Shopping

[Deleted]

Dato: 3 september 1430
Tid: 13.30
Vejr: Lettere overskyet, solen kommer frem engang imellem. Dog stadig lidt lunt.

Megan havde lånt eller rettere sagt taget et mindre skib, end den sorte drage. Den kunne man ikke unden videre bare sejle ind i Kensis uden nogen former for mistanke. Megan havde en anden med sig, ikke en hun kendte, men han skulle også noget i Kensis. Planen var de skulle mødes igen om morgen den næste dag for at vende tilbage. De havde brugt noget tid på at nå frem til Kensis. Det så ud til at han havde fanget nogle fisk han sikkert skulle aflevere til nogle sælgere eller selv sælge dem. Hvem vidste der kunne være mange grunde når man trods alt var pirat.
Endelig kunne de se havnen og fik sat det lille skib fast og herefter skilte deres veje. Megan gik imod market og beundre de mange væsner der befandt sig rundt omkring. Megan havde en sort elegant kjole på og sin velkendte sorte kappe på, hætten var trykket over hende da hun ikke ønskede at blive genkendt af nogen. Megan gik roligt rundt og stoppede først op da hun så nogle smykker. Hendes svaghed, hvor hun dog elskede smykker, og der var noget af et pænt armbånd de havde liggende. Megan så sig omkring, der var ret så mange væsner. Dette gjorde det vanskeligt at stjæle det. Hun besluttede derfor at vente med at tage det til senere når mange nok var taget hjem. Megan så derefter hen på en pub og besluttede sig for at en øl kunne ikke skade. Måske fandt hun et hyggeligt selvskab. Megan gik ind i pubben bestilte en øl og gav barthender nogle mønter og satte sig derefter i en krog. Det var vigtigt for hende lige at se folkene an der inde, det var aldrig til at vide om hun ville møde en spion. Hun sippede roligt til sin øl og kiggede med rolige øjne rundt om i rummet.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist havde været tidligt oppe, når man var en ensom kat i mængden af mange folk skulle man klare sig selv, og det var endda på trods af at Twist kun var 12 år gammel. Hun sad på et gadehjørne lidt inde i en af gyderne imellem to huse. En ordentlig buldren kom fra hendes mave og hun smaskede ganske kort. Det var et par dage siden hun rigtig havde fået noget at spise da hun sidst hun var ude at stjæle nær var blevet fanget af en byvagt hvilket kunne have betødet at hun kunne have mistet hånden. Derfor havde Twist holdt sig lidt oppe hvor hun havde lejet et ganske lille værelse så hun i det mindste havde et sted at sove.

Hendes næse stak lidt i vejret ved duften af brændte mandler og pandekager, som kom fra en bod hvor en mand og hans kone stod hun lavede pandekager på en sten ovn mens manden samtidig stod og brændte mandler, lige skråt overfor kroen. Det lange hvide hår hang ned omkring Twist's krop og gik let i et med hendes hvide kjole der dog efterhånden var blevet mere mørk i farven efter alle de år, siden hun fik den, hun havde altid været meget ren af sig og havde derfor tit sat sig samme sted som kvinderne i byen vaskede tøj, hun plejede bare at gøre det når det var sen aften så ingen genkendte hende. Hendes sultne blik drejede sig imod en mand der kom gående med sin kone i armen, en pose med små mønter lød fra hans bælte. Der gik ikke længe før hun havde rejst sig op og fulgte stille efter dem. Det gode ved sådan et vejr hvor der var lettere overskyet var at hun ikke altid mindede om et menneske når hun var så hvid over det hele. 

*Tre, to en, kom så...* Tænkte hun imens hun gik tæt på manden, heldigvis var der også så mange mennesker så det var nemmere at stjæle fra dem uden de ville vide det. Og vupti så havde hun mandens lille pose penge i hånden. Et lille smil lagde sig på læberne på Twist som hurtigt bandt posen om sit lille bælte der også holdt hendes daggert. Hun gik stille og roligt hen blandt de andre der ønskede noget at spise. Mundvandet løb allerede på hende med tanken om en pandekage med syltetøj.. Da hun stod foran dem smilede hun roligt til kvinden "To tak" sagde hun roligt og trak den lille læder pung op som hun lige havde stjålet og begyndte at finde mønter frem..

