Meeting in the Dark [Cal]

[Deleted]

Cal Nebula

25 juli / 24:56 / Overskyet

Iklædt læder trådte den stærkt rådhåret kvinde ind på markedspladsen. Mange i overklassen kendte hende som ypperpræstinde for Dirok, men ved middelklassen blev hun sjældent set. Der var hun bare en i mængden, især når hun havde sin kappes hætte trukket op over hoved. Under den havde hun fire dolke. to langbladet ved hofterne og yderlig to ved hvert ben, men de var en del kortere og tiltænkt hvis de første forsvandt. Det håbede hun dog ikke ville ske og slet ikke i aften, hun var dog klar på, at alt kunne ske. Hun var ikke længere en hellig person, som folk respekterede. 
Hendes klare grønne øjne gled ud over pladsen af folk, men hun kunne ikke se meget fra sin plads, så hun kæmpede sig igennem folkemængden til hun nåede frem til en tønde, som hun kunne træde op på og få en bedre udkigspost. Det hjalp heller ikke meget, men hun fandt sig et andet sted at kigge fra. Sådan fortsatte hun, til hun til sidst fandt hvem hun søgte. Noget der var mere et held end egentligt forstand. Athtriana havde bare håbet på, at Cal Nebula ville være på markedet, hvilket han heldigvis også var! Tilfreds med sine egne forudsigelser gik hun hen imod ham. Samtidig fik hun kontakt til hans sind, så hun vidste, hvad han tænkte at gøre og kunne reagere derpå. Fremme ved bødlen trådte hun op på siden af ham, men sagde i første omgang ikke noget. gik bare ved siden af ham og ventede tålmodigt på, at han selv ville bemærke hende.

[Cal Nebula]

Cal havde haft fri den dag og havde brugt den på at rende ærinder og ting han skulle have ordnet. På dette tidspunkt havde han været ovre hos en gammel bekendt af sig og aflevere et par ting, som manden manglede i forhold til noget mikstur af en art, som Cal ikke havde gidet at interessere sig for. Derefter var de to faldet i snak og Cal havde et par timer senere besluttet sig for at vende hjem af. Han skulle begive sig ind igennem den indre by for at nå derhen og på dette tidspunkt kunne der umuligt være mange på markedspladsen, som han desværre var nødt til at krydse for at nå hjem. Han var dog levet overrasket, da han var nået frem til pladsen og havde antaget, at der nok havde været en fest eller sådan noget, da mange af folkene der virkede godt berusede.

Cal var iklædt et par sorte lettere posede bukser, en tætsiddende sort trøje uden ærmer med en hætte på, der var slået op over hans hoved, så hætten pressede det sorte hår langt ned i de røde øjne. Hænderne havde han som sædvanligt bundet ind i et par sorte stykker stof, så det mest af alt lignede et par forbindinger, der strakte sig op til midt på hans underarm. Han havde trøjen til at hænge udenover hans bukser, så man kun svagt kunne ænse kniven der hang i spændet derunder når han gik og nu hvor vejret var så mørkt allerede, var den skjult ekstra grundigt i skyggerne.

Cal gik roligt videre og møvede sig let igennem folkemængden, inden en skikkelse tæt på ham fangede hans opmærksomhed. Det lignede at personen fulgte efter ham. Det var egentlig ret dårligt lavet, hvis det var tilfældet og hvis det skulle være hemmeligt for sådan som personen bevægede sig, så var det alt andet end diskret. Han så kort imod personen med et hævet øjenbryn og rystede efterfølgende på hovedet. Okay fint... Han fortsatte roligt i lidt tid, imens han roligt drejede om et par hjørner og fortsatte ud fra markedspladsen, hvor han stoppede op lige i kanten af den og lagde den ene hånd i hans bukselomme uden at rører på sig ellers. Han vendte kort hovedet halvt imod kvinden med et hævet øjenbryn, inden han roligt fortsatte hen af gaden. Ubegribeligt hvad folk gav sig til nu om dage...

[Deleted]

Uden at fortrække en mine fulgte Athtriana med manden ud fra markedspladsen. Hun syntes at mente, at han havde opdaget hende, men sagde intet til det. Det havde hun det fint med. Så kunne hun også selv overveje, hvordan hun skulle gå til sagen. Efter et par minutter kom hun til en beslutning. Det passede også cirka med, at de var kommet væk fra markedspladsen og nu befandt sig i en mere tyndt befolket del af byen, selvom de stadig var mange mennesker omkring dem. "Jeg har brug for din hjælp." Startede hun nøgternt ud. Der var ikke rigtig andet at sige til det. I hvert fald ikke i første omgang. Først efter endnu et par sekunder i tavshed, hvis ikke Cal havde brudt ind, ville hun fortsætte. "Du skal få en mand ud fra fængslet for mig. Han skal henrettes om fem dage." Det var ganske enkelt grunden til, at hun var gået til en bøddel. En hun havde set flere gange og en som hun tænkte nok ville hjælpe hende, i hvert fald for nok penge. Arbejdsbeskrivelsen lod hun hænge lidt i luften mens de gik videre. Hun holdte godt trit med ham. "De bliver betalt en dagsløn." Selv havde hun mere end rigeligt når det kom til penge. Hun boede i templet, som hun ikke skulle betale noget for og mad kom der også på bordet, så de penge hun tjente kunne hun bruge til sine egne formål. Dette var tit ekstra tøj end de klæder som de fik igennem templet og våben, men det var slet ikke dyrt nok til at give hende pengemæssige problemer. Derfor kunne hun også betale godt.

