Shopping
Dec 5, 2014 11:58:53 GMT 1
Indlæg af Scarlett "Twist" Nable on Dec 5, 2014 11:58:53 GMT 1
Twist var et barn som børn er flest, hvis man var sulten og folk gav en mad så stolede man på dem nærmest med det samme. Det betød dog ikke at Twist ikke havde øjne og øre over det hele, for hvad nu hvis denne kvinde var en som arbejde for det horehus som hun stak af fra? Selvom sandsynligheden for at han var forsat med at lede mere end et par måneder var meget lille, så lå det stadig som en skræk i hende her flere år efter.
Med munden fuld af mad lyttede Twist til Freja. Livet gik videre? Lige nu kunne Twist ikke tænke på andet end overlevelse og slet ikke flere år frem i livet, hvem vidste om hun overhovedet stadig levede til den tid? Man kunne trods alt dø af sult.. Og Twist havde troet flere gange at det var den vej det gik hende. Hun sad dog lidt og tænkte over det Freja sagde.. Aldrig give op.. Det vidste hun ikke om var muligt at gøre? Selvfølgelig hvis man accepterede sin skæbne og satte sig i randestenen så var det vel en form for at give op?
Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt drejet over imod Freja igen og hun tabte næsten mad ud af munden da hun sagde at den Sorte Drage var et pirat skib. Hun vidste ikke om hun var skræmt eller fascineret, pirater var noget alle var bange for, de var både til lands og til vands og ja de havde et rygte for at være meget modbydelige imod alle andre end deres med pirater.
Hun trykkede af munden inden hun igen kiggede på Freja "Hvorfor spørger du? Er der noget særligt ved det skib?" prøvede hun at lyde lidt hård, ingen skulle tro hun var bange for noget som helst, hun tænkte dog slet ikke tanken at kvinden foran hende kunne være pirat, det var en underlig tanke.
At Freja sagde til hende at hun bare var meget heldig fik Twist til at smide ganske forsigtigt, det var egentlig rart nok at have en som ikke virkede truende eller farlig på nogen måde, eller nogen som var bange for hende fordi hun var tyv.. Tanken om at de egentlig skulle skilles igen gjorde lidt ondt, også selvom hun ikke kendte kvinden, men hun havde givet hende mad og snakket stille og roligt med hende, det kunne hun ikke huske hvornår nogen sidste havde gjort.. Hun havde mødt en enkelt gang den animagus dreng som var danser et eller andet sted, men han var blevet hvid som et spøgelse da han fandt ud af at hun var en tyv og kunne nærmest ikke komme hurtigt nok væk fra hende.
Med munden fuld af mad lyttede Twist til Freja. Livet gik videre? Lige nu kunne Twist ikke tænke på andet end overlevelse og slet ikke flere år frem i livet, hvem vidste om hun overhovedet stadig levede til den tid? Man kunne trods alt dø af sult.. Og Twist havde troet flere gange at det var den vej det gik hende. Hun sad dog lidt og tænkte over det Freja sagde.. Aldrig give op.. Det vidste hun ikke om var muligt at gøre? Selvfølgelig hvis man accepterede sin skæbne og satte sig i randestenen så var det vel en form for at give op?
Hendes opmærksomhed blev dog hurtigt drejet over imod Freja igen og hun tabte næsten mad ud af munden da hun sagde at den Sorte Drage var et pirat skib. Hun vidste ikke om hun var skræmt eller fascineret, pirater var noget alle var bange for, de var både til lands og til vands og ja de havde et rygte for at være meget modbydelige imod alle andre end deres med pirater.
Hun trykkede af munden inden hun igen kiggede på Freja "Hvorfor spørger du? Er der noget særligt ved det skib?" prøvede hun at lyde lidt hård, ingen skulle tro hun var bange for noget som helst, hun tænkte dog slet ikke tanken at kvinden foran hende kunne være pirat, det var en underlig tanke.
At Freja sagde til hende at hun bare var meget heldig fik Twist til at smide ganske forsigtigt, det var egentlig rart nok at have en som ikke virkede truende eller farlig på nogen måde, eller nogen som var bange for hende fordi hun var tyv.. Tanken om at de egentlig skulle skilles igen gjorde lidt ondt, også selvom hun ikke kendte kvinden, men hun havde givet hende mad og snakket stille og roligt med hende, det kunne hun ikke huske hvornår nogen sidste havde gjort.. Hun havde mødt en enkelt gang den animagus dreng som var danser et eller andet sted, men han var blevet hvid som et spøgelse da han fandt ud af at hun var en tyv og kunne nærmest ikke komme hurtigt nok væk fra hende.