A New Toy (S)

[Nathan Raphael Mordred]

Det ville altid være en udfordring at behage vampyrer, så mon ikke elveren skulle være i stand til at indgå aftaler for netop at behage deres væsen? En utilfreds vampyr var sjældent noget nogen ønskede at lege med og det faktum at Nathan havde haft en aftale med den tidligere ejer, kunne muligvis give den nye ejer problemer, hvis ikke der kom noget i vejen for det. Lige nu anede ingen af dem, hvem den anden var, der var jo tale om nydelse frem for forretning, så hvorfor ikke bare lægge det bag sig, indtil det blev relevant? Hvis det overhovedet blev relevant. Det var svært at aflæse en vampyr, medmindre man var tæt nok på til at se deres øjne. En refleksion af deres lyster og begær, noget som Nathan bestemt ikke lagde skjul på, som han havde i sinde at nyde elverens krop til fulde. Det kunne godt være at en jomfrus blod var langt mere tilfredsstillende, men indtil videre var han endnu ikke blevet skuffet, hvilket jo bestemt var en god ting ellers havde han nok også vendt det hele på hovedet for at tage over i hans eget tempo. Der var uden tvivl en voksende lyst til at mærke mere fra elveren, til at føle sig vej til elverens eget begær og lyst.
Uden at ville indrømme det, så havde elveren den fordel, at denne var levende, hvilket også gjorde at følelsen af hans krop var noget andet i forhold til, hvad Nathan selv var van til at opleve, som hans begær blot voksede for hver berøring. Det var ikke en ubehagelig følelse at mærke varmen, som det blot bevidnede elverens liv, et liv, som Nathan kunne holde i sin hule hånd, hvis han ønskede. Og dog, så var der endnu ikke noget lyst til at lege med elverens liv, som han var langt mere interesseret i hans berøring, varmen og kærtegnene, som strøg hen over hans hud. Han kunne sagtens være tålmodig, men lige i denne omgang, så lod det til at være svært, som varmen strøg hen over hans krop. De levende var der ikke kun for at tilfredsstille hans sult, nej, han kunne sagtens se fordelen i den varme, som spredte sig over hans egen krop, en varme der egentlig virkede unaturligt for ham, men alligevel ganske behagelig på samme tid.
Et glimt viste sig i Nathans øjne, som elveren bevægede sig under hans bukser og derved begyndte at stryge sine varme hænder over hans lår. Det var en smule frustrerende, som elveren valgte at pirre ham yderligere med varmen langs hans krop. Det var som om varmen bevægede sig fra hans overkrop og ned over hans ben, en varme der ikke lod til at ville slippe hans hud, som elveren holdt følelsen frisk med nye berøringer. Nathan strøg en negle ned over elverens ryg, som hans berøring blev mere og mere krævende af hans krop, de var knap så blide, som elveren insisterede på at pirre ham på denne måde. At lege med ham på denne måde var ganske farligt, som han bestemt ikke ville holde sig selv tilbage, når først han slap ham fri igen. Hans fingre strøg op igennem elverens hår, som han greb fat om det og viklede sine fingre ind i håret.

[Scorpio Mornie]

Selvom vampyren virkede interessant, havde Scorpio i dette øjeblik ikke noget behov for at vide andet, end hvordan han så ud nøgen. Hans job, hans fortid, hans familie, intet af det interesserede ham. Hvad skulle han med det? Han havde vampyrens smukke, hvide krop foran sig og det var nok. Måske han kunne finde en interesse i det bagefter, men så langt tænkte han slet ikke lige nu. Han havde altid været godt til at være i nuet, når der skete gode ting for ham og dette var bestemt en god ting. Han frygtede heller ikke vampyrens utilfredshed, han havde endnu ikke skuffet en elsker og så ingen grund til at det skulle ske denne gang. Lige meget hvilke behov denne fremmede vampyr havde, var han sikker på, han nok skulle finde noget, de begge ville nyde.

Scorpio havde stadig sin ene hånd i vampyrens bukser og kærtegnede hans ben og det nederste af hans mave på en meget pirrende måde, uden nogen sinde at når det, som efterhånden måtte længdes efter hans berøring. Vampyren viklede sine fingre ind i hans hår og Scorpio trak sin hånd fri af hans bokser, lod begge sine hænder løbe op over hans krop og op til hans ansigt igen. Han bevægede sig langsomt og holdt sin bare overkrop tæt på vampyren, hvorefter han kyssede ham over halsen og op på munden. Hans hænder bevægede sig ned over vampyrens arme og tog fat i hans hænder. Selvom Scorpios mund var optaget af vampyrens, var der ingen tvivl om smilet i hans øjne.

