et mærkeligt job

[William Witchboy]

Dag: 18 Marts

Tid: 12:39

Vejret: solskin med stærk vind med 13 °C

Witchboy stod opad en rigmands hjem han havde fået et job at være en bodyguard for en Baronesse med nogle rige folk ting det virkede som et normalt job så han havde ikke fået meget information om jobbet selvom det burde ikke være nødvendigt selvom det ville være rart at vide hvad personen han skulle beskytte hed han havde sin rustning på med et sværd og en økse som var på begge at hans sidder og sin krigshammer på ryggen han var begyndt at overveje hvor denne Baronesse blev af han skulle kun beskytte hende til solen gik ned

[Sheera Ara Lusha]

Sheera var ikke rigtigt baronesse før hun blev gift men hun var rigmandsdatter. hun kom ind med guvananten ved siden af sig. hun så på Wicthboy og sagde straks. "pas godt på Frøken Lusha" Sheera tog hånden frem for at finde manden og det var tydeligt at hun ikke så på ham men slet ikke så noget. hun havde blikket lige frem og bevægede det ikke. hun tog fat da hun fandt manden og tog fat i ham og smilte til ham.
"hej hr. jeg hedder Sheera Ara Lusha."
hun mærkede på hans arm og mærkede rustningen. hun havde aldrig følt en rustning før.

[William Witchboy]

Witchboy bukkede let for de to rige folk da de kom frem og så en smule forvirret på Sheera da hun tog hans arm og sagde hvis man havde en god øre ville man hører hans forvirring "goddag Frøken Lusha mit navn er William Witchboy og hvor skal vi gå hen" han gjorde sit bedste for ikke for ikke at se mærkeligt på hende han var trods alt professionel men han kunne alligevel ikke forstå hvorfor hun så ud til ikke at se noget som helst men han kunne ikke rigtig stille spørgsmål lige nu var hun hans chef og han skulle følge hendes ordre så længe det var inden for rimelighedens grænser

[Sheera Ara Lusha]

hun så ikke han bukkede men det gjorder guvananten som bukkede lidt for witchboy. Sherra smilte lidt da han talte. hun drejede hovedet mod ham og de helt blå øjne stirrede på ham. selv de sorte prupiller var blå. "jeg vil gerne gå en tur af landevejen. og nyde træernes duft" sagde Sheera med et stille smil. hun kunne jo ikke sige hun gerne ville kigge på blomsterne men hun ville gerne røre dem og mærke den bløde følelse selv om blomsterne nok ikke var der så meget endnu.men at mærke træerne var vel lige så godt.

[William Witchboy]

Han nikkede forstående og sagde "udmærket Frøken Lusha" han lagde mærke til at hendes helt blå øjne men slog det hen som en elver ting og han begyndte at gå mod landevejen for han var det stort set lige meget hvad hun ville eller skulle lave så længe det ikke var ulovligt han skulle kun beskyttet hende og han sagde "er der nogen særlige steder ved landevejen vil der er jo nogle steder på landevejen som har flere træer en andre Frøken Lusha"

[Sheera Ara Lusha]

Sheera sukkede lidt. hun lukkede øjnene og holdte i ham imens de gik. "jeg for aldrig lov atkomme ind i skoven efter mit uheld som ung" sagde hun og fulgte roligt med ham og lyttede til folk der snakkede og folk der grinte. hun ville gerne se hvordan et smil så ud og det anede hun jo ikke hvordan så ud.
hun åbnede de blå øjne og smilte til ham, "vil De ikke fortælle mig hvad De ser?" spurgte hun sødt og håbede på et ja.

