Nathan Raphael Mordred
Dec 9, 2015 19:44:17 GMT 1
Indlæg af Nathan Raphael Mordred on Dec 9, 2015 19:44:17 GMT 1
Grundlæggende information
Navn: Nathan Raphael Mordred
Alder: 1520 år, men holder sig ung og ligner en i starten af 30’erne.
Fødselsdag: 6. september år 87 fvt.
Køn: Mand
Seksualitet: Biseksuel
Erhverv: Spejder overhoved
Tiltales: Master/Mester Mordred
Gud: Trix, kaos er en fryd og et privilegium!
Tilhørsforhold: Kaotisk ond
Stand: Underklasse pga. hans kriminelle levestand, men ellers har han rigeligt med penge og mangler ikke rigtig noget i sit liv udover mere magt.
Race: Fuldblods Vampyr
Information om udseende:
Højde: 185 cm
Vægt: 79 kg, meget slank af bygning.
Hudfarve: Bleg, han er meget lys i huden, men dette skyldes hans svaghed overfor solen.
Hårfarve: Sort.
Hårstil: Kort hår, dog en anelse langt pandehår, som kan ligger sig foran hans øjne. Dette er dog meget fladt og kontrolleret, som han sørger for. Han finder det ikke nødvendigt at sætte det, og det får ofte lov til at passe sig selv, så længe det ikke kommer i vejen.
Øjenfarve: Røde, bliver sorte og dybe, når han kommer i blodrus, hvis han mangler blod.
Kropsbygning: Slank af kropsbygning, men hans krop gemmer på muskler og styrke, som ingen lige lægger mærke til, medmindre han virkelig bliver sur og giver udtryk for sin styrke igennem raseri.
Tøjstil: Han er meget formel og klæder sig også til stilen, som han har lagt for sig selv. Han kan godt lide at gå i skræddersyet tøj og går aldrig ned på hans tøjstil, når han har pengene til at gøre noget ud af sit tøj. Hans normale fine tøj, består af et par sorte bukser, en hvid skjorte, en rød vest og dertil en sort jakke over.
Ar, skader, osv.: Han har ingen skader eller ar på kroppen, da han som fuldblods vampyr healer hurtigt og dette ikke efterlader skader på hans krop eller andet, som kan være et eventuelt kendetegn.
Særlige kendetegn: De røde, skumle øjne, som altid lader til at have en plan i tankerne. Bliver man fanget af hans blik, kan man godt få en fornemmelse af, at han har noget i tankerne, som ikke nødvendigvis ender godt for en selv. Det virker til at han altid pønser på noget. Det samme siger hans smil.
Færdigheder:
Fysisk styrke: 7 [+ 0] = 7
Mental styrke: 5 [+ 2] = 7
Behændighed: 5 [+ 0] = 5
Præcision: 4 [+ 0] = 4
Intelligens: 5 [+ 4] = 9
Visdom: 5 [+ 4] = 9
Kreativitet: 4 [+ 0] = 4
Karisma: 5 [+ 1] = 6
Magi/Magimodstand: 1 [+ 0] = 1
Information om personlighed
Egenskaber:
Strategi – Han gør ikke noget halvhjertet, men har ofte tænkt det hele igennem før at han kaster sig ud i nye projekter eller bevæger sig ud i eventuelle bestikkelser.
Overblik – At bevare overblikket er en af hans spidskompetencer, da han har en del at skulle holde styr på for at få det hele til at fungere.
Ro – han har ikke problemer med at holde hovedet koldt i pressede situationer.
Svagheder:
Magtsyg – Han er magtliderlig og vil gerne have mere og mere magt, hvilket kan gøre ham meget snæversynet.
Hemmeligheder – Selvom det er en måde hvorpå han kan styrke sin forretning, så kan han godt blive forblændet af hemmeligheder og betale en dyr pris for at få fingrene i den rette hemmelighed.
Sølv og sollys – Som vampyr har han en naturlig svaghed overfor sølv og sollys, han kan dog godt bevæge sig i sollys i omkring en time før at han er nød til at søge indendøre og dette sker kun sjældent, da smerten er ubehagelig og forstyrrende for ham.
Fremtidsplaner: Han ser gerne, at kongefamilien pakker sammen og lader nogle andre komme til, mest af alt fordi han ikke mener, at freden har gjort landet godt. Han foretrækker frygt og kaos i landet frem for fred og orden. Nathan er dog ikke villig til at tage del i kampene, han vil hellere operere på sidelinjen og skabe kaos på afstand, imens at han leger i skyggerne.
Beskæftigelser: Bøger, han har adgang til flere tusinde bøger og har intet imod at tage lidt tid til at læse i en bog, noget der kan berolige ham, men samtidig også underholde ham. Bøgerne er også kilder til hans viden omkring landets befolkning, da han gemmer spor af informationer, hemmeligheder og kilder i bøgernes sider. Noget som han kun kan læse og tyde, så ingen rigtig kan få fingrene i de vigtige informationer.
Elsker:
Blod – Smagen er blod er næsten bedre end sex for ham, hvis ikke bedre! Han gør en dyd i at skaffe det reneste blod i landet og drikker sjældent fra lavtstående mennesker, han vil gerne have det rent og helst fra en kvindelig jomfru.
Magt – Han elsker at have indflydelse på tingene, hvad enten det medfører kaos eller penge til ham selv, så længe han kan have en finger med i spillet.
Tortur – Nogle gange er det nødvendigt at tage drastiske metoder i brug og Nathan er bestemt ikke bange for at ting tager overhånd, han nyder blot at torture sine ofre, hvis de ikke makker ret.
Usædvanlige dyr – Han kunne aldrig drømme om at spise af et dyr eller lignende, han finder dem dog fascinerende og har gerne flere boende selv, som muligvis kan betragtes som trofæer, da nogle er blevet givet til ham, som bestikkelse eller betaling.
Hader:
Svagheder – han bryder sig bestemt ikke om at have svagheder og skjuler til tider sin egen race for at sikre sig at folk ikke får en ide omkring hvordan han kan svækkes.
Royale – han mener ikke, at titel er ensbetydende med at have en høj stand eller at han skal føje sig for lige netop den person. Han har selv kæmpet sig til sin egen position og mener selv, at det er mere værd, end dem, der bliver født ind i en rolle.. Folk er nød til at bevise noget overfor ham, for at fortjene hans respekt.
Lavtstående – Nok er han selv en del af underklassen, men dette betyder ikke, at han føjer sig for nogen eller bøjer hovedet for de rige. Han ser hårdt ned på folk, der holder hovedet foroverbøjet overfor andre uden at kende personen. Han vil kun se folk sænke blikket, hvis der er en reel grund til dette. Ellers bryder han sig ikke om væsner, der konstant har brug for opvartning eller hjælp, dem passerer han, medmindre han kan bruge dem til noget.
Sammenhængende personligheds beskrivelse:
Nathan kan sagtens virke som den typiske vampyr, han bor alene og tænker kun på sig selv, sådan er det i hvert fald i korte træk og på overfladen, men der ligger så meget andet under facaden, også selvom han egentlig ikke skjuler sine intentioner særlig meget, da han ofte har en bagtanke med de ting han kaster sig ud i. Han bor muligvis alene, men det betyder blot, at han ingen familie har, han har dog flere personer under sig, som for det meste betyder tjenere/slaver eller andre, der arbejder for ham og som han finder det nødvendigt at holde et vågent øje med.
Som person er Nathan meget kontrollerende og ønsker ikke at gøre noget spontant, da han tænker alt igennem før at han kaster sig ud i vigtige affærer, hvad enten det drejer sig om en jagt efter blod eller et vigtigt møde for at indkassere nogle penge, så tænker han det meste i gennem, samtidig med at han ikke gør noget halvhjertet. Nok er han kold, men har sætter sig kun for ting, som interesserer ham og som kan give ham en eller anden form for fordel senere. Han ville aldrig nogensinde ofre sig for andre og ser da heller ikke grund til, hvorfor han lige netop skulle gøre det. Nathan har det ganske fint med at være selv og mener heller ikke at han har behov for andre. Samtidig så er han også af den ide at andre vil kunne hive ham ned, hvis han først begynder at se andre væsner, som noget mere betydningsfuldt, ikke at det vil være nemt at forandre ham i det lange løb. Han er efterhånden meget gammel og eventuelle ændringer til hans personlighed, vil kræve en del arbejde og samtidig at han er villig til at forandre sig.
Nathan er generelt meget magtsyg og bruger sin visdom og erfaring til at trække i de rigtige tråde for at styrke in forretning, han har ingen samvittighed, når det kommer til menneskeliv og har derfor ingen problemer med at handle med væsner, da det er ren og skær forretning for ham. Han kan se penge i de fleste ting, men kan han ikke, så vil han ikke bruge tid på det, medmindre at der er noget andet som fanger hans interesse. Alt i alt er han lige til, men samtidig også kompliceret at lære og kende, hvis han da lader andre komme tæt nok på.