Hvad Twist ikke havde set var at manden havde opdaget hans pung var forsvundet og var begyndt at gå tilbage, pludselig mærkede hun et fast greb om sin ene skulder lige i det hun fik pandekagerne i hånden. Manden havde genkendt pungen som sin og havde åbenbart lagt mærke til at hun gik bag ham. "Din lille tyv!" råbte manden imens han rev hende rundt. Panikken spredte sig i Twist, hun tabte pandekagerne og forvandlede sig til en kat meget hurtigt. Hurtig nok var hun dog ikke for en smerte i hendes hale gik op igennem ryggen da hun blev trukket baglæns "Du kan glemme det du kommer ingen steder!"  sagde manden endnu mere vred, før han trak Twist op i halen, en ting var at blive trukket i halen, men at blive løftet i den fik Twist til at stikke i et meget højt og skingert katte skrig imens hun vred sig for at komme fri. Folk begyndte at stimle sig sammen om manden der holdt Twist i halen "Giv mig så mine penge tilbage din lille tyv eller jeg river halen af dig" råbte han imens han begyndte at ruske stakkels Twist som havde så ondt at hun ikke engang kunne forvandle sig tilbage til menneske igen, men blot ved med at skrige skingert.

Et par by vagter et stykke henne havde hørt påstyret og var begyndt at gå imod den store stime af mennesker der stod klodset om den lille ræv.

[Deleted]

Megan nød roligt sin øl, dog fandt hun ikke nogle aktraktive mænd. De var jo også tidligt på dagen og de fleste som Megan syntes kom, oftest de lettere "bad boys" kom hen mod aften. Megan havde næsten drukket sin øl, da hun så en drunken blodt vælte rundt i baren. Hun kunne se at diverse mennesker hviskede omkring ham da han lavede lidt ballede, mens fokuset var på ham. Smuttede hun forbi en ældre herre der også havde drukket lidt, dog var han på vejen ud til toilettet. Og let som ingenting faldt hans lille læder pose i hendes hænder. Hun gik roligt ud på toilet. Tømte posens indhold i sin egen rødelædder sæk, som var lettere unik, da hun havde fået en skrædder til at bordere en stjerne på. Posen lagde hun på gulvet, hvor efter hun hurtigt gik på toilettet. Da hun kom ud da fra blev den fulde larmende herre smidt ud af pubben. Megan undrede sig derefter da hun kunne ukendelig lyd derude, det var ikke folk der handlede det var noget der skreg. Og hun smilede kort, en perfekt mulighed for at kunne stjæle fra mennesker når deres opmærksomhed var noget helt andet. Hun trådte selvsikker og elegant ud fra pubben og hørte derefter hvad der egenligt foregik der ude. "Giv mig så mine penge tilbage din lille tyv eller jeg river halen af dig"

[/i][/color] Megan brød sig ikke om sådanne mennesker. Først så Megan sig rundt og sørgede for at se hvem der var, pigen havde efterhånden tiltrukket en del opmærksomhed. Megan fik hurtigt øje på vagterne, men pigen mindene om hende selv da hun var ung, lettere naiv. Megan gik med rolige skridt således hun stod bag manden. Da folkene stod tæt på hinanden kunne hun også komme tæt på ham. Megan kunne ikke lade vær med at smile over det hun havde tænkt sig. Hun lænede sig tæt på ham, dog uden nogen yderlige bed sig mærke i det. Hvorefter hun hviskede i hans øre "Hvis jeg var dig, ville jeg forklare vagterne at det hele var en misforståelse" hendes stemme var lettere varm og forførende. Dog havde hun sine forbehold og sniget en af sine kaste frem i hånden og trykket mod hans ryg. Megan havde et stort smil på læberne og elskede den magt hun nu stod med. Derudover var Megan også klar til at gøre sig usynlig hvis manden skulle finde på at gøre noget han inderligt ville fortryde.[/div]

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist vred sig godt i mandens greb af hendes hale. Hun var i flere øjeblikke overbevist om at hun ville besvime hvert sekund det skulle være. Pludselig mærkede hun mandens greb løsnede sig og hun dumpede ned på jorden med hovedet først. Hun rystede hovedet ganske kort før hun hurtigt kiggede sig over skulderen og så kvinden der stod meget tæt på ham, en kniv var sat imod hans ryg hvilket var hvad der havde fået manden til at slippe hende. "Selvfølgelig.. En misforståelse, jeg har tabt min pung derhjemme" sagde man med let rystende stemme uden at røre en muskel.

