PLOT: Død Mands Blod
Dec 3, 2015 1:48:55 GMT 1
Indlæg af Over Admin on Dec 3, 2015 1:48:55 GMT 1
Historien
Lange skygger strakte sig over Kensis, som månen skinnede ned over byen på den iskolde stjerne klare november nat. En mørk skikkelse bevægede sig igennem gaderne langs byens mure. En mand med et mål. De lette skridt blev hurtigere og hurtigere jo nærmere han kom imod slotsmuren. Uden en lyd sad han kort efter i det højeste træ, der stod langs muren og hoppede ind på slottets grund.
De mørke øjne stirrede rundt i slots gården, imens hans krop snog sig langs muren og undgik med lethed vagternes søgende blikke. De spidse øre og den mørke hud blev kort ramt af månens lys, imens han begav sig op af tårnet med et fast greb om slyngplanten, der voksede op langs tårnets mur.
Lydløst blev det store vindue skubbet op ind til dronning Philippa’s sovekammer i toppen af tårnet. Med lette skridt bevægede manden sig hen imod sengen. De mørke øjne stirrede imod den sovende dronning. Et skævt ondskabsfuldt smil gled over hans læber, imens han trak en daggert fra sit bælte. ”Sov godt deres højhed” lød hans hæse stemme i mørket.
Hendes brune øjne åbnede sig og et skingert skrig lød ud i rummet for et kort øjeblik, før han jog daggerten ind i brystet på hende, hvorefter lyden af hendes brystben der blev knust, spredte sig som et ekko i det store rum, før han hurtigt trak den ud igen. Han tog et fast greb om hendes hår, rev hendes hoved bagover og lod det bloddryppende blad glide i en hurtig bevægelse hen over den bløde hals og lod hende derefter dumpe slapt ned på sengen.
Han spidsede ørerne, i det han hørte hurtige skridt på gangen udenfor. Han fiskede et lille stykke pergament frem fra sin læder pung og smed den på sengen, inden han løb imod vinduet og vendte sig et split sekund for at se på vagterne, der kom stormende ind i værelset. ”Dronning, vi hørte...” De kiggede imod den blod indsmurte seng og vendte derefter blikket imod det åbne vindue ”Slå alarm! Vores dronning er blevet myrdet!”
Vagterne styrtede afsted ned af gangen. Udenfor slottet lød der kort efter en kamp fanfare, som signalerede ud til byens folk, at slottet havde været under angreb. Igennem slots vinduet kunne der skimtes brand i det fjerne.
Kong William braste i hast ind i kammeret. Han faldt på knæ ved sin lemlæstede hustrus seng, en vrede boblede inde i ham, imens han med smerte i ansigtet forsøgte at holde tårerne tilbage. ”Deres højhed, morderen efterlod et pergament til Dem” sagde en vagt med skælvende stemme. William snerrede og rev pergamentet ud af hånden på vagten. Hans hænder skælvede af ren raseri, imens han rev pergamentets sejl over og foldede brevet ud.
”Den første, men ej den sidste. Den Sidste Legion vil sejre og kongefamilien vil blive glemt for evigt.
Vogt jer, for Dem som ikke vil ledsage os ind i mørket med Trixs hær af tilbedere vil lide en hæslig og gruopvækkende død. Tag deres familie, flygt og lev. Gør modstand, kæmp og dø. Valget er Deres.
Den Sidste Legion”
Et rasende udtryk spredte sig i Williams ansigt. Han rejste sig op i en hurtig bevægelse fra gulvet og krøllede dokumentet sammen i sin hånd. Han tog en dyb indånding før han vendte sig imod sin vagt. ”Hidkald mine rådgivere, riddere og hærførere til rådssalen med det samme! Vi skal have åbnet min forfaders orden op igen, vi er i krig” Vagten rankede ryggen, bukkede og skyndte sig afsted med et stift, men skræmt blik. ”Er det krig de vil have, er det krig de vil få” mumlede William for sig selv imens han stirrede ud over sin brændende by, hvor man kunne høre folks skrig i det fjerne.
Måtte De som støttede Den Sidste Legion brænde op. William vendte sig vredt om og lod et sidste blik falde på Philippa, før han forsvandt ud på gangen.
Kort fortalt
Ondskaben har spredt sig ud i landet og væsner med ondt i sinde har skabt sig ordenen Den Sidste Legion, disse har lavet et snig angreb på kongefamilien og har slået Kong William’s hustru Dronning Philippa ihjel og lagt et brev om, at Den Sidste Legion vil have Kongefamilien til at forsvinde, så de kan overtage magten. Kong William vil dog ikke lade sig true og hidkalder alle rådgivere, riddere og hærførere, som han har tillid til, for at få sin forfader Kong Edward I’s orden op på benene igen, også kaldet Fønix Ordenen, for han agter at kæmpe til sidste åndedrag.
