men kærligt blik fyldt med varme. Hun foldede hænderne foran sig så de ikke blot hang ved hendes sider. "Jeg undskylder min opførsel sidst vi snakkede" sagde hun så med blid stemme og hendes blik vandrede væk fra ham og over imod vinduet hvor hun roligt begyndte at bevæge sig imod, og lænede sig let op af væggen da hun nåede derhen. "Og jeg undskylder især hvis jeg har overskredet en grænse du ikke ønskede" hendes stemme var sød som honning og hun sendte ham et kort blik hen over skulderen og kiggede ud af vinduet igen.

Hun prøvede lidt nogle af de ting hun havde fået afvide der kunne fange en mands interesse, øjenkontakt og det at man virkede som om at man ikke helt var interesseret i dem kunne virke mystisk og af en eller anden grund tiltrækkende på mænd? Hun anede ikke hvorfor, men det skadede ikke at prøve. Hun undrende sig dog lidt over hvis man kunne føle sig tiltrukket af en der virkede afvisende? Men måske fik det hende til at virke mystisk.. Og han var jo trods alt en nysgerrig type?

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas slap roligt hendes skulder igen, da hun kom til sig selv. Han kunne ikke helt lade hver med at smile lidt skævt over hvor hurtig hun var til at få bogen smækket sammen. Helt ærligt han havde jo ikke været blind, da han havde vækket hende. Han trådte roligt lidt væk, så hun kunne rykke stolen ud og komme op at stå. Han fulgte hende let med blikket, da hun gik over og stillede bogen på plads. Han rynkede kort brynene, da hun så imod ham over skulderen og derefter gik et par skridt imod ham. Okay hvad foregik der? Det der havde hun absolut ikke læst i en bog, det var han helt sikker på og han troede ikke på, at Jess havde vist hende det. "Blandt andet" Svarede han kort og tog let kluden i hånden og kort kørte den over hans nakke. Det var så forfriskende afkølende, når han havde været ude og været aktiv så længe.

Virgas så mildesttalt snotforvirret på hende efterhånden som hun bevægede sig rundt og måden hun talte på... Der var noget anderledes over hende. Han rynkede kort brynene og rystede så let på hovedet. "Hvad er der blevet af den lille forskræmte Twist jeg halvvejs skræmte ihjel?" Spurgte han helt roligt imens han fulgte hende med blikket over til vinduet, hvor han let hævede øjenbrynet. Det der var simpelthen for underligt... Hvad var det lige for en forandring? Det var ikke fra bøgerne, det var han sikker på, men hun havde da taget hans råd til sig med kys hånd kunne han da både se og hører på hende. Hvor var det underligt, men rart til en forandring, istedet for at hun konstant undgik ham. Virgas rystede let på hovedet med et svagt skævt smil, da hun gik over til vinduet og kiggede ud af det. Det der skulle han lige vænne sig til... Han gik roligt over i køkkenet og vred kluden op, inden han hang den til tørre over vasken og gik derefter hen til hoveddøren, hvor han let tog sine sko af og stillede dem på plads. Men hvis hun havde lært alt det der et sted... Hvorfor sad hun så efterfølgende og kiggede i Jess' bøger bagefter?

Virgas gik roligt over og satte sig ned i sofaen, inden han lænede sig fremad og lagde albuerne imod hans knæ og foldede hænderne under hans hage imens han så overvejende på hende med et hævet øjenbryn. "Hvem har lært dig det der?" Spurgte han direkte imens han holdte blikket på hende. Det der var ikke kun Twist, der lå en anden kvindes anvisninger under det, en der havde forstand på det... Men hvorfor? For ham? Det var da for underligt, hun var mindst ti år yngre end ham, modsat hende han havde mødt tidligere omkring hans egen alder der vidste nøjagtig hvad hun gjorde... Eller var det noget han bildte sig ind nu med Twist?

[Scarlett "Twist" Nable]

Hun lod et blik hvile på ham imens et øjenbryn skød i vejret "Såe? Hvad ellers?" sagde hun drillende og lod blikket glide over ham. *Twist du må være komplet sindsyg.. Hvad er det du laver? Stik af før du kommer ud på dybt vand!* tankerne fløj rundt i hovedet på hende, men tankerne var her efter flere dages træning med hendes bekendte nærmest umulige at kunne ane i hendes ansigt, hvis man ikke kendte hende rigtig godt.

Hun sendte ham et skævt drilsk smil "Jeg ved virkelig ikke hvad du mener Virgas? Du skræmmer mig blot ikke længere" lo hun med en mild latter der fik hende til at virke en smule bedårende. Hun lod sig ikke hold tilbage, og jo mere hun prøvede at leve sig ind i situationen ja måske lidt glemte at hun faktisk var Twist den pige der ikke forstod følelser og tiltrækning så blev det lettere og lettere for hende at kigge på ham og smile til ham uden at hendes ansigt begyndte at blusse op.