Da Twist var kommet lidt til sig selv efter faldet og hele situationen fik hun pludselig fart på og skød igennem benene på folk. Folk snakkede meget højlydt og forstod ikke lige hvad der skete. Hun røg om bag en mur et stykke fra det hele og forvandlede sig til menneske igen, hendes blik gled tilbage imod alle folkene der stadig var stimlet sammen og hendes blik faldt på kvinden hun kun havde fået et ganske kort glimt af før. *Hun reddede mit liv* tænkte hun ganske forbløffet. Det havde ingen gjort før, og det var også første gang at Twist var røget i så stor en knibe som hun var havnet i der. Hun tog sig let til hovedet da hun igen trak ansigtet tilbage og lænede sig ind imod muren imens hun pustede en smule, adrenalinen var på sit højeste lige nu. Hun gled ned og sidde i gyden hvor hun stod og lukkede øjnene imens hun forsøgte at slappe af. Hun vidste ikke hvad der var sket eller hvor kvinden var henne nu, men hun var godt nok glad for at hun havde været der.

Efter et lille stykke tid gik det op for hende at hun havde tabt den mad hun skulle have haft hvilket fik hende til at slå ned i jorden "Det sker bare ikke for mig det her!" vrissede hun irriteret af sig selv. Hun kiggede ned af sig selv hvor maven igen var begyndt at give lyd fra sig. Sådan et sammenstød gjorde det rigtig svært for hende at skulle ud og finde noget nyt, og hun var ikke en god nok kat til at jagte små dyr rundt i gaderne.

Hun lukkede øjnene stille i og prøvede bare at drømme sig lidt væk, det var den eneste løsning hun lige kunne komme på for at slippe lidt væk.

[Deleted]

Megans smil forsvandt ikke, og følte sig fornøjet af hans ord. "Et rigtig klogt valg"Hendes ord var stadig utrolig varme, og kunne nærmest virke uhyggelige. Dog var Megan ligeglad, hvad manden følte selvom han sikkert var ved at tisse i bukserne, noget som hun morede sig meget over. Megan lød roligt kastekniven falde tilbage til hendes inderlår og yderlige roligt forsvinde ind i mængden igen inden nogen lagde for meget mærke til hende. Dog havde hun fulgt den lille ræv hen ad vejen, dog var den hurtig og forsvandt væk i nogle af gyder hen imod øst.
Megan begyndte at gå hen imod der, stadig med sin hætte trukket over sig, hun var klar over at vagterne stadig var tæt på og lidt for tæt, Megan ønskede ikke at lave en scene foran alle disse mennesker, trods alt vidste Megan ikke om der var en dusør på hendes hoved. Hun havde lavede en slem forbrydelse, ifølge nogen nok, nok de fleste. Megan nærmede sig stedet og fokusere mere efter pigen end dem helt var omkring sig. Lige pludselig bed hun mærke i noget der var nogen som snakkede inde den gyde hun var tæt på. Megan vendte sig om, og kom kort til at gå ind mand. "Bloddy hell! Se dig for" Megan stoppede op og så ind i hans øjne, hendes meget intense og hans lettere vred. "Tal for dem selvsnerrede hun tilbage, ingen og abselut ingen skulle kommendere hende udover hendes kaptajn, som var den eneste over hende. Det så ud til han lige skulle til at lave ballede, men i det tog Megan sin hætte af. Hun kunne ikke lade vær med at smile da han stoppede det han havde gang i og så mundlam ud. Megan smilede og var tilfreds. Han havde med garenti hørt om hende og hvad hun havde gjort. Hun elskede at folk kunne frygte hende. Smilet forblev på hendes læber, lige end til hun gik ind i gyden og så et barn sidde op ad muren. Hun grinte kort og tænkte *Dumme naive barn* Megan var ret sikker på at dette var pigen, selvom hun kun kort havde lagt øjne på hende. "Var det dig, der lavede alt det påstyr for hvad? Megan stemme var stadig varm, dog også lidt drillende hun kunne ikke lade vær med at syntes at det var lettere morsomt. For hvad mon dette barn havde fundet på siden manden kaldte hende for tyv. Sikkert penge, men penge blev hurtigt brugt hvis man var fattig, og man var for det meste fattig når man valgte at stjæle. Megan havde et rart dog drillende smil på og ventede på pigen ville vende sig om. Megan havde ikke taget sin hætte op endnu, så hendes lange lyse krøller kom til syne og nærmest gav den lettere mørke gyde lidt glød.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist sad helt stille imens hun prøvede at få sin vejrtrækning ned på det normale, ikke at det bare var så let hun var trods alt blevet noget forskrækket af manden der havde taget fat i hende. Men endnu engang skulle forskrækkelsen skylle ind over hende og hun sprang nærmest op i forvandlingen tilbage til kat og havde presset sig selv helt op af gydens væg og kunne ikke komme længere væk. En advarende hvæsen kom derefter fra hende imens hendes øre havde lagt sig ned, for hun kunne ikke lige genkende kvinden med det samme. Dog efter lidt tid begyndte ørerne at pege frem af og det lille hvide katte hoved lagde sig let på skrå før hun begyndte at gå frem imod kvinden. Kroppen var langs jorden og meget forsigtig i sine bevægelser imens hun kravlede hen for at snuse til kvindens sko.

