En uventet drejning

[Margareta Queenensala]

Tid: 7. januar 1434 ved 14-tiden
Sted: Mediocros (senere den blå viol)
Omgivelser: Mange tiggere sidder rundt omkring på gaden og de få forretningsfolk der befinder sig i denne del af byen drøner rundt fra sted til sted.
Vejr: Temperaturen er ved 0 punktet, sneen ligger stadig på gaderne og en mild vind blæser fra syd.
Oprettet til: Scorpio Mornie

---

Påklædning: Margareta er iført en lillaagtig kjole i valour og med et invendigt for af silke. Kan ses ved at klikke her. Ud over denne bærer hun et sjal i samme stof og farve, som går over skuldrene og ned til midten af ryggen. Den er bundet med silkebånd foran halsen.

---

Margareta gik langsomt gennem gaderne i Kensis og hilste pænt på folkene omkring hende. Ikke så meget fordi hun havde lyst til at gøre folk glade eller på anden måde opmuntre dem, men hun var endnu engang sendt ud i anledning af arbejde for det kongelige hof. Hun var begyndt at få flere af hendes forældres opgaver, da baronen og baronessen jo havde rigeligt at se til og da den unge baronette sidst var kommet hjem og havde fortalt om pigen ved horehuset, havde hun fået lov til at gå derned en gang til. Denne gang forventedes hun ikke at snakke med nogle, hun skulle anskue det hele udefra, uden at vække for meget opsigt. Ja det kunne de jo egentligt sagtens sige, nu var det godt nok kun denne pige og tiggerne der havde set hende sidst så vidt hun vidste, men hun klædte sig altså ikke ud som folkene under hendes stand. Hun var begyndt at acceptere dem mere efter hendes møde med pigen, men det var stadig en meget lav standard at forvente af hende, så hun var stadig trukket i en af hendes smukke kjoler, med et pænt sjal udenom.
Da hun kom til Mediocris fangede de forfaldne huse straks hendes øjne og hun så hvor faldefærdige nogle af husene var. Selvom det kun var et par uger siden hun sidst havde været der, var det stadig noget af en forandring, når hun bevægede sig fra Krystaldråben og hele vejen ned til dette faldefærdige kvarter. På en måde syntes hun det var en skændsel for byen at man ikke gjorde det pænere, men på den anden side var der vel stadig mange der kom i Mediocris af hvad hun havde indtryk af.
Hun drejede langsomt om hjørnet og begyndte at gå langsommere som hun nærmede sig den Blå Viol og snart ville kunne kigge ind ad ruderne.

[Scorpio Mornie]

Scorpio havde været tidligt oppe igen. Det irriterede ham, fordi han foretrak at tilbringe det meste af dagen i sengen i selskab med sin seneste legeting. Men han måtte nok finde sig i det, han havde haft travlt siden han overtog Den Blå Viol og for det meste synes han godt om det. Nu, hvor han var kommet i gang, var det efterhånden ved at blive en ganske god dag. Han havde fået pigerne og drengene til at rydde op i salen og i de små værelser, så det var indbydende når kunderne kom. De fleste kunder var allerede begyndt at ankomme, flere kunne godt lide at have selskab mens de spiste eller lige bagefter. Så længe de betalte var de velkomne.

Mens han stod i salen og goldt øje med pigerne og drengene, der var i gang med deres arbejde, fik han øje på en bevægelse udenfor vinduet. Det var ikke noget nyt, flere skulle tage mod til sig ved at kigge ind af vinduet inden de turde komme ind efter varen. Nogen turde kun kigge og kom aldrig ind, men flere blev lokket af kvinderne og mændene indenfor og endte med at betale for dem. Det var dog ikke den slags vindueskigger han havde fået øje på denne gang. Det var velour og silke i dyre farver, ikke noget som normalt hørte til i Mediocris. Noget spændende.

Han gik hen til døren og åbnede den. Med et smil trådte han udenfor og kiggede hen på vindueskiggeren.