Magi
- Tiltræknings kræften: Gør det muligt at lokke folk af modsatte køn til sig ved at kigge på personen.
- Næve kamp: Vampyrer er stærkere end de ser ud og har en magi der gør at de slår hårdere end de burde hvis det var rigtigt.
- Healende kræfter: Kræften til at kunne heale sig selv efter skader. Afhængig af hvor slemt det er og hvor lang tid det tager.
Våben: Som vampyr er det ikke nødvendigt at bære våben. Han har dog altid udstyr med, som kan bruges til at torturere eller straffe væsner med. Der er dog altid tale om mindre redskaber, som nåle, dolke,
Kæledyr: Han holder ikke dyr, som kæledyr, da han ikke nager nogle følelser for dem. Han ser dem blot som trofæer, som han nyder deres udfoldelse og adspredelse i art. Der er mildt sagt ingen begrænsning for hvad folk vil bestikke ham med.
Fortid/Baggrund:
Som en gammel vampyr har Nathan oplevet en del i sin levetid, men ikke alt er værd at nævne i forbindelse med hans person, eftersom ikke alt har gjort ham til den han er i dag. Han har længe kæmpet for at nå den position, som han er i nu og valgt at gøre en del for at nå dertil, men han fortryder ikke rigtig noget af det. Nogle gange er vejen frem til målet bare mørk og dyster, og han er langt fra typen til at fortryde noget i sine levealder bortset fra hans ungdom, den tid han havde med sine forældre, som enebarn, det er en hel anden historie end hvad man forventer af ham.
Nathan voksede op i den fattige del af bjerglandet, hans familie havde ikke meget og der var ej meget at komme efter derhjemme, så som enebarn, så søgte han andre måder at tilfredsstille sin nysgerrighed, men før at han fik mulighed for at udforske verdenen for sig selv, var han fanget derhjemme. Hans forældre var en smule overbeskyttende overfor ham, hans forældre mente ikke, at han skulle begive sig ud i verdenen på egen hånd og mildt sagt så ville de helst have holdt ham inden døre resten af hans liv. Ingen af hans forældre havde et ordentligt job til at skaffe en rimelig indkomst og at skaffe føde resulterede ofte blot i dyr og lignende småkravl, hvilket mildt sagt ikke var nogen værdig! Han hadede faktisk at skulle blive mæt på dyr og lignende, men hans familie havde ikke mulighed for at skaffe mere interessant blod og de mente heller ikke det var nødvendigt at nedlægge et bytte i form af et menneske. Nathan var langt fra tilfreds med sine forældre holdning og valgte ofte at nægte at spise, hvis ikke de kunne finde noget bedre, ellers skulle han nok selv finde noget.
Hvilket han så også endte med at gøre i en meget ung alder. Gaderne var mørke og skumle, der var ikke rigtig nogen udenfor, da Nathan først satte sig for, at han skulle smage menneskeblod for første gang. Hans forældre var travlt optaget hjemme, så de lagde for en ganske skyld ikke mærke til at han forlod deres usle hjem og begav sig ud på gaden. Hans fremtoning var forholdsvis spinkel, da han endnu ikke havde brugt tid på at udforske sine evner og da slet ikke været oppe og slås endnu, fordi hvorfor skulle man slås, når der var rig mulighed for at finde andre måder at arbejde på? Nathan begav sig ned af gaderne i sin søgen efter et bytte, der var næsten ingen lyde og man skulle tro at byen var lukket for denne aften, men alligevel dukkede der lige pludselig en skikkelse frem fra skyggerne. Eller personen gik faktisk og nynnede for sig selv, som denne lystigt begav sig igennem de mange gader og tydeligvis var på vej hjem fra en længere arbejdsdag. Nathan havde allerede taget en beslutning, så han havde ikke tænkt sig at vende op, blot fordi denne person var større og sandsynligvis stærkere end ham, han skulle bare smag blod og helst nu. At snige sig op på sit offer var ikke noget problem, som han sprang op på ryggen af manden og borede sine tænder ned i hans hals, imens at han skreg op og fægtede med armene. Det lykkedes manden at få fingrene i ham, som han rev ham af, hvilket blot resulterede i at Nathan flænsede hans hals til et åbent sår, som han blev smidt hen over gaden. Den hårde jord under ham, slog al luften ud af ham, som han blev svimmel og havde svært ved at komme op på benene igen. Manden var dog i en meget værre tilstand, som han stod lidt og vaklede før at han faldt ned på knæ med hænderne rundt om sin hals, som han forsøgte at stoppe blødningen. Men såret var allerede der for dybt til at det bare sådan lige ville stoppe. Da Nathan kom til sig selv igen, kom han hurtigt på benene igen, som han ledte efter manden, der tilnærmelsesvis havde forsøgt at flygte, men ikke var kommet længere end til en gyde, før at han var besvimmet. Dertil valgte Nathan blot at udnytte situationen, som han trak ham længere ind i gyden og valgte at tømme ham for blod på stedet. Smagen af menneskeblod sendte en voldsom rus igennem hans krop, som blodrusen blev værre for en stund. Men i det øjeblik at der ikke var mere blod i hans offer, faldt han til ro igen, som hans vejrtrækning var dyb. Over hans læber hvilede der et tilfreds smil, som han skubbede liget væk og kom på benene igen. Han tørrede roligt blodet væk fra hans læber og fandt da også hurtigt ud af, at hans ansigt var dækket i blod, hvilket fik ham til at søge hen til den nærmeste brønd, som han fik vasket blodet af og dermed gjorde vandet rødt. Derefter gik han blot roligt derfra igen.. Han fortrød intet og var sikker på, at han nok skulle få chancen endnu en gang.
Det sekund hvor hans forældre opdagede, hvad der var sket, opstod der stor diskussion i det lille hjem, som der blev smidt med det ene og det andet. Hans far var rasende og hans mor var yderst bekymret for hendes søn, men det gav intet i forhold til at opdrage på Nathan, han havde allerede taget en beslutning, at han aldrig ville ty til dyr eller småkravl for at blive mæt, han mente selv, at han fortjente mere end ussel mad. Hans far var dog ikke tilfreds, som han mente, at Nathan udsatte dem alle for fare og derfor skulle skille sig af med liget, så der ikke var nogen der ville opdage, hvad der var sket med ham. Også det nægtede Nathan for det kunne rage ham. Det endte med at Raphael, Nathans far, greb ud efter hans arm og trak ham afsted udenfor for at give ham en lærestreg. Raphael havde dog ikke taget højde for at hans søn nu var fyldt op med menneskeblod og derved havde flere kræfter end ham selv, eftersom at menneskeblod er den naturlige spise for vampyrer og dyr blot er i nødsituationer eller for vampyrer, som ikke vil stå ved deres træng, måske endda frygter samfundet mening. Raseriet var tydeligt i hans fars øjne, men Nathan var fuldstændig ligeglad med hans fars mening, han var ikke interesseret i at leve dette liv og mente sagtens at han kunne leve alene og uden hans forældre. En lussing ramte Nathan på kinden, som han straks placerede sin hånd over det røde mærke, nu var det ikke kun hans far der var sur. Dette gjorde Nathan rasende. Han bed tænderne sammen, som han ud af det blå, sprang op imod hans far og væltede ham omkuld, som han borede sine fingre ned i hans bryst. ”Ubrugelig, usel, uduelige kræg!” skreg han frustreret og trak efterfølgende hans fingre langs med hans fars bryst, som han rev tøjet og ikke mindste huden i stykker. Hans far var tydeligvis i smerte, som han havde grebet Nathans håndled og forsøgte at vride dem væk fra ham selv, men det var ikke muligt, som Nathan næsten havde gravet sig fast i hans hud. ”Dette liv er ikke en vampyr værdig! Jeg er færdig med jer” hans stemme var hånlig, som han fjernede sine fingre og tegnede en streg ned over hans fars ansigt, dækkede hans hud i hans eget blod, før at han rejste sig op og begyndte at gå væk fra huset. Hans mor kom farende ud af huset, som hun skreg af synet, men samtidig også råbte efter Nathan, som han ikke blot kunne vende dem ryggen, han ville ikke have nogen plads i samfundet, hvis han ikke kunne makke ret. Om han ville makke ret? Aldrig i sit liv, han skulle nok finde en måde at blive herre over sig selv og sit liv, ikke mindst andres liv.