Et udfordrende blik blev vendt imod Virgas da han spurgte hvem der havde lært hende det der.. Ja hvad var det der? Altså selvfølgelig vidste hun hvad manden mente, men hvad skulle han have det afvide for? Det lød næppe særlig charmerende at hun havde været i lære hos en prostitueret kvinde.. "Hvem siger nogen har lært mig noget?" spurgte hun ganske uskyldigt før et let smil gled over hendes læber. Hun vendte sig så ryggen var op imod muren i stedet for hendes skulder. Som hun stod der hang hendes lange hår ned over hendes bryst og indrammede igen hendes ansigt som da hun havde lagt ind over bogen. Hun lod et par fingre ganske diskret køre op og føre noget af håret om bag hendes ene øre. Hun bed sig let i underlæben ganske kort og ganske diskret uden helt at tænke over det, før hun skubbede sig væk fra væggen og lod sine skridt føre sig hen foran Virgas og kiggede på ham som han nu kun stod få meter fra hende.

Hun kiggede på ham imens han sad der i sofaen og kiggede derefter på en stol der stod skævt overfor. Hun satte sig roligt ned på den før hun lod sit ene ben ligge sig over det anede hvilket fik kjolen til at kravle lidt op af benet på hende. Hun foldede hænderne i skødet og kiggede blot på Virgas med et stille smil over læberne "Du var ikke healer.. Så hvad laver du når du ikke er her ved Jessamine?" spurgte hun med høflig stemme og et nysgerrigt blik i øjnene.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas så blot undrende på hende ved hendes spørgsmål. Det var et helt almindeligt spørgsmål, men det var måden hun sagde det på der forvirrede ham. Hvad i alverden var der blevet af hende killingen, der gemte sig under sengen når han trådte ind i rummet? Han trak kort på skuldrene. "Ja hvad ellers... Det man nu laver, når man er ude og øve sig" Kommenterede han kort med et smalt smil. Det her kunne faktisk blive meget interessant hvis hun fortsatte sådan, så kunne det være sjovt at se, hvornår hun blev bange igen og krøb udenom ligesom første gang. Ville det være for ondt at teste det? Hun var trods alt ikke så gammel endnu, men gammel nok. Ville Jess mon blive stik tosset, hvis hun fandt ud af det? Det var jo bare indtil Twist blev for nervøs igen og bakkede ud, nøjagtig ligesom sidst for han troede ikke på det der hun havde kørende lige nu... Det var bare en facade, som han kunne pille af hende så let som ingenting igen.

Han rynkede kort brynene ved hendes kommentar. Ikke bange længere... Yeah right, det troede han direkte ikke på. At hun ikke længere rødmede når han kiggede på hende, tjah, det kunne man godt lærer, det kaldtes et skuespil som det lige nøjagtig var hun havde gang i... Virgas så fulgte hende kort med blikket, da hun gik hen foran ham og bed sig i læben. Okay det der var direkte provokerende! Men hun var jo kun et barn? Han himlede kort med blikket og så kort rundt for at finde noget andet at kigge på end at hun bed sig i læben. Hvorfor lærte man dog også unge mennesker sådan noget når de stod overfor voksne?

Virgas mundvige gled let op i et smalt smil ved hendes sidste spørgsmål, inden han kort trak på skuldrene og lænede sig tilbage i sofaen. Okay han legede med... "Jeg vil lade dig gætte... Hvad tror du en som mig laver?" Spurgte han roligt imens han holdte de lilla øjne på hende med et helt roligt smil spillende over hans læber. Han lagde godt mærke til, at hendes kjole gled lidt op, men havde ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Godt nok ville han lege med på hendes lille leg, men hun var stadig kun et ungt menneske og ikke voksen som ham. Han lagde let armen imod armlænet og begravede sin hånd i hans nakke, som han let rodede rundt i sit hår med imens der lå et smalt smil over hans læber. Åh gud han endte jo med at opfører sig ligesom hende fra kroen... Men ja ja da, det var der ingen der tog skade af og han havde også før gjort det, bare overfor voksne desperate kvinder og ikke nogen ligesom Twist, her var der en grænse.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist rynkede brynene ganske kort i forundring.. Ude og øve sig? Et kort forvirret blik var at skimte i hendes øjne. Hun sendte ham dog et skævt smil "Hvad øver du på?" spurgte hun eftertænksomt. Hun var faktisk lidt nysgerrig.. Og kort tog hun sig til panden og lo ganske svagt over sig selv og hendes egen glemsomhed "Sabler.. Du har selvfølgelig øvet med dine sabler?" sagde hun og kiggede på ham med et skævt og uskyldigt smil imens hun stadig lo let af sig selv.

Dette var allerede en smule underholdende, og hun begyndte at forstå hvorfor han fandt det sjovt at udfordre det modsatte køn. Især fordi hun kunne se en tydelig forvirring i hans ansigt og blik. "Gør jeg dem ilde til mode?" spurgte hun med bekymret stemme selvom hun slet ikke var bekymret, hun morede sig faktisk, og det skuespil hun spillede føltes som om det tog over og var som hun var der foran ham.

