fremmed by, fremmede folk

[Lucy Lilna]

Tid: 17.30
vejr: køligt og en smule fugtig i luften. en let vind.

Lucy gik rundt ved boderne og butikkerne, med et søgene blik. hendes herre var på rejse og havde valgt hende til at komme med som hans danser. hun havde været så heldig at få lov til at tage til market og opleve ting. det var sjældent hun måtte det, men hun vidste også hvis hun prøvede på noget ville det ikke gå ustraffet hen. så hun var meget forsigtigt, så hun ikke ville komme til at gøre noget forkert. 
hun betragtede de folk der gik rundt og de ting der blev solgt. det hele var rimelig skummelt og mørket var da også på vej. hun var iklædt hendes typiske kjole, dog med en kappe om sig, hvor hætten var slået ned. i hendes mørke hår sad der en sløjfe og pyntede lidt. det kunne godt være hun var danser, men hendes herre ville da havde hun så ordenligt ud. Lucy gik hen til en bod med en smule mad, da hendes mave havde rumlet i lidt tid. problemet var bare hun ikke rigtig havde nogle Inus med sig. det endte med hun bare stod og kiggede på maden, imens manden der ejede boden blev mere og mere utålmodig med hende "skal du have noget?" sagde han en smule groft. den grove stemme fik vækket Lucy fra hendes tanker om mad og med det samme gik hun videre, med små røde kinder. hun slog hurtigt hætten op over hovedet og gik hastigt videre med blikket i jorden. 

[Ache Mortcolt]

Ache landede med et bump i udkanten af markedspladsen, hvor der ikke var så mange personer til stede endnu. Han rettede sig roligt op og så kort lidt rundt med sammenknebne øjne. Ubetydelige væsener... De havde ingen anelse om hvor hurtigt de kunne miste livet eller hele deres tilværelse. Han kørte kort en let hånd igennem sit mørke hår med de hvide striber, så han ganske kort trak håret tilbage, inden det igen faldt ned omkring hans ansigt med et smalt smil, da han slap det igen. Ache rystede kort på hovedet og vendte kort blikket mod himlen, inden han trak de store sorte vinger ind til ryggen, inden han begyndte at gå igennem den store folkemængde.

Han var i klædt et par sorte støvler, der gik ham til lige under knæene. Han havde et par mørkegrå bukser på, der sad forholdsvist tæt til hans ben samt en sort t-shirt, der sad stramt til hans overkrop med en svag udskæring, der afslørrede det øverste af hans brystkasse med den lyse hud. Derudover bar han en sort læderkæde, med et sølv symbol som vedhæng, Mortcolt mærket, der slog imod hans bryst for hvert skridt han tog. Sammen med denne havde han en mørkeblå halv lang jakke på, der gik han til midt på låret og hvide markerede syninger langs med lukningen hele vejen ned af jakken og over den høje krave. I lukningen sad der sølv knapper hele vejen ned, selvom jakken stod åben og derved afslørrede Mortcolt mærket der slog imod hans bryst. Ache lod roligt hænderne hvile i hans bukselommer i takt med at han gik, så jakken blev trukket en smule tilbage. Han så kort rundt i mængden, imens han passede de forskellige områder med de lysende gule øjne. Han himlede en enkelt gang med blikket og et smalt smil, da han registrerede hvordan folk flyttede sig og skyndte sig lidt væk, når de fik øje på Mortcolt mærket. Han rystede kort på hovedet med et svagt grin og roligt gik videre, folk nu til dags... Han skulle have fundet sin kontakt i det her mylder... Forfærdeligt sted at skulle mødes, alt for mange øjne.

[Lucy Lilna]

Lucy fik faldet lidt til ro igen og så derfor en smule op rundt på folk. hun kunne se nogle virkede en smule nervøse eller forskrækket. det undrede hende en smule for sådan havde de ikke set ud før. hun flyttede blikket i jorden igen og gik bare videre. hun burde bare gå tilbage, for hun var ikke god til at være iblandt andre folk. hun satte derdor lidt farten op og gik mellem nogle mennesker, men på et tidspunkt stoppede der kort med at være folk omkring hende af hvad hun kunne fornemme og kort efter støtte hun direkte ind i en person. hun stivnede i hele kroppen efter hun meget hurtigt havde fået sin balance igen. hun stod lige i nogle sekunder før hun så forsigtigt op fra under hendes hætte og fik øje på en mand, med mørkt hår med hvide striber. hun så kun meget kort de lysende gule øjne, hvorefter hun så ned og meget hurtigt gik hun nogle skridt tilbage "undskyld undskyld jeg så mig ikke for undskyld" sagde hun hurtigt og med en meget undskyldene og nervøs stemme. 

