En gammel ven.

[Jenina La Lune]

Dato: Juli 1432
Tid: 09.55
Vejr: Solen er fremme og oplyser landevejen, men bliver af og til skjult af hvide skyer der stille svæver forbi. 

Jenina var taget tidligt afsted hjemmefra. Hun var vågnet tidligt, sådan omkring ved halv otte tiden og følte sig ganske udhvilet, selvom hun godt nok ikke havde sovet særlig meget.
Der hjemme sov både hendes fader og broder, så for ikke at vække dem havde hun lagt en lille besked til familien om at hun var gået og ville komme hjem senere på dagen.
Jenina havde taget sine mors smykker på som hun holde så meget af, havde en pæn hvid kjole på med en fin lyselilla bindebånd, der var bundet som en sløjfe på ryggen. Udover den, havde hun taget en lille sommerjakke med sig i hånden, hvis nu en kold brise skulle dukke op.  Og som altid, var hendes lysebrune hår sat op i en sildebensfletning og hang ned langs hendes venstre skuldre. 
  Med langsomme skridt gik hun langs landevejen imens hun så på sine omgivelser der virkede så smuk i morgensolens skær. Jenina havde nu ikke tænkt sig at gå hele vejen til Ynisti by, havde bare tænkte sig at gå lidt langs landevejen og så tilbage igen, bare for at komme lidt ud.

[Daisuke Dragbon]

Dagens morgen skær havde vækket Daisuke. han havde valgt at tage en hest og ride mod Ynisti for at besøge sin far. det var lang tid siden han havde været hjemme og besøge den gamle. han red på en smuk brun hoppe som galoperede smukt og roligt.
hans vinger var som altid bundet sammen på ryggen med en rød snor. hans tøj var sort og en hvid skjorte som klædte ham godt. hans hår sad godt denne morgen af en der havde haft en nat med mareridt. Daisuke hoppede af hesten da de nåede landevejen. han ville helst ikke galopere end i nogle. så han tog hestens tøjler og trak den roligt med sig.
*Jenina... Jenina... hvorfor er der noget ved det navn. hvorfor kan jeg ikke komme i tanke om hvad det er.*
hans tænker havde været på det navn længe nu og hans tænker om hvor det kom fra havde gjort han gi i sin ejen verden lige nu. hvilket jo ikke altid var smart for så ville han nok gå ind i nogle eller noget hvilket han gjorde, han gik direkte ind i et træ og faldt ned på røven og hesten stod bare og så forundret på ham.
"av"
kom det stille fra ham som om det bare var noget han skulle sige og ikke fordi han mente det.

[Jenina La Lune]

Jenina havde forladt stien og var gået lidt ud på græsset bare for at se lidt mere på de smukke omgivelse. Med hænderne foldet foran sig gik hun med slentrende skidt med blikket rettet mod landevejen. Hun sænkede farten en smugle, selvom det dog ikke var meget da hun i forevejen gik langsomt, da hun fik øje på en flot brun hoppe med sin rytter på ryggen.
En ung mand som vist nok var engel - det bemærkede hun ved hans vinger, som sjovt nok var bundet med en rød snor. Jenina tænkte ikke nærmere over hvem manden var og ville blot forsætte sin gåtur. Men inden hun fik set bort, bemærkede hun at han faktisk var ved at gå ind i et træ det stod ved vejkandet. "hov pas li..." hun tav og skar en grimasse *på træet*tænkte hun i stedet. Men da hun så, at han ente med at lande på røven kunne hun ikke lade være med at give et lille svagt fnis fra sig, for hvis hun skulle være ærlig, så så det komisk ud fra hvor hun stod. Faktisk stod Jenina ikke så langt fra træet, hun stod kun nogle få meter bag træets stamme. Med et lille skævt smil luntede hun over til ham, hun lod det skæve smil blive til et venligt smil da hun stak hovedet frem bag træet hun var luntet over til. "Er du okay dernede?" Spurte hun høfligt og skjulte sin grimasse.