Nathan har ikke set sine forældre siden, hvilket efterhånden er et årtusind siden, da han bestemt ikke mente, at de kunne bringe ham frem i livet. Det var usselt at leve på denne måde og han ville bestemt ikke fortsætte i deres spor, derfor er han heller ikke klar over, hvor de befinder sig henne i verdenen, andet end at han har nogle til at holde øje med dem. Men han vil aldrig beskrive dem som hans eget kød og blod, for ham er de ikke længere hans familie.
Det var klart, at der skulle ske noget drastisk i Nathans verden for at han ville komme ind på den sti, som han så stædigt holder fast i lige nu. Men det startede faktisk i en forholdsvis ung alder, som han strejfede omkring i gaderne og lyttede hist og her, mest af alt for at se om han kunne finde et måde at komme længere op i hierarkiet. At skaffe føde var dog aldrig et problem for ham, som han fandt tilfredsstillelse i mennesker og deres blod, han endte dog ikke med at tømme flere for blod, men brugte i stedet de naturlige egenskaber, som en vampyr besidder for at lokke sine ofre ind i hans favn.
En sen aften hvor de fleste butikker og handlende var vendt hjem til deres familie, betrådte en skikkelse de mørke gader. Skikkelse var klædt i sort og lod til at være på udkig efter noget, som denne betrådte den første skygge og ikke dukkede op før i den næste. Lydløst, kan en vampyr jo bevæge sig, som denne sneg sig ind på sit bytte. Der var ikke gang i gaden, så der var få mennesker til stede, men alligevel lykkedes det skikkelsen at trække en uskyldig kvinde til siden og ind i den nærmeste skygge. Der var ingen lyde at høre fra gyden, andet end en smaskende lyd, som om nogle var i færd med at drikke? Men alle gør klogt i ikke at forstyrre en vampyr midt i dennes måltid og dog, måske det var nødvendigt her? Imens at Nathan var i gang med at slukke sin sult hos en yngre kvinde, fik han fornemmelsen af, at der var andre i nærheden, hvortil han dækkede kvindens mund mod hans hånd. Han rynkede let på brynene, som hun bed ham i hånden og skulede op på ham, men hans greb var fast og han rykkede sig ikke en millimeter. Smerten er blot en illusion, som han havde set bort fra længe nu. Tanken om at dræbe kvinden havde strejfet ham, men lyden af andre i nærheden vækkede hans opmærksomhed, som han roligt tog sig tid til at lytte efter, hvad der blev sat. Det var egentlig svært at få det hele med, men det var klart, at der ikke var nogen som ønskede, at andre skulle lytte med. ”Og De siger ikke et ord til nogen” det lød allermest som en trussel, men samtidig lød det ikke som om der var meget styrke bag ordene. Hvem var det egentlig som talte sammen? Nathan formåede at forblive i skyggerne, som mændene lige pludselig trådte længere ind i skyggerne. De fik ikke øje på blodsporet, som leder dem længere ind i gyden, i stede var de travlt optaget af dem selv. ”De har ikke hørt det fra mig, men han har åbenbart en elskerinde også” fortsatte den anden mand, som han så sig lidt over skulderen og vendte tilbage til manden igen, der stadig var i gang med at bearbejde informationerne. ”Hvad med konen?” spurgte den anden mand forundret, som den først trak en anelse på skulderne. ”Det er da lige meget” lød det kortfattet, som om informationerne slet ikke betød noget fra ham. Manden trådte et skridt tættere på den anden, som han hviskede noget i hans ører. ”Han besøger sin elskerinde hver aften, eller i hvert fald så ofte han kan komme til det” lød rygtet, som Nathan smilte lettere lumsk inde fra skyggerne. Måske dette var noget han kunne udnytte? Der måtte være tale om en vigtig person, siden at disse informationer var så hemmelige, men samtidig var den ene mand også nød til at kende hans identitet, ellers kunne de da umuligt snakke om den samme? Samtalen stoppede ikke der og Nathan var straks mere optaget af, hvad de snakkede om, end kvindens liv, som langsomt løb ud i hans arme. Han lod hende roligt dumpe ned på jorden, som han trådte ud af skyggerne og viste sig selv for de to hemmelighedsfulde mænd. ”Jeg vil foreslå, at I fortæller mig hele historien og alle dens detaljer” lo han koldt, som han havde foldet hænderne på ryggen og så lettere afventede på deres svar. Kvindens arm var ikke længere skjult af skyggerne, som den var dækket i blod. Han valgte roligt at skubbe armen bort med sin fod, imens at han holdt blikket mod dem. Mændene så ud til at være lettere overrasket, men også forvirret over hans tilstedeværelse, hvor var han kommet fra og havde han været der hele tiden, hvad havde han hørt? De rynkede begge på brynene, før den ene begyndte at ryste på hovedet. ”Hvad bilder du dig ind?” stemmen var hæs og truende, men de havde tydeligvis endnu ikke fået øje på den mindre mængde af blod som prægede hans ansigt, ellers ville de nok ikke have begået den fejl, at betvivle hans intentioner. Han frygtede ikke døden, ej heller at tage andres liv, som den første mand tydeligvis havde lavet en fejl, da de begge vendte rundt for at forlade gyden. Ikke et smart valg. Nathan trak let på skulderne, som han løb hen foran dem og skubbede dem tilbage ind i gyden med en voldsom styrke, så de begge endte på jorden. ”Lad mig lige forklare noget for jer..” hans stemme var kold, hæs og faretruende, som hans blik var stift og krævende. ”Der var ikke tale om en forespørgelse, men nemmere en ordre og hvis I ikke vil ud med det frivilligt, må jeg jo tvinge det ud af jer.” forklarede han roligt, fortsat med den ru stemme, som hans blik gled fra den ene til den anden, afventede på at se, hvem der turde tale først. ”Der er tale om kaptajnen fra byvagten, han er sin kone utro med en anden kvinde.. Mange taler om det, men ingen tør sige det højt, det er ren og skær rygter” fremstammede manden lavt, bange for at andre ville få en ide om at han havde sladret. Nathan lod blikket glide over på den anden mand, som han krydsede armene en anelse, han var nød til at vide, at der blev talt sandheden, hvortil den anden mand valgte at nikke. ”Nuvel, jeg håber for jeres skyld, at I taler sandt, ellers mødes vi nok igen.” sagde han med et koldt blik i øjnene, før at han lod blikket glide bort fra dem og hen mod kvinden. ”Rydder I ikke lige op efter jer?” lo han hånligt, som han hentydede til liget, der lå inde ved muren. Mændenes forfærdede ansigts udtryk var nok til at han forlod gyden med et stort smil på læben. Nu skulle han blot tjekke historien og samle noget beviser, så kunne han sikkert bruge dem senere.
Da han først havde fået skaffet den første hemmelighed, var det ikke svært at tiluske sig flere i krogene, som han blot skulle være på det rette sted på det rette tidspunkt. Man skulle jo høre sandheden fra børn og fulde mennesker, så det var lidt der, det hele startede, dem som ikke kunne holde deres mund og dem der bare gerne ville prale med ting de havde set eller hørt. I sidste ende var det egentligt utroligt, at hemmelighederne ikke havde spredt sig yderligere, men der manglede måske en til at holde overblik og endda gøre brug af alle disse informationer, en rolle, som Nathan meget hurtigt tog på sin egen kappe. Han fandt det underholdende at tilegne sit informationer, hemmeligheder og lignende på folk i landet, hvad enten det var brugbart eller ej, så kunne det altid vinkles på en sådan måde, at de skyldige ville føle sig fanget og dertil ende med at ’bestikke’ ham for at få ham til at holde mund. På den måde lykkes det også Nathan at skabe sit eget imperium i skyggerne af folks uduelighed, bygget på hemmeligheder og frygt. Han fik skabt et ry, hvilket gjorde ham genkendelig i byen, uden at folk egentlig turde stille ham for retten for alle den frygt han indgydende. Hvem turde også lege med deres egen skæbne, man kunne aldrig vide, hvad han rent faktisk kunne grave frem for gemmerne og derved vende en hver situation til hans fordel. Det var mildt sagt umuligt at holde styr på.
Senere i hans levealder valgte han dog at slå sig ned i et efterladt palæ i udkanten af Tusmørke dalen, det var nok blevet efterladt fordi folk frygtede området og der ikke længere var behov for en greve til området. Men om ikke andet så var stedet frit og Nathan var nødsaget til at tvinge folk til at reparere stedet, da mange viste sig at være bange for området, men var det ikke blot perfekt for en med hans arbejde? Som arbejdet skred fremad, valgte Nathan også at begrave eller skille sig af med arbejderne, da ingen skulle kende hans hjem ud og ind, udover ham selv. Han havde selv adgang til det hele, men han ønskede ikke at andre kendte til eventuelle smutveje eller at der var nogle som kunne sladre om hans tilstedeværelse i området.