[Nathan Raphael Mordred]

Nathan kunne om ikke andet være mere enig med elveren, hvad enten de delte deres tanker eller ej, så lod de til at have samme mål med dette. Det var for ren og skær nydelse og intet andet. Hvilket jo egentlig også var rart til en afveksling, som Nathan ikke behøvede at gøre andet end at læne sig tilbage og rent faktisk nyde det. Noget der ikke ville blive et problem for ham, som han bestemt nød det indtil nu. Der var intet i vejen med at lade elveren arbejde over hans krop, som han dog også gerne ville have fingrene i den bløde og varme hud. Det var uden tvivl indenfor hans rækkevidde, men alligevel nød han at lade elveren arbejde, uden at forstyrre ham, som han strøg sine fingre igennem elverens hår og trak det ud over ryggen for at kærtegne hans ryg med nogle rolige strøg.
Det var svært at sige, hvad elveren forsøgte at få ud af, at pirre ham på denne måde, som han bestemt tog sig god tid til at berøre det meste af hans krop, men samtidig også holde sig fra dele af hans krop, som måske ville værdsætte berøringen mere end resten af hans krop. Men det lod blot til at pirre ham yderligere, som elveren nød sin frihed og legede med hans krop, som han lystede. Med tiden ville Nathan også få mulighed for at lege med elverens krop, som han lystede, men efter at have stillet sin sult var det også straks nemmere at holde fokus og kontrol over hans egen lyst, nu hvor blodet ikke længere var med til at lokke ham i fordærv. Der var ingen tvivl om at elveren ikke havde tænkt sig at holde sig til et punkt over en længere periode, men hurtigt valgte at lægge fokus et andet sted, som han bevægede sig op hans krop igen. Kyssene var velkomne, som han gengældte kysset, da elveren bevægede sig mod hans mund igen. Et smil bredte sig over hans læber, som han lod elveren holde hans hænder, hvad enten det betød, så ville styrke ikke blive et problem, men for nu, var Nathan med på hans leg.

[Scorpio Mornie]

Scorpio lagde hænderne om vampyrens håndled og holdt dem mod sengen. Der var intet truende over bevægelsen, og vampyren ville nemt kunne komme fri, hvis han ønskede det, men så længe han ikke prøvede at komme fri, kunne Scorpio holde ham nede. En vampyr som han ville helt sikkert ikke lade sig binde, slet ikke deres første gang sammen, så Scorpio måtte vente med den slags udskejelser til senere. Men han var ikke i tvivl om, at vampyren ville nyde det, hvis han først gav det en chance. Der var så mange spændende muligheder med reb. Vampyrer kunne generelt ikke lide at miste kontrollen og derfor måtte han gå forsigtigt frem. Hvis han foreslog det, ville vampyren rejse sig på bagbenene og gøre alt hvad han kunne, for at modstå det, men hvis han bragte det langsomt ind, uden at sige noget, kunne han måske vise vampyren de mange gode sider ved at overgive sig, uden at han prøvede at stoppe det. Hvis han ikke ville være med til den slags, kunne de jo altid finde på noget andet.

Scorpios løber bevægede sig over vampyrens mund, hals og det øverste af brystkassen. Et par gange nåede ham vampyrens øre og nappede let i det, ikke nok til at det gjorde ondt, bare nok til at det kunne mærkes. Med hænderne optaget af vampyrens håndled, kunne han ikke længere varme vampyrens ben med dem, men hans ben og hofter lå ikke stille, noget vampyren bestemt ikke ville kunne undgå at mærke. Scorpio havde i sinde at fordele sin varme så meget han kunne mod den kolde hud, både for sin egen og vampyrens skyld. Han havde ikke noget imod at have kontrollen og skulle nok finde noget at underholde sig med, til vampyren valgte at deltage mere aktivt. Lige nu var han godt tilfreds og tiltrukket af den smukke vampyr i sengen, noget denne heller ikke ville kunne undgå at bemærke.

Med langsomme bevægelser flyttede Scorpio igen sit hoved helt hen til vampyrens, nappede ham blidt i øret og hviskede med et smil. "Jeg bad dem ikke forstyrre os, selv hvis de hørte nogen skrige..." Hans løber bevægede sig lige udenfor vampyrens øre og hans stemme var så lav, at ingen andre ville have hørt det, selv hvis de stod i rummet ved siden af sengen. Man kunne aldrig vide, hvordan de ville reagere på hinanden og han havde ikke i sinde at blive forstyrret af nogen, der fejlagtigt troede, de havde brug for at blive reddet.