Dette betyder også at du som karakter skal forholde dig til hvem du vil kæmpe for, de gode eller de onde? Du kan prøve at holde dig ude af optøjerne, men begge sider vil have så mange tilhængere som muligt og alle der går imod dem, vil have deres liv hængende i en tynd tråd.
Ekstra til dette plot og info til din karakter
Hvilken påvirkning vil det få for min karakter?
- Din karakter vil skulle forholde sig til sine omgivelser, og forholde sig til dem de selv er. Er du tilhænger af den ene er du modstander af den anden. Er du neutral skal du passe på, for pludselig spiller du på begge hold.
- Riddere i landet skal vælge side.
- Derud over får riddere på begge sider tildelt en Beneficio som er den hidtil eneste drage art som har været mulig at tæmme, og udnytte. (du kan finde info omkring den under Særlige dyr i Ireno.
- Beneficioen må ikke anvendes i kamptråde, og dette skal du som spiller være opmærksom på, med mindre den modspillende part at givet tilladelse, eller man har en særlig tilladelse fra en admin.
- Beneficioen kan også bruges som transport middel, så man kommer hurtigere frem, end hvis man var til hest på landjorden.
- Der er bygget særlige stalde til riddernes Beneficioer, hvor de kan sove og fodres.
- Vi råder til at en ridder har en væbner, npc eller karakter er ligegyldigt, til at kunne hjælpe sig med at forvalte dragen.
- En drage kan ikke kommunikeres med, men man vil kunne knytte et stærkt bånd til den.
Jeg er ikke ridder hvad så?
- Landsmænd (ud over riddere), og andre karakterer i landet kan selvfølgelig ikke modtage en Beneficio da vi vil forsøge at begrænse mængden af disse ude i landet, så folk ikke bliver for magtfulde.
- Den Sidste Legion, har taget sit første træk, men planlægger at angribe flere steder i Ireno, hvilket betyder der vil komme forskellige plottråde at deltage i, også for den helt almindelige karakter.
- Det er blevet farligere end nogensinde før, at færdes udenfor bygrænserne, da man aldrig ved hvem der ligger i skjul i mørket. Flere og flere, bliver overfaldet og plyndret, for ikke sagt myrdet på landevejene.
- På grund af Den Sidste Legion’s trussel, og drab på dronningen, har Kong William erklæret Ireno i krig mod Den Sidste Legion, dette har denne konsekvens at alle fattige, og bønder, søger imod de større byer. Denne begyndende krig betyder derfor at der vil blive en kamp om ressourcerne og adgang til mad og væske.
– Mere præcist krigen vil påvirke de fleste på den ene eller den anden måde.
Den sidste Legion
Betegnelse Legion krigere
Ridder Af Dødsstjernen
Onde / vil have væltet kongefamilien og lade kaos styre landet
Den sidste Legion tilhører de såkaldt ”onde”, det er disse der vil have afskaffet kongefamilien og i stedet indsætte et tyranni. Tyranniet skulle bygges op omkring to enevældige herskere, der belønnede de trofaste, dem der gjorde som ønsket og ikke gik imod dem. Dem der gik imod dem ville miste livet. Denne gruppe ville ofte tilhører de mere mørke grupper og racer, samt de væsener der er onde af natur, da denne gruppe mere appellerer til de grådige og selvviske i samfundet.
Gruppen ønsker dog helt specielt at bibeholde de rene racer, for at opnå så meget magt som muligt, da de ren blodet er mere magtfulde i tyranernes øjne.
Ansøg her til Den Sidste Legions hær.
Fønix Ordenen
Betegnelse Fønix krigere
Ridder af Den Gyldne drage
Gode / Vil beholde kongefamilien og skabe fred.
Fønix Ordenen tilhøre de såkaldte ”gode”, det er disse der kæmper for at beholde den retsmæssige monark på tronen og dermed bibeholde kongefamiliens plads, som styrer af landet og er den fredsskabende hær. De vil bibeholde den verden som man kender allerede og som kong William har kæmpet hårdt for at opbygge. Dem der går imod dem vil blive stemplet som landsforrædere og dømt til døden. Denne gruppe tilhører de mere fredelige og kærlige racer, samt de væsner der er gode af natur, da denne gruppe appellerer til de retfærdige og mere uselviske i samfundet.
Gruppen ønsker at bibeholde verdenen som den er på nuværende tidspunkt med fred imellem racerne, men hvor der stadig er et rang system, dog med plads til alle racer.
Ansøg her til Fønix Ordenens hær.
Er du interesseret i at blive ridder af enten Den Sidste Legion eller Fønix Ordenen, så vil vi opfordre dig til at oprette en kriger og have denne aktiv noget tid. Når du har nået minimum level 3 med denne, kan du ansøge om at få din karakter forfremmet til ridder.