forvandling. [Rauha]
Aug 23, 2015 18:51:03 GMT 1
Indlæg af Rauha Sisu on Aug 23, 2015 18:51:03 GMT 1
Havfruen kunne ikke kæmpe. Selvfølgelig kunne havfruen ikke kæmpe. Det var lige, hvad situationen manglede. Rauha havde i princippet ikke regnet med det, men at høre det direkte fra havfruen selv, var stadig lidt af en slag. Hun tvang sig selv til langsomt at tælle til tre. At blive irriteret var hverken noget den anden kvinde havde fortjent, eller noget der ville bidrage til deres nuværende situation. I stedet fandt hun et smil frem.
"Så er det din heldige dag. Jeg giver altid rabat, når der er tale om at give slavehandlere tæv." Faktisk var det noget, hun til tider havde gjort gratis bare for fornøjelsens skyld. Der havde dog ikke været mange i hendes område tilbage i hendes hjemland. Hun havde altid haft en mistanke om, at der var en forbindelse mellem de to ting. Når hun ikke tilbød damen at gøre det gratis med det samme, var det udelukket fordi, hun ikke kendte hende. Måske var havfruen rig, så ville et par små penge i Rauhas retning ikke gøre nogen noget. Det var dog ikke penge, der fyldte mest hos hende lige nu. Det var hestene bag dem og havfruens stemme, da hun kort talte igen. Rauha nikkede kort for at vise, hun havde hørt og forstået.
"Bare fortsæt fremad!" Rauha drejede 180 og fortsatte baglæns et par skridt. Hvis han ville have en runde to, så var hun klar! Idet bølgen slog imod dem, brugte hun sin egen magi. Med vind slog hun vandet til side og sørgede for, at ikke så meget som en dråbe ramte havfruen.
Hun kunne ikke se vandelementet nogen steder. Det, og at hans bølge havde været let at flytte, gav hende en ide om, at hun havde fået ramt ham godt tidligere. Præcis som han havde fortjent. Et lille smil kom frem på hendes læber, og det var ikke det venlige, hun havde stikket havfruen tidligere. Rauha ville ikke skade nogen, bare for at gøre det. Men med idioter hvor det var velfortjent, som med ham her, blev der ikke lagt fingre imellem.
Hun fjernede smilet, da hun drejede rundt, så hun havde ansigtet den rigtige vej igen. Ingen grund til at vise havfruen hendes mere grumme udtryk, hvis hun nu kiggede i Rauhas retning.
"Vi har en fordel op af klitten. Når vi kommer til toppen, vil jeg forslå, at vi udnytter den." Det var et spørgsmål om få meter, før de var der. Men selv få meter havde været action fyldte indtil videre.
((Undskyld ventetiden D: Som skrevet under fravær, så har jeg haft meget om ørnene. Men er klar igen nu))
"Så er det din heldige dag. Jeg giver altid rabat, når der er tale om at give slavehandlere tæv." Faktisk var det noget, hun til tider havde gjort gratis bare for fornøjelsens skyld. Der havde dog ikke været mange i hendes område tilbage i hendes hjemland. Hun havde altid haft en mistanke om, at der var en forbindelse mellem de to ting. Når hun ikke tilbød damen at gøre det gratis med det samme, var det udelukket fordi, hun ikke kendte hende. Måske var havfruen rig, så ville et par små penge i Rauhas retning ikke gøre nogen noget. Det var dog ikke penge, der fyldte mest hos hende lige nu. Det var hestene bag dem og havfruens stemme, da hun kort talte igen. Rauha nikkede kort for at vise, hun havde hørt og forstået.
"Bare fortsæt fremad!" Rauha drejede 180 og fortsatte baglæns et par skridt. Hvis han ville have en runde to, så var hun klar! Idet bølgen slog imod dem, brugte hun sin egen magi. Med vind slog hun vandet til side og sørgede for, at ikke så meget som en dråbe ramte havfruen.
Hun kunne ikke se vandelementet nogen steder. Det, og at hans bølge havde været let at flytte, gav hende en ide om, at hun havde fået ramt ham godt tidligere. Præcis som han havde fortjent. Et lille smil kom frem på hendes læber, og det var ikke det venlige, hun havde stikket havfruen tidligere. Rauha ville ikke skade nogen, bare for at gøre det. Men med idioter hvor det var velfortjent, som med ham her, blev der ikke lagt fingre imellem.
Hun fjernede smilet, da hun drejede rundt, så hun havde ansigtet den rigtige vej igen. Ingen grund til at vise havfruen hendes mere grumme udtryk, hvis hun nu kiggede i Rauhas retning.
"Vi har en fordel op af klitten. Når vi kommer til toppen, vil jeg forslå, at vi udnytter den." Det var et spørgsmål om få meter, før de var der. Men selv få meter havde været action fyldte indtil videre.
((Undskyld ventetiden D: Som skrevet under fravær, så har jeg haft meget om ørnene. Men er klar igen nu))