[Nathan Raphael Mordred]

Der var vel intet i vejen med at give elveren håb, håb om at denne kunne have kontrollen og faktisk beholde den for en stund. Nathan var villig til at nyde situationen, også selvom hans hænder var bundet uden rigtig at være det, så lod han sine arme hvile mod sengen, imens at blikket forblev på elveren og dennes skikkelse. Det var nu ganske interessant at betragte elveren over sig, hvad enten dette ville forblive sådan eller om han på et tidspunkt ville bytte plads med elveren eller ej, så kunne han jo heller ikke lade vær med at nyde den udsigt, han allerede havde. Men han ville næppe gå med til at blive bundet for alvor, uanset om han stadig ville kunne komme fri eller ej, så brød han sig ikke om tanken om at blive bundet eller kontrolleret. Nathan følte stadig, at han kunne bytte rundt på rollerne, hvis det blev nødvendigt, men lige nu nød han sin position, som elverens krop var til skue uden problemer på denne måde. Ønsket om at se mere hud, fik et glimt frem i hans øjne, som han lod blikket glide langs med elverens krop, nu hvor han ikke længere var i stand til røre, så måtte han jo nøjes med at se?
Kærtegnene var blide og rolige, som elveren bestemt ikke forhastede sig, men på den anden side, så havde de jo også tid nok til at udfolde sig. Nathan lagde ikke skjul på sine lyster, som hans kort blottede sine hugtænder, da elveren valgte at nappe ham på i øret, noget der blot bragte et smil frem på hans læber. Det var måske en anelse ondt, at pirre ham på denne måde og med tiden ville han blot bytte rundt på deres roller for at få en ordentlig smag af elverens hud under sine fingre og læber. Det var ikke umuligt at bytte rundt på deres roller, men Nathan ville ikke give slip i den dominerende rolle, i hvert fald ikke af sin frie vilje. Nathan løftede sine ben op i sengen, så de ikke længere hvilede mod gulvet, men faktisk skubbede til elveren, så denne komme tættere på hans krop og dermed inden for Nathans rækkevidde, nu hvor hans hænder var låst. Han gav ham et mindre skub med benene for at føre sin tunge op over hans hals til hans ører for at lade sine hugtænder strejfe hans øreflip. Efterfølgende gled han dog tilbage i samme mønster, som han lod elveren lege, imens at han så vidt muligt makkede ret. Der var jo intet i vejen med at minde elveren om, at han sagtens kunne bytte rundt, hvis han endte med at blive for utålmodig.
Elverens ord bragte et smil frem på hans læber, som et skummelt glimt gled over de røde øjne, noget der dog hurtigt forsvandt igen, som han slikkede sig let om munden, mest af alt strøg han sin tunge over sine hugtænder. ”Så må vi se, hvor længe de kan holde sig væk..” lo han stille for sig selv, som han rykkede let på sine hænder, ikke for at fjerne hans greb, men blot for at placere dem bedre i forhold til resten af hans krop. ”Det kan jo være, at De gerne vil reddes” hans stemme var rolig, forførende, men samtidig også skummel og mystisk, som hans blik gled mod elverens. Han så virkelig frem til at lege med elverens krop og ikke mindst dennes tanker, som hans blik gled ned over elverens hals, hvor blodet pulserede mod huden, han kunne tydeligt høre hvordan blodet pumpede rundt i kroppen på elveren og ikke mindste hvordan kroppen afgav varme til hans egen.

[Scorpio Mornie]

Det var tydeligt at vampyren ikke ville lade Scorpio have overtaget hele tiden, han havde ikke i sinde at overgive sig. Ikke endnu. Det var han ikke klar til. Måske med tiden han ville lære at overgive sig, men det var usandsynligt at det ville ske denne gang. Scopio skulle gerne lære ham om det i fremtiden, vise ham hvordan det kunne være at lade nogen andre tage magten, men ikke endnu. Han kunne bare give ham en lille forsmag uden at vampyren følte, at han mistede kontrollen. Det krævede mod at lade en anden have magten, et mod som vampyren endnu ikke besad. Hvis de var heldige, ville det komme med tiden, ellers kunne Scorpio altid finde en anden at lege med. Det havde han aldrig haft problemer med.

Han kunne mærke vampyrens øjne mod sin hud mens han bevægede sig. Han smilede og nød det. Han vidste godt selv, at han var en flot mand og nød når andre også fik øje på det. Han var ikke stor og muskuløs, det var elvere sjældent. Han var slank og musklerne under hans lyse hud var veldefinerede. Han havde været tynd under sine rejser, men efter han var ankommet til byen havde han fået sin normale vægt igen og var igen velformet. Vampyren under ham var bestemt heller ikke skidt af se på. Han nød at have fået trøjen af ham, det havde ikke været til at nyde synet under alt det tøj.

Vampyren havde indtil nu udvist en imponerende tålmodighed, men det var heller ikke fair at drille ham for evigt. Vampyrens hugtænder strejfede hans hud, en trussel eller et løfte om noget, der ville komme. Vampyren havde flyttet sine ben op på sengen og Scorpio fulgte med, så de begge lå i det bløde halm. Hans løber bevægede sig over vampyrens hals, mens han lyttede til svaret. Han bliver ikke overrasket over vampyrens ord, men smilede ind i det mørke hår. "Reddes fra Dem, min Herre? Aldrig…" sagde han og lod sine læber og kys fortsætte ned over halsen og det kolde bryst, hvor intet hjerte slog. Han lod sine hænder glide op over vampyrens arme, som kom fri igen. Scorpios hænder nåede de kolde skuldre og bevægede sig op på ryggen, så hans fingre var presset mellem madrassen under dem og vampyrens ryg. Han bøjede fingrene let, så hans negle trak lange spor ned over den hvide hud, fra skuldrene til kanten af vampyrens åbne bukser. Her vendte han sine hænder og stak dem ind under det mørke stof, så han kunne trække dem af. Mens han gjorde dette fulgte hans kys og tunge hændernes bevægelse ned langs kroppen på brystet. Hans vampe tunge kærtegnede vampyrens blodløse, velformede brystkasse, helt ned til buksernes kant. Selvom vampyren lå, var det ikke et problem for ham at trække hans bukser af, så han kunne nyde synet af hele den smukke, udøde mands nøgne krop.

