Et overblik over det fattige kvarter

[Margareta Queenensala]

Tid: 27. december 1433 omkring middagstid

Sted: Foran Den Blå Viol (horehuset)

Omgivelser: Der er meget dystert og skummelt i kvarteret, mange tiggere rundt omkring, men ikke så meget andet, da mange holder sig på afstand af horehuset, hvis ikke de har et ærinde.

Vejr: Et hvidt snetæppe hviler på jorden, på trods af en hvid himmel der er præget af et tæt skydække. -2 grader ca

---

Påklædning: Margareta er klædt i en dyr vinrød kjole, med guldbånd. Den er lavet af silke, men har et godt for, så den afgiver en god varme. For at se den, kan man klikke her.

---

Margareta var ikke just vild med hendes far idé om at tage del i jobbet om et overblik over byen. Han havde lovet kongen, at de ville holde overblik over om forretningerne kørte som de skulle og derfor var Margareta blevet sendt ned i den fattige del af Kensis, nemlig der hvor alle tiggerne befandt sig, men også horehuset. Hun gøs bare ved tanken og det gjorde det absolut ikke bedre, da hun stod midt i det hele, med kolde arme og kunne se hvor usselt de havde det. Mediocris var bestemt ikke en hyggelig bydel. Hun så gysende på et par tiggere, der sad frysende i den hvide sne, som om nogen kunne holde varmen i sådan en modbydelig sne? Hun bed sig i læben, det var egentligt imod hendes holdninger at folk ikke kunne klare sig selv, men alligevel gav hun nogle mønter til hver tigger der sad omkring horehuset. "Hør her, I kan ikke sidde her i denne sne, der er nok til I kan bo på kroen et par dage og få mad." Hun sendte dem et falsk smil, for hun var egentligt ikke meget for det, men alle i miles omkreds kunne se, at hun var en af de adelige, godt nok ikke højeste rang, men hendes hår var flettet som kun de adeliges kunne være og hendes kjole skinnede af dyre stoffer. Hun var nødt til at vise at de adelige også kunne være gode, selvom det var meget mod hendes vilje.

Da alle tiggerne havde adlydt hende og var gået rystende væk, vendte hun sig mod horehuset og bankede på. Hun havde absolut ikke tænkt sig at gå derind, så mindst en af pigerne måtte komme ud og snakke med hende, da denne inspektion gik ud på at vide hvordan de havde det. Bare det var en der så nogenlunde ud, for ellers kunne hun nok ikke selv holde sin mund.

---

Her er emnet, Jenni Guzes, jeg lavede lidt om i det i forhold hvad vi aftalte, men følte der var mere spil på denne måde. Og så er Jenni måske også lidt lettere at få i snak in game

[Jenni Guzes]

Jenni havde aldrig været særlig glad for at leve som, en af de nederste i herikiet. Hun var på en måde en flotteste af piger der var der. Hvilket nok også havde noget at gøre med hendes unge alder, hun havde altid levet som slave. Hvilket også havde lært hende hvornår hun skulle tale og hvornår hun ikke skulle tale. Hun var begyndt så småt at tale lidt mere, det var dog ikke særlig meget efter som at hun altid havde været en meget tavs person. Hun var køn af natur, selv om hendes ansigt aldrig smilede. I følge hende var der ikke grund til at smile, hendes barndom og opvækst havde aldrig været noget man som sådan kunne råbe hurra for. Hun var trods alt født af en slave og opvokset som slave, blev solgt videre i en tidlig alder. Hun havde dog aldrig været så længe på horehuset, omkring et år eller hun havde ikke sådan rigtigt styr på tiden.
Vinteren var kommet, imens at hun havde fået en kappe og en ordenlig kjole. Det var dog ikke en af de helt fine kjoler som de adelige var, det var blot en meget simpel mørke rød kjole. Hun havde den på da hun hørte en banke på døren. Det havde været omkring den første gang hun havde oplevet den havde banket på døren. Hun valgte dog at åbne døren og gå ud, for at se hvad personen ville. Hun blev tog ret så overasket da hun så den var en pige , hun ville gætte var på omkring sin egen alder. Hendes hår var løst og krøllet, hun havde det aldrig sat op. 
Af den simple grund hun aldrig mente der var behov for det. "Hvad kan jeg hjælpe Dem med frøken?" Det var med en meget lav stemme, at hun spurte den unge kvinde foran hende. Hun vidste ikke helt om det var en kvinde end en pige. Hvilket heller ikke var særlig nødvendigt for hende. Hun havde blot ikke behov for den viden om adelige der mødte io ved hore huset.