Med årene blev hemmeligheder ikke nok for ham, han ville have mere del i den skumle hverdag og valgte at begive sig inde på det sorte markedet, blot for at se hvad folk ville sælge af uduelige ting, men samtidig også for at udfordre dem der styrede markedet med hård hånd. Man havde ikke set hans indblanding komme og derfor var hans tilstedeværelse en overraskelse for flere, men det viste sig at han havde rig mulighed for at udfolde sig på det sorte marked i forhold til slavehandel og menneskehandel, hvad enten det drejede sig om småting eller større aktioner, så var han ikke bange for at holde sig tilbage. Stedet gav ham også et udvidet netværk til underverdenen og derved kunne han sprede sin egen forretning og udnytte det hele til fulde.
Det var også på dette tidspunkt, at han udviklede en dyr trang til kostbart blod, han ville ikke længere nøjes med det han kunne finde på gaden i stedet betalte han gerne sig til jomfruer og lignende væsner, der eftersigne skulle have noget specielt blod, derfor vil han hellere ikke længere blot spise fra et simpelt menneske, medmindre det er en absolut nødsituation og han er tvunget til det.
Nathan var konstant på udkig efter nye projekter og specielt, når kedsomheden melder sig, rykker han gerne ud af sit palæ og begiver sig på sine små vandringer, hvor han udnytter sit netværk til at finde svage sjæle at lege med og manipulere til hans egen fordel, det samme skete for furry’en Gina:
Nætterne var ensformige og kedelige, der skete ikke noget specielt og han var egentlig begyndt at kede sig, han havde brug for nyt indhold i livet og han vidste lige præcis, hvor han kunne finde dette henne. Hos dem, der ikke havde mere indhold i livet og ville være villige til at gøre hvad som helst for at få endnu en chance i livet. Det var bare et spørgsmål om tid og tålmodig for at den rette ville dukke op, hvad enten denne person havde gjort, så skulle han nok finde en måde, at påvirke personen til hans fordel. Hvem ville ikke gerne sige tak for en chance mere, når man var blevet dømt til døden? Han forlod hans hjem med et skummelt smil på læben, som han var forholdsvis målrettet omkring hvad han ledte efter, så vidste han også godt hvor han skulle hen af. Udover dette så havde han hørt noget i byen, omkring at flere var blevet dømt til døden, så udvalget denne aften ville være stort og han havde ikke noget imod at vælge og vrage imellem andre væsners liv, han kunne jo mildt sagt bestemme deres skæbne. Tanken morede ham, som han bevægede sig ind mod byen iklædt en helt sort outfit, da hans røde vest var skjult under frakken. Målrettet endte han hos bødlen, som vogtede over dagens ’fangst’. ”Master Mordred” det var tydeligt, at bødlen kunne genkende ham, som de mødtes i døren og Nathan lagde armene over kors, utålmodig men fortsat rolig, som bødlen tråde nogle skridt til siden og lod ham komme ind. ”Fortæl mig lidt om mit udvalg” det lød mest af alt som en ordre, i hvert fald langt fra en forespørgelser, som Nathan skulede mod fangekælderen og vendte rundt for at kigge på bødlen, der langsomt nikkede, måske han var i tvivl om hvor vidt han skulle tillade dette. ”Mangler De motivation?” spurgte han en smule sammenbidt, som han bestemt ikke var kommet for at blive holdt hen eller for at stå overfor en der ikke vidste hvem han havde med at gøre. Bødlen rystede panisk på hovedet, som han straks begyndte at gennemgå de forskellige fanger, der var tilstede og ville skulle halshugges den efterfølgende dag. ”…en furry, som har dræbt en ridder i koldt blod…” bødlen havde tydeligvis en del at fortælle, men Nathan afbrød ham roligt, som han nikkede til ham og gav tegn til at han skulle vise vej til fangeklæderen, så han kunne se nærmere på disse fangere. Der måtte jo være en klar grund til at de ville være fanget og dømt til døden. Om ikke andet, så ville han redde deres liv, hvis han fik dem fri fra dette dilemma. Men han havde ikke lyst til at tage dem alle med, han skulle blot bruge den rette. Som de bevægede sig igennem kælderen lod Nathan blikket glide ind i de forskellige celler, de lod alle til at være trætte fangere og nogle virkede endda allerede til at have givet op. Han rystede let på hovedet, som det virkede håbløst, før at de stoppede op foran en dør. Vagterne var heller ikke vågne, eller de blev vækket i det sekund, at der var nogen som trådte ned i fangekælderen, de skulle jo gerne passe deres job? Han smilte hånligt til vagten, som denne strammede grebet omkring hans spyd og vendte rundt for at kigge ind i cellen, hvor furry’en lå. ”De fortæller mig altså, at denne skikkelse har dræbt en ridder?” lo han en smule hånligt, som han rev spyddet ud af vagtens hånd for at vække hende. At prikke til hende med spyddet var intet problem, som han fortsat stirrede på hende igennem tremmerne, da hun kom til sig selv. ”Ja i koldt blod, hun lader til at nægte det åbenlyst også selvom vi har beviser” forklarede bødlen roligt, som han rodede lidt rundt i sine papirer og gav Nathan nogle flere detaljer på hendes historie. ”Hun nægter sig skyldig.” afsluttede bødlen, som han pakkede papirerne sammen igen. Nathan kastede spyddet tilbage i armene på vagten, før at han lod sine fingre stryge hen over den kolde metal, som dannede buret. Måske han i virkeligheden var taget afsted for at kigge på dyr? Hans smil blev bredere, som han gav tegn til at vagten skulle åbne døren og føre hende ud. Roligt gik han til side, som han dog greb armen på furry’en og trak hende til siden for at se lidt nærmere på hende. Han placerede sine hænder under hendes hage for at betage hendes ansigt lidt, dette ansigt lignede langt fra en, der kunne dræbe, var han blevet snydt? Om ikke andet, så så hun sød ud, så måske han kunne bruge hende til at snuse lidt rundt? Nok var hun dømt for mord, men han tvivlede på det. Hendes taknemmelighed var velkommen, men han reagerede ikke yderligere på det, som han gav slip i hendes hage med et smil. ”Nemlig og husk det.” sagde han med et lumsk smil på læben, som han greb fat i hendes arm igen og trak hende med sig. Han stoppede ikke op før at de var kommet ud af fangekælderen, som han vendte sig om mod hende og lod hende stå, imens at han gik lidt på afstand for at betragte hende kort. ”Vend dig rundt” beordrede han med den dybe stemme, det var ikke en forespørgelse, som han sagtens kunne tvinge hende til at dreje rundt. ”Fortæl mig lidt om dig selv, men spar mig for din livshistorie” mumlede han, blot så hun ikke var i tvivl om at han ikke var interesseret i alt omkring hende. Han skulle bare se om hun kunne noget, som han havde mulighed for at kunne arbejde med. ”jeg er Nuifuk opdrætter, jeg er smedig og jeg er god til dolke.” Furry’en svar lod til at vække en form for interesse, også selvom han måske havde forventet en smule mere, men det lod heller ikke til at hun var klar til at erkende hendes forbrydelse overfor ham. Men hun lød heller ikke som en der ville se nogen form for tilfredsstillelse i at dræbe et andet væsen. Måske hun var blevet fejl bedømt? ”Noget jeg kan arbejde med” lo han let for sig selv, som han efterfølgende hev hende ud af huset og gik langs med gaderne sammen med hende. Frisk luft var ikke noget problem for ham, og han nød blot nattens mørke, så travlt havde han ikke. Men man kunne vel godt sige, at han havde fået noget nyt legetøj med hjem?
Bedste oplevelse: Hans første oplevelse med menneskeblod, den rus det giver kroppen og det faktum at man kan mærke styrken fra blodet og blot gerne vil have mere. Han vil aldrig glemme den første gang han satte tænderne
Værste oplevelse: At skulle spise småkravl (Småkravl, som egern) for at overleve, hvilket bestemt ikke huede ham og heller ikke er noget han skal mindes op. Dog er det de færreste, som vil kende til hans fortid, da han har begravet det med årene for at få plads til alt muligt andet. Ingen skal rode rundt i hans fortid..
Føde by: Bjerglandet
Leve sted: Bjerglandet
Slægt: Mordred slægten. Han har ikke snakket eller set dem i over 1000 år, og han er faktisk ikke interesseret i deres liv udover at de ikke skal komme i vejen for ham.
Fader: Raphael Mordred
Moder: Rita Mordred
Lidt om dig
C-box navn: Cam
Din alder: 22 år
Skaber: Camelia Nimar og Zane Ageres Naberius
Antal år du har spillet online rpg: 8 år
Hvordan fandt du os?: En reklame på Talian.