[Ache Mortcolt]

Ache gik tavst videre igennem folkemængden og sendte kort de folk der stirrede, et skarpt hurtigt blik med let sammenknebne øjne, inden de hurtigt forsvandt andet steds hen. Han trak kort lidt op i kraven og rettede på den, så den rejste sig omkring hans hoved og fik hans hår til at se endnu mere pjusket ud end ellers. Han stoppede ganske kort op, da den lille pige stødte ind i ham. Han drejede kort hovedet med et let hævet øjenbryn, inden han himlede med blikket og gik udenom hende ved kort at puffe til hendes arm for at få hende til at flytte sig, da han gik forbi hende. Han havde simpelthen ikke tid til småbørn og da slet ikke nogen, der så lige så svagelige og hjælpeløse ud som hende der.

Ache rystede ganske let på hovedet og sukkede lettere opgivende, imens han fortsatte imellem folkemængden der mest af alt mindede om en lynlås der åbnede foran ham og lukkede sig igen bag ved ham. Han skuttede kort sine store sorte vinger, så de kort rykkede sig lidt ud fra hans ryg, inden han lagde dem ind til ryggen igen. Det var da utroligt, som folk kiggede efter ham, kun grundet mærket og vingerne, men det var nu meget sjovt... Hans fader havde altid sagt, at vingerne mindede om personens sjæl.. Mon der var noget om det? Ache smilede lidt skævt ved tanken, men rystede det hurtigt af sig igen, inden han drejede ind af en mindre gade, hvor der stod en mand lænet op af væggen, tydeligvis vampyr at dømme ud fra den blege hud, de røde øjne og de elegante træk. Ache stoppede kort op foran ham og så lettere overvejende på ham med et let hævet øjenbryn. "Du kommer for sent" Kommenterede manden køligt. Ache himlede kort med øjnene med et smalt smil. "Det er dig der er her for tidligt, har du den?" Spurgte Ache ligegyldigt og fandt en seddel frem fra sin bukselomme og rakte den til manden.
Sedlen forsvandt hurtigt ind i mandens jakke, inden han kort rodede i tasken på hans side og fandt noget aflangt frem, der var pakket ind i et stykke stof. "Du sagde aldrig hvad den var til" Kommenterede manden med et let hævet øjenbryn imens han så på Ache. Ache tog roligt imod pakken med et smalt smil og kørte fingeren over siden på pakken. Han så hurtigt op på manden med de gule øjne og let sammenknebne øjne. "Det vedkommer sådan set ikke dig og hvis det her slipper ud, så ved jeg hvor jeg kan finde dig, forstået?" Hvæssede Ache idet en kniv i sølv gled ud af hans ærme og havnede i hans hånd, inden han hamrede den ind i muren lige ved siden af mandens hoved, så noget af hans hår faldt til jorden og pakken forsvandt ind i Aches jakke imens han fortsat holdte ved kniven i væggen. Manden hævede chokkeret hænderne og rykkede sig hurtigt væk fra muren. "Ja, jo, jeg forstår" Sagde manden hurtigt og skyndte sig ud i den anden ende af muren.

[Lucy Lilna]