Hun gik forsigtigt baglæns imens hun kiggede op imod kvinden før hun forvandlede sig tilbage "Måske.. Det afhænger af om du er ven eller fjende?" sagde hun og løftede vurderende det ene øjenbryn. Hun lagde armene overkors imens hun nær studerede kvinden og et spørgende blik meldte sig i hendes øjne "Du er hende kvinden der stoppede ham manden? Er du ikke?" spurgte hun meget forvirret. Det var stadig underligt at nogen havde reddet hendes liv, det var ikke noget  hun var van til, faktisk var der ikke nogen der havde reddet hende før, det havde altid været hende selv der skulle kæmpe sig ud af problemer og sådan havde det altid været siden hendes mor solgte hende. Så slog det hende hvad havde kvinden egentlig reddet hende for? Et skeptisk og indgående blik lagde sig på kvinden, som Twist på ingen måde havde nogen ide om hvem var "Hvorfor reddede du mig der? Du kender mig jo ikke? Hvad får du ud af det?" spurgte hun en smule mistroisk. Regnede kvinden nu med at hun kunne eje Twist fordi hun havde reddet hendes liv? Var der noget Twist aldrig skulle igen så var det at være ejet af nogen som helst. De gule og blå øjne flakkede en smule usikkert imens hun trådte et skridt længere tilbage da hendes blik faldt på nogle knive der var bundet fast til hendes ben. 

[Deleted]

Hun studere hendes adfærd, pigen var virkede meget usikker på sig selv. Og som om hun altid selv havde været på vagt. Megan kunne ikke lade vær med at trække på smile båndet over den adfærd. For ikke at tiltrække yderlige opmærksomhed til dem begge, valgte Megan at gå længere ind i gyden så de ikke så let ville kunne blive set af andre. "Hvis jeg var en fjende, ville jeg så redde dig? Svarede hun med rolige og overraskende nok for Megan en moderlig agtigt stemme. Megan udbrud i et lettere grin og svarede mens hun grinte svagt "Selvfølgelig var det mig ". Pigen var ikke helt dum, fandt Megan ud af og kunne sagtens forstå hendes syn på verden. Især hvis havde haft bare nogenlunde opdragelse som hende. Megan kunne dog alligevel ikke lade vær med at tænke på hvad der mon var sket i løbet af hendes liv. Megan smilede til hendes spørgsmål, egenligt havde hun ikke nogen grundliggende grund til at redde barnet, det lå normalt slet ikke til hende."Nej jeg kender dig bestemt ikke, jeg redde dig fordi du minder om mig da jeg var lille " Svarede hun atter igen med en moderlig stemme. Megan kunne næsten ikke kende sig selv, normalt holdt hun fremmed på afstand.
Hun forsvandt kort tilbage til barndommen hvor hun selv hun blev beskyldt for ting hun ikke havde gjort, der var bare ingen til at redde hende ud af problemer. Så ofte stod den på straf i form af rengøring, og ikke at komme ud. Trods Megan ikke stjal noget fra andre, vidste hun hvordan følelse af angst og panik drev ind over en, når man beskyldt og holdt foran alle. Megan hade, de gange hendes far havde udslittet hende for hele familien for havde væltet noget, som faktisk var hendes bror James der havde gjort. Dog var det blot en af de normale dage. Megan kom dog hurtigt tilbage til overfalden, og smilede atter til den lettere forskramte pige. "Men fortæl mig nu, hvad du skulle bruge mandens mønter til? Spurgte hun med varm stemme med et rart smil, Megan regnede med at det var mønter hun forsøgte at tage. Det var som regel det eller smykker noget af vadig, så man kunne skaffe noget andet, men hvad ønskede dette barn. Megan gættede på mad.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist sad lidt tid og tænkte over sit svar for der var noget i det kvinden sagde som egentlig var rigtigt, hvorfor skulle hun redde hende hvis hun var hendes fjende.. Hun lagde hovedet lidt på skrå. En ven det var et mærkeligt ord at bruge om et andet væsen hun tyggede lidt på ordet før hun kløede sig lidt i håret. Hun kiggede stadig lidt vurderende på kvinden som svarede på hendes spørgsmål som var det, det mest indlysende i verden. Da hun forklarede hvorfor hun havde reddet hende løftede Twist det ene øjenbryn i en forundret mine "Minder jeg om dig?" spurgte hun lettere mistroisk. Som kvinden stod der foran hende i en pæn kjole og med smykker så havde hun meget svært ved at forestille sig at kvinden der stod foran hende skulle have mindet bare en smule om hende, det virkede helt absurt.