[Daisuke Dragbon]

Daisuke tog sig til hovedet da han hade ramt træet med hovedet. han så op da en stemme lød og så på en smuk pige. hun så ud til at være yngre end ham. Han tog fra på jorden og rejste sig op. han børstede sig roligt af igen og smilte så venligt til pigen.
"ja det er jeg... jeg gik vist bare i mine egne tanker.
sagde han roligt og så rundt. der var vidst ikke andre end de to. han så på hende og hun så nu meget sød ud. et sødt smil på hendes læber og de venlige øjne. hun virkede ikke farlig så han fik nok ikke brug for sit sværd.

[Jenina La Lune]

Hun trådte roligt frem fra sit skjul bag træet, da den unge mand var kommet på benene igen. "Godt at høre"sagde hun med et lille nik, og lod hurtigt blikket glide på hans pande, bare for at være sikker på han ikke havde fået en skade. "Men det kan være du får en bule" sagde hun og et lille skævt smil dukkede frem på hendes læber, som igen forsvandt lige så hurtigt. Hun så hurtigt væk igen, her var ikke andre end hende og den fremmede unge mand, i hvert fald indtil videre, for der kunne joh altid dukke nogen op også selvom det ikke vrimlede med folk på denne flotte landevej.

Jenina så ham nu tættere på, og han virkede til at være en smugle ældre end hende, havde en flot højde og var klædt i sort, men som dog blev erstattet med en fin hvid skjorte. "kan måske gætte mig til at du er på vej til Ynisti, eller er man bare taget ud på en morgentur?" spurte hun høfligt for det var hun joh, bare ikke til hest. "For hvis, så ville jeg i hvert fald ikke stå i vejen" tilføjede hun og tråde en anelse til side og valgte at bevæge sig lidt videre mod den vej hun var kommet fra.
Hun lod sit tempo være langsom da hun alligevel var en smugle nysgerrig omkring hvem denne mand var, det kunne jo være et venskab ville udvikle sig.

[Daisuke Dragbon]

da hun nævnte at han kunne få en bule tog han sig til panden og mærkede. der var ihvertfald intet lige nu. han så på hende og smilte venligt. en bule havde aldrig været livstruende så vidt han vidste. "ingen er døde af en lille bule" sagde han og så på hende da hun kom tættere på og kiggede på ham. lidt underligt men også sødt. hun virkede som en lille unge der aldrig havde set verden før.

han så på hende da hun rækkede sig og spurgte om han skulle til ynisti, hvordan mon hun vidste det. "det... det skal jeg faktisk, jeg ville besøge min Fader og se om han havde det godt." han forstod ikke hvorfra hun vidste at det var præsis der hen han skulle. var hun mon synsk? han blinkede lidt ved tanken. ej det var noget pjat at tænke sådan. han så på hesten der trampede lidt i jorden. han gik over ved græsset og lavede lange tøjler til hesten så den kunne gå og græsse lidt. "men det haster ikke, så vis De vil underholde mig lidt imens jeg lige for mit hoved på plads ville det være sødt af Dem" han ville da gerne se hvor denne skønne kvinde bragte ham hen i verden, måske kunne de blive venner og han kunne overnatte ved hende når han skulle ud på længere rejser? det kunne da kun være hyggeligt.

[Jenina La Lune]

Hun standsede, vendte sig om og lagde hænderne i siden. "Du skulle bare vide" sagde hun ironisk da han tog sig til hovedet. Hun smilede kort og i stedet for valgte hun roligt at gå over til hesten som han havde ført over til græsset. Hun synes den så ganske sød og rolig ud, Jenina var glad for dyr og havde en interesse for dem, hun strøg blidt fingrene henover hestens manke imens den nød det friske græs."Aah hvor fint, men det kunne joh godt være du skulle en anden vej" hun så mod vejen der førte til Ynisti. "Det var også bare et gæt" tilføjede hun og klappede hesten før hun igen vente opmærksomheden mod ham. "Vil da med glæde holde dig med selskab, jeg skal heller ikke noget.. Ikke andet end jeg skal hjem igen på et tidspunkt. hun ville sætte sig i græsset tæt ved hesten, men sørgede for at løfte lidt op i sin hvide kjole så hun ikke sad på den, da den grønne farve fra græsset godt kunne komme på tøjet, og det ville tydeligt kunne ses hvis hun satte sig. Så smilede hun venligt og klappede på græsset ved hendes side, tegn på han kunne tage plads.