[Margareta Queenensala]

Margareta havde forventet hun kunne gå uden nogen opdagede hende, at hun kunne kigge ind og gå igen, måske få øje på noget der kunne lukke stedet. Okay, det var hendes sædvanlige tanker om den lave standard men helt ærligt, hun forstod stadig ikke helt pigen fra sidst. Hvad kunne seriøst få folk til at se sådan et sted som et godt arbejde? Det var jo slavehandel og hun var helt sikker på at ejeren piskede folk. Hun skulle aldrig ende sådan et sted, hun skulle forblive af den høje stand og hendes kommende kæreste skulle ligeledes være det. Hun troede stadig på, at man selv valgte kærligheden og det var lige præcis det som gjorde hun ikke kiggede efter den slags her.
Hun kunne ikke se meget i vinduerne, ikke noget af interesse, så hun kiggede fremad og fik øje på en mand ude foran. Var der også drenge et sådan sted eller var det mon ejeren? Hmm hvad skulle hun mon gøre, nu der var en der havde fået øje på hende? Hun kunne vel ikke gøre andet end hvad hun var opdraget til, almindelig høflighed. Hun lod hænderne glide ned ad siderne for at tage fat om et stykke kjole i hver side, løfte en lille smule op og give et pænt nej mod herren. "Goddag min herre," sagde hun og satte næsen lidt i sky og begyndte at lades som om hun ville gå videre. Måske det ville få ham til at gå ind igen så hun kunne spionere mere? Det var i hvert fald forsøget værd.

[Scorpio Mornie]

Scorpio betragtede kvinden fra døren med et smil indtil hun fik øje på ham. Hun havde tydeligvis ikke forventet at blive opdaget, hun ville sikkert gerne have luret ind og vinduet og så været stukket af igen, uden at nogen havde opdaget det. Mange var pinligt berørte over at de opsøgte et sted som dette, hvilket han ikke kunne forså. Alle havde behov, både mænd og kvinder. Hvad kunne der være forkert i at få dem opfyldt?

Kjolen tydede på den højere klasse, ingen fra Mediocris havde råd til den slags tøj. Det ville blive set som spild i en verden, hvor det næste måltid ikke var en sikkerhed. Kvinden nejede, da hun fik øje på ham. Endnu et tegn på hendes rang. Selvom han ikke havde brudt sig om sin opvækst i de højere sociale lag, havde han dog lært nok til at vide, hvordan man skulle opfører sig overfor den slags folk. Han smilede indbydende til hende, mens han gik tættere på. "Deres Excellence" sagde han med et elegant buk og rakte en hånd frem. Hvis hun ville tillade det, tog hun den og lod ham kysse hendes hånd, hvis ikke, ville han fremstå som en gentleman, fordi han havde givet hende tilbuddet, men ikke krævet noget. "Hvordan har jeg gjort mig fortjent til en sådanne ære?" Hun var nok ikke kommet for at handle hos ham, men det betød ikke, at der ikke var muligheder i hendes besøg. Og som en god forretningsmand, var Scorpio altid klar til at udnytte den slags muligheder.

[Margareta Queenensala]

Et overraskende udtryk dannede sig i Margaretas ansigt, der var faktisk en der kunne finde ud af at tiltale hende korrekt. Og så rakte han hånden frem, var han virkelig en der havde forstand på de rige? Han kunne umuligt blot være en slave af horehuset. Enten måtte han være ejer eller også måtte han være kunde, men hun havde umiddelbart mest tro på han var en kunde, så hun lod ham kysse hendes højre hånd og tænkte straks på at få den renset godt sammen med kjolen, når hun kom tilbage til herregården.
Et kvalmende opstød kom helt ned fra maven og blokerede næsten for luftvejene i halsen. Ære for hendes besøg? Okay, han måtte være ejeren. Hvad i alverden havde han helt præcist gang i? Han troede vel for alvor ikke hun havde noget at gøre der ud over at holde stand og orden over byen? Hun satte næsen i sky og fnøs, inden hun sagde; "jeg er her bestemt ikke for Deres ære! For et par uger siden var jeg hernede for at snakke med en rødhåret pige og hun sagde nogle ganske foruroligende ting..." Hun tøv en lille smule, behøvede han overhovedet vide noget? Men så igen, hun kunne ikke blive ved med at anskue det, nu han havde fået øje på hende, så hun fortsatte. "Derfor er jeg her i anledning af samme ærinde, for at se om de rent faktisk har det godt, eller hun dækkede over dette uhumske bordel." Hun fnøs endnu engang. Hun kunne ikke sige noget pænt om det foretagende de havde gang i, hverken mænd eller kvinder burde have samleje med andre end deres ægtefæller. Det var også af samme grund hun derfor var jomfru og den mødom ville hun ikke miste før hun blev gift.