[Nathan Raphael Mordred]

Der var ikke mange muligheder for at lade Nathan overgive sig, mest af alt fordi han var van til at dominere andre, så hvorfor skulle der overhovedet være et behov til at overgive sig til en anden. Lige nu var han dog villig til at give elveren en chance, indtil at tålmodigheden ville løbe af med ham. Det var ikke til at sige om Nathan overhovedet kunne overgive sig til en anden, om ikke andet ville det være nødvendigt at fratage ham muligheden for at overtage, hvis det overhovedet skulle komme på tale, noget der muligvis var nemmere for vampyrracen, medmindre at elveren havde andre tricks oppe i ærmet, som kunne lokke en vampyr, som Nathan ind i en fælde? Mulighederne var mange, hvis man kunne finde dem.
Det var nu ganske nydeligt, at have denne form for udsigt og Nathan var bestemt ikke typen til at beklage sig over elverens udseende, som han kunne se musklerne bevæge sig lige under huden, men samtidig kunne han også se hvordan blodet pulserede rundt i kroppen på ham. Blod var en vigtig kilde for dem begge, hvorimod Nathan var nød til at tage det fra andre for at overleve, imens at elverens krop flittigt producerede blod nok til at mætte ham for en god stund. Det var ganske fristende, som elveren havde givet udtryk for at han stod til rådighed for ham. Eller at han i hvert fald ikke ville have noget imod, hvis han valgte at bide, noget han jo allerede havde benyttet sig af og det gjorde bestemt ikke lysten mindre til at bide igen.
Det var næsten uundgåeligt at Nathan ikke lod sig friste af situationen, som han lod sine hugtænder strejfe elverens hals. Han kunne sagtens mærke, hvordan blodet pulserede imod hans tænder og lysten blev ikke mindre af den livsenergi, som blod betød, specielt for ham. Det var lidt som at få fornyede kræfter. Et nydende suk forlod hans læber, som han for en stund lukkede sine øjne og blot lyttede til hvordan hans hjerte pumpede blodet rundt i kroppen over ham. Det var så tæt på og alligevel så langt væk, som han var nød til at styre sig selv. Elverens ord bragte et tilfreds smil over hans læber, som han atter åbnede øjnene og lod dem glide ind i elverens. Der var ingen grund til at kalde på hjælp og Nathan ville bestemt ikke tillade at nogen forsøgte at forstyrre deres morskab, det ville jo ødelægge det hele? Han havde tænkt sig at nyde elverens krop til fulde og ikke mindst nyde situationen, hvad enten det kun ville ske en gang eller flere, så skulle være oplevelse nydes til fulde. Nok havde han mange år at leve i, men det gjorde ikke at han nød situationer, som disse mindre. Han ville blive en erfaring rigere. Smilet blev en anelse bredere, som hans arme blev sluppet fri igen, dog lod han dem ligge for nu, imens at han nød elverens berøring. Hans blik blev langt mere skummelt, som elveren valgte at trække spor ned over hans ryg, spor der fik ham til at sukke i nydelse for en stund. Den svage smerte var livsbekræftende og sød, som han nød behandlingen, før at elveren vendte opmærksomheden mod noget andet. Der var ingen grund til at modsætte sig elverens ønske om at fjerne hans bukser, som han lod ham gøre det, men samtidig også flyttede sine hænder fra sengen og strøg dem op af elverens ryg for at lave de selv samme spor hen over dennes ryg, som han nåede skulderbladene pressede han dog negle yderligere imod elverens hud for at bryde huden. Der var intet galt i at fylde luften med duften fra elverens blod, det ville blot sende ham ind i endnu en rus, før at han tillod sig selv at smage blodet endnu en gang.

[Scorpio Mornie]

Vampyrens tænder gled endnu engang over hans hals, men denne gang stak de ikke hul. Det var tydeligt, at vampyren nød at være så tæt på et villigt offer, men ikke ønskede at tage glæderne på forskud. Der var tid nok. Scorpio havde blod nok. Vampyrens første bid havde ikke skræmt ham væk, det ville det næste heller ikke. Han havde ikke noget imod at dele ud af sig selv, til dem som ønskede det. Slet ikke til så flot en vampyr, som ham i hans arme.