Lucy lod sig blivet skubbet til siden og så en smule efter manden. hun så rundt på folk der virkede som om de var bange for ham. men hvorfor?.. hun var da godt nok selv blevet bange, men bliver hun også så nemt. hun havde set mærket på, mån det var det? hun kunne ikke lade være med at være en smule nysgerrig og endte derfor med at følge efter ham, dog med afstand. hun gemte sig mellem folkene de gik forbi, for ikke at blive opdaget. det var tidspunkter som denne hvor hendes højte var meget god og hendes elegance hjalp også en del.
Lucy stoppede kort da hun så han bevægede hans vinger lidt og overvejede lidt at stoppe sig slev og ikke følge efter, men da han drejede af kunne hun ikke lade være. hun skulle bare ikke blive opdaget. hun luntede elegant hen til den mindre gade som manden var drejen ned af. dog gik hun ikke ned af gaden, nej hun valgte at gemme sig på hjørnet og så hen på manden og en anden mand, som vidst var en vampyr. hun var på afstand, men kunne da nogenlunde følge med i hvad der skete. måske hørte hun ikke helt præcis hvad der blev sagt, men det var tydeligt der blev udvækslet en pakke. hun så lidt på pakken da den var blevet afleveret til manden hun var stødt ind i. hvad var mån i den pakke?.. Lucy havde ikke været i det nysgerrige hurmør længe. et gisp lød fra hende da manden hamrede en kniv ind i muren bag vampyren og med det samme rykkede hun sig væk med begge hænder for sin mund. hun stod der lidt og bare lyttede, men bestemte sig så for at hun burde gå og hun begyndte a gå væk fra stedet i håb om hun ikke var blevet hørt. dette var ikke en ting hun skulle blandes ind i det vidste hun det ville hendes herre ikke blive glad for.

[Ache Mortcolt]

Ache så kort efter vampyren der forsvandt ind i mørket, inden hans opmærksomhed blev fanget af et åndedræt. Han vendte hurtigt hovedet den anden vej imod lyden, inden han i et ryk trak kniven ud af muren igen og den ligge i hans ærme, så den lige strejfede hans hånd. Ache rettede hurtigt på sin jakke, inden han med hastige skridt bevægede sig imod lyden og stoppede hurtigt op, da han nåede ud af gaden. Han så kort igennem området med let sammenknebne øjne imens de gule øjne afsøgte området. Hans blik faldt hurtigt på pigen fra før, hvad lavede hun her? Hun var på vej den anden vej, da hun stødte ind i ham. Det kunne kun være hende... En spion måske? Det var et rigtig godt skuespil i så fald. Han rystede svagt på hovedet en enkelt gang, inden han gned sine øjenbryn med tommelfingeren og pegefingeren. Okay hvordan gjorde han det her, uden at vække for meget opsigt...

Ache rettede sig hurtigt op og skyndte sig efter pigen. Efter lidt tid fik han øje på hende igen omkring folkemængden, inden han langsomt bevægede sig tættere på hende og efter lidt tid gik lige bag ved hende imens de gule øjne studerede hende. Ej hun kunne umuligt være spion! Hun virkede alt for... Bange og naiv også af kropsholdning. Han himlede kort med blikket og gik i løbet af få skridt helt hen til hende og lagde en iskold hånd på hendes skulder for at få hende til at stoppe op. "Jeg tror lige vi to er nødt til at tale sammen" Sagde han kort i et helt neutralt tonefald, da han kort bukkede sig lidt ind over hende for ikke at skulle sige det så højt, så folk ville opdage det. Hans blik afsøgte hurtigt folkene omkring dem, der var ingen der lagde mærke til det, godt...

[Lucy Lilna]

Lucy håbede hun bare blandede sig lidt ind med menneskemængden, men hun kunne godt fornemme hun blev forfulgt. derfor endte det også med hun satte farten op, men hun så sig ikke tilbage. hvis hun nu ikke kiggede så fandtes han måske slet ikke? det var ren ønsketænkning. hun stoppede brat op da hun mærkede den kolde hånd på hendes skulder og holde et lille gisp tilbage, imens følelsen af hendes mave vendte sig en gang. langsomt knyttede hun sine hænder da manden lænede sig ind over hende og hun hørte hans stemme helt tæt på. hun sank en lille klump der havde sat sig i hendes hals, imens hun langsomt rettede de krystal blå øjne på ham "jeg kan ikke.. jeg skal tilbage til min herre..beklager" hendes stemme var en smule nervøs, men hun prøvede at virke mere modig og fast i stemmen. det var ingen god idé at gå med ham det vidste hun og hun burde fra starten af bare havde blevet væk og holdt sig for sig selv, men den nysgerrighed. de krystal blå øjne rettede sig mod jorden og med en let rysten i kroppen vred hun sig fri fra hans hånd, hvorefter hun prøvede at sætte i løb væk fra ham, men hendes ben nægtede. de var som froset fast til jorden.
Lucys blik var stivnede ned på hendes fødder da en indre kamp forgik for at tvinge hendes ben til at løbe afsted. med en nervøs minde rettede hun blikket op på manden igen og endnu en klump samlede sig i hendes hals.