[Scorpio Mornie]

Selvom kvinden lod ham kysse hendes hånd, trak hun den hurtigt til sig igen og virkede bestemt ikke glad for situationen. Det generede ham ikke. Det var ikke første gang han havde bragt en kvinde, eller en mand for den sags skyld, ud af fatning. Det kom med hans livsstil. Han havde for længst opgivet at opfører sig som det blev forventet af ham, hvilket også havde været grunden til at han var rejst væk fra sin familie.

"Ah ja… Jeg har hørt om Deres Excellences besøg…" sagde han med et smil. Selvfølgelig havde han det. Den Blå Viol var hans, og der foregik ikke noget derinde, som han ikke fandt ud af før eller siden. Den eneste grund til at han ikke havde reageret noget før var, at han lige var kommet tilbage fra en længere rejse og havde haft en masse andre, mere presserende sager, som skulle ordnes først. Og så var der Jenni. Men hende måtte han tage sig af senere.

"Det glæder mig, at Deres Excellence følger op på mødet. Selvfølgelig kan samtalen med én enkelt person ikke give et nuanceret indtryk af vores lille etablissement. Deres Excellence udviser stor visdom ved at høre sagen fra flere forskellige." fortsatte han og bukkede let for hende. Den tidligere ejer havde nok frygtet et besøg som dette, men for Scorpio var det bare endnu en mulighed, endnu en kontakt, som kunne hjælpe ham frem, hvis altså han kunne gøre sig gode venner med hende. Og hvis ikke, så var det nok at gøre hende så mildt stillet, at hun ikke klagede over Den Blå Viol til nogen, der kunne lukke den.
"Må jeg aller ydmygest invitere Deres Excellence indenfor?" spurgte han mens han åbnede døren og holdt den for hende.

[Margareta Queenensala]

Margareta bed sig i læben og så på manden. Han vidste hun havde været der og snakket med pigen? Var det mon godt eller skidt og nu havde han vel ikke gjort pigen noget. Margareta stolede på ingen måde på han kunne være en god mand og hun havde netop været på opgaven for at se hvordan de unge piger havde det og ikke for at høre hvad mænd som ham ville synes om det. Hun ville virkelig gerne høre hvordan pigen oplevede det og om der egentligt, men manden misforstod hende vidst. Hun var bestemt ikke ude på at høre noget fra ham, hun havde ikke tillid til ham, hendes billede af hvordan et horehus løb rundt, var som følgende:

Ejeren af horehuset gik rundt og råbte og skreg af folk, han piskede og slog dem hvis de ikke gjorde som der blev sagt og han behandlede dem som en sæk gylde.

Det var ikke et særlig rart billede hun havde, men hvis hun snakkede med selve ejeren ville han jo uanset hvad, få det hele til at se bedre ud end det egentligt var. Han kunne på ingen måde være troværdig. Han ville jo ikke skade dem når hun var der, men alligevel var der noget interessant i at se det indefra. Så længe hun ikke skulle være en del af deres sjofle ... lege... det var jo bedre end at stå ude i den kulde og snakkede. Hun kunne stadig mærke hendes frygt for folket, siden hun blev kidnappet. Det var endda før hun mødte den rødhårede pige dernede, men alligevel skræmte det hende som en i pokker.
Da hun kom ind på den anden side af døren, trak hul i sløjfen på sjalet, tog det af og foldede det pænt over hendes arm. Hun så langsomt ud af det ene vindue og tænkte med en hviskende stemme i hovedet. Geal vær med mig, det er vel klogt at se det hele indefra, uden at høre hvad andre vil have man skal høre. Derefter smurte hun en smilende facade på sit ansigt og sagde; "tak eders nåde," hvorefter hun gik længere ind i rummet inden hun lod ham føre vej. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tiltale ham, men eders nåde var nok ikke nær så irriterende som at blive kaldt for slavepisker, så det måtte gå.