Der var ingen grund til at forhindre vampyrens hænder i at kærtegne hans ryg, heller ikke da lange negle som klør skar sig igennem huden og nye sår blandede sig med ar fra andre begivenheder. Smerten skræmte han ikke. Smerte og nydelse kunne nemt blandes, vidste han, og det ville gøre det kommende endnu bedre at lide lidt for det inden. Desuden ville duften af hans blod ophidse vampyren endnu mere og det så han bestemt ingen problemer med.

Langsomme, tålmodige hænder bevægede sig roligt hen mod det sted, hvor de var mest ønsket og blev hurtigt efterfulgt af varme læber. Det var tydeligvis ikke Scorpios første gang og han vidste, hvordan man fik mest muligt ud af hvad naturen havde givet en. Alligevel var det som om, der altid var for lidt. Hver gang han var kommet godt i gang med noget, slap han det inden det blev helt rigtigt og bevægede sig videre til noget andet. Det var på samme tid en nydelse og en pinsel at blive forkælet sådan, men aldrig helt nå derhen hvor man ønskede det.

[Nathan Raphael Mordred]

Nathan havde allerede fået en del ud af dette møde og han havde bestemt ikke tænkt sig at ødelægge morskaberne bare for at lade hans tørst tage over. Det ville være langt mere tilfredsstillende at få begge dele og ikke kun det ene, alligevel kunne han ikke lade vær med at lege med elverens hud, som huden pulserede imod hans tænder og lod ham følge med i hans hjerterytme.
Elveren virkede lidt som typen, der sagtens kunne sige fra, ikke at det ville hjælpe med Nathan, eftersom han bare gerne gjorde, hvad der passede ham bedst og derved hvad han lystede, hvilket også var grunden til at han tvang neglene ned i huden på elveren. Det var tydeligt på flere måder, at det var lykkes ham at drage blod, blandt andet fordi lugten af blod spredte sig i rummet, samtidig med at den tykke væske klisterede sig til hans fingre. Det var varmt og ganske forførende, som han udnyttede lugten og tog en dyb indånding, blot for at blive mindet om smagen af hans blod. Det var nu ganske fristende at stikke tænderne ned i ham igen, men han lod være, som han lod blodet påvirke ham og smide ham ind i endnu en rus, den var langt fra lige så kraftig, dog nok til at man kunne fornemme det i hans blik og ikke mindst måden, som hans krop blev langt mere tilgivende og imødekomne overfor hans berøring.
Længslen dukkede op i hans øjne, som han kunne fornemme hvor elverens hænder var på vej hen og at disse var tæt efterfulgt at de varme og bløde læber, som han slikkede sig let om munden og gav slip på et nydende suk, som elveren gav sig i kast med at lege med ham for alvor. Nathan kunne ikke undgå at se et system i elverens arbejde, som han sukkede dybt, hver gang at elveren vendte opmærksomheden mod noget andet. Havde denne virkelig tænkt at trække nydelsen så langt ud som muligt? Han lod sine hænder vandre op af elverens ryg, som han trak spor af blod med sine fingre og efterfølgende fjernede sine hænder for at slikke blodet af sine fingre.

[Scorpio Mornie]

Det var ikke første gang den dag, Scorpio var glad for, at han var gået på markedet. Mødet med denne smukke, hemmelighedsfulde vampyr havde været det hele værd og han nød at lærer ham bedre at kende. Han havde overvejet at bruge dagen på at gennemgå Den Blå Viol for at se, om alt var blevet repareret som det skulle, men havde i sidste øjeblik besluttet sig for at vente til senere. Og det havde han bestemt ikke fortrudt. Især ikke nu, hvor hans hænder kunne kærtegne den hvide, velformede krop på den smukke vampyr. Han havde bestemt ikke noget imod den retning, hans dag havde taget.

Selvom hans næse ikke var ligeså følsom over for blod som vampyren, kunne han svagt lugte sit eget blod i luften. Rifterne på hans ryg generede ham ikke, han så for sig, hvordan vampyren kunne slikke hans ryg ren senere. Det ville han glæde sig til. Når han var færdig med at lege med vampyren, måtte hans nye ven finde på noget sjovt at lave. Vampyren var ikke den eneste, der skulle have noget ud af dette møde. Vampyren lå nøgen foran ham i al sin skønhed, mens han selv stadig havde sine bukser på. Det var efterhånden ikke kun behageligt at være påklædt, da han for længst var blevet tiltrukket af den smukke mand i hans arme. Men lidt lidelse gjorde kun glæden endnu sødere.

Scorpio kunne fornemme, at vampyren lod sig påvirke af blodduften og de glædede ham. Han havde altid været fascineret af, hvordan blod kunne påvirke de udøde væsner så voldsomt, måske fordi han ikke selv havde muligheden for at prøve det. Han måtte søge andre steder hen for at finde sin påvirkning. Denne gang ville han ikke have mulighed for at blande intimiteten med et rusmiddel, men det var heller ikke nødvendigt hver gang. Nogen gange var det nok bare at være tæt på et andet menneske, eller i dette tilfælde, en vampyr. Nogen gange var hud mod hud det eneste rusmiddel han behøvede.