Efter de var stødt ind på hinanden var der nok gået, måske et kvarter eller lidt mere. Hun vidste faktisk ikke hvor lang tid der var gået, men solen var stadig fremme, samt de hvide skyer der dækkede solen af og til.

[Daisuke Dragbon]

Daisuke så på hende da hun talte han tog sig igen til hovedet. det var ømt. han så mod hende og smilte roligt til hende da hun gik over til hans hest og kørte en hånd over dens smukke manke. "ja det kunne det jo sagens ha været, hehe men jeg skal nu bare besøge min Fader i Ynisti" han så at hun gik over på græsset og satte sig. han så på hende med venlige øjne og nikkede til hende da hun gjorde tegn til at han skulle komme og sætte sig. han gik over til hende og satte sig ned ved hende.
"når men hvad er Deres navn forresten, jeg er Daisuke Dragbon" spurgte han prøvede at finde en god stilling at side i når nu hans vinger var i vejen hele tiden. han havde dem bundet ind pga deres ubehaglighed og deres upraktiskhed. han så lidt på hendes kjole og tænkte lidt at det var synd vis den hvide kjole skulle blive grøn pga de sad i græsset, så han valgte at se rundt efter noget der kunne forhindre farve på tøjet. han så på hesten og kom i tænke om at under sadlen var der et tæppe. han rejste sig igen og tog sadlen af hesten og tog tæppet og lagde på græsset. "her, så Deres kjole ikke bliver grøn" sagde han da han havde lagt tæppet ud på jorden. han så på et tyndt men holdbart træ ikke langt fra dem og gik over med hesten og bandt den fast der så hesten ikke stak af og kunne græsse på samme tid.

[Jenina La Lune]

Jenina skubbede benene op under sig og lagde armene omkring dem. Den unge mand som virkede ganske rar, kom over og satte sig ved hendes side. Hun mødte hans blik i det han præsenteret sig som Daisuke Dragbon. Jenina rynkede panden en smule, hans øjne virkede så bekendte på en eller anden måde, hun så meget betænksom ud, men rystede det af sig igen da gik det op for hende at hun slet havde præsenteret sig selv. Faktisk havde hun slet ikke skænket det en tanke, det var ellers noget man normalt gjorde til at starte med når man pludselig valgte at hænge ud med en vild fremmed, som hun faktisk gjorde nu."Ah ja det må du undskylde, at jeg ikke har præsenteret mig selv." Hun rakte hånden frem for at hilse på ham.
"Navnet er Jenina La Lune." Sagde hun stille og pillede derefter lidt ved sin halskæde som var et arvestykke fra hendes mor, og det mindede hende om at hendes far engang havde fortalt hende at den dag hendes mor lå døende i sin seng, havde han mødt en meget ung dreng som havde været villig til at passet hende, da hendes bror nægtede at forlade deres mors side. Hun kiggede op på himmelen med øjne der fortalte hvor meget hun savnede hende.

Hun så op da han rejste sig. Hun så ham gå hen til sin hest, hvorefter han tog sadlen af hesten og tog tæppet som lå under det. Jenina rejste sig så han kunne ligge tæppet ud på græsset. "Mange tak, det var pænt af dig...Dem" rettede hun hurtigt, da hun havde bemærket at hans måde at tale til hende på. Så hun ville forsøge at gøre det samme.  

[Daisuke Dragbon]

Jenina La Lune der var det navn som havde været i hans hoved hele dagen. han så på hende og smilte venligt. da hun rejste sig lagde han tæppet og satte sig på kanten af det så hun kunne være der også. hun virkede sød men hendes ansigt sagde ham intet.
"må jeg spørger om De kender mig på en eller anden måde?"
han måtte vide hvorfor hendes navn var i hans hoved. han kunne jo ikke kende hende og han vidste ikke hvorfor hendes navn virkede så nemt for ham. som om han altid havde kendt det. selvfølgelig til han mistede hukommelsen.