[Scorpio Mornie]

Scorpio holdt døren for den unge kvinde indtil hun var indenfor og trådte derefter selv ind. Han lukkede næsten lydløst døren bag sig. Engang havde den knirket, men han havde heldigvis fået den smurt som en af sine første handlinger som ejer. Der var ingen grund til at en knirkende dør skulle være det første indtryk man fik af Den Blå Viol. Og takket være hans tidlige opvågnen, var en snavset forstue heller ikke en del af indtrykket. Hans piger og drenge var stadig i gang med at rydde op, men de var allerede kommet langt, gulvet var fejet, vinduerne pusset, alt var tørret over og støvet af, der var endda kommet rene duge på bordene. Han havde foretrukket noget musik, måske endda lidt blomster, der kunne sprede en god duft og skjule lugten af indelukke og vin, men det var stadig for koldt. Med tiden ville lugten nok forsvinde, det håbede han hvert fald.

Da de kom ind, stoppede pigerne og drengene op og bukkede for deres herre. Han viftede med hånden og nikkede til dem, hvorefter de vendte tilbage til deres arbejde. Det havde taget ham lidt tid at få dem til at opfører sig ordenligt, den tidligere ejer havde ikke haft forstand på at opdrage dem ordenligt, han havde været alt for voldsom og grov ved dem. Blå mærker var ikke tiltrækkende for kunderne og flækkede læber var direkte forstyrrende for deres arbejde. Derfor arbejdede han på at få dem til at lyste ved at belønne deres gode arbejde og kun straffe dem, når det var strengt nødvendigt. Selvfølgelig var der nogen af dem, som ikke kunne finde ud af at opfører sig ordenligt og som han havde været mere hårdhændet overfor.

"Kald mig Mester Mornie, Deres Excellence. Jeg er langt fra så fornem som Deres Excellence er." sagde han med et venligt smil og et let buk, mens han ledte hende væk fra det centrale rum mod hans private kontor. Der ville være mere fredeligt og her kunne de tale uforstyrret sammen. ”Kan jeg byde Deres Excellence på noget? Vin eller vand? Noget frugt måske? Jeg har appelsiner." Andre ville måske se det som helt latterligt at bruge sine penge på noget så dyrt og sjældent som appelsiner, men Scorpio havde lært at fornemme folk forventede at blive opvartet med eksotiske og lækre ting. At tilbyde en appelsin havde flere gange hurtigt gjort ham gode venner med rigmænd og adelige. Især lavadelen, der ikke selv havde råd til den slags ekstravagante ting, men gjorde alt for at fremstå sådan, tog imod hans tilbud med kyshånd.

[Margareta Queenensala]

Margareta kiggede forsigtigt rundt, det var som sådan et pænt sted, men det skulle det vel også være med de uhumske gerninger denne mand havde gang i? Der var dog ikke fint nok til hende, hun var vant til meget mere rengøring end hvad der var gjort der, men når hun tænkte på hvilket kvarter hun var i, var det alligevel ikke så stor en tragedie som hun havde forventet. På en måde var det faktisk imponerende det kunne være så rent, men det fik han hende ikke til at indrømme. Det blev ikke skrevet i den pæne bog, det var virkelig ikke noget hun ville anbefale andre, slet ikke eftersom hun havde set en yngre pige end hende arbejde der. Pigen var mindst et år yngre Margaret og bare tanken, gav hende kvalme.
Hun smilede til de 'ansatte' som en fin gestus, men hun var bestemt ikke fan af den måde de arbejdede på og det de arbejdede med. De virkede dog ganske tilknyttede til deres herre hvad end det så skyldtes tæsk eller at han rent faktisk behandlede dem som andre mennesker. Hun havde dog en stor tiltro til det første, selvom han virkede ganske høflig. Det kunne dog lige så godt komme af han vidste hvor hun kom fra.