[William Witchboy]

"Okay Frøken Lusha" sagde han roligt han han lod hende holde om hans arm selvom en del folk så på dem og et par af de mere rige så på dem som de ikke havde noget tøj på det var ikke særlig svært at se Witchboy var en lejesoldat og Sheera var jo helt klart en rigmands datter og de rige folk tænke nok de måske var et par hvad de nok mente var upassende med den store mellemrum mellem deres to klasser selvom de fleste så på ham eftersom hvor han var og han nikkede og sagde "ja det kan jeg godt Frøken Lusha der er en del folk som gør deres dagligdag men kan de ikke se det Frøken Lusha"

[Sheera Ara Lusha]

hendes øjne gled ned af. hun sukkede men smilte lidt efter. "desværre ikke Hr Wicthboy, jeg er blind" hun klemte lidt om hans arm. da hun ikke ville ha han så ned på hende pga det. hun drejede hovedet lidt da hun hørte nogle grine langt væk fra. "kan De en genvej til landevejen. jeg kan ikke lig folk griner af mig" sagde hun lidt stille. hun ville gerne væk fra vejen hurtigt. hun holdte roligt om hans arm og vis hun havde kunne se ville hun nok ha gået ved siden af ham og ikke følte sig til besvær.

[William Witchboy]

Han så ned på de fleste folk men det var jo fordi han var højere en de fleste og da han hørte nogen grine med et blik som kunne dræbe og den person som havde grinet stoppede det og blev meget lille og han vendte hovedet tilbage til hende og sagde "nej desværre Frøken Lusha min kendskab til byen er på en grundlæggende niveau så jeg ved kun hvor de mere betydningsfulde ting er men ikke alle genveje undskylde for jeg ikke kan få os hurtigere ud til landevejen og bare kalde mig Witchboy"

[Sheera Ara Lusha]

Sheera vendte blikket ned af og trak vejret dybt. hun hadede mobberi. hun var blevet mobbet af mange fordi hun var barn af rige højelvere og var blind. men hun kunne jo ikke gøre for det. hun var født sådan. hun lyttede til ham og smilte.
"så må De også godt bare kalde mig Sheera. har ikke så mange venner så ved ikke om mine venner ville kunne kalde mig det" sagde hun stille og smilte venligt til ham.

[William Witchboy]

Han nikkede forstående og sagde "det skal jeg nok Sheera" han havde selv prøvet at blive mobbet da han var et barn men han var også den eneste i hans landsby som havde lysende gule øjne og mørkeblå hud men det var meget ualmindeligt det var kun at han blev grinede af ham det var mere de kastede ting efter ham og han kunne ikke rigtig gøre noget ved det der var bare ham og Kelda mod resten af landsbyen så de få gange han slog igen fik stor set altid tæsk men et par gange vand han men det var sjældent

[Sheera Ara Lusha]

hun smilte venligt til Wicthboy og anede ikke hvad hun skulle sige. hun mærkede på hele luften at de var ved at være ved grænsen ved byen og derfor tæt på landevejen. hun lagde hovedet tilbage og lyttede grundigt efter. ja hun kunne høre fugle sang. så de var snart hvor hun ønskede det.
"vi er ved at være ved landevejen kan jeg høre" hun vendte hovedet mod wicthboy og smilte. selv om hun ikke knne se kunne man nærmest fornemme hun så på en når hun ønskede det. for når hun rørte ved en så vidste hun hvilken vej huun skulle dreje hovedet.

[William Witchboy]

Han nikkede og sagde "ja næste gang vi drejer om et hjørne er det lige ud til byporten" han gjorde sit bedste for at øje med alt om Sheera han var ikke vant til at beskytte nogle som ikke kunne se så han gik ud fra at han var nødt til at opveje det ved at gøre sit bedste for at se alt om hende så da en lommetyv prøvede at se om hun havde noget værdifuldt og Witchboy brækket tyvens hånd med den arm Sheera holdte men ellers lod som ingenting

[Sheera Ara Lusha]

Sheera lyttede og slap hans arm da han pludselig tog fat i tyens arm. hun havde hørt nogle komme meget tæt på men vidste ikke hvad eller hvem det var. hun vendte hovedet mod Witchboy.
"klare De den?"
spurgte hun ham roligt om og famlede ud efter ham igen.