"En gåde?" hun rejste sig roligt fra stolen igen og lod den ene arm ligge sig rundt om sig under brystet med den anden arms albue hvilende på den, imens et par fingre prikkede let på hendes kind og læber imens hun tænkte "Hmm lejemorder? Nah.. For meget charme til at du aldrig ville kunne dræbe en kvinde som glinsede sine øjne af dig" et drilsk smil gled over hendes læber samt at hun kort blinkede til ham før hun forsatte sin tænke strøm og havde vendt blikket væk fra Virgas "Eventyrer måske, det ville ikke undre hvis du var, men hvorfor komme hjem og rejse ud igen" hun vendte sig imod Virgas og gik med svajende hofter hen til ham og satte sig på armlænet og lod sig kun balancere med den ene fod på gulvet imens den anden lå over benet og foden lige nøjagtig ramte hans ben.

"Jeg ville sige kriger, hvis det ikke var fordi du havde spottet mig så hurtigt ved vores første møde.. Så sidste gæt vil være spion.. En spion med mulighed for forbedring" hendes stemme var drilsk og hun kiggede ned på ham fra hendes sidde plads som hun ikke rykkede sig så meget som en millimeter fra.

Hun foldede roligt hænderne i sit skød uden at flytte blikket væk fra Virgas "Behager mit selskab dig egentlig Virgas? Eller var deres tilnærmelser sidst, kun for morskabens skyld?" spurgte hun så og forsøgte at lyde som en voksen kvinde, så meget som det nu var muligt. Lidt havde hun alligevel lært om sproget.. Hendes gadebarns sprog var ikke videre tiltalende og det havde hendes bekendte gjort meget klart for hende, hvilket også var derfor hun forsøgte at holde stien.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas valgte ikke at svarer på det første hun spurgte om, da han kunne se, at hun stadig tænkte over det. Hans mundvige trak sig dog let op i et smalt smil ved hendes konstatering, inden han kort klappede ganske langsomt et par gange. "Bravo... Men det der med at tænke før man taler?" Kommenterede han kort med et skævt smil og et hævet øjenbryn. Der havde hun plads til forbedring.. Man tænkte ikke højt, før man var sikker i sin sag. Han lagde roligt hænderne tilbage, en imod sofaen og en under hans hage, som han hvilede den på.

Han grinede kort over hendes spørgsmål og rystede let på hovedet med et skævt smil over læberne. "Tværtimod, det forvirrer mig blot hvor den Twist jeg kendte er blevet af" Sagde han helt roligt med et hævet øjenbryn. Hun måtte da selv kunne se, at den her forandring hun havde gennemgået var meget markant i forhold til den lille killing hun var før, eller var hun for blind til at kunne se dette? For så havde hendes forvandling godt nok ikke været sund, det var helt sikkert, selvom det nu klædte hende ikke at være så lille og bange længere.

Virgas kommenterede ikke på hendes tankestrøm, men fulgte hende blot med blikket, da hun bevægede sig rundt. For charmerende til at dræbe... Ja så kendte hun da tydeligvis ingen lejemordere, langt de fleste var charmerende for at kunne komme tæt på deres offer. Dræbe en kvinde? Hvis det blev nødvendigt, uden tvivl. Men Jess ville nok ikke tilgive ham for at have gjort det, det var så typisk healere, alt liv skulle værdsættes... Han rettede sig roligt op og lod sig istedet læne imod ryglænet, da hun gik over og satte sig på sofaens armlæn, hvor han havde haft sin arm før. Han lod istedet armen ligge langs ryglænet imens han fortsat holdte blikket på hende ved hendes tankestrøm. Interessante teorier hun havde, det måtte han give hende. Han sagde ikke noget til at hendes fod ramte hans ben, herre gud mere uskyldigt kunne det da ikke blive, så det så han ikke noget galt i. Han sukkede kort ved hendes konstatering til sidst og kørte let en hånd igennem det lilla hår med et smalt smil. "Plads til forbedring siger du? Ikke for noget, men når jeg er hjemme har ingen planer om at arbejde og du har ikke oplevet mig i felten" Kommenterede han helt roligt med et let smil. Plads til forbedring min bare...

Han nåede kun lige kort at vende blikket rundt i rummet, inden han så på hende igen med et hævet øjenbryn ved hendes spørgsmål. Var det ikke et underligt spørgsmål? "Det sidste gang var for at teste dig, da du havde reageret så voldsomt ved at storme ud midt i en samtale. Det er ikke noget man ser hver dag og med din alder, så var jeg nødt til at få bekræftet min mistanke" Forklarede han roligt med et træk på skuldrene og et svagt smil, imens han let kørte fingrene over stoffet på sofaens ryg. Og han havde haft ret i sin mistanke, hun var tiltrukket af ham, mon hun selv var klar over det med hendes alder?