Langsomt fulgte hun med ham mod de private gemakker, men med en hurtig og bange hjertebanken. På et eller andet punkt havde hun nok haft det bedre med de andre løbende omkring, selvom de jo havde det samme erhverv som denne mand. Der havde bare været noget mere beroligende over det.
Da de kom derind så hun overraskende på ham, hvilken baggrund mon han havde? Appelsiner? Det var kun noget hun plejede at få på slottet eller ved særlige lejligheder derhjemme. De havde selv mere grapefrugter, men virkelig, appelsiner i sådan et sølle kvarter. Hun så overrasket på ham, inden hun sagde: "Jeg vil gerne bede om et glas vand og en appelsin, Mester Mornie." Hun sendte ham et lille smil i høflighed og kiggede mod den nærmeste stol. "Kan jeg sætte mig?" Spurgte hun smilende inden hun afsluttede; "og jeg er forresten baronette af Queenensalagården, Margareta Queenensala. Hvis De ikke allerede ved det." Hun vidste ikke hvor mange i dette kvarter der lige ville vide hvem hun var, så en præsentation var vel altid godt.

[Scorpio Mornie]

Scorpio ledte hende ind på sit kontor og lukkede døren bag dem. Han foretrak at gøre sine forretninger i fred, om det var planlagt på forhånd eller et uventet mulighed som denne. Den unge kvinde havde ikke rettet på hans tiltale af hende, hvilket tydede på, at han havde haft ret. De fleste foretrak at blive tiltalt med deres korrekte titel og reagerede sjældent på en for høj titel. Hende her reagerede, hvilket betød at hun havde en højere stand end han egentlig havde forventet. Kvinder som hende så man sjældent i dette kvarter, de holdt sig til deres egne og hvis de endelig havde brug for at få opfyldt deres behov, var det mere normalt for dem at sende bud efter selskab. Men han var sikker på, at det ikke var derfor hun var kommet. Hun var alt for forsigtig og usikker til at være ude efter hans varer. Hvad hun sagde om at undersøge hans bordel måtte være rigtigt, selvom det ikke ville være første gang nogen havde forsøgt at lyve sig ind.

Han lukkede døren til sit kontor bag hende. Det var ikke et stort rum, men der var plads nok til et par reoler, et skrivebord med en stol bagved og to foran, samt nogen skuffer til papirer. Scorpio trak stolen ud for hende, da hun bad om en plads og fik en af pigerne til at hente vandet og appelsinen til hans gæst, inden han selv sætte sig bag bordet. "Det er mig en stor ære at møde dem Baronette Queenensala. Det er sjældent vi har så fornemt besøg her." sagde han med et venligt smil. Mens han talte kom pigen ind med et glas klart vand og en tallerkent med en frisk appesin, som blev stillet foran Baronessen.

"Fortæl mig nu, hvordan jeg kan hjælpe Dem, Deres Excellence." sagde Scorpio da de igen var alene og lænede sig interesseret ind over bordet, så han kunne give hende sin fulde opmærksomhed.

[Margareta Queenensala]

Hun kørte hænderne ned bag sin bagdel, som hun tog plads i stolen han trak ud. Han var alligevel lidt dum og ikke med den store frækhed. På det punkt var det lige før hun kunne have en mistanke om at de var lige, men det var de bestemt ikke. Hun smilede langsomt til pigen der kom med appelsin og vand, mens hun lyttede til det han havde at sige. Tjah, det overraskede hende ikke, hun ville heller ikke have været der, hvis ikke det var fordi det var en del af hendes fars arbejde.
Langsomt pillede hun appelsinen over glasset med vand og lod skralden dumpe ned i for at give vanden en smag af den eksotiske frugt. Som hun delte appelsinen, hørte hun døren lukke igen og det høflige spørgsmål fra manden. "Jeg ved ikke ligefrem om De kan hjælpe mig, Mester Hornie." Begyndte hun langsomt, inden hun tog en tår af vandet og smagte følelsen af at være i paradis. Tænk man kunne få det i sådan et usselt sted. Det var vidunderligt. Hun så med et flygtigt blik op igen og kiggede rundt efter hvor svært det ville være at slippe væk hvis hun skulle føle sig utilpas, men hun kunne ikke bedømme sværhedsgraden, så hun lagde hænderne i skødet og så på ham med en halvsnobbet attitude. "Jeg fik det indtryk, at den rødhårede pige ikke havde det helt vildt godt hernede. Som om det var bedre end før, men stadig ikke godt. Det kan vi selvfølgelig ikke have, så jeg blev bedt om at tjekke op på det igen." Hun sendte ham et falsk smil og kiggede mod væggen bag ham, mens hun tog en bid af den vidunderlige frugt.