Det var ikke svært at høre på vampyren, at han nød Scorpios berøring. Det var ikke overraskende. Scorpio var trods alt professionel. Han vidste, hvordan man ophidsede andre og hvordan man tog sig af deres ophidselse. Hans hænder arbejdede blidt og tålmodigt, op og ned over vampyrens krop og hans læber og tunge holdt sig der, hvor de var mest ønsket. Alligevel blev han der ikke så længe, som vampyren kunne ønske, men rykkede sig i stedet op på siden at vampyren igen og kyssede ham på halsen.

[Nathan Raphael Mordred]

Det kunne godt ske, at vampyrerne ikke normalt brød sig om at opholde sig i lyset, men indtil videre havde den mindre smerte været det værd, og nu var der heller ingen fare for at solen ville kunne nå ham, specielt ikke når hele hans krop var blottet for solens kræft, hvis denne først trang ind igennem gardinerne og ramte hans krop. Han tvivlede dog på, at nogen af dem havde i sinde at ødelægge nydelsen for den anden, som han bestemt lod sit opsluge af elverens kærtegn, hvad enten det var grove eller blide, så ville han blot have mere, som trangen blev større og udfordrende.
Det var svære at holde sig tilbage, som nydelsen, blandet med lugten af blod, påvirkede hans instinkter og blot gjorde de dyriske instinkter mere gennemtrængende i hans egne kærtegn. Der var ikke mange muligheder for at få Nathan til at holde sig tilbage meget længere. Der var intet i vejen med at elveren lå over ham, men lysten til at skubbe ham ned i sengen og tvinge ham til at tage imod var efterhånden stor nok. Der var ingen skam i at være nøgen overfor en anden, som Nathan bestemt ikke mente at han havde noget at skamme sig over og han kunne da heller ikke lade vær med at nyde den bare hud, som han kunne se. Han strøg sine fingre over elverens muskler og trak blodet med rundt, hvis han først blev opslugt i blodrusen så var der ingen garanti for hvad der kunne ske og hvad der ville ske.
Som elveren arbejdede sig over hans krop, kunne Nathan ikke lade vær med at undre sig over, hvad denne elver mon fik tiden til at gå med. Der var ingen tvivl om, at han vidste, hvordan han skulle håndtere situationen, men måske det var ved at være på tide, at han tog en mere aktiv rolle og derved delte sine tanker med elveren. Noget fortalte ham, at elveren ikke var bange for at lege, som denne tydeligvis valgte at lege med hans tålmodighed og ikke mindst udfordre hans egen viljestyrke til at holde sig tilbage fra at gøre krav på ham. Det var efterhånden begyndt at frustrere ham en smule, at elveren valgte at vende sit fokus mod noget andet, som han bestemt ønskede noget helt andet. Men måske det så bare var på tide at vende rundt på tingene? Om ikke andet, så havde Nathan givet ham en chance for at beholde sin plads, dog greb han ud efter elverens hånd som han trak den op over hovedet på ham, før at han vendte sig rundt på siden og byttede plads med elveren, som han mødte hans blik. ”De leger med ilden” lo han stille, som han lagde sig ned til elverens hals og slikkede ham langsomt på halsen, før at han lod tungen stryge ned over hans bryst, som han tog sig god tid til at smage elverens krop, noget han bestemt ikke ville glemme igen. Der var mange muligheder for at få et indtryk af et andet væsen, men smagen af hans hud var bestemt ganske tilfredsstillende, som han holdt elverens hånd fat mod sengen, som han havde gjort mod ham tidligere.

[Scorpio Mornie]

Tanken havde strejfet Scorpio at trække gardinerne fra, så solen faldt ind på den hvide hud og vampyren kunne mærke varmen. Men det havde været en strøtanke og han havde ikke i sinde at reagere på det. den slags krævede større kendskab til hinanden end de havde fået endnu og en aftale på forhånd. Og det, de havde gang i lige nu, var alt for godt til at smide væk på den slags fjollede indfald. Desuden havde han for travlt med at kærtegne vampyrens kolde, bløde hud til at rejse sig og gå hen til vinduet. Han kunne mærke vampyren skælve under hans hænder. Der var grænser for, hvor meget man kunne holde til, selv som vampyr.

Vampyrens slanke fingre trak blodspor over hans nøgne bryst, næsten som et kunstværk. De fleste ville nok ikke se det sådan, men Scorpio kunne sagtens se elskov som en kunstform. Der var mange forskellige udtryksmuligheder, redskaber og kvalitets niveauer. Det krævede træning og nogen var naturligt bedre end andre. Hvis ikke han så mange muligheder indenfor sit fag, ville han aldrig have overtaget Den Blå Viol i sin tid.