[Scarlett "Twist" Nable]

Et diskret og fjoget smil var kort at skimte ved hans lille bemærkning, helt gennemtrængende var hendes "nye" opførsel alligevel ikke. "Det skal jeg prøve at huske" sagde hun og kiggede på ham med et blidt blik for et kort øjeblik før hun igen kiggede væk fra ham. Hun var ikke van til at tænke før hun talte, faktisk var hun slet ikke van til at tale med andre, så når det endelig skete så røg tingene blot ud af hende som hun tænkte dem, det var selvfølgelig blevet bedre siden hun var flyttet ind med Jessamine, men ikke nok tydeligvis.

Et skævt smil gled over hendes læber og hun lagde hovedet let på skrå "Er det en god eller dårlig ting, at jeg som du siger er anderledes?" spurgte hun drillende imens hun kiggede på ham med et spørgende blik. Selvfølgelig var hun anderledes og det vidste hun også selv, hun kæmpede jo for at holde facaden oppe så han ikke så lige igennem hende. "Desuden, så kender du mig ikke særlig godt Virgas vi har trods alt kun truffet hinanden få gange" pointerede hun, det kunne jo have været hun blot var ganske genert den første gang, selvom hun måske havde, nej hun havde vist noget andet.. Men at skabe sin egen virkelighed var noget af det Twist var bedst til.

Hvad Twist selvfølgelig havde ment var jo at Virgas ikke virkede som en der kunne være lejemorder, ikke med hans gode vilje i hvert fald, han var for charmerende til at han ville være sådan en type.. Men igen man kunne jo tage fejl af omslaget på bogen.
Et lille drilsk smil gled over hendes læber imens hun sad på armlænet og kiggede på ham ved hans ord. "Det er meget muligt, men havde jeg været en farlig person kunne du være kommet til skade, hvis ikke dræbt? Med dit erhverv skal man altid være forberedt, og ikke blot gå lige i favnen på fjenden" sagde hun og kiggede på ham med hovedet let på skrå. Det var jo sandt, blot fordi man var hjemme kunne man ikke ligge sit erhverv fra sig, især ikke når det var så farligt et job som det han havde. Twist selv kendte til de risikos der var ved at leve et liv på kanten, men hun fik sjældent andre fjender end byvagterne, og de havde efterhånden opgivet alt for at finde hende.

Hun rynkede brynene en kende og lod sig dumpe ned på skødet af ham fra armlænet og lænede sig roligt tilbage imens hun kiggede på ham "Testede mig? Det må man ikke, ikke når det er et så uskyldigt væsen som jeg" sagde hun og kiggede ham ind i øjnene med et drilsk smil spillende over sine læber. Indvendig var der dog en krig igang.. Hvorfor reagerede han ikke! Hvorfor var det så svært? Havde alt hendes arbejde været forgæves? Hun rystede kort på hovedet og rejste sig fra hans skød før hun stillede sig med hænderne på hofterne "Min alder?!" kommenterede hun med et let hævet øjenbryn og blikket rettet stift imod ham. Hvad vidste han om hendes alder? Det irriterede hende egentlig lidt at han skulle pointere det? Var det derfor han ikke så på hende som hun så ham? Fordi han troede hun stadig var et barn?

Hun lod armene ligge sig over kors under hendes bryst uden at fjerne blikket fra ham "Afviser du mig.. Fordi jeg ikke er din alder?" spurgte hun lettere fornærmet. Hun havde brugt så meget energi på at lære alt dette og nu så det hele ud til at være spilt.. Selvom det var det nok ikke, men for nu føltes det ikke mindre end sådan.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas trak kort på skuldrene med et roligt smil ved hendes kommentar. "Udfra hvad jeg kan se er det en god ting, jeg skal bare lige vende mig til det" Kommenterede han roligt med et smalt smil hvilende over hans læber imens han holdte blikket på hende. Hun var simpelthen ikke til at blive klog på, men han var nødt til at pille den der facade af hende... Han troede ganske enkelt ikke på, at dette var den nye Twist. Den gamle lå stadig derinde et eller andet sted og han skulle nok finde hende. "Nej det ved jeg, men du gemte dig jo altid eller havde en eller anden undskyldning for at gå, når jeg kom ind i rummet. Så hvis fejl er det egentlig?" Spurgte han med et smalt smil og holdte let blikket på hende ud af øjenkrogen. Den der kunne hun godt droppe, at tørrer af på ham. Det havde været hendes eget valg, at stikke halen imellem benene dengang.

Han lyttede roligt på hvad hun sagde, imens han lod blikket kører ud over de forskellige vinduer. "Det har du ret i, bortset fra at der ikke er nogen der kender til det her sted af dem der vil mig til livs. Ikke engang min arbejdsgiver ved, at jeg har Jessamine, så hvis jeg dør i felten en dag, så får hun det ikke at vide indtil hun selv konkluderer det" Forklarede han roligt med et træk på skuldrene og et svagt smil. Det var rigtigt, hvis han døde, så var der ingen der fik det at vide for han havde ikke oplyst noget til nogen og det var for Jessamines sikkerhed. Det var bedst sådan.

