Hver fugl synger med sit næb [Cal]
Mar 11, 2015 14:21:04 GMT 1
Indlæg af Jessamine Darcy on Mar 11, 2015 14:21:04 GMT 1
Tid: Sommer, eftermiddag.
Vejr: Solskin og en temperatur omkring 26°.
Vejr: Solskin og en temperatur omkring 26°.
Skoven var efterhånden blevet hendes tilflugtssted. Solen havde bagt hele dagen, og det havde været ulideligt at foretage sig noget som helst. Hun havde forsøgt sig tidligere på dagen med at samle urter, men måtte opgive. Jessamine havde aldrig været god til varme, og netop denne dag, var det simpelthen blevet for meget. Skoven bød på skygge og en køligere luft, men alligevel havde hun følt, hvordan varmen var steget hende til hovedet. Hun havde ladet urterne ligge i den medbragte kurv, forvandlet sig til en ravn, og fløj nu omkring i trækronerne, for at mærke vinden køle sig af. Sådan fløj hun frem og tilbage en god rum tid, før en lyd fangede hendes opmærksomhed. Hun landede på en gren, og lod blikket opmærksomt sondere terrænet.
Først var der intet. Fuglen rystede lidt på sin fjerdragt, og overvejede, om hendes hørelse havde spillet hende et puds. Netop som hun ville lette fra sin gren, fik hun dog øje på en anden ravn. Hun stillede sig tilfreds med, at dette måtte være ejermanden til den lyd hun hørte tidligere, og begyndte at pudse sine fjer, ganske uinteresseret i den fremmede fugl. Selvom hun selv kunne forvandle sig til netop denne type fugl, ja på trods af deres lighed, og på trods af at healeren mistede en del af sin menneskelige tankegang og i stedet i højere grad blev styret af instinkt i denne dyreskikkelse, havde hun ikke nogen synderlig interesse i, at integrere med andre artsfæller. Ravne kunne være ganske sky dur, så hun ville derfor højst sandsynligt ikke få meget ud af, at opsøge den under alle omstændigheder.
Alligevel kunne hun ikke dy sig for at følge den med øjnene. Der var noget underligt ved den. Den så ud til at have rettet sin opmærksomhed mod noget bestemt. Hun kunne ikke se hvad det var, og hoppede lidt længere ud på sin gren. Der var stadigvæk intet tegn på, hvad den anden artsfælle havde opmærksomheden rettet imod, men Jessamine ventede tålmodigt på sin pind.
Først var der intet. Fuglen rystede lidt på sin fjerdragt, og overvejede, om hendes hørelse havde spillet hende et puds. Netop som hun ville lette fra sin gren, fik hun dog øje på en anden ravn. Hun stillede sig tilfreds med, at dette måtte være ejermanden til den lyd hun hørte tidligere, og begyndte at pudse sine fjer, ganske uinteresseret i den fremmede fugl. Selvom hun selv kunne forvandle sig til netop denne type fugl, ja på trods af deres lighed, og på trods af at healeren mistede en del af sin menneskelige tankegang og i stedet i højere grad blev styret af instinkt i denne dyreskikkelse, havde hun ikke nogen synderlig interesse i, at integrere med andre artsfæller. Ravne kunne være ganske sky dur, så hun ville derfor højst sandsynligt ikke få meget ud af, at opsøge den under alle omstændigheder.
Alligevel kunne hun ikke dy sig for at følge den med øjnene. Der var noget underligt ved den. Den så ud til at have rettet sin opmærksomhed mod noget bestemt. Hun kunne ikke se hvad det var, og hoppede lidt længere ud på sin gren. Der var stadigvæk intet tegn på, hvad den anden artsfælle havde opmærksomheden rettet imod, men Jessamine ventede tålmodigt på sin pind.