Imens hun stod og tænkte over det hele glemte hun helt tid og sted og stod egentlig bare og nærstuderede kvinden, dog blev hun hevet ud af sine tanker igen da kvinden talte. Hun sparkede lidt til en sten på jorden imens hendes blik kiggede ned på de nøgne beskidte fødder "Mad" sagde hun kort lidt som om hun skammede sig en smule, hun vidste jo ikke hvad kvinden var og håbede lidt på at kvinden måske ville få medlidenhed med hende og de store barne øjne kiggede forsigtigt op imod kvinden. Hun greb sig pludselig om maven da en meget høj rumlen lød, hvilket også fik hendes kinder til at få en rosa farve. Hun havde trods alt også gået uden mad i mange dage efterhånden og nu havde hun været så klodset at tabe den eneste mad hun kunne komme i nærheden af.

Hun kiggede op på kvinden igen og fik rettet sig lidt op imens armen gled ned langs siden. "Hvem er du egentlig siden du redder en tyv?" spurgte hun så lidt undrende, det var der normalt ingen der gjorde, hvorfor skulle de? Uanset hvor meget man havde lignet hinanden fra da den ene var barn så var det at redde en tyv en stor risiko at løbe da man kunne ende i stokken til offentlige skue og ydmygelse og det var uanset hvem man var og derfor undrede det hende endnu mere.

[Deleted]

Megan smilede kort og svarede så pigen "Tro det eller ej, jeg havnede også i en del problemer dengang jeg var et barn" Megan kunne ikke lade vær med at føle sig lettere gammel. Når man snakkede på den måde 'Dengang jeg var et barn' Hun stutede let over ordene og var et sted rigtig glad for at hun ikke længere var et barn. Megan blev et sted stolt af sig selv, hun var nået rigtig langt forhold til at hun levede femten år i et fængsel. Tanken om hendes familie og hvor de mon var henne i verden fik hende til at gyse. Dog i alle de år hun havde været væk havde aldrig set nogen af dem. Måske var de bange for hende.

*Det lille pjok* Tænkte Megan, et sted var det barn vildt bedårende. Megan så det hele give meget mere mening, tom mave og nok en smule for ivrig gør at man ikke tænker helt klart når man vil stjæle og det gør det også farligt. Dumdristigt. Megan kunne forestille sig, besætningen havde altid sørget for hende. Hun havde aldrig følt sult. Megan kunne ikke lade vær med at grine af pigen da maven lavede sit udbrud. Desværre havde Megan ingen mad på sig, men hun ville gerne hjælpe denne pige. En kort tanke om hun kunne blive besætningen krydsede hendes hoved, men hurtigt fik hun den ud igen. For det ville betyde at dette barn skulle dræbe nogen. Det Megan ikke udsætte nogen for ikke så ungt.

Megan smilede, en svarede med rolig dog lettere bestemt stemme "Det er forbliver min hemmelighed endnu "Megan ønskede ikke barnet til at vide hun var en pirat, i hvert fald ikke endnu, da selv de rarste sødste selv tyve kunne finde på at sladre. Megan anede ikke om hendes hoved var værd det var det nok, da de fleste piraters hoved var der sat mønter på. Og hun var trods alt betydningsfuld så hun kunne være mange mønter værd, og få et barn som pigen her kunne det betyde en slutning på sulten, og måske få lidt betydning fordi hun redde Ireno for endnu en pirat. Megan gussede ved tanken om de forrige der havde oplevet skæbnet ved at blive fanget.
Megan skubbede tanken væk og spurgte pigen med varm stemme " Skal vi skaffe noget mad så?" Hun kunne ikke lade vær med at smile, for hun vidste nærmest hvordan det lille ansigt ville lyse op når hun sagde det.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist løftede undrende det ene øjenbryn "Du har været lige så uheldig?" øjnene gled kort op og ned af kvinden der tydeligvis var bedre rustet til livet end Twist nogensinde troede hun ville blive hvilket også fik et meget forundret blik til at ligge sig i hendes øjne. Hun kløede sig lidt på kinden det var stadig lidt underligt for hende at komme sig over at et andet væsen havde reddet hende, men om ikke destro mindre så var det hvad der var sket.