Virgas blev kort lidt overrasket, da hun dumpede ned på hans skød og sad. Okaaaaay, den var ny. Han strøg kort fingrene over hendes skuldre og over hendes nakke, nu hvor han sad med den arm bukket oppe på ryglænet og det derved passede perfekt til lige at kunne stryge hendes nakke med fingrespidserne. Han kommenterede ikke det første hun sagde, men fulgte hende blot med blikket, da hun rejste sig op og halvvejs råbte af ham, hvilket bragte et smalt smil frem på hans læber. Ja det var hendes alder der var problemet også lignede hun slet ikke en kvinde endnu, det var derhen af, men ikke i nærheden af hende på kroen... Se det var en kvinde! Han rullede kort med øjnene ved det sidste hun sagde, inden han hurtigt rejste sig op fra sofaen og gik med hurtige og bestemte skridt hen til hende, hvor han let lagde en hånd imod hendes nakke og den anden ved hendes kraveben, inden han stillede sig helt tæt på hende og førte sit hoved helt tæt på hendes for at ville kysse hende. Hvordan skulle han ellers få hende til at holde sin kæft? Det pigebarn lød jo næsten som et eller andet surt barn, der ikke havde fået dets vilje. Deprimerende egentlig... Men måske dette kunne få hende til det og få hende til at acceptere tingene som de var og måske endda få hendes facade til at krakelere? Det ville tiden vise.

[Scarlett "Twist" Nable]

Et lille diskret smil lagde sig over hendes læber, så det var en god ting hun havde gjort? På trods af de mange dage uden nok søvn.. Hun kommenterede dog ikke rigtig på det ud over en lille tilfreds lyd som dog måske ikke direkte var henvendt til Virgas.

Hun sendte ham et skævt smil "Du ønsker ikke at lære mig at kende Virgas, ikke med det samme i hvert fald" sagde hun og trak let på skulderne. Det var godt nok hende selv der havde sørget for at han ikke havde haft kontakt med hende, men i sidste ende var det nok også for det bedste, hun havde en lang og træls historie med sig, og hvem vidste om hun ville kunne acceptere at han fandt ud af noget om den? Lige nu lignede hun jo bare en ung kvinde, som var igang med at forme sig som en hver anden, og mindede om ikke andet som en ganske uskyldig pige, som ikke var blevet rørt af en mand før.. Af hjertet var det jo også rigtigt, men hun frygtede måske også lidt at hvis han kendte til hendes fortid at han ville væmmes ved hende.. Ingen mand så pænt på kvinder der havde givet sig selv væk for penge, end ikke hvis det aldrig havde været deres eget valg. Der var jo en grund til at luder eller prostitueret blev brugt i nedladende sammenhænge..

Hun kiggede på ham med et hævet øjenbryn "Vær ikke altid sikker på det, du er spion, tænk hvis nogen satte en spion på dig? Så ville du aldrig opdage det før det var forsent?" sagde hun lettere overvejende. Teknisk set kunne det jo godt ske, at nogen satte en til at holde øje med Virgas, en fjende måske? At det ikke var sket endnu var måske blot et lykke træf?

Hun smilede ganske stille da han strøg hendes skulder og nakke, det var nu utrolig behageligt og alligevel kunne hun godt mærke det sitrede i kroppen på hende, han kunne virkelig godt lide at tirre eller var det ganske ubevidst?

Twist nåede ikke at stå længe med sin afmagt over at han direkte valgte hende fra fordi han ikke mente hun var gammel nok til sådanne ting, frustreret over hele situationen overraskede det hende derfor da han meget pludselig rejste sig, greb fat om hendes nakke og kraveben og pressede hans læber imod hendes. Havde han ikke lige sagt hun ikke var noget for ham? Havde han ikke lige sagt hun var for ung? Tankerne fløj rundt i hovedet på hende, og af ren overraskelse blev hendes krop blot stiv imens hun mærkede han trykkede kroppen ind imod hende. Der gik et par sekunder før hun igen fandt fatningen og tog hænderne op foran sig for at ligge afstand til ham og trak modvilligt hovedet til sig, det var en fantastisk følelse og det havde givet hende et sug i maven som han havde holdt om hende og kysset hende, men noget var forkert? Noget føltes ikke rigtigt ved det, gjorde han det kun fordi han ikke gad at høre på hende? For han havde lige sagt hun ikke var gammel nok, og alligevel gjorde han dette.. Var det igen for at teste hende?

