En adelig jagt

[William Witchboy]

Dato: september 1432
Tid: 18:50
Vejr: solnedgang med næsten ingen skyer på himlen og vindstille og temperaturen er cirka 10^o

Witchboy så kort på den nedgående sol og forsatte se på den fodsporene han og de fleste andre af de blå Witch som ikke på andre vigtige jobs de skulle finde en adels pige ved navn som Catja Nimar som var løbet eller kidnappet hendes forældre var ikke sikker og nu havde Witchboy brugt de sidste tre dage for at finde pige han havde sin rustning en stridshamme på sin ryg og et økse og et sværd på siden og en ulve skind kappe ud over det andet og han var ude af træning med at følge spor han havde ikke gjort den slags siden han blev en lejesoldat men han havde en god fornemmelse af hvad for en vej ejeren af som han gættede på var pigens og han gik den vej sporene pegede mod

[Catja Nimar]

Catja hade stukket af om morgen for 3 dage siden for at komme lidt væk fra alting. hun vidste dog ikke at hendes tur ville ende med at hun kom til at gå i en fælde. hun havde hellere ikke vidst at hendes forældre hade sendt nogle ud for at finde hende. hun havde jo bare ville finde sin søster igen.
Catja sad i en fælde oppe i et træ og ventede blot på at der kom nogle for at finde fælden og få hende ned, hun vidste ikke hun var gået ind i den forbudte skov. Catja hørte pludselig nogle skridt og begyndte at råbe på hjælp. de der kom frem var dog ikke venligsindet det var dem som havde sat fælden op. de ville ha fanget dyr men en adelig var de godt tilfreds med. en man tog fat i fælden og en anden bandt den fri så hun faldt ned fra træet. mændene bandt hendes hænder og kastede hende over skuldren og begyndte at gå. da Catja skreg valgte de at kneble hendes mund så hun ikke kunne skrige. det blev aften og mændene bandt Catja til et træ, og satte sig ved et bål og begyndte at spise.

[William Witchboy]

Witchboy hørte nogle råbe så han gik så hurtigt han kunne uden at lave for meget støj og fik øje på to mænd som havde en pige i en fælde så vidt han kunne se var pige den pige han skulle finde men i stedet for bare løbe og dræbe de to mænd fulgte han efter dem uden at blive opdaget en til de slog lejr og han ventede til det var helt mørkt og han tog øksen og kastede den mod manden som var længst væk hoved og tog lyn hurtigt den anden mand ud af lyset fra bålet og den første mand fandt bag over da øksen ramte hans hoved og et kort øjeblik efter kom Witchboy ind i lyset og gik over til den første mand og hev øksen ud at hans hoved og tørrede den med et stykke stof og så på pigen og sagde roligt "er de komtesse Catja Nimar"

[Catja Nimar]

Catja kunne ikke falde i søvn af bare skræk så da en økse kom flyvene ville hun skrige vis ikke det var fordi hun var kneblet. hun hev i torvet der holdte hende om træet og hu prøvede at komme fri. da den anden mand forsvandt blev hun bange og blev skræk slagen da en anden mand kom ind i lyset. hun lukkede øjnene bange for at blive dræbt også som de to mænd lige var blevet. Catja hørte sit navn og så op på ham og nikkede bange. hun kunne jo ikke sige noget når hun var kneblet for munden.

[William Witchboy]

da pigen nikkede sagde han mens han fjernede kneblet fra hendes mund "mit navn William Witchboy og dine forældre har sendt mig for at finde dig og tage dig hjem til dem er det forstået" han ville vente med at sætte hende fri til han var sikker på hun forstod hvorfor han var der og at hun ikke ville prøve at stikke af fra ham når han satte hende fri og han lagde sine arme over kors

[Catja Nimar]

Catja mærkede at han tog kneblet af og måtte lige få sin tunge våd igen. hun så på ham med bange øjne og sank en klumb
"jeg... jeg vil ikke hjem. jeg vil finde min søster"
hviskede hun og så på ham med bange øjne. han så ikke helt normal ud. men alle så jo ikke ens ud. hun så mod rebet om hende og rebet på sine hænder. hun så på ham med lidt triste øjne nu.
"har... har min mor og far virkelig sendt Dem?"
hun var i tvivl da hun ikke følte sine forældre bekymrede sig for hende.