At Twist var sulten var ingen hemmelighed, når man kun fik mad når det lykkedes så var det svært og penge skulle jo også bruges så hun kunne betale for det lille værelse hun havde i slummen, det var ikke meget, men det var dyrt nok når man kun levede på må og få. Dog havde hun ingen intentioner om at komme ud og bo på gaden igen, det var alt for risikabelt også i forhold til at kunne blive slået ihjel imens man sov.

Som altid var Twist en meget nysgerrig pige og hun brød sig ikke så meget om at være i nærheden af folk hun ikke anede hvem var, og da kvinden valgte at sige det forblev hendes hemmelighed fik det hendes øjne til at knibe sig sammen lettere mistroisk, men det blev hurtigt skiftet ud med et glædeligt blik da hun spurgte om de skulle finde noget mad, det fik hendes hoved til at nikke hurtigt uden videre at spørge til hvem kvinden var, hvis hun gav hende mad og reddede hende så måtte hun vel ikke være helt forfærdelig. Dette fik selv Twist til at smile ganske svagt og hun tog let en lok hår om bag øret "Man kan jo ikke sige nej til gratis mad" sagde hun stille før hun gik hen til kvinden og kiggede roligt op på hende, dog lod hendes ansigt stikke sig ud fra gyden for at tjekke at kysten var klar før hun kiggede op på kvinden igen "Kan jeg om ikke andet få et navn så jeg kan tiltale min rednings kvinde ordentligt.. Nu du også giver mig mad" sagde hun og sendte kvinden et lille uskyldigt smil.

[Deleted]

Megan smilede varmt og svarede roligt "Jeg kan fortælle så meget, at jeg er aldrig er blevet fanget " Megan kunne ikke lade vær med at tænke på sin afdøde bror. En stor kriminlitet som til alt held for Megan havde de aldrig fundet hende, og mon de vidste det var hende. Jo det gjorde de, det var Megan sikker på, alt andet ville være underligt.
Hun smilede let og lod pigen gå frem, Megan tog kappen lettere over hovedet og sagde blidt " Følg med mig, jeg kender et godt fredeligt sted" Imens de gik så Megan hen på pigen, der var mere end nysgerrig og det stoppede nok ikke når hun fik noget at spise om kom til kræfterne. Hun skulle virkelig passe på hendes løgne. Og et sted havde Megan lyst til at fortælle sandheden, dog vidste Megan ikke helt om hun kunne stole eller true at lade sig selv stole på andre mennesker."Du kan kalde mig for Freja, hvad vil du gerne kaldes for?" sagde hun med blid stemme. Endtil videre ville det være hemmeligt og i teorien havde hun løjet, bare bedt om blive kaldt noget andet hendes navn.
Megan forsatte rundt i mængden endtil der begyndte at blive mindre mennesker omkring dem, derefter drejede hun ind i lille butik, som var en bager. Megan pejede i retning af et bord og sagde "Sæt dig der ven" Megan forventede at hun gjorde som der blev sagt, og gik hen til selve bageren og bad efter 4 pandekager, nogle brød og en kage og kop kakao, et kort sekund skulle hun til at bede om en øl også men tænkte sig om og lod vær. Børn og andre vidste at det ikke var helt normalt for en kvinde at drikke øl eller jo, men ikke så tidligt på dagen. Morgenmaden burde være nok til en meget sulten pige, dog havde Megan selv tænkt sig at spise to af pandekagerne. Da betaling var gennemført satte hun sig ned til det bord hun havde bedt hende om at sætte sig ved.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist stod lidt og vurderede kvinden foran hende, dog efter et stykke tid nikkede hun sagte og kiggede kvinden i øjnene "Meget vel" det gav jo meget mening, kvinden stod her foran hende, og blev man fanget bare en gang for noget ulovligt så havde man en eller anden form for mærke. Da kvinden bad hende komme med, til et fredeligt sted så Twist igen lidt mistroisk på hende, hun havde ingen penge selv, så hvad ville kvinden med hende? Men tanken om mad fik hende hurtig til at ændre synspunkt da maven gav en ordentlig rumlende lyd fra sig. Hun fulgte roligt efter og lyttede blot da kvinden sagde hun kunne omtale hende Freja.. Mon det var hendes rigtige navn? Twist var meget i tvivl, men hun brugte selvfølgelig heller aldrig selv sit fornavn. "Twist.. Mit navn er Twist" svarede hun så til det opfølgende spørgsmål. Hun hed Twist, men det var jo ikke hendes fornavn, og efternavnet udeblev jo også så det var svært at opspore hende. Generelt var hun ikke så god til at lyve, for på et tidspunkt ville hun miste overblikket over sine løgne, så var det meget nemmere bare kun at fortælle lidt af sandheden og undlade resten.