Til trods for hvad der var at forvente med at hun ville krybe sammen eller stikke af stod hun blot der stadig med hans hånd om hendes nakke, men med hendes egne hænder imod hans bryst, og virkede pludselig trist. Det gjorde ondt at han virkede som om han bevidst legede med hendes følelser på den måde han gjorde. "Det her kan du ikke være bekendt Virgas" sagde hun lavt og vendte blikket ned til siden for et øjeblik før hendes blik igen ramte hans øjne "Hvorfor gør du det her? Du sagde selv lige at var for ung" sagde hun med forvirret stemme og et blik der flakkede i frustration, for det var jo voldsom behageligt at han rørte ved hende, men at han ikke havde noget for hende, eller bare så hende som et barn kunne hun ikke acceptere. Men det var måske også det han havde ønsket? At få hende skubbet lidt fra sig?

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas rynkede kort brynene ved hendes kommentar og så undrende på hende. "Hvad mener du med det?" Spurgte han undrende imens han holdte blikket på hende. Det var da en underlig ting at sige... Hvorfor skulle han ikke ønske at lærer hende at kende? De boede under samme tag, hun arbejdede med hans søster, de tilbragte da tid sammen når hun ikke flygtede væk fra ham. Han forstod hende ikke, det indrømmede han gerne, men hvornår havde han også forstået kvinder? Selv hans egen søster kunne han blive i tvivl om til tider, om det var fordi han var mand eller om der var en anden grund var han ikke klar over, komplicerede var de ihvertfald de kvinder.

Han trak kort på skuldrene med et roligt smil ved hendes kommentar. "Så betaler jeg prisen for det" Svarede han helt roligt. Han havde affundet sig med at han kunne dø imorgen og derfor tænkte han heller ikke længere end til den næste dag. Han havde altid haft det sådan, at han så hellere sig selv dø end at miste Jess. Hun var hans lillesøster og han ville gøre alt der lå i hans magt for at beskytte hende. Hvis der kom en her for at slå ham ihjel, så var det ham der døde og ikke Jess, hun var uvedkommende for sagen, så det var han ikke bange for at der skulle ske.

Virgas slap hende blot igen, da hun blev stiv i kroppen og skubbede til ham. Han himlede kort med blikket og gik forbi hende og hen til vinduet, hvor han roligt vendte sig rundt og lænede sig op af muren ved siden af vinduet med hænderne begravet i hans bukselommer imens han så på hende med et hævet øjenbryn og et undrende blik. Kvinder altså... Først ville de have noget også ville de ikke have det alligevel, de var da heller ikke til at gøre tilfredse. "Var det ikke det du ville have? Var det ikke derfor du er blevet så anderledes? Også når det endelig virker, så vil du det ikke alligevel... I kvinder er sku ikke til at blive kloge på" Kommenterede han kort med et hævet øjenbryn. Han anede ikke hvad han skulle stille op med hende. Måske han bare skulle tage afsted på arbejde igen også blive væk de næste tre måneder, være hjemme i to dage også tage afsted igen. Det var ikke fair overfor Jess nej, men hvis Twist ikke snart kunne bestemme sig for hvad i alverden hun havde tænkt sig, så kunne det godt være den eneste løsning for han gad ikke, at blive ved med at blive undgået i hans eget hjem. Han rullede kort med øjnene en enkelt gang ved det sidste hun sagde og lagde kort et par fingre imod hans øjenbryn og gned dem kort. "Jeg har aldrig sagt, at du var for ung, jeg sagde at det overraskede mig at du i din alder ikke havde været forelsket før" Kommenterede han kort og lagde let hånden tilbage i hans bukselomme imens han vendte blikket imod hende igen med et hævet øjenbryn. Hun var simpelthen ikke til at blive klog på. Jo hun var forfærdelig ung i forhold til ham og han følte absolut ingenting for hende det måtte han indrømme. "Hør Twist, jeg gør mig ikke i faste forhold, det kan jeg ikke med mit arbejde hvor jeg kan være død imorgen, så hvis det er det du søger, så skal du finde en anden" Forklarede han roligt og tog hænderne op af hans bukselommer og lagde istedet armene over kors imens han holdte blikket på hende med et hævet øjenbryn. Selv Jess kendte til dette, det var derfor han aldrig havde haft nogle kvinder med herhjemme, da han ikke gad at de hver især skulle kende til Jess. Jess vidste udemærket godt, at Virgas ikke gjorde sig i forhold og det virkede hun heldigvis til at have accepteret, hun sagde ihvertfald ikke noget til det. Forstod hun hvad han sagde? Hun ville aldrig kunne få noget fast med ham, det hverken gad han eller gjorde sig i. Hvis hun havde det fint nok med det, kunne de sikkert godt forsøge sig ad, selvom der var stor aldersforskel, omkring ti år var vel også meget normalt nu til dags? Men det havde han absolut ingen forstand på, han valgte bare ud fra hvad han syntes om personen, så behøvede alderen ikke betyde noget yderligere.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist sendte ham blot et stille smil "Ikke noget, det er blot lettere at se dette" sagde hun og kørte let en hånd ud som i at hun viste sin silhuet "Hvis man ikke ved hvad der ligger under den" sagde hun og pressede læberne kort sammen og trak let på skulderne. Det var sandt, og hvis han vidste det hun havde været igennem, ville hans blik aldrig kunne se den uskyldige pige kønne pige som han så nu.