[Ache Mortcolt]

Ache lagde godt mærke til, at hun satte farten op, hvilket blot fik ham til at himle med øjnene. Dumme pigebarn, troede hun virkelig, at hun kunne slippe fra en fuldvoksen mand? Utroligt... Han grinede kort med et smalt smil ved hendes kommentar, inden han let rystede på hovedet. "Det er jo ikke mit problem, vel?" Spurgte han helt køligt med et smalt smil. Uanset hvem hendes såkaldte herre var, så havde personen nok ikke noget imod, at hans lille nips ting blev tilbageholdt lidt af en Mortcolt, hvis personen da havde sit liv kært. Ache lagde kort to fingre imod hans øjenbryn og gned dem en smule irritabelt, da hun vred sig fri af hans hånd. "Okay hør her pigebarn, du er vist ikke klar over hvem jeg er og derfor har jeg ikke tid til det her og jeg vil meget nødigt skabe en scene her midt på pladsen... Forstået?" Sagde han koldt imens han blot holdte de lysende gule øjne på hendes blå.

Det provokerede ham lettere, at sådan nogle små ubetydelige væsener skulle stikke næsen i sager der ikke vedkom dem og da specielt, når væsenerne var uden betydning. Hende her var der garanteret ingen der ville savne, hvis han blev tilpas træt af hende, hvis hun ikke gjorde som han sagde. Det der med at folk forsøgte, at yde modstand... Det var jo direkte til grin overfor en Mortcolt, specielt Ache der jo allerede var død og derved ikke havde angsten for at dø. Ja man kunne kappe hovedet af ham, men hans krop ville jo bare hele sig igen... Det var både hans skam og fordel her i livet, en fordel på den måde, at hans kolde hjerte kom til udtryk igennem hans sorte vinger, en skam i den forstand, at han ikke fulgte familie traditionen... Men det hørte fortiden til nu, nu var det hende snothvalpen her der skulle tages hånd om, så hun ikke løb ud og sladrede om alt hvad hun havde set nu her.

[Lucy Lilna]

Lucy kunne mærke hårene rejse sig i nakken, da hun hørte hans kølige stemme. hun turde ikke rigtig at svare igen, så hun rystede bare hurtigt på hovedet. hun vente sig langsomt om og gik et lille skridt væk fra ham, imens hun så på ham. dog gik hun ikke længere en det ene skridt, da hun ikke ville gøre ham mere sur ved at løbe. så hun stod bare ogpillede nervøst ved sin kjole. sandt hun anede ikke hvem han var og det var måske slemt, for det virkede til alle andre havde frygtet ham på en eller anden måde. så hun burde nok også frygte ham, så hun svarede kort "forstået.." hendes stemme rystede en smule og lød næsten som et undskyldende lille barn der havd gjort noget forkert. de gule øjne der stirrede ind i hendes var dragende og hun kunne ikke få sig slev til at kigge væk, selvom det var det hun allerhelst ville. de var uhyggelige at se ind i, men de facsinerede hende på samme tid. hun mødte så sjældent nogle nye folk og denne mand virkede så fascinerende "hør jeg.. jeg ville ikke snage, det var virkelig ikke.. min mening, jeg lover ikke at sige noget til nogen" sagde hun så med en mere moden stemme og så udnskyldende op på ham. hun vidste det hun havde set nok ikek var noget hun skulle havde set, nu håbede hun bare på han stolede på hende.

[Ache Mortcolt]

Ache rettede sig roligt op, da pigen rystede på hovedet. Han vendte kort blikket imod himlen med et lettere opgivende blik, inden han kort rystede på hovedet. Små ubetydelige børn sagde ham bare ingenting, det var vel godt nok, at han ikke nåede at få børn inden han døde, han ville jo have fået et sammenbrud af irritation over dem! Han så kort lettere overvejende på hende med let sammenknebne øjne og et let hævet øjenbryn ved hendes første kommentar. "Hvem er din såkaldte herre?" Spurgte han kort, inden han lagde hænderne i hans bukselommer. Ache lod kort blikket vandre rundt over de forskellige folk i området uden at flytte hovedet. Det var direkte underholdende, at folk holdte den store afstand til ham, blot fordi han var en Mortcolt med sorte vinger... Men okay, hans fader havde tit fortalt ham, at med symbolet der hang i kæden om hans hals og de store sorte vinger, så indgød det respekt og ærefrygt og helt ærligt... Ache elskede det.