Hun fulgte kvinden med ind i bageren, og lod lungerne indsnuse den behagelige duft af nybagt brød. Hun lukkede øjnene for en stund indtil Freja igen snakkede til hende, hun nikkede hurtigt og satte sig hen til det bord som Freja havde haft peget på. Hun kunne ikke lade være med at kigge over på alle kagerne og brødet, det var ikke et sted Twist plejede at komme.

Da Freja kom ned med alt maden sad Twist blot med store øjne, hun kunne ikke huske hvornår hun havde set SÅ meget mad på en gang.. Hendes blik rettede sig lettere nervøst imod Freja.. "Forventer du noget af mig? Skal jeg gøre noget for dig siden du giver mig så meget mad?" spurgte hun, en lettere mistroisk tone lå i hendes stemme. Kunne hun være en som var i samarbejde med det horehus som Twist for nogle år siden havde undsluppet? Nej det kunne hun vel ikke, de måtte da have andre ting at foretage sig end at blive ved med at lede efter en lille pige? Hun fugtede let sine læber med tungen, havde svært ved at holde sig tilbage. Med et greb hun fat om en pandekage og begyndte at spise som om hun vidste der kunne gå længe før mad igen var noget hun fik fat i.

Hun kørte en arm forbi munden da hun havde guffet lidt i sig af maden før hun igen kiggede på Freja. "Freja? Undskyld jeg spørger, men hvorfor får jeg alt dette? Bare fordi du kan genkende dig selv i mig?" hendes ansigt var spørgende imens hun rakte ud efter et brød.

[Deleted]

Megan smilede kort for sig selv, og vendte i nogle sekunder til barndommen. Hun kunne ikke selv forestille sig hvordan det ville være at leve som hende. Megan overvejede igen om hun burde fortælle det hele. Nej, nej hun var ung. Og alligevel dette var ikke et liv. Hun skubbede tankerne væk. Og nikkede Twist. Et meget fint navn, hvis det var hendes navn, Megan havde jo ikke ligefrem udgivet sig for sit navn. Hun undlod at svare hende, men lavede blot et lille nik.

Megan kunne ikke bære alt maden selv, så bageren kom ned med det sidste til bordet. Der kom et smalt frem på hendes læber da hun så den pige gufle i sig. Hun så ud til virkerlig sulten. "Jeg forventer intet. Bare rolig du skal intet gøre for mig. Den er min treat" svarede hun blidt, med lettere moderligt blik på pigen. Hun fik følelsen af at tage hende under hendes vinger. Megan ville nok aldrig få børn, så et sted kunne hun nok bare ikke lade vær. Især når dette barn var så alene. Hun begyndte at spise af sin ene pandekage, dog meget roliger end Twist. Megan smilede med en smule lyd på da Twist lavede sin konstatering. Ja børn lage aldrig skjul på deres tanker, dog forbløffede det hende lidt at hun kunne regne så meget ud, hun var slet ikke så dum og uskyldig som hun så ud. "Ja, gør det noget, hvis jeg kan genkende mig selv lidt i dig?" svarede hun igen, med en rolig stemme. Hun overvejede kraftigt at fortælle hende om skibet. Megan så ned, og prøvede at forestille sig, livet på den måde. Hun ville tage imod alt hvis hun kunne få mad ly og selvskab hverdag, men livet ville ikke blive nemmere. "Har du nogensinde hørt om Den sorte drage?" Megan ansigt ændrede sig ikke, hun vidste at hun ikke ville afsløre sig selv. Og et barn skulle ikke afsløre hende og ikke så let. Megan var ingen yndig voksen, at nærmest råde et barn til at blive en del af skib. Ville få væsner gøre.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist kiggede lidt på Freja og så ned på maden. Hvis der virkelig ikke var noget så havde Twist ingen problemer med at skulle spise af maden, om hun så spiste det hele og gik ud af døren så var hun ikke følelses mæssigt påvirket, det havde været noget andet hvis der lå en bagtanke med det hele så havde hun måske holdt igen og prøvet at liste ud af bagdøren.