[Jenina La Lune]

Hun smilede let og satte sig pænt på tæppet. Hun trak benene op under sig, kjolen var lang nok til at den kunne skjule hendes ben. "Hmm.." kom det tænksomt fra hende og lod sit blik glide lidt op og ned af ham, bare for at se om der var noget på ham der virkede bekendt.
Da hun ikke kunne genkende noget rystede hun på hovedet."Nej det tror jeg vist ikke, jeg mener ikke at have set di... Dem før" Det med at udtale ordene: De, Dem og Deres var ikke Jeninas speciale og om hun nogen side fik lært at bruge ordene, tvivlede hun på. Hun stirrede op på de hvide skyer der stille svævede forbi den klare lyseblå himmel, hun lagde hovedet let på sned da hun bemærkede en af skyerne som havde formet sig som en fugl med udspredte vinger."Det sjovt at skyer kan forme sig sådan"sagde hun stille uden at fjerne blikket fra skyen som stille var ved at ændre sig.

[Daisuke Dragbon]

Daisuke så på hende da hun svarede. så hun kendte ham ikke men han kendte hendes navn. hvad var det for en verden der gjorde man intet huskede om personer. han lagde hovedet tilbage da hun talte om skyerne og så op på en der lignede en drage der pustede ild.
"ja men skyer kan jo ligne alt"
kom der fra ham som han så mod hende igen. noget ved hende virkede bekendt men andet virkede så også så fremmed. han ville gerne ligge sig ned men det gjorde ondt pga vingerne. han så mod skyerne og så noget han synes lignede hans far ansigt. hvor han savnede ham. og hvad ville han ikke sige vis han ikke selv var engel men sagde at Daisuke var død?

[Jenina La Lune]

Hun havde siddet med hovedet tilbage i noget tid og i den tid havde de hvide skyer ændret sig flere gange. Nu var de faktisk ved at forsvinde i horisonten og efterlod den lyseblå himmelen alene tilbage, eller i hvert fald næsten, der var stadig små tynde skyer tilbage. Jenina fjernede blikket og kiggede igen på Daisuke som kiggede tilbage på hende. "ja, men det egentlig sjovt" sagde hun tænksomt og kiggede væk. Hvor længe var der egentlig gået? Hun havde ingen tidsfornemmelse overhovedet, men der var måske bare gået en time? Det føles i hvert fald sådan. "hvor i landet kommer de så fra? hun mindes ikke at havde spurt han om det, hun viste nu bare han var på vej mod Ynisti. Hun lod sin højre hånd strejfe det grønne græs med håndfladen og mærkede den let kildende følelse.

[Daisuke Dragbon]

Daisuke smilte til hende og nikkede. da hun endelig spurgte ham om noget var det hvor han var fra. han så på hende og grinte lidt. "jeg bor i Ireno men er fra Ynisti da jeg var barn." han så på himlen igen og så en flok gæs der fløj forbi. de larmede men det så hyggeligt ud at kunne flyve. noget han ikke kunne finde ud af endnu. måske en dag.
"hvad med Dem hvor kommer De fra?"
måske de skulle samme vej vis det var. men han vidste det jo ikke endnu. så måske denne lille hygge snak kunne finde ud af det.

[Jenina La Lune]

Hun havde stadig sit blik rettet mod det grønne græs, og Jenina kunne mærke hans blik var rettet mod hende. Der var vist gået noget tid og hun kunne nu mærke den let behagelige varme fra solen, som ikke længere ville blive forstyrret af skyerne der havde været på himmelen tidligere på dagen, solen varmede nu ganske dejligt på ryggen, Jenina fornemmede at der vist var meget tilbage af dagen.

Idet Daisuke grinte lidt, fik Jenina til at smilede stille og løftede hovedet. "Ireno. Det lyder som et skønt sted?"Jenina havde ikke været i Ireno endnu, hun havde kun opholdt sig i højlandet, men tanken var nu fristende da hun var en smugle nysgerrig efter hvad der var derude. Hun kiggede i hans retning, og så flokken af skræppende gæs forsvinde i horisonten."Jeg bor her i Iloval, men boede i Lysskoven da jeg var lille." Sagde hun som svar på hans spørgsmål.

//OUT
(Mong havde ingen krea til tråden)