En dag som alle andre? (Åben)

[Logan Moonglamaer]

Dato: Januar, År 1435
Tid: klokken har passeret 13.15
Sted: Elvena.
Vejr: Let blæsende, blå himmel med en del skyer. Tempertur omkring 5 grader.
Tags: Til alle.

Logan var vågnet tidelig, var vågnet til solen som lod sine første stråler oplyse byen. Han havde været den første i familien som var stået op og valgte at lade sin elskede konen og børn sove, i hvert fald i dag. Logan vækkede børnene normalt inden solen stod højt på himmelen, da han mente man skulle nyde dagen så meget som muligt og ikke sove den væk. Hans børn kunne sagtens sove til langt ud på dagen, men der var selvfølgelig undtagelser, som dagen i dag. Han havde været ude med børnene dagen før, ude i skoven for at lære dem hvordan man klarede sig i den store skov, som han havde gjort i nogle måneder, nu hvor de også havde lært den at kende. Og der var meget at lære, så det var godt at starte i god tid.

Logan gik ud i haven for at hente den frugt som han havde fået dyrket i de sidste dage og på kort tid stod det fremme på bordet i hytten. Med en hurtig håndbevægelse fik han skrevet en lille besked med at han var taget afsted. De viste at han var glad for skoven lige så meget som dem selv. Logan var den som færdes der mest.

Med bue og pile som var fastspændt på ryggen, havde han forladt hytten. Logans blik var rettet mod skovbunden. Han havde taget plads i et af de høje træer der voksede omkring ham og havde kamufleret sig så han ikke var til at se med det blotte øje. Han var stadig i byen, men opholde sig et godt stykke væk fra sit hjem, så han ville ikke være nem at finde. Han var taget ud, bare for at nyde luften og skovens lyde og se de mange andre elvere der boede omkring ham, der var mange i haverne i dag.

Logan tog sin bue frem og satte en pil i, rettede den mod skovens indre og var klar til at sende den afsted hvis et måltid skulle dukke op.

Træhytterne

[Kiea Frostflower]

Endelig! Kiea kunne se lysningen længere fremme, hvilket betød hun havde nået Elvena. Spændt som et lille barn lyste hun op i et stort smil. Hun havde læst så utroligt meget om stedet, men aldrig været der selv. Med en dyb indhånding prøvede hun at få sig selv ned igen. Hun havde planlagt dette øjeblik siden hun tog afsted, nu var det tid til at sætte det i værk. Hele hendes koncentration var på vejen, som to striber is med en 35 cm mellem rum skød frem over vejen. Stadig spændt lukkede hun øjne og lod den svage kulde, der kaldte ud til hende, sørge for at hun blev mellem striberne og dermed på vejen.
Kiea havde været dybt optaget af en bog om netop Elvena, da Draca havde opsøgt hende for et par dage siden med en glædelig nyhed. Nu var de alligevel så tæt på Elvena, som om hun ikke vil tage over og se det? Deres arbejde i området var overstået, og magikeren var sikker på, at Kiea var i stand til selv at finde hjem bagefter. I første omgang var tilbudet blevet afslået, hvad nu hvis Draca fik brug for hende? Men da det først var lykkes magikeren at overtale hende, var Kiea et stort smil, hun kunne slet ikke vente. Alt have været planlagt ned til mindste detalje: Ruten gennem skoven, der lod hende se de ældste områder. Hvilket tøj hun skulle have på, når hun kom frem. Pigen bar en grøn kjole, der sad forholdsvis til, gik nik op i nakken og stoppede lige under knæene. I begge sider var der et indhak der gik op til hoften, så hun havde bevægelsesfrihed, skulle hun møde en bjørn eller røvere. Dertil havde hun en brun rejsekappe, rygsæk, tætsættende bukser og korte støvler. Men vigtigst af alt havde hun planlagt hvordan hun skulle se byen for første gang. Hun ville vente til hun tydeligt kunne mærke solens stråler, før hun åbnede øjne.
Hendes spor forsvandt, og solen varme blev stærkere. Der blev taget en forventningsfuld, dyb indånding, og hun åbnede øjne.
Byen var smuk, intet andet kunne beskrive det. Hun blev et øjeblik helt overvældet over synet, og stod plantet til jorden med hænderne op foran munden.

((Det skal stå dig frit for at bryde ind før hun faktisk når så langt, hvis det er hvad der ville passe bedst til din karakter))