Ache lagde godt mærke til, at hun nærmest stirrede på ham, hvilket fik ham til at rulle med øjnene. Hvorfor var det nu spændende at glo sådan på ham? Endnu engang... Børn! Helt ærligt, havde han selv og hans søster været lige så irriterende, da de var små? Det håbede han da så sandelig ikke. "Og hvorfor skulle jeg tro dig? Det mindste pres fra andre og du bryder garanteret sammen" Sagde Ache koldt imens han holdte blikket fast på hende med det let hævede øjenbryn. Ache tog kort hænderne op af hans lommer og rettede en enkelt gang på den lange jakke, sådan at sølvkæden med Mortcolt symbolet om hans hals kort blev rykket lidt op i, inden han lagde hænderne tilbage i hans bukselommer. Det var simpelthen utroligt, at alle af hans planer endte i problemer på en eller anden måde...

[Lucy Lilna]

Lucy stivnede lidt i kroppen da hun hørte spørgsmålet og så med det samme væk fra, imens hun nervøst pillede ved sin kjole. hun måtte ikke fortælle hvem hendes herre var. hun rystede så på hovedet og rettede sig en smule op imens hun knyttede de slanke hænder sammen "det er ikke nødvendigt at vide.. jeg er ikke spion eller noget i den stil.. jeg var bare nysgerrig og det skal ikke gå udover min herre" det var tydeligt hun var tro mo dsin herre og ikke ville forråde ham. hun var klar til at tage skylden og straffen for det. hunhavde været dumdristig og det skulle hun tage konsekvenserne for. de krystal blå øjne så på ham igen, med samme usikkerhed som før, men hendes bblik faldt ned på hans sølvkæde med det symbol hun ikke kendte "ingen for afvide jeg mødte nogen.. jeg er bare en simpel danser så ingen interessere sig for hvad jeg oplever. så ingen vil prøve at knække mig.. det lover jeg" hun sagde det imens hun stadig så på sølvkæden med symbolet.

//undksyld det blev kort og der gik så længe før jeg svarede, men har ikke haft net og tænkte jeg hellere måtte svare så det blev lidt hurtigt ^^//

[Ache Mortcolt]

Ache grinede kort med et smalt smil ved hendes kommentar. Så det mente hun ikke? Han rystede kort på hovedet og gned let sine bryn med et par fingre og et lettere opgivende udtryk i ansigtet. "Hør her barn! Det kan godt være, at du ikke er en spion, men jeg skal alligevel vide hvem din såkaldte herre er for at kunne finde dig, hvis noget alligevel skulle slippe ud" Sagde han kort lettere irriteret med en opgivende mine. Var han virkelig nødt til at beholde hende, før hun ville spytte ud med det? Hvis hun sladrede, var han nødt til at lade det gå ud over hendes herre, som umuligt kunne være af betydning, siden han lod hende rende rundt alene uden opsyn.
Ache fulgte kort hendes blik ned på hans kæde, inden han kort tog fat i den og lagde symbolet ind under hans skjorte med den ene hånd, så symbolet lå tungt imod det løse stof der kun lige nøjagtigt skjulte symbolet. "Du kender ikke så meget til min verden, men det kan jeg love dig for at din såkaldte herre gør, hvis han da overhovedet kan kalde sig selv herre nu hvor han tydeligvis er uden betydning for nogle af os andre" Sagde han kort med et smalt smil i et forsøg på at skubbe lidt til hendes troskab overfor herren. Hvis hun virkelig gik så meget op i sin herres velbefindende og inderligt troede på, at han var vigtig, så ville hun nok højest sansynligt få en eller anden form for raseri anfald over at Ache direkte hånede hendes herre og mere eller mindre gjorde grin med ham og det var lige nøjagtig, hvad Ache skulle bruge. Godt nok stod de et helt offentligt sted, men folk havde før set en dum unge te sig tosset og hysterisk, så det ville jo ikke være første gang hvis hun skulle ende ud i sådan noget.
Et lille barn, eller danser som hun selv mente, at hun var, der begav sig alene rundt uden nogen form for overvågning, hendes herre måtte da ikke værdsætte hende særligt meget, eller også var han bare utroligt dum, når han åbenbart ikke var klar over hvilke typer af væsener der var sådanne steder... En herre der værnede om sin ejendom, lod den aldrig gå alene ud, uden beskyttelse... Det vidste selv Ache.