[Margareta Queenensala]

Mange følelser strømmede igennem Margareta da døren blev åbnet. Pigen der åbnede døren, kunne umuligt være ældre end Margareta, men hvad i alverden lavede denne pige på et horehus? Det var da det værste der kunne ske for et barn! Og så kaldte hun Margareta for frøken? Hun vidste altså ikke det var en af de adelige der stod foran hende? Det irriterede lidt Margareta, men hun ville ikke vrisse, hun kom trods alt i kongehusets navn.
"Goddag kære frøken, jeg kommer i anledning af kongehuset. Jeg er baronette af Queenensalagården og jeg skal gøre status over hvordan I har det her i kvarteret." Hun sagde det hele med et smil, inden hun tilføjede: "jeg håber De har lyst til at besvare disse spørgsmål og så må De gerne være venlig at tiltale mig som Deres Excellence, da jeg ikke bare er en frøken." Det sidste kunne hun måske godt have undladt, men skulle de have en sober samtale, ville hun helst også tiltales på en ordentlig måde.
Hun strøg langsomt et hår om bag øret, mens hun ventede på pigens accept. Der var ikke så meget at gøre, hvis ingen dernede ville snakke med hende, ville hun ende med at skulle reportere hvor dårligt og lukket det gik til og det ville ingen være særligt glade for.

[Jenni Guzes]

Jenni nikket til hvad kvinden foran hende sagde. Hun havde på en måde noget imod adelige, siden hun mente de alle virket for fine til at have noget med folk som hende at gøre. Hun havde kigget lidt mere på kvinden da hun snakket. Hun lyttet skam, jo mere hun så på kvinden jo mere kunne hun godt se at kvinden var en adelig. "Ja deres excellence. Hvad vil de gerne vide om det fattige kvater?" Hun havde været hurtig til at lukke døren, bag sig sådan at hendes ejer ikke opdaget hvad hun gjorde, hun havde flere gange oplevet at det aldrig havde været særlig sjovt for hende hvis hendes ejer kørte hende tale med en der var udsendt fra kongen. Hun vidste godt hendes pligt med at hun ikke måtte tale dårligt om det fattige kvater som noget dårligt. Hun var på en måde heller ik særlig god til at tale grimt om det. Hun mente næsten det sted hun var nu var bedre end hvor hun var opvokset. Hendes blik var på den lidt ældre pige, imens hun ventet på nogle spørgsmål hun kunne svare på.

[Margareta Queenensala]

Et smil skød fra Margaretas læber, en pige der rent faktisk gerne ville fortælle om det. Hun så på pigen og tænkte lidt over at starte den på det personlige, hvordan havde sådan en pige det egentligt med sådan en arbejdsplads? "Først og fremmest er det vigtigt for mig at høre lidt om dig. Hvordan er det for dig her, bliver du behandlet ordentligt og hvordan er du endt her?" Hun spurgte med en bekymrende stemme, hun kunne ikke selv forestille sig hvordan hun ville have det sådan et sted, hun var skræmt bare nogen rørte ved hende. Det var en skræmmende tanke at en pige, sandsynligvis yngre end sig selv, var nødt til at ødelægge sin krop. Hun kunne virkelig ikke forstå det.

[Jenni Guzes]

Jenni havde ikke helt hvorfor hun havde sagt ja, det havde nok været for ikke at det fattige kvater virket for lukket. Da hun gerne vil vide om det personlige. "Deres exelence, jeg bliver behandlet meget bedre end der hvor jeg tidligere har været, så dette er næsten paradis forhold til tidligere." Hun var ikke helt blevet behandlet særlig godt hos hendes tidligere ejer, den ene havde været hendes far som prøvet at tage sig af hende. Dog blev hun tævet af nogle af de andre slaver, der blev beordret. Mens den anden blot havde været en der mente det var sjovt at have et lille barn han kunne spytte på. "Det er en længere historie deres exelence." Hun gad på en må ikke at snakke om hendes baggrund, den var ikke en hun ville dele med alle og enhver. Hun havde jo blot været slave hele sit liv, nu var hun så endt her. På en måde håbet hun på at det kunne lykkes hende at slippe væk.