Hun tog kagen op og brækkede den midt over, mest af alt for ikke at virke utaknemmelig selvom det egentlig ikke var noget hun normalt gjorde sig i, men der var 1 kage på bordet så hun regnede med at den nok var til deling Freja spiste trods alt også. Med munden fuld af kage kiggede hun imod Freja med et hævet øjenbryn "Ikke andet end at jeg har ondt af dig, hvis du ser dig selv i mig" fik hun sagt halvt uforståeligt på grund af den store mængde mad i munden. Hun fik sunket før hun forsatte "Hvis du har været igennem bare det halve af det jeg har, så forstår jeg ikke hvorfor du har så mange penge" sagde hun igen lidt undrende. En tyv havde lidt små penge og Twist lige nok til at kunne have et værelse at bo i, men så mange penge at hun kunne give mad til fremmede? det ville Twist aldrig gøre, det var alt for mange penge!

Hun tog endnu en bid af kagen imens hun lyttede til hvad Freja sagde, nej hun kendte ikke Den sorte drage og rystede derfor hurtigt på hovedet, men øjnene afslørede hendes store nysgerrighed. Da hun havde spist færdigt bed hun sig lidt i underlæben "Hvad er det? EN kro?" det lød skummelt, men hvor skummelt havde hun ingen ide om. Og hun var heller ikke bevist om at kvinden overfor hende måske ikke var en af gudernes bedste væsner.

Hun tog fat om koppen med kakao der nu var kølet lidt af så man ikke direkte brændte sig ved at drikke det, "Du skal vide jeg er altså meget taknemmelig over det du har gjort, jeg er ked af at jeg ikke kan give igen på samme måde" sagde hun og sendte Freja et smil. Ikke at hun overhovedet havde en hensigt med at skulle hjælpe med noget, især fordi det jo var lovet der ikke var noget. Men hun følte alligevel hun burde sige tak og lade som om hun ville give tilbage hvis hun kunne.

[Deleted]

Af en eller anden grund, var Megan taknemlig over at Twist lod sig stole på hende og blive og tage imod dette tilbud. Selvom det slet ikke lå til hende at være så venlig. Megan havde aldrig taget imod tilbuddet grundet det væsner var, egoistiske selv Megan var det. Det lå til sjællenheden at hun gjorde noget for andre uden at få noget ud af det. Og et sted så fik hun jo også en følelse ud af dette. Dog var det ikke rigtig til hendes fordel. Medmindre pigen besluttede sig at være en del af skibet.

Megan smilede kort over hendes lille gestus. Megan havde dog ingen intetioner om at tage resten af kagen. Så må måtte Twist få den med i doggybag, eller noget i den stil. Megan kom frem med et lille smil, ikke begrund af det hun sagde. Men den måde hun havde munden fuld af mad og alligevel så nysgerrig. "Livet går videre Twist" Megan gav aldrig fortiden en tanke, hvis hun begyndte at tænke og ligge mere i tingene end hvad de var ville det blot drive hende til vanvid. Megan havde flere gange set middelalderen mænd kæmpe mod fortiden det var bestemt ikke et kønt syn. Derfor lad fortid blive fortid. " Fordi ikke gav op, og jeg var nok lidt heldig" *Eller det var som nu så på det* tænkte Megan, hun ville ikke sige det sidste, da nemt kunne virke suspekt. Mange ville nok mene at Den Sorte Drage ikke var det bedste sted at befinde sig. Dog kunne Megan ikke forestille sig at være andre steder end der. Det var hendes familie, eller nogle mere familie end andre. Sådan var det jo, når man ikke selv valgte ens crew.

Megan forsøgte ikke at grine af det stakkels pige barn, der tydeligvis ikke vidste bedre. Hun lænede sig dog ind til hende og hviskede faktisk lettere drilsk " Det er et pirat skib" Pigen kunne spørge hvem som helst, og det ville svare det samme. Megan kunne et eller andet sted ikke lade vær med at håbe, at hun ikke havde hoved nok til regne puslespils brikkende sammen.

Megan så blot på Twist og svarede "Nogle gange gør vi bare spontane ting, og dit tilfælde meget heldigt. " svarede hun med en blid stemme. Megan forventede ikke noget igen, ikke af sådan en lille en. Penge betød kun i den grad at det gav hende magt intet mindre. Og et eller andet sted var dette meget egoistisk nu når hun tænkte videre over det. Hun havde hvis hun ville, have magt over dette barn. Dog ville Megan ikke. Hun lænnede sig tilbage på stolen, da Megan var blevet af sine pandekager. Megan burde komme videre der var ting, der skulle gøres. Og Twist skulle ikke finde frem til hvem hun var, eller det måtte hun godt. Bare Megan for længst væk inden, så ville det ikke gøre hende noget.