[Scorpio Mornie]

Tålmodighed havde altid været en dyd for ham, så Scorpio ventede roligt mens Baronetten pillede sin appelsin og kom skallen ned i sit vand for at få så meget af smagen som muligt. Et tegn på at det ikke var normalt for hende at få en sådanne frugt. Det talte kun til hans fordel at han kunne imponerer hende lidt, især hvis det var med noget hun syntes godt om. Og efter hendes udtryk at dømme da hun drak af vandet, var hun bestemt ikke imod smagen af appelsin.

Han smilte ved hendes ord. Mester Hornie. Det var bestemt en af den pænere ting han var blevet kaldt og langt fra nok til at gøre ham i dårligt humør. Han fortsatte med at smile, mens han ventede på at hun skulle fortsætte. Hun virkede nervøs, men ikke kun over ham. Hendes øjne flakkede, som om hun ledte efter en flugtvej. Den eneste vej ud af lokalet var gennem døren de var kommet ind af og videre igennem det centrale rum. Men hvis hun ønskede at gå, ville han ikke holde hende tilbage. Hvorfor skulle han det? hun var hans gæst og fri til at gå når hun ikke længere ønskede at være der.

Han lyttede til hendes ord med et tålmodigt smil. Det overraskede ham ikke, at hun var kommet. De rige kunne godt lide at føle de gjorde noget for de fattige, enten ved at give penge til tiggere, tage sig af et fattigt barn eller som her, at gå op i forholdene hos glædespiger. De kunne ikke se, at det ikke hjalp noget. Hvis det skulle hjælpe, måtte hele deres samfund laves om, men det ønskede de ikke. Det var de for grådige og begærlige til. Ikke at det generede ham. Han havde det udmærket, hvor han var. O det havde hans piger og drenge også.

”Jeg ved, at forholdene ikke er så gode som de bør være. Sagen er, at det ikke er længe siden jeg har overtaget og at jeg i en længere periode har været ude at rejse. I mit fravær har pigerne og drengene her skulle klare sig selv, og de har ikke haft muligheden for at gøre fremskridt på grund af utilstrækkelige midler. Jeg er gået i gang med at rette op på det." sagde han venligt. Hendes snobbede attitude gjorde ham ikke noget, han havde oplevet den slags mange gange før og var blevet venner med folk der have været mere fjendtlige overfor ham.

[Margareta Queenensala]

Margareta så skeptisk på ham, han havde tydeligvis ikke fattet det, men så skulle hun nok fortælle ham det. "Det er altså ikke i orden ny?" Spurgte hun med nærmest fryd i stemmen, men lod ham ikke svare før hun fortsatte. "Jeg beretter ikke at De er på vej til at gøre Deres forretning bedre. At få små piger som den rødhårede til at være seksuel før hun har været gift mindst en gang er ganske forkert." Hun fnøs og så mod væggen. Geal ville være enig med mig. Det generede hende, at hun ikke kunne se mod himlen, så hun prøvede at forestille sig væggen som himlen, for at have noget andet at kigge på, end denne slavepisker. "Det er lige så galt som voldtægtsmændene på gaden, der slår piger bevidstløse og voldtager dem. En kvinde bør ikke miste sin mødom før ægteskabet." Hun så nedladende på manden og følte sig bestemt ikke tiltrukket af den friske frugt mere. Hun vidste hendes far ville være enig og hun var nu fast besluttet. Stedet skulle lukkes. Grufuldt så hun på den mand der ellers havde virket rar og ventede på hans svar.