[Cal Nebula]

Cal gik roligt videre, dog ikke så hurtigt, at kvinden ikke ville kunne følge med. Han rynkede kort brynene ved hendes kommentar. A hva? Hans hjælp? Til hvad dog og hvorfor? Han sagde ikke noget, men besluttede sig for at afvente hendes yderligere kommentar. Man kunne nemlig ikke bare sige sådan uden at forklarer sig, når det var en total fremmed man snakkede til og hvad vidste denne kvinde egentlig overhovedet om ham? Det virkede en anelse mistænkeligt...

Han så kort imod hende ud af øjenkrogen og hævede let det ene øjenbryn ved hendes kommentar, inden han stoppede op og holdte det røde blik imod vejen foran ham med et ligegyldigt udtryk i blikket. Han sagde ikke noget i lidt tid, men lod hende blot tale ud. Cal sukkede kort med en opgivende mine, da hun var færdig, inden han let lagde et par fingre eftertænksomt imod hans øjenbryn og lukkede øjnene. "Og hvorfor skulle jeg så gøre dette om man må spørge? Hvorfor være så idiotisk at risikere fængselsstraf og at miste mit arbejde, blot fordi en eller anden kvinde har bedt mig om at bryde hendes kæreste ud og redde ham fra huggeblokken?" Spurgte han kort med en ligegyldig tone at sporer i hans stemme, inden han lagde hånden tilbage i hans bukselomme og vendte de røde øjne imod hende ud af øjenkrogen. Nej hun havde ikke overbevist ham, langt fra...

Godt nok var han blot en simpel lærd mand der tilhørte middelklassen, men han var bestemt ikke dum af den grund. Han kendte risiciende ved at snige en person ud fra dødsgangen og han gjorde det ikke medmindre der var en rigtig god grund, som kunne overbevise ham og som han fandt værdi. Hvis personen havde gjort noget direkte modbydeligt, var det ikke sikkert at han ville lade sig overtale overhovedet... Men hvis personen allerede sad på dødsgangen? Så måtte personen også have gjort noget for at havne der.

[Deleted]

En lille let latter kom ud fra Athtriana. Hun fandt tydeligvis han svar underholdende. "Jeg må desværre skuffe dig med at sige, at manden ikke er min kæreste. I så fald havde jeg også brugt andre metoder." Hun tog sig god tid til at svare, blandt andet fordi hun også skulle aflæse hans tanker samtidigt. De gav hende lidt en idé, hvor han var henne i sine overvejelser. Der skulle flere facts på bordet, ellers kunne hun godt vinke farvel til sin hjælper. Det var også helt retfærdigt. Han måtte jo vide noget mere og hun var et sted også glad for, at manden ikke bare løb hovedløs ind i opgaven, selvom det ville have været meget letter.
"Fordi du vil få penge ud af det." Det var jo netop, hvad hun havde tilbudt ham. "... ellers må du komme med din pris." Hun skævede kort opimod manden. Hun havde også en de kontakter langt oppe i systemet som hun kunne trække i, hvis han ville have andet end penge. For eksempel et nyt job der afgav flere penge. Det ville hun i hvert fald godt kunne klare. "Hvis du gør din del af arbejdet godt, så kan jeg sikre dig at du ikke kommer i fængslet." Hun kunne jo sige, at han var på arbejde for Dirok. Dette ville uden tvivl mildne dommerne og med en ekstra sjat penge i deres grådige lommefor skulle Cal nok kunne gå fri, med mindre han virkelig joggede i spinaten. Så mente hun dog heller ikke, at han havde fortjent at skulle gøre arbejdet.

[Cal Nebula]

Cal kommenterede ikke hendes latter eller kommentar, men ventede blot på at hun skulle fortsætte. Nogle væsener regnede med at alt spillede efter deres fløjte, men den gjorde det sjældent hvis det var Cal de skulle have hjælp af. Han var en enspænder og kedede sig forfærdeligt i intetsigende samtaler og blev lynhurtigt irriteret når folk prøvede på at være bedrevidende uden at være det... Hvilken karakter kvinden her var af ville vise sig.

Han så kort på kvinden ud af øjenkrogen med et hævet øjenbryn ved hendes kommentar. Han vendte kort blikket frem for sig ved hendes kommentar om en pris. Han så kort op imod himlen med et hævet øjenbryn, inden et smalt smil gled over hans læber. Der var kun en ting i hele verden han ønskede sig mere end noget andet, dog kunne han ikke selv gøre det uden at miste hovedet, men hvis han kunne få en anden person til det? Se det ville være skønt. "Penge interesserer mig ikke, jeg har det jeg har behov for" Kommenterede han kort og trak en enkelt gang på skuldrene. Han havde det fint med hans stand og job, han kunne få lov til at dræbe uden at det fik konsekvenser for ham. Han lukkede kort øjnene med et smalt smil ved det sidste hun sagde. Hun havde ingen idé om hvor fristende det lød. "Uanset min pris?" Spurgte han kort og vendte derefter blikket imod hende igen ud af øjenkrogen med et hævet øjenbryn. Hvis hun kunne sørge for at personen aldrig nogensinde ville komme til at trække vejret igen... Se så ville alt falde på plads. Han ville endelig få sin hævn uden at bøde for det. Han ville kunne nyde sit liv fuldt ud og se personerne omkring den pågældende person, lige så langsomt smuldre sammen og blive opløst af sorg. Et sandt drømmescenarie.