[Margareta Queenensala]

Et chokerende blik udsprang på Margaretas ansigt. Et bedre sted end hvor pigen ellers havde været? Hun kunne ikke tro sine egne ører, havde underklassen det virkelig SÅ dårligt? Hun havde lige givet nogle tiggere en god aften, hun troede de havde det dårligt, men nu kunne hun høre på en pige der havde det godt som glædespige? Kunne dette tage en værre drejning? Her forventede hun at få den værste historie hun kunne drømme om og så var den i stedet positiv? Var det pigen eller Margareta den var gal med? Hun havde så mange spørgsmål i sit hoved, men ingen af dem kunne komme ud på den rette måde. Hun var chokeret og hun vidste ikke hvad hun skulle stille op med sig selv. Hun bed sig selv i læben af bare forbavselse, de chokerede øjne forblev og kuldegysninger spredtes jo mere hun tænkte på det.

Der gik lidt tid hvor det hele bare varede ved, men så tog hun sig sammen, skød tankerne fra sig og så endnu engang på pigen. "Hvad med kunderne? Er der aldrig nogle ubehagelige typer og hvad gør din 'herre' i sådan en situation?" Hun gjorde meget ud af at understrege herre som et nedladende ord, for hun mente ikke nogen skulle bestemme over andre på den måde. Måske ens forældre skulle have noget at sige, men ellers burde det være pigens egen sag.

[Jenni Guzes]

Jenni havde efter hånden blot været steder, hvor hun blev tævet noget mere end hun gjorde her. Der var selvf. nogle typer som hun på en måde gerne ville ha været for uden. Hun havde dog ikk noget andet valg. "Der er selvf. nogle ubehaglige typer, jeg ved ikke hvad min Herre gør ved det. Har aldrig selv oplevet en." Eller jov det havde hun dog ikke en hun ville fortælle Personen der stod foran hende om. Hun havde jo mødt en ubehaglig person, som hun blot gav en besked fra.

Hun havde aldrig selv oplevet, at han var sin egen Herre. hun var født som slave, hvilket også gør at hun altid var vokset op som slave. Det var kun gået hen og blevet bedre for hende. sådan at hun på et tidspunkt håbet på at hun kunne flygte. Det var næsten blot en drøm for hende at være sin egen herre.
"Er der mere Deres Excellence ville vide?" Hun håbet på en måde hun blot kunne gå tilbage, sådan hun ikke ville få ballade.

[Margareta Queenensala]

Margareta så nærmest bedrøvet på den unge pige, tænk hun var sådan et sted. Og selvom hun ikke havde oplevet de ubehagelige typer, var det galt nok at hun vidste den slags var der. Margareta havde virkelig lyst til at ændre pigens liv, men så let var det ikke, for det ville jo også kræve pigen selv ville, hvilket gjorde Margareta meget i tvivl om det hele, for denne pige virkede nærmest til at se dette sted som en himmel. Det var virkelig bekymrende og Margareta begyndte derfor flere gange at bide sig selv i læben.

Der gik lidt tid hvor Margareta hverken anede frem eller tilbage, men da pigen spurgte om der var mere hun ville vide, kom hun til sig selv og så bekymret på pigen, mens hun stillede sit spørgsmål. "Har De aldrig overvejet at kæmpe Dem op ad rangstigen og blive herre over Deres eget liv?" Spurgte hun og så på pigen med en forhåbning om, at pigen ville finde noget mere veltilpasset med tiden.