Vampyren kunne nemt fortabe sig i blodrusen og det var ikke til at sige, hvordan han så ville opføre sig. Men det skræmte ikke Scorpio. Det gjorde ham nysgerrig og ophidset. Hvad sjov var der, hvis ikke man løb en risiko? Han fornemmede, at vampyren snart ikke kunne holde ud at være tilskuer meget længere, og blev ikke overrasket, da han blev vendt om på sengen. "Jeg kan lide at mærke flammerne, min Herre." sagde han med et smil og lukkede øjnene da vampyrens tunge bevægede sig fra hans hals, ned over hans bryst. Han kæmpede ikke imod vampyrens tag, men lod sig holde fast mod sengen mens vampyrens kolde læber kærtegnede hans krop. Han havde ikke noget imod at lade vampyren tage lidt over, han var nysgerrig efter at se, hvad hans smukke ’Herre’ kunne finde på.

[Nathan Raphael Mordred]

Selvfølgelig var der en mulighed for at Nathan kunne opholde sig i solen, men det ville uden tvivl svække ham, hvis han forblev i solen for længe og dermed kunne elveren hurtigt for overhånd. Men måske det i virkeligheden var det, som elveren prøvede ved at lokke ham til at blive liggende i sengen, åben og villig overfor de fleste forslag, så længe at han stadig havde en vis frihed. Om ikke andet så skulle der mere til end et første møde, for at Nathan ville give sig hen på denne måde. Han var efterhånden en af de ældste vampyrer i området, så der skulle meget til for at få ham til at underkaste sig, hvis det overhovedet var muligt. Men elveren var allerede kommet længere end så mange andre, som han hungrede efter mere, efter at se hvad elveren kunne finde på. Kærtegnene var mere end velkomne, som han nød det i fulde drag, sammen med den fortryllende duft af blod.

Det var ganske interessant, som elveren tillod ham en del frihed og ikke lod til at have meget imod at han trak blodet rundt på hans krop, selvfølgelig var sårene ikke voldsomme, men Nathan var heller ikke villig til at lade dem lukke sig lige foreløbig, som han strøg sine fingre over mærkerne på hans ryg. Blodet var nu ganske fantastisk og han nød det til fulde, som han slikkede blodet af sine fingre og efterfølgende fulgte elverens muskler med sine fingre for at få et indtryk af kropsformen og ikke mindst styrken og blodet lige under huden. Der var altid noget mere interessant ved at ’offeret’ var villig til at give blod, eftersom at det gjorde smagen langt mere sød og fyldestgørende, hvorimod de forskræmte ofre let kunne få en snert af bitterhed.

Det var dømt til at gå galt, spørgsmålet var bare i hvilken grad.. Om ikke andet så kunne Nathan ikke andet end at se frem til at få endnu en forsmag på elverens blod. Han slikkede sig let om læber, som han betragtede elverens krop over sig. Men det var efterhånden også tid til forandring, som han rejste sig op på albuerne og skubbede elveren ned ved siden af ham. Blodet havde dannet et mønster på elverens bryst, som Nathan bevægede sig hen over hans krop og strøg sine fingre langs med elverens side for at glide hen over buksekanten. Det var rigtigt, elveren bar fortsat tøj, hvilket jo i teorien ikke var fair, når han allerede havde mistet sit eget? Nathan brugte gerne en del tid på at nyde sin partners krop, men elveren havde allerede haft rigelig tid til at nyde hans, så nu var det vel hans tur? Ordene bragte et lumsk smil frem på hans læber, som han strøg sin tunge langs med elverens bryst og slikkede det fugtige blod af hans krop. Hans hænder fandt vej til hans buksekant, som de dog strøg sig hen over stoffet, tæt knyttet til elverens kurver, som han spredte fingrene over elverens krop og lod hænderne glide hen over benene, inden at han placerede sine negle imod stoffet og rev både stoffet og huden under til blods. Det var en mindre rift og egentlig ikke særlig lang, som han bevægede sig ned til hans lår og slikkede blodet af huden, så snart det dukkede op.

[Scorpio Mornie]

Det var ikke fordi Scorpio ikke havde mulighed for at skade vampyren, han havde både sollyset fra vinduet og sine sølvsmykker, men han havde intet motiv. Hvorfor stoppe noget, der allerede var så godt? Hvorfor afbryde noget smukt med noget grimt? Nej, han så ingen grund til at skade den smukke vampyr med hverken sol eller sølv. Han ville langt heller fortætte den vej, de havde valgt sammen, en vej der indtil videre langt fra havde skuffet ham. Og det var tydeligt at se på vampyren, at han heller ikke var skuffet. At få en vampyr til at sukke af nydelse var ikke nogen nem opgave, især fordi vampyrer ikke behøvede trække vejret for at leve. Duften af blod var nok heller ikke ubehagelig for den kolde, udøde skikkelse ved siden af ham.