Hun hævede let et øjenbryn og så på ham imens hun stod der, han virkede som om det ikke var gået op for ham at hvis nogen fandt ud af hvor han boede, og Jessamine var alene hjemme, eller Twist var at de kunne slå dem ihjel? Twist vidste ganske vist ikke meget om hans erhverv, men hun havde lært fra sin korte tid på Den Sorte Drage som hun havde sejlet med at man nogen gange gik efter det fjenden havde kært i stedet for måske i første omgang at dræbe fjenden. Hun valgte dog ikke at svare på det, for hun ville ikke lyde bedre vidende det virkede jo mærkeligt at hun skulle vide sådanne ting..

Twist kiggede lettere overrasket hen på ham da han gik fra hende, hun havde begået en fejl, og nu var han irriteret på hende. Det var dog heller ikke nemt det her! Hun sukkede opgivende før hun lagde to fingre imod sine sammen pressede øjenbryn i en irriteret mine. "Du forvirre mig Virgas.. Ja du har ret, jeg gjorde det her for din skyld.. Men jeg forstår ikke hvorfor det gør sådan ved mig.. Og at du kysser mig, ud af det blå som var det blot for at få mig til at holde mund" sagde hun og kiggede imod ham med et forvirret blik.

Forelsket? Hun kiggede meget forvirret på ham.. hvad ville det sige at være forelsket? Hun havde fået afvide af hende kvinden på horehuset at man kunne føle lyst og det var det som gjorde at man gik i seng sammen, og hun vidste at det at elske nogen var en følelse af tryghed til et andet væsen som båndet mellem en forælder og dets barn.. Men forelsket ? Hun bed sig let i læben før hun gik tættere på ham "Som du selv siger, så er jeg ung.. Men det ord du bruger? Forelsket var det? Hvad betyder det?" spurgte hun og så spørgende på ham. man kunne se i hendes øjne at hun ikke blot tog gas på ham, hun vidste det virkelig ikke.

Hun lagde armene let om sig og trak let på skulderne og kiggede på ham med et stille blidt blik, "Hvem siger jeg ønsker at bindes til en mand?" spurgte hun og så på ham. Hun mærkede godt nok denne tiltrækning til ham, men hun vidste egentlig også hvor lidt der skulle til før at hendes øjne ville se ham som alle de andre mænd, selvom denne følelse var nu så endte det altid på samme måde.. Virgas fik blot et forspring med god energi.

"Men hvad end dette er, om det er en tiltrækning eller en forelskelse som du siger, så ved jeg blot nu at jeg gerne vil være tæt på dig" hendes stemme var blid og hun gik med fine elegante skridt det sidste stykke hen til ham og lagde blidt en hånd på hans. Hun var ganske vist ingen kvinde, men hun håbede alligevel at det var nok.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas rynkede let brynene ved hendes kommentar. Det var da noget underligt noget at sige? "Hvordan skal folk så nogensinde vide hvem man er, hvis man aldrig fortæller noget om sin person?" Spurgte han helt roligt uden at flytte sig ud af stedet. Det undrede ham, at hun sagde sådan... Han havde jo selv haft en god barndom og da forældrene døde, havde det jo bare været ham og Jessamine og det havde de haft det fint med. Hvad Twist kom fra kunne han ikke regne ud, men han kunne kun tænke at det ikke var noget godt, siden Jess havde taget hende til sig.. Så måtte hun virkelig være kommet fra ringe kår.

Han så blot på hende uden at sige noget til hendes kommentar om at han forvirrede hende. Tjah og hvad så hvis han gjorde? Hun havde jo ikke brudt sig om det alligevel, så det kunne de jo bare putte i glemme bogen for nu. Virgas holdte blot blikket på hende med et hævet øjenbryn imens hun snakkede. Det var en tale strøm, som han ikke ville bryde ind i, det kom der alligevel ikke noget godt ud af. Han rynkede kort brynene ved hendes spørgsmål. Han kneb kort øjnene lidt sammen med et hævet øjenbryn imens han så overvejende på hende. Hun var seriøs... Hun vidste virkelig ikke hvad det var? Han rystede kort på hovedet med et roligt smil. Skulle han til at forklarer en kvinde hvad det ville sige, at være forelsket? "Hmm ja hvordan forklarer jeg det... Fx det med at du har været igennem den der forvandling? At man er uselvisk og tænker på den anden før en selv, at man er tryg ved en person og gerne vil være tæt på personen hele tiden... At man kan savne en enkelt berøring så meget, at det helt gør ondt i ens krop. Ellers ved jeg ikke hvordan jeg skal forklarer det. Det er en følelse, noget man kun selv kan mærke" Forklarede han roligt med et træk på skuldrene og et svagt smil. Tjah han havde godt nok aldrig været det selv, men han havde været så meget af begær, at han ikke tænkte på andet end hende og det havde nær kostet ham livet... Men det var vidst det tætteste han kom på det.