[Jenni Guzes]

Jenni nikket med et lille smil på kvinden foran hende. Hun var på en måde Meget følelses Tom. Hun havde jo følelser det var dog det med at hun helst ikke skulle vise sine følelser. Det var heller ikke et spørgsmål der faldt i god jord hos hende. Det havde været sådan at hun flere gange havde tænkt på det, dog havde hun aldrig gjord det. Imens lå der et tilbud i hendes tanker. Som hun havde fået kort tid for inden. Med at en ville købe hende og sætte hende fri. "Det er jo tanker der har været i mit hoved. Det er dog ikke noget som jeg ved om jeg burde gøre. Siden at jeg aldrig ville jo få noget at lave. jeg er tidligere slave, det er trodsalt kun nogen som man ser ned på og ikke særlig meget andet. Deres Excellence" Hun brøds sig på en måde virkelig ikke om at snakke særlig meget om hende, med en person som hun ikke rigtigt kendte. Det var også grunden til at hun svaret på den bedst mulig måde. Det havde dog kun været sådan at man kunne se at hun mente det med at, det var mest det mest åbenlyse hun sagde.

[Margareta Queenensala]

Langsomt så Margareta ned i jorden, hun kunne virkelig ikke forestille sig at leve som pigen og selvom hun ikke normalt var den som havde den store medlidenhed, så sad hendes medlidenhed denne gang uden på tøjet. Hvor var det synd med alt det pigen var udenfor, hvordan kunne det dog være sådan for hende? Selvfølgelig accepterede hun det, men det var svært at forstå og hu vidste slet ikke hvad hun skulle sige.

[Jenni Guzes]

Jenni havde efter hånden lært at livet aldrig var en dans på røde roser. Roserne havde torn og hun havde været god til at rende rundt på tornene. Hun kunne let så at pigen foran hende virket til at være ret schokeret. For hende selv havde det blot været, virkelig heden altså den verden som hun var vokset op. Hendes tanker var stadig på da hun havde bedt om tid til at tænkte over et tilbud om en der ville købe hende fri. "Det var blot mig selv der havde været for langsom til at takke ja til et tilbud om frihed." Hun havde på en måde været for langsom eller det havde været sådan som hun mest havde det lige der.

[Margareta Queenensala]

Emilia så overrasket på pigen, frihed? Det hun lavede var jo heller ikke frihed? I hvert fald ikke hvis man spurgte en adelig kvinde som Margareta mente hun var på vej til at blive. Det var egentligt meget underligt, for hun havde jo egentligt altid troet at pigerne på sådan et sted følte sig ganske utilpas, men nu viste det sig jo at hun rent faktisk mødte en der var glad for at være der. Godt nok set i lyset af hvordan hun havde haft det før, men alligevel, pigen så det som bedre. Langsomt pillede Margareta et stykke af kjolen, som egentligt var et sjal hun bare havde med på denne lette og elegante måde. Hun lagde det rundt om sine skuldre og så så igen op mod pigen. Margareta smilede til hende og spurgte så; "er der noget De kunne have lyst til at tilføje, gøre eller andet?" Det var ikke den irriterende normale stemme der kom fra hende, den var blid og blød, meget medfølende.

[Jenni Guzes]

jenni kigget stille på den anden kvinde. Hun kigget hende dog ikke i øjene, en ting hun ikke gjorde med andre end de andre glædespigerne. Siden hun blot kigget hendes ligemænd i øjene. Det var ikke engang sådan at hun kigget kunderne i øjne. Det var virkelig sjældent at hun kigget andre i øjene, siden at hun selv mente det var vejen til sjælen og hun var ikke særlig meget for at lade andre se ind i hendes sjæl. Hendes blik lå på kvinden som hun tog et sjal om skuldrene. Hun havde selv aldrig prøvet at have sådan en fin ting. En ting hun ikke sagde eller viste, hun smilet kort da den lidt ældre pige spurte hende. "Nej det har jeg ikke Deres Exelence." Hun endt med at holde en kort pause inden hun forsatte "var det alt?" Hun nejet og ventet kort på svar fra den anden. Hun ville helt klart lade den anden gå først inden at hun selv gik tilbage. Det var noget hun havde lært, hun var trods alt meget høflig.

[Margareta Queenensala]

Margareta nikkede og lagde hænderne omkring et stykke af kjolen på hver side og lavede et nej tilbage, hvorefter hun slap kjolen og sagde. "Hvis De nogensinde skulle have brug for en snak, et kram eller noget andet, så spørg efter Margareta af Queenensalagården." Hun smilede og drejede om på hælen for at begynde at gå videre. Hendes dag var pludselig ændret betydeligt takket være denne pige.