Andet: Kensis hjerte
Navn: Nathan Raphael Mordred
Alder: 1520 år, men holder sig ung og ligner en i starten af 30’erne.
Fødselsdag: 6. september år 87 fvt.
Køn: Mand
Seksualitet: Biseksuel
Erhverv: Spejder overhoved
Tiltales: Master/Mester Mordred
Gud: Trix, kaos er en fryd og et privilegium!
Tilhørsforhold: Kaotisk ond
Stand: Underklasse pga. hans kriminelle levestand, men ellers har han rigeligt med penge og mangler ikke rigtig noget i sit liv udover mere magt.
Race: Fuldblods Vampyr
Information om udseende:
Højde: 185 cm
Vægt: 79 kg, meget slank af bygning.
Hudfarve: Bleg, han er meget lys i huden, men dette skyldes hans svaghed overfor solen.
Hårfarve: Sort.
Hårstil: Kort hår, dog en anelse langt pandehår, som kan ligger sig foran hans øjne. Dette er dog meget fladt og kontrolleret, som han sørger for. Han finder det ikke nødvendigt at sætte det, og det får ofte lov til at passe sig selv, så længe det ikke kommer i vejen.
Øjenfarve: Røde, bliver sorte og dybe, når han kommer i blodrus, hvis han mangler blod.
Kropsbygning: Slank af kropsbygning, men hans krop gemmer på muskler og styrke, som ingen lige lægger mærke til, medmindre han virkelig bliver sur og giver udtryk for sin styrke igennem raseri.
Tøjstil: Han er meget formel og klæder sig også til stilen, som han har lagt for sig selv. Han kan godt lide at gå i skræddersyet tøj og går aldrig ned på hans tøjstil, når han har pengene til at gøre noget ud af sit tøj. Hans normale fine tøj, består af et par sorte bukser, en hvid skjorte, en rød vest og dertil en sort jakke over.
Ar, skader, osv.: Han har ingen skader eller ar på kroppen, da han som fuldblods vampyr healer hurtigt og dette ikke efterlader skader på hans krop eller andet, som kan være et eventuelt kendetegn.
Særlige kendetegn: De røde, skumle øjne, som altid lader til at have en plan i tankerne. Bliver man fanget af hans blik, kan man godt få en fornemmelse af, at han har noget i tankerne, som ikke nødvendigvis ender godt for en selv. Det virker til at han altid pønser på noget. Det samme siger hans smil.
Færdigheder:
Fysisk styrke: 7 [+ 0] = 7
Mental styrke: 5 [+ 2] = 7
Behændighed: 5 [+ 0] = 5
Præcision: 4 [+ 0] = 4
Intelligens: 5 [+ 4] = 9
Visdom: 5 [+ 4] = 9
Kreativitet: 4 [+ 0] = 4
Karisma: 5 [+ 1] = 6
Magi/Magimodstand: 1 [+ 0] = 1
Information om personlighed
Egenskaber:
Strategi – Han gør ikke noget halvhjertet, men har ofte tænkt det hele igennem før at han kaster sig ud i nye projekter eller bevæger sig ud i eventuelle bestikkelser.
Overblik – At bevare overblikket er en af hans spidskompetencer, da han har en del at skulle holde styr på for at få det hele til at fungere.
Ro – han har ikke problemer med at holde hovedet koldt i pressede situationer.
Svagheder:
Magtsyg – Han er magtliderlig og vil gerne have mere og mere magt, hvilket kan gøre ham meget snæversynet.
Hemmeligheder – Selvom det er en måde hvorpå han kan styrke sin forretning, så kan han godt blive forblændet af hemmeligheder og betale en dyr pris for at få fingrene i den rette hemmelighed.
Sølv og sollys – Som vampyr har han en naturlig svaghed overfor sølv og sollys, han kan dog godt bevæge sig i sollys i omkring en time før at han er nød til at søge indendøre og dette sker kun sjældent, da smerten er ubehagelig og forstyrrende for ham.
Fremtidsplaner: Han ser gerne, at kongefamilien pakker sammen og lader nogle andre komme til, mest af alt fordi han ikke mener, at freden har gjort landet godt. Han foretrækker frygt og kaos i landet frem for fred og orden. Nathan er dog ikke villig til at tage del i kampene, han vil hellere operere på sidelinjen og skabe kaos på afstand, imens at han leger i skyggerne.
Beskæftigelser: Bøger, han har adgang til flere tusinde bøger og har intet imod at tage lidt tid til at læse i en bog, noget der kan berolige ham, men samtidig også underholde ham. Bøgerne er også kilder til hans viden omkring landets befolkning, da han gemmer spor af informationer, hemmeligheder og kilder i bøgernes sider. Noget som han kun kan læse og tyde, så ingen rigtig kan få fingrene i de vigtige informationer.
Elsker:
Blod – Smagen er blod er næsten bedre end sex for ham, hvis ikke bedre! Han gør en dyd i at skaffe det reneste blod i landet og drikker sjældent fra lavtstående mennesker, han vil gerne have det rent og helst fra en kvindelig jomfru.
Magt – Han elsker at have indflydelse på tingene, hvad enten det medfører kaos eller penge til ham selv, så længe han kan have en finger med i spillet.
Tortur – Nogle gange er det nødvendigt at tage drastiske metoder i brug og Nathan er bestemt ikke bange for at ting tager overhånd, han nyder blot at torture sine ofre, hvis de ikke makker ret.
Usædvanlige dyr – Han kunne aldrig drømme om at spise af et dyr eller lignende, han finder dem dog fascinerende og har gerne flere boende selv, som muligvis kan betragtes som trofæer, da nogle er blevet givet til ham, som bestikkelse eller betaling.
Hader:
Svagheder – han bryder sig bestemt ikke om at have svagheder og skjuler til tider sin egen race for at sikre sig at folk ikke får en ide omkring hvordan han kan svækkes.
Royale – han mener ikke, at titel er ensbetydende med at have en høj stand eller at han skal føje sig for lige netop den person. Han har selv kæmpet sig til sin egen position og mener selv, at det er mere værd, end dem, der bliver født ind i en rolle.. Folk er nød til at bevise noget overfor ham, for at fortjene hans respekt.
Lavtstående – Nok er han selv en del af underklassen, men dette betyder ikke, at han føjer sig for nogen eller bøjer hovedet for de rige. Han ser hårdt ned på folk, der holder hovedet foroverbøjet overfor andre uden at kende personen. Han vil kun se folk sænke blikket, hvis der er en reel grund til dette. Ellers bryder han sig ikke om væsner, der konstant har brug for opvartning eller hjælp, dem passerer han, medmindre han kan bruge dem til noget.
Sammenhængende personligheds beskrivelse:
Nathan kan sagtens virke som den typiske vampyr, han bor alene og tænker kun på sig selv, sådan er det i hvert fald i korte træk og på overfladen, men der ligger så meget andet under facaden, også selvom han egentlig ikke skjuler sine intentioner særlig meget, da han ofte har en bagtanke med de ting han kaster sig ud i. Han bor muligvis alene, men det betyder blot, at han ingen familie har, han har dog flere personer under sig, som for det meste betyder tjenere/slaver eller andre, der arbejder for ham og som han finder det nødvendigt at holde et vågent øje med.
Som person er Nathan meget kontrollerende og ønsker ikke at gøre noget spontant, da han tænker alt igennem før at han kaster sig ud i vigtige affærer, hvad enten det drejer sig om en jagt efter blod eller et vigtigt møde for at indkassere nogle penge, så tænker han det meste i gennem, samtidig med at han ikke gør noget halvhjertet. Nok er han kold, men har sætter sig kun for ting, som interesserer ham og som kan give ham en eller anden form for fordel senere. Han ville aldrig nogensinde ofre sig for andre og ser da heller ikke grund til, hvorfor han lige netop skulle gøre det. Nathan har det ganske fint med at være selv og mener heller ikke at han har behov for andre. Samtidig så er han også af den ide at andre vil kunne hive ham ned, hvis han først begynder at se andre væsner, som noget mere betydningsfuldt, ikke at det vil være nemt at forandre ham i det lange løb. Han er efterhånden meget gammel og eventuelle ændringer til hans personlighed, vil kræve en del arbejde og samtidig at han er villig til at forandre sig.
Nathan er generelt meget magtsyg og bruger sin visdom og erfaring til at trække i de rigtige tråde for at styrke in forretning, han har ingen samvittighed, når det kommer til menneskeliv og har derfor ingen problemer med at handle med væsner, da det er ren og skær forretning for ham. Han kan se penge i de fleste ting, men kan han ikke, så vil han ikke bruge tid på det, medmindre at der er noget andet som fanger hans interesse. Alt i alt er han lige til, men samtidig også kompliceret at lære og kende, hvis han da lader andre komme tæt nok på.