[Scorpio Mornie]

Mens baronetten rasede ud, ventede Scorpio roligt. Han havde hørt den slags beskyldninger før, så det var ikke nyt for ham at skulle forsvare sig mod dem. Det var sjovt. Især når man betragtede denne unge kvindes retfærdige harme. Hun havde ingen ide om, hvad det ville sige at lave på gaden, at sulte og tigge, og alligevel troede hun, at hun vidste bedre end ham. Han kunne ikke lade være med at smile.

"Jeg siger ikke, det er i orden nu. Jeg siger, at jeg er i gang med at forbedre det." sagde han tålmodigt, da hun endelig holdt pause for at trække vejret. "Som sagt er jeg stadig ny og det vil tage tid, måske flere år, før alt bliver som jeg gerne vil have det."

Han havde lyttet grundigt til hendes ord og kunne ikke skjule sit smil, da han talte igen. "Gift mindst én gang siger Deres Excellence? Deres Excellence er måske fortaler for skilsmisse? Det er en meget progressiv holdning at have i denne verden, hvor de fleste anser det som kvindens pligt at gifte sig én gang og derefter holde sig til den samme mand. Men Deres Excellence er tydeligvis ikke enige på det punkt." Han lænede sig tilbage i stolen igen. Måske havde det bare været en fortalelse, det virkede ikke sandsynligt at en kvinde som baronetten ville gå ind for noget så skandaløst som skilsmisse og flere ægteskaber. Hvilken adelig mand ville giftes med en kvinde, der ikke længere var jomfru og måske endda allerede havde børn? Utænkeligt. Det var derfor, de kom til ham. For at være sammen med nogen, der vidste, hvad de lavede.

"De sammenligner mig med en voldtægtsmand på gaden." fortsatte han. "Så lad mig spørge Deres Excellence, giver en voldtægtsmand sine ofre tag over hovedet? Giver han dem et varmt sted at sove? Tilbyder han dem mad og medicin? Forhindrer han at de lider og sulter og tigger og fryser ihjel på gaden?" Hans stemme var rolig. Han havde haft dette argument før og selvom det ikke kunne ses i hans ansigt eller opførsel, brød han sig ikke om at blive sammenlignet med voldsmænd, der tog hvad de ville have og derefter efterlod deres ofre til at dø.

[Margareta Queenensala]

Margareta kunne ikke skjule hendes irritation, han var dog den mest irriterende person hun nogensinde havde mødt og det talte om meget, når hun jo rent faktisk havde mødt en kriger der gik hende alvorligt på nerverne, men hun prøvede at holde irritationen lidt tilbage, mens hun sagde: "Selvfølgelig går jeg ikke ind for skilsmisser, men det sker i et lille omfang og hvis det sker, så kan folk gøre hvad de vil. Men det er jo absurd, at De lader små piger være med i dette skandaløse foretagende." Hendes hjerte galoperede i det rene raseri, hvad var det dog for noget, hun kunne ikke forstå det. Godt nok var hun jo også stadig jomfru, men hele hendes opdragelse havde også handlet om man ikke havde samleje før ægteskabet, sådan var det bare og selv en tigger burde da også leve efter den tankegang.

Efter denne beskød tøvede hun lidt og bed sig i læben, mens hun følte noget mavesyre helt oppe i halsen. Hun havde svært ved at bestemme sig for hvordan hun kunne sige det på en pæn måde, da det ikke var det hun gjorde mest når hun snakkede med folk.
Da hun endelig havde tænkt det hele igennem inde i sit hoved, sagde hun: "men De giver dem jo ikke kun alle disse ting. De sætter dem også til at... lege... med Deres kunder. Hende den rødhårede er ikke særlig gammel. Det er uhørt." Hun kunne ikke forstå hvordan han kunne prøve at retfærdiggøre dette, hendes mor havde altid sagt man ikke skulle glæde sig til den første gang og det var derfor det var så romantisk når det skete på bryllupsnatten, fordi det så kunne tage smerterne fra det der virkelig gjorde ondt. Hendes far havde derimod sagt piger ingen nydelse havde ved det, og hun troede på ham. Sådan et horehus var en skændsel mod alle kvinder, selv hvis kvinderne ikke selv kunne se det og skulle det ske, så skulle det være fordi manden var dum nok til at fra kvinden og ja så kunne de for Margaretas skyld da gerne være et sådan sted, men ikke børn.