[William Witchboy]

Witchboy rullede med hans lysende gule øjnene og sagde "ja de har og så vidt jeg har hørt var de ved at dø af bekymring for dig og bare kalde mig Witchboy" og han tog en lille pose frem og hev to små ruller af tørrede harer kød med honning og nogle forskellige bær og rødder og holdte den ene foran hendes mund så hun kunne spise den og spiste den anden selv og sagde "og hvordan ville du finde din søster hvis du bliver fanget i normale dyre fælder" han prøvede at få hende til at forstå hvis hun gjorde det på sin egen hånd

[Catja Nimar]

Catja så på ham og vidste han havde ret. hun kunne jo ikke finde sin søster når hun ikke engang kunne klare en fælde. måske hun skulle anskaffe sig en kniv. hun så på hans hånd og rystede på hovedet. det havde hun lært. aldrig tag imod mad fra fremmede. og han var fremmed for hende, selv om hun var sulten.
"så de er bekymret. troede de var ligeglade med mig når de nu har mine brødre."
hun så på Witchboy og så ned på rebene som for at spørger om han løsnede dem eller ej.

[William Witchboy]

Witchboy så hendes blik og sagde "de bliver der til du har forstået du kommer hjem uanset hvad" og han lagde roligt kød rullen tilbage i posen og satte øksen på sin plads og gik over til den døde mand og hev ham ud af bålets lys og kort efter kom han tilbage i lyset og satte foran bålet så han kunne se på Catja og sagde "og har du nogen ideer hvordan man jager eller hvad for nogle bær og rødder du kan spise" han kunne godt bare hive hende tilbage til hendes forældre men det ville være så meget lettere hvis hun kom med frivillig

[Catja Nimar]

hun så på ham da han sagde hun blev der til hun kom med hjem. hun så ned på rebene og blev ret trist. hun ville jo bare finde sin søster hun så mod ham og sukkede. hans spørgsmål kom dog bag på hende hvor skulle hun ha lært det henne hun var en pige ikke en mand. kun mænd jagtede kvinder skulle passe hus og børn. det var ihvertfald hvad hendes mor sagde når hun talte om opdragelse.
"nej. ikke rigtigt. det er jo noget mænd gør ikke kvinder"
at hun så ikke ville kunne få sig selv til at dræbe var en anden side af sagen. hun synes det var forfærdeligt at dræbe dyr med mindre de angreb en.

[William Witchboy]

Witchboy kom til at grine af det hun sagde det var så en mærkelig ting at tænke og han sagde mens han prøvede at stoppe med at grine "hvis du kom til min ville du se at både mænd og kvinder udføre det samme arbejde det er faktisk en nødvendighed for vi kunne overleve" og han lænede sig opad et træ og sagde roligt "du kunne også tage hjem overtale dine forældre til at få nogle til at lede efter din søster"

[Catja Nimar]

det sidste han sagde fik hende til at få store øjne. "NEJ! de må ikke vide hun lever. jeg lovede at holde det hemmeligt for dem" sagde hun og så ned i jorden og sukkede. hun ville ikke bryde sit løfte til sin søster men han forstod det jo nok ikke. hun ville bare gerne se sin søster igen. hun savnede hende.

[William Witchboy]

Witchboy så forvirret på Catja og sagde meget forvirret "hvad taler du om hvis din søster er i live ville dine forældre ikke vide det og hvis de ikke ved det hvorfor er det så en hemmelighed er det noget adelig gør" han var så forvirret over hvad denne pige ville gøre for at se en fra sin familie og ham som havde ingen ide om hvem hans forældre var eller om han havde nogle søskende og han var faktisk ret ligeglad hvis hans forældre ville ikke have ham den gang så ville han ikke have dem nu

[Catja Nimar]

Catja så på ham med alvorlige øjne. "jeg ber dig. sig ikke noget til min mor og far." hun ville ikke ha at hendes forældre fik det at vide for hun havde lovet at holde det hemmeligt. og det ville hun gøre. hun tænkte lidt.
"vis jeg går med dig tilbage til mine forældre lover du så ikke at sige noget om at min søster lever?" hun ville sikre sig hendes søsters hemmelighed var sikret.

[William Witchboy]

Witchboy smiled venlig til Catja og sagde "et godt råd til fremtiden begyndt meget højere end hvad du vil have f.eks du kunne sige at du vil komme hjem hvis jeg fører dig til din søster" og han så kort på bålet og sagde "hvor langt væk bor din søster fra Den forbudte skov og jeg skal nok sige ingen ting så længe du går med" da han havde sagt det rejste han sig op og gik over til træet og med et hurtigt hug på rebet om Catja faldt ned på jorden og han gik tilbage til bålet