Magi
- Tiltræknings kræften: Gør det muligt at lokke folk af modsatte køn til sig ved at kigge på personen.
- Næve kamp: Vampyrer er stærkere end de ser ud og har en magi der gør at de slår hårdere end de burde hvis det var rigtigt.
- Healende kræfter: Kræften til at kunne heale sig selv efter skader. Afhængig af hvor slemt det er og hvor lang tid det tager.
Våben: Som vampyr er det ikke nødvendigt at bære våben. Han har dog altid udstyr med, som kan bruges til at torturere eller straffe væsner med. Der er dog altid tale om mindre redskaber, som nåle, dolke,
Kæledyr: Han holder ikke dyr, som kæledyr, da han ikke nager nogle følelser for dem. Han ser dem blot som trofæer, som han nyder deres udfoldelse og adspredelse i art. Der er mildt sagt ingen begrænsning for hvad folk vil bestikke ham med.
Fortid/Baggrund:
Som en gammel vampyr har Nathan oplevet en del i sin levetid, men ikke alt er værd at nævne i forbindelse med hans person, eftersom ikke alt har gjort ham til den han er i dag. Han har længe kæmpet for at nå den position, som han er i nu og valgt at gøre en del for at nå dertil, men han fortryder ikke rigtig noget af det. Nogle gange er vejen frem til målet bare mørk og dyster, og han er langt fra typen til at fortryde noget i sine levealder bortset fra hans ungdom, den tid han havde med sine forældre, som enebarn, det er en hel anden historie end hvad man forventer af ham.
Nathan voksede op i den fattige del af bjerglandet, hans familie havde ikke meget og der var ej meget at komme efter derhjemme, så som enebarn, så søgte han andre måder at tilfredsstille sin nysgerrighed, men før at han fik mulighed for at udforske verdenen for sig selv, var han fanget derhjemme. Hans forældre var en smule overbeskyttende overfor ham, hans forældre mente ikke, at han skulle begive sig ud i verdenen på egen hånd og mildt sagt så ville de helst have holdt ham inden døre resten af hans liv. Ingen af hans forældre havde et ordentligt job til at skaffe en rimelig indkomst og at skaffe føde resulterede ofte blot i dyr og lignende småkravl, hvilket mildt sagt ikke var nogen værdig! Han hadede faktisk at skulle blive mæt på dyr og lignende, men hans familie havde ikke mulighed for at skaffe mere interessant blod og de mente heller ikke det var nødvendigt at nedlægge et bytte i form af et menneske. Nathan var langt fra tilfreds med sine forældre holdning og valgte ofte at nægte at spise, hvis ikke de kunne finde noget bedre, ellers skulle han nok selv finde noget.
Hvilket han så også endte med at gøre i en meget ung alder. Gaderne var mørke og skumle, der var ikke rigtig nogen udenfor, da Nathan først satte sig for, at han skulle smage menneskeblod for første gang. Hans forældre var travlt optaget hjemme, så de lagde for en ganske skyld ikke mærke til at han forlod deres usle hjem og begav sig ud på gaden. Hans fremtoning var forholdsvis spinkel, da han endnu ikke havde brugt tid på at udforske sine evner og da slet ikke været oppe og slås endnu, fordi hvorfor skulle man slås, når der var rig mulighed for at finde andre måder at arbejde på? Nathan begav sig ned af gaderne i sin søgen efter et bytte, der var næsten ingen lyde og man skulle tro at byen var lukket for denne aften, men alligevel dukkede der lige pludselig en skikkelse frem fra skyggerne. Eller personen gik faktisk og nynnede for sig selv, som denne lystigt begav sig igennem de mange gader og tydeligvis var på vej hjem fra en længere arbejdsdag. Nathan havde allerede taget en beslutning, så han havde ikke tænkt sig at vende op, blot fordi denne person var større og sandsynligvis stærkere end ham, han skulle bare smag blod og helst nu. At snige sig op på sit offer var ikke noget problem, som han sprang op på ryggen af manden og borede sine tænder ned i hans hals, imens at han skreg op og fægtede med armene. Det lykkedes manden at få fingrene i ham, som han rev ham af, hvilket blot resulterede i at Nathan flænsede hans hals til et åbent sår, som han blev smidt hen over gaden. Den hårde jord under ham, slog al luften ud af ham, som han blev svimmel og havde svært ved at komme op på benene igen. Manden var dog i en meget værre tilstand, som han stod lidt og vaklede før at han faldt ned på knæ med hænderne rundt om sin hals, som han forsøgte at stoppe blødningen. Men såret var allerede der for dybt til at det bare sådan lige ville stoppe. Da Nathan kom til sig selv igen, kom han hurtigt på benene igen, som han ledte efter manden, der tilnærmelsesvis havde forsøgt at flygte, men ikke var kommet længere end til en gyde, før at han var besvimmet. Dertil valgte Nathan blot at udnytte situationen, som han trak ham længere ind i gyden og valgte at tømme ham for blod på stedet. Smagen af menneskeblod sendte en voldsom rus igennem hans krop, som blodrusen blev værre for en stund. Men i det øjeblik at der ikke var mere blod i hans offer, faldt han til ro igen, som hans vejrtrækning var dyb. Over hans læber hvilede der et tilfreds smil, som han skubbede liget væk og kom på benene igen. Han tørrede roligt blodet væk fra hans læber og fandt da også hurtigt ud af, at hans ansigt var dækket i blod, hvilket fik ham til at søge hen til den nærmeste brønd, som han fik vasket blodet af og dermed gjorde vandet rødt. Derefter gik han blot roligt derfra igen.. Han fortrød intet og var sikker på, at han nok skulle få chancen endnu en gang.
Det sekund hvor hans forældre opdagede, hvad der var sket, opstod der stor diskussion i det lille hjem, som der blev smidt med det ene og det andet. Hans far var rasende og hans mor var yderst bekymret for hendes søn, men det gav intet i forhold til at opdrage på Nathan, han havde allerede taget en beslutning, at han aldrig ville ty til dyr eller småkravl for at blive mæt, han mente selv, at han fortjente mere end ussel mad. Hans far var dog ikke tilfreds, som han mente, at Nathan udsatte dem alle for fare og derfor skulle skille sig af med liget, så der ikke var nogen der ville opdage, hvad der var sket med ham. Også det nægtede Nathan for det kunne rage ham. Det endte med at Raphael, Nathans far, greb ud efter hans arm og trak ham afsted udenfor for at give ham en lærestreg. Raphael havde dog ikke taget højde for at hans søn nu var fyldt op med menneskeblod og derved havde flere kræfter end ham selv, eftersom at menneskeblod er den naturlige spise for vampyrer og dyr blot er i nødsituationer eller for vampyrer, som ikke vil stå ved deres træng, måske endda frygter samfundet mening. Raseriet var tydeligt i hans fars øjne, men Nathan var fuldstændig ligeglad med hans fars mening, han var ikke interesseret i at leve dette liv og mente sagtens at han kunne leve alene og uden hans forældre. En lussing ramte Nathan på kinden, som han straks placerede sin hånd over det røde mærke, nu var det ikke kun hans far der var sur. Dette gjorde Nathan rasende. Han bed tænderne sammen, som han ud af det blå, sprang op imod hans far og væltede ham omkuld, som han borede sine fingre ned i hans bryst. ”Ubrugelig, usel, uduelige kræg!” skreg han frustreret og trak efterfølgende hans fingre langs med hans fars bryst, som han rev tøjet og ikke mindste huden i stykker. Hans far var tydeligvis i smerte, som han havde grebet Nathans håndled og forsøgte at vride dem væk fra ham selv, men det var ikke muligt, som Nathan næsten havde gravet sig fast i hans hud. ”Dette liv er ikke en vampyr værdig! Jeg er færdig med jer” hans stemme var hånlig, som han fjernede sine fingre og tegnede en streg ned over hans fars ansigt, dækkede hans hud i hans eget blod, før at han rejste sig op og begyndte at gå væk fra huset. Hans mor kom farende ud af huset, som hun skreg af synet, men samtidig også råbte efter Nathan, som han ikke blot kunne vende dem ryggen, han ville ikke have nogen plads i samfundet, hvis han ikke kunne makke ret. Om han ville makke ret? Aldrig i sit liv, han skulle nok finde en måde at blive herre over sig selv og sit liv, ikke mindst andres liv.