At blive smurt ind i sit eget blod var ikke afskrækkende for Scorpio, heller ikke selvom det krævede at han fik flere sår og skrammer. Det havde han haft før, han skulle nok klare sig. Og vampyren nød det tydeligvis. De fleste af vampyrens ofre var nok ikke lige så villige som han. Måske påvirkede det deres blod, det kunne han ikke vide, men det lød nogenlunde realistisk. Scorpio var ikke i tvivl om, at vampyren ville ønske at smage hans blod igen, spørgsmålet var, hvor længe han ville vente. Scorpio lukkede øjnene og sukkede med et stille mans vampyren lod sine kolde fingre glide over hans krop. Han nød fornemmelsen. De kolde fingre var en behagelig forandring. Normalt var de varme og bløde, når de rørte ham. Fingrene blev fulgt af vampyrens tunge, der var lige så kold som hans fingre.

Vampyrens fingre gled ned over hans ben og hans negle rev igennem de tynde stof. Flere sår kom frem på elverens lyse hud og han smilede stille. Blod løb frem fra sårene og vampyren slikkede også dette af. Han sukkede igen. Nu havde han efterhånden været den aktive i lang tid og det var kun behageligt for ham at overlade kontrollen lidt til vampyren. Han skulle vel også forkæles lidt.

[Nathan Raphael Mordred]

Foruden at finde nydelse i at drikke blod fra et andet væsen, så var dette ganske interessant også, som elveren lod til at være med på det meste og han var da bestemt ikke imod at elveren legede lidt med ham også, så længe han ville kunne holde fingrene væk, skulle han nok blive væk. Men samtidig så voksede lysten også til at tage ham.. At modtage den ultimative form for nydelse uden lige, tanken behagede ham ganske godt, som han nød elverens kærtegn og samtidig gav udtryk for dette igennem hans mindre suk. Det var ganske lokkende, at have en levende krop over sig, tanken var også nok til at Nathan var nød til at slikke sig om munden, før han strøg sin tunge over sine hugtænder. Det var ikke længere muligt at skjule dem, som de var et udtryk for hans dyriske instinkter og ikke mindst lysten, der voksede inde i ham. Der var nu altid noget interessant over at ligge sammen med en varm og levende krop, som han kunne lytte til blodet lige under huden, men samtidig var det også et stort ta’ selv bord, frisk fra kilden, med hans livret.

Skulle det blive nødvendigt at lukke sårene igen, så hans ’ven’ ikke ville forbløde, så måtte han jo gøre det. Men lige nu behagede det ham mere at se blodet løbe ned over hans krop. Det var ganske tilfredsstillende at suge det til sig også, som han kunne smage Eleverens nydelse i blodet, noget der gik direkte ind i hans krop og fik ham til at slippe et støn, imens at han førte sin tunge over elverens krop. Det lod ikke til at elveren ønskede at stoppe ham, så han fortsatte roligt ned over hans krop og lod sin tunge følge musklerne og ikke mindst linjen fra halsen og ned til hans buksekant. Han var selv blevet tirret tidligere, så han kunne vel godt gøre det samme? Alligevel vendte han fokus mod bukserne, som han bestemt ikke var interesseret i at Elveren skulle beholde sit tøj på, han ville hellere beskue hans krop frit og ikke selv skulle tænke sig til, hvad der mon gemte sig under. Han skubbede roligt stoffet til siden, som han lod det glide ned af hans ben, så det lagde sig imod sengen, imens at han førte sin tunge op af højre ben og brugte hånden mod det andet for at smøre blodet ud.

Nathan tog roligt fat i elverens ben og skubbede det til siden, som han strøg sin tunge ned af inderlåret. Hans bevægelser var langsomme og drilske, som han dog stoppede ved pulsåren i låret, han lukkede roligt øjnene for at lytte til det pulserede blod lige under hans læber. Han sukkede dybt, før han strøg hænderne op langs med hans ben og lod sin hånd stryge imellem hans ben for at kærtegne ham blidt, inden at han greb fat om ham og dernæst sank sine hugtænder ned i låret på ham. Det var uimodståeligt, når blodåren var så kraftig i låret, han var simpelthen nød til at smage ham endnu en gang. Hans hånd holdt dog fast omkring ham, som hans tommelfinger strøg frem og tilbage. Små nydende støn undslap hans læber, som smagen af blod ramte hans tænder og senere hans tunge. Nathan brugte sine negle til at befri elverens krop for tøjresterne, som han slap låret igen og strøg tungen hen over sårene for at lukke hullerne. Et sådan hul kunne hurtigt få ham til at forbløde, hvilket han bestemt ikke ønskede. Efterfølgende rejste Nathan så let op, før at han kravlede hen over elverens og strøg sin tunge op over elverens nakke og op til hans ører, imens at han pressede deres kroppe imod hinanden. Nu var der ikke længere noget tøj, som forhindrede deres kroppe i at mødes, kun tøjrester spredt i sengen.