Virgas så hurtigt hen på hende med et hævet øjenbryn ved hendes ord. Jamen var det ikke det langt de fleste kvinder ønskede sig? En de kunne blive gamle med? For det var bestemt ikke Virgas også gad han ikke have det hængende over hovedet, at der ventede en eller anden sur skøge derhjemme, der skulle dømme alt hvad han gjorde eller hvem han var sammen med, ellers tak der nød han godt nok hans frihed for meget til at ville det. "Det er der ingen der siger, det antog jeg blot" Kommenterede han roligt med et smalt smil og lagde let hovedet tilbage imod væggen bag ham. Hun var simpelthen ikke til at blive klog på, det skulle hun have. Han så kort ned på hendes hånd med et hævet øjenbryn, da hun lagde den på hans. Ej nu måtte hun simpelthen snart bestemme sig! Han blev jo rundtosset af at hun ombestemte sig hele tiden. Han flyttede sig dog ikke ud af flækken, så blot på hende med et hævet øjenbryn imens han afventede hendes næste reaktion. Nu lå fordelen ligesom på hendes side, så måtte han jo lige se hvad hun gjorde med den.

[Scarlett "Twist" Nable]

Et stille smil gled over hendes læber "At folk ikke ved særlig meget om en gør det nemmere at sørge for at folk ikke kan finde en hvis det bliver nødvendigt" sagde hun og trak let på skulderne, det var trods alt svært for Twist at forstå det behov folk havde for at lære hinanden at kende for det bånd havde hun aldrig haft med nogen, det havde altid kun været hende.. Endda i de år hvor hun havde været solgt til prostitution indtil hun flygtede, havde hun ikke rigtig lært nogen at kende, ikke rigtigt, der var navn, alder, og race som egentlig var det eneste de vidste om hinanden for ingen snakkede dengang om deres tid før horehuset så hun var ligesom vokset op med det og kendte derfor ikke rigtig til andet. "Hvorfor vil man egentlig lære folk at kende? Er det ikke svært at rejse fra dem så?" spurgte hun og kiggede på ham med et overvejende blik og et løftet øjenbryn.

Hun så lettere opgivende på ham, han virkede som om at alt hun sagde var som luft, hun havde fået et sug i maven ved hans kys, men det havde gjort hende en smule irriteret at han havde lukket munden på hende på den måde, som om han ikke gad høre på hende tale, og så var det jo af forkerte grunde han havde kysset hende. Hun rynkede brynene sammen og skar en grimasse af det han fortalte "Det der forelskelse lyder ikke særlig rart, eller sikkert" kommenterede hun fuldstændig uden filter, det kunne da være direkte livsfarligt hvis man blev uselvisk og satte den anden før en selv.. For ikke at snakke om at det virkelig ikke måtte være en behaglig følelse at have ondt i hele kroppen over at man havde så meget længsel efter at skulle røres igen.. Men desværre havde han jo nok ret.. Det lød lidt som det hun havde gjort hvilket fik hende til at stå lidt med en tænksom mine.. "Hvordan får man sådan noget forelske til at gå væk?" spurgte hun og kiggede skævt imod ham.

Hun sendte ham et stille smil da han virkede overrasket over at hun til trods fra hvad tydeligvis var van til ikke ønskede sig noget der kunne binde hende. "At binde sig til et andet væsen, fjerner jo muligheden for at gøre det man vil.." sagde hun med et let skuldertræk og forsatte "For ikke at sige så er der nogen der skal bestemme over en og der er aldrig i mit liv nogen der skal have den magt igen". Det var først da ordene var kommet over hendes læber det gik op for hende hvad hun havde sagt.. For pokker da.. Nu ville der uden tvivl komme spørgsmål.. Eller ville han acceptere at hun normalt ikke delte oplysninger om hende selv.. Nej hun tvivlede stærkt på det, og fordi hun selv havde nævnt det måtte hun jo uddybe hvis han stillede spørgsmål.. Dumt og ikke særlig gennemtænkt..

At han hverken sagde eller gjorde noget da hun havde lagt hendes hånd på hans andet end at han havde hævet øjenbrynet gjorde det svært for hende at aflæse situationen, men hun valgte dog at gribe chancen for han havde hverken skubbet hende væk eller trukket hende til sig. Deres lille samtale havde dog af en eller anden grund gjort hende mindre nervøs ved ham og det var somom det var nemmere at virke afslappet i den her situation. Hun lod sine fingre glide imellem hans før hun stillede sig på tær for at nå til at give ham et blidt kys på munden imens hun lænede sin krop ind imod hans.