Nathan har ikke set sine forældre siden, hvilket efterhånden er et årtusind siden, da han bestemt ikke mente, at de kunne bringe ham frem i livet. Det var usselt at leve på denne måde og han ville bestemt ikke fortsætte i deres spor, derfor er han heller ikke klar over, hvor de befinder sig henne i verdenen, andet end at han har nogle til at holde øje med dem. Men han vil aldrig beskrive dem som hans eget kød og blod, for ham er de ikke længere hans familie.
Det var klart, at der skulle ske noget drastisk i Nathans verden for at han ville komme ind på den sti, som han så stædigt holder fast i lige nu. Men det startede faktisk i en forholdsvis ung alder, som han strejfede omkring i gaderne og lyttede hist og her, mest af alt for at se om han kunne finde et måde at komme længere op i hierarkiet. At skaffe føde var dog aldrig et problem for ham, som han fandt tilfredsstillelse i mennesker og deres blod, han endte dog ikke med at tømme flere for blod, men brugte i stedet de naturlige egenskaber, som en vampyr besidder for at lokke sine ofre ind i hans favn.
En sen aften hvor de fleste butikker og handlende var vendt hjem til deres familie, betrådte en skikkelse de mørke gader. Skikkelse var klædt i sort og lod til at være på udkig efter noget, som denne betrådte den første skygge og ikke dukkede op før i den næste. Lydløst, kan en vampyr jo bevæge sig, som denne sneg sig ind på sit bytte. Der var ikke gang i gaden, så der var få mennesker til stede, men alligevel lykkedes det skikkelsen at trække en uskyldig kvinde til siden og ind i den nærmeste skygge. Der var ingen lyde at høre fra gyden, andet end en smaskende lyd, som om nogle var i færd med at drikke? Men alle gør klogt i ikke at forstyrre en vampyr midt i dennes måltid og dog, måske det var nødvendigt her? Imens at Nathan var i gang med at slukke sin sult hos en yngre kvinde, fik han fornemmelsen af, at der var andre i nærheden, hvortil han dækkede kvindens mund mod hans hånd. Han rynkede let på brynene, som hun bed ham i hånden og skulede op på ham, men hans greb var fast og han rykkede sig ikke en millimeter. Smerten er blot en illusion, som han havde set bort fra længe nu. Tanken om at dræbe kvinden havde strejfet ham, men lyden af andre i nærheden vækkede hans opmærksomhed, som han roligt tog sig tid til at lytte efter, hvad der blev sat. Det var egentlig svært at få det hele med, men det var klart, at der ikke var nogen som ønskede, at andre skulle lytte med. ”Og De siger ikke et ord til nogen” det lød allermest som en trussel, men samtidig lød det ikke som om der var meget styrke bag ordene. Hvem var det egentlig som talte sammen? Nathan formåede at forblive i skyggerne, som mændene lige pludselig trådte længere ind i skyggerne. De fik ikke øje på blodsporet, som leder dem længere ind i gyden, i stede var de travlt optaget af dem selv. ”De har ikke hørt det fra mig, men han har åbenbart en elskerinde også” fortsatte den anden mand, som han så sig lidt over skulderen og vendte tilbage til manden igen, der stadig var i gang med at bearbejde informationerne. ”Hvad med konen?” spurgte den anden mand forundret, som den først trak en anelse på skulderne. ”Det er da lige meget” lød det kortfattet, som om informationerne slet ikke betød noget fra ham. Manden trådte et skridt tættere på den anden, som han hviskede noget i hans ører. ”Han besøger sin elskerinde hver aften, eller i hvert fald så ofte han kan komme til det” lød rygtet, som Nathan smilte lettere lumsk inde fra skyggerne. Måske dette var noget han kunne udnytte? Der måtte være tale om en vigtig person, siden at disse informationer var så hemmelige, men samtidig var den ene mand også nød til at kende hans identitet, ellers kunne de da umuligt snakke om den samme? Samtalen stoppede ikke der og Nathan var straks mere optaget af, hvad de snakkede om, end kvindens liv, som langsomt løb ud i hans arme. Han lod hende roligt dumpe ned på jorden, som han trådte ud af skyggerne og viste sig selv for de to hemmelighedsfulde mænd. ”Jeg vil foreslå, at I fortæller mig hele historien og alle dens detaljer” lo han koldt, som han havde foldet hænderne på ryggen og så lettere afventede på deres svar. Kvindens arm var ikke længere skjult af skyggerne, som den var dækket i blod. Han valgte roligt at skubbe armen bort med sin fod, imens at han holdt blikket mod dem. Mændene så ud til at være lettere overrasket, men også forvirret over hans tilstedeværelse, hvor var han kommet fra og havde han været der hele tiden, hvad havde han hørt? De rynkede begge på brynene, før den ene begyndte at ryste på hovedet. ”Hvad bilder du dig ind?” stemmen var hæs og truende, men de havde tydeligvis endnu ikke fået øje på den mindre mængde af blod som prægede hans ansigt, ellers ville de nok ikke have begået den fejl, at betvivle hans intentioner. Han frygtede ikke døden, ej heller at tage andres liv, som den første mand tydeligvis havde lavet en fejl, da de begge vendte rundt for at forlade gyden. Ikke et smart valg. Nathan trak let på skulderne, som han løb hen foran dem og skubbede dem tilbage ind i gyden med en voldsom styrke, så de begge endte på jorden. ”Lad mig lige forklare noget for jer..” hans stemme var kold, hæs og faretruende, som hans blik var stift og krævende. ”Der var ikke tale om en forespørgelse, men nemmere en ordre og hvis I ikke vil ud med det frivilligt, må jeg jo tvinge det ud af jer.” forklarede han roligt, fortsat med den ru stemme, som hans blik gled fra den ene til den anden, afventede på at se, hvem der turde tale først. ”Der er tale om kaptajnen fra byvagten, han er sin kone utro med en anden kvinde.. Mange taler om det, men ingen tør sige det højt, det er ren og skær rygter” fremstammede manden lavt, bange for at andre ville få en ide om at han havde sladret. Nathan lod blikket glide over på den anden mand, som han krydsede armene en anelse, han var nød til at vide, at der blev talt sandheden, hvortil den anden mand valgte at nikke. ”Nuvel, jeg håber for jeres skyld, at I taler sandt, ellers mødes vi nok igen.” sagde han med et koldt blik i øjnene, før at han lod blikket glide bort fra dem og hen mod kvinden. ”Rydder I ikke lige op efter jer?” lo han hånligt, som han hentydede til liget, der lå inde ved muren. Mændenes forfærdede ansigts udtryk var nok til at han forlod gyden med et stort smil på læben. Nu skulle han blot tjekke historien og samle noget beviser, så kunne han sikkert bruge dem senere.
Da han først havde fået skaffet den første hemmelighed, var det ikke svært at tiluske sig flere i krogene, som han blot skulle være på det rette sted på det rette tidspunkt. Man skulle jo høre sandheden fra børn og fulde mennesker, så det var lidt der, det hele startede, dem som ikke kunne holde deres mund og dem der bare gerne ville prale med ting de havde set eller hørt. I sidste ende var det egentligt utroligt, at hemmelighederne ikke havde spredt sig yderligere, men der manglede måske en til at holde overblik og endda gøre brug af alle disse informationer, en rolle, som Nathan meget hurtigt tog på sin egen kappe. Han fandt det underholdende at tilegne sit informationer, hemmeligheder og lignende på folk i landet, hvad enten det var brugbart eller ej, så kunne det altid vinkles på en sådan måde, at de skyldige ville føle sig fanget og dertil ende med at ’bestikke’ ham for at få ham til at holde mund. På den måde lykkes det også Nathan at skabe sit eget imperium i skyggerne af folks uduelighed, bygget på hemmeligheder og frygt. Han fik skabt et ry, hvilket gjorde ham genkendelig i byen, uden at folk egentlig turde stille ham for retten for alle den frygt han indgydende. Hvem turde også lege med deres egen skæbne, man kunne aldrig vide, hvad han rent faktisk kunne grave frem for gemmerne og derved vende en hver situation til hans fordel. Det var mildt sagt umuligt at holde styr på.
Senere i hans levealder valgte han dog at slå sig ned i et efterladt palæ i udkanten af Tusmørke dalen, det var nok blevet efterladt fordi folk frygtede området og der ikke længere var behov for en greve til området. Men om ikke andet så var stedet frit og Nathan var nødsaget til at tvinge folk til at reparere stedet, da mange viste sig at være bange for området, men var det ikke blot perfekt for en med hans arbejde? Som arbejdet skred fremad, valgte Nathan også at begrave eller skille sig af med arbejderne, da ingen skulle kende hans hjem ud og ind, udover ham selv. Han havde selv adgang til det hele, men han ønskede ikke at andre kendte til eventuelle smutveje eller at der var nogle som kunne sladre om hans tilstedeværelse i området.
Med årene blev hemmeligheder ikke nok for ham, han ville have mere del i den skumle hverdag og valgte at begive sig inde på det sorte markedet, blot for at se hvad folk ville sælge af uduelige ting, men samtidig også for at udfordre dem der styrede markedet med hård hånd. Man havde ikke set hans indblanding komme og derfor var hans tilstedeværelse en overraskelse for flere, men det viste sig at han havde rig mulighed for at udfolde sig på det sorte marked i forhold til slavehandel og menneskehandel, hvad enten det drejede sig om småting eller større aktioner, så var han ikke bange for at holde sig tilbage. Stedet gav ham også et udvidet netværk til underverdenen og derved kunne han sprede sin egen forretning og udnytte det hele til fulde.
Det var også på dette tidspunkt, at han udviklede en dyr trang til kostbart blod, han ville ikke længere nøjes med det han kunne finde på gaden i stedet betalte han gerne sig til jomfruer og lignende væsner, der eftersigne skulle have noget specielt blod, derfor vil han hellere ikke længere blot spise fra et simpelt menneske, medmindre det er en absolut nødsituation og han er tvunget til det.
Nathan var konstant på udkig efter nye projekter og specielt, når kedsomheden melder sig, rykker han gerne ud af sit palæ og begiver sig på sine små vandringer, hvor han udnytter sit netværk til at finde svage sjæle at lege med og manipulere til hans egen fordel, det samme skete for furry’en Gina:
Nætterne var ensformige og kedelige, der skete ikke noget specielt og han var egentlig begyndt at kede sig, han havde brug for nyt indhold i livet og han vidste lige præcis, hvor han kunne finde dette henne. Hos dem, der ikke havde mere indhold i livet og ville være villige til at gøre hvad som helst for at få endnu en chance i livet. Det var bare et spørgsmål om tid og tålmodig for at den rette ville dukke op, hvad enten denne person havde gjort, så skulle han nok finde en måde, at påvirke personen til hans fordel. Hvem ville ikke gerne sige tak for en chance mere, når man var blevet dømt til døden? Han forlod hans hjem med et skummelt smil på læben, som han var forholdsvis målrettet omkring hvad han ledte efter, så vidste han også godt hvor han skulle hen af. Udover dette så havde han hørt noget i byen, omkring at flere var blevet dømt til døden, så udvalget denne aften ville være stort og han havde ikke noget imod at vælge og vrage imellem andre væsners liv, han kunne jo mildt sagt bestemme deres skæbne. Tanken morede ham, som han bevægede sig ind mod byen iklædt en helt sort outfit, da hans røde vest var skjult under frakken. Målrettet endte han hos bødlen, som vogtede over dagens ’fangst’. ”Master Mordred” det var tydeligt, at bødlen kunne genkende ham, som de mødtes i døren og Nathan lagde armene over kors, utålmodig men fortsat rolig, som bødlen tråde nogle skridt til siden og lod ham komme ind. ”Fortæl mig lidt om mit udvalg” det lød mest af alt som en ordre, i hvert fald langt fra en forespørgelser, som Nathan skulede mod fangekælderen og vendte rundt for at kigge på bødlen, der langsomt nikkede, måske han var i tvivl om hvor vidt han skulle tillade dette. ”Mangler De motivation?” spurgte han en smule sammenbidt, som han bestemt ikke var kommet for at blive holdt hen eller for at stå overfor en der ikke vidste hvem han havde med at gøre. Bødlen rystede panisk på hovedet, som han straks begyndte at gennemgå de forskellige fanger, der var tilstede og ville skulle halshugges den efterfølgende dag. ”…en furry, som har dræbt en ridder i koldt blod…” bødlen havde tydeligvis en del at fortælle, men Nathan afbrød ham roligt, som han nikkede til ham og gav tegn til at han skulle vise vej til fangeklæderen, så han kunne se nærmere på disse fangere. Der måtte jo være en klar grund til at de ville være fanget og dømt til døden. Om ikke andet, så ville han redde deres liv, hvis han fik dem fri fra dette dilemma. Men han havde ikke lyst til at tage dem alle med, han skulle blot bruge den rette. Som de bevægede sig igennem kælderen lod Nathan blikket glide ind i de forskellige celler, de lod alle til at være trætte fangere og nogle virkede endda allerede til at have givet op. Han rystede let på hovedet, som det virkede håbløst, før at de stoppede op foran en dør. Vagterne var heller ikke vågne, eller de blev vækket i det sekund, at der var nogen som trådte ned i fangekælderen, de skulle jo gerne passe deres job? Han smilte hånligt til vagten, som denne strammede grebet omkring hans spyd og vendte rundt for at kigge ind i cellen, hvor furry’en lå. ”De fortæller mig altså, at denne skikkelse har dræbt en ridder?” lo han en smule hånligt, som han rev spyddet ud af vagtens hånd for at vække hende. At prikke til hende med spyddet var intet problem, som han fortsat stirrede på hende igennem tremmerne, da hun kom til sig selv. ”Ja i koldt blod, hun lader til at nægte det åbenlyst også selvom vi har beviser” forklarede bødlen roligt, som han rodede lidt rundt i sine papirer og gav Nathan nogle flere detaljer på hendes historie. ”Hun nægter sig skyldig.” afsluttede bødlen, som han pakkede papirerne sammen igen. Nathan kastede spyddet tilbage i armene på vagten, før at han lod sine fingre stryge hen over den kolde metal, som dannede buret. Måske han i virkeligheden var taget afsted for at kigge på dyr? Hans smil blev bredere, som han gav tegn til at vagten skulle åbne døren og føre hende ud. Roligt gik han til side, som han dog greb armen på furry’en og trak hende til siden for at se lidt nærmere på hende. Han placerede sine hænder under hendes hage for at betage hendes ansigt lidt, dette ansigt lignede langt fra en, der kunne dræbe, var han blevet snydt? Om ikke andet, så så hun sød ud, så måske han kunne bruge hende til at snuse lidt rundt? Nok var hun dømt for mord, men han tvivlede på det. Hendes taknemmelighed var velkommen, men han reagerede ikke yderligere på det, som han gav slip i hendes hage med et smil. ”Nemlig og husk det.” sagde han med et lumsk smil på læben, som han greb fat i hendes arm igen og trak hende med sig. Han stoppede ikke op før at de var kommet ud af fangekælderen, som han vendte sig om mod hende og lod hende stå, imens at han gik lidt på afstand for at betragte hende kort. ”Vend dig rundt” beordrede han med den dybe stemme, det var ikke en forespørgelse, som han sagtens kunne tvinge hende til at dreje rundt. ”Fortæl mig lidt om dig selv, men spar mig for din livshistorie” mumlede han, blot så hun ikke var i tvivl om at han ikke var interesseret i alt omkring hende. Han skulle bare se om hun kunne noget, som han havde mulighed for at kunne arbejde med. ”jeg er Nuifuk opdrætter, jeg er smedig og jeg er god til dolke.” Furry’en svar lod til at vække en form for interesse, også selvom han måske havde forventet en smule mere, men det lod heller ikke til at hun var klar til at erkende hendes forbrydelse overfor ham. Men hun lød heller ikke som en der ville se nogen form for tilfredsstillelse i at dræbe et andet væsen. Måske hun var blevet fejl bedømt? ”Noget jeg kan arbejde med” lo han let for sig selv, som han efterfølgende hev hende ud af huset og gik langs med gaderne sammen med hende. Frisk luft var ikke noget problem for ham, og han nød blot nattens mørke, så travlt havde han ikke. Men man kunne vel godt sige, at han havde fået noget nyt legetøj med hjem?
Bedste oplevelse: Hans første oplevelse med menneskeblod, den rus det giver kroppen og det faktum at man kan mærke styrken fra blodet og blot gerne vil have mere. Han vil aldrig glemme den første gang han satte tænderne
Værste oplevelse: At skulle spise småkravl (Småkravl, som egern) for at overleve, hvilket bestemt ikke huede ham og heller ikke er noget han skal mindes op. Dog er det de færreste, som vil kende til hans fortid, da han har begravet det med årene for at få plads til alt muligt andet. Ingen skal rode rundt i hans fortid..
Føde by: Bjerglandet
Leve sted: Bjerglandet
Slægt: Mordred slægten. Han har ikke snakket eller set dem i over 1000 år, og han er faktisk ikke interesseret i deres liv udover at de ikke skal komme i vejen for ham.
Fader: Raphael Mordred
Moder: Rita Mordred
Lidt om dig
C-box navn: Cam
Din alder: 22 år
Skaber: Camelia Nimar og Zane Ageres Naberius
Antal år du har spillet online rpg: 8 år
Hvordan fandt du os?: En reklame på Talian.
Andet: Kensis hjerte