//Helt fint //

[Lucy Lilna]

Lucy bed sig lidt i læben over det han sagde og gik et lille skridt væk fra ham. hvorfor kunne han ikke bare lade hende være. hun ville aldrig fortælle nogen nået. desuden vidste hun jo ikke engang hvad hun lige havde se. men siden han reagerede på den måde måtte det vel være noget iingen måtte finde ud af? "jeg siger intet" det var det eneste hun lige kunne få sagt. hun vidste ikke helt hvordan huns kulle kunne kommer væk fra denne situation uden at nævne noget om hendes herre.
Lucy stivnede en smule i kroppen og rystede hurtigt på hovedet. hendes herre var ikke uden betydning, men han var heller ikke vigtig. hvorfor sagde han det? prøvede han at få hende til at blive sur over han nedgre hendes herrer? hun holdte ikke af sin herre som sådan. hun var jo bare hans danser? hun betød intet for ham og han var jo bare hendes herrer. hun var tro imod ham så hun ville ikke fortælle hvem han var, men hun holde ikke af ham. hun knyttede stille sine hænder gemt i sin kjole "jeg vil ikke sige hvem han er.. jeg er tro mod ham og vil ikke bringe ham i fare, ligegyldigt hvor ligegyldig han måske vil virke for jer... hvem i så end er.." hun prøvede at lyde rolig men hendes stemme afslørrede hendes naturlige nervøsitet. men hans plan om at gøre hende oprevet over sin herre virkede ikke, hvis det altså ar det han var ude på.

[Ache Mortcolt]

Ache lagde kort et par fingre imod hans øjenbryn og gned dem kort med en opgivende mine. Okay nu rakte hans tålmodighed snart ikke længere... Hun var jo ualmindelig dum hende her fnatmiden! Han tog hurtigt fat i hendes arm med et fast greb, imens han forsøgte at trække hende med sig ud fra folkemængden. Han nægtede, at tabe besindelsen på sådan et offentligt sted og hende her var jo bare en lille unge, så han burde sagtens kunne slæbe hende med sig uden problemer over imod stedet, hvor han havde stået tidligere, hvor hun havde observeret ham imellem de to bygninger.

Ache himlede kort med øjnene ved hendes lille forsvarstale. "Jeg er egentlig fuldstændig ligeglad med hvem din såkaldte herre er, men jeg skal vide hvor jeg kan finde dig, hvis det her alligevel skulle slippe ud" Hvæssede han irriteret med en iskold tone at spore i stemmen. Han var virkelig ved at have fået nok af hende her. Hun var dum, naiv og bare generelt irriterende... Hvordan i alverden hendes såkaldte herre kunne holde hende ud, var ham en gåde, hvis hun tilhørte ham, var hun for længst holdt op med at trække vejret, smidt i kælderen eller solgt for ingenting bare for at han ville kunne slippe af med hende.

Hvordan var det overhovedet muligt, at være så irriterende? "Er du bare født irriterende eller er der en speciel grund til at din såkaldte herre har kunnet holde dig ud så længe?" Spurgte han iskoldt og så kort på hende ud af øjenkrogen med de lysende gule øjne. Han kunne virkelig ikke begribe, hvordan man kunne blive sådan nu om dage... Hun havde ingen stand, ingen manerer og bestemt ingen form for situationsfornemmelse, så hun måtte da være noget af det laveste man overhovedet kunne opdrive nu om dage, lidt ligesom et eller andet udslæt der bare ikke ville forsvinde... Ja det passede nok meget godt på hende.

"Jeg er hverken i humør til det her eller gider bruge min tid på dig, så hvis jeg nogensinde finder ud af, at du har sagt det her til nogen... Så finder jeg dig" Hvæssede han irriteret af hende og sendte hende et skarpt iskoldt blik med let sammenknebne øjne. Så håbede han bare, at hun forstod alvoren i hans ord, ellers kunne hun godt risikere at miste hendes liv. Ache gik direkte forbi hende med hurtige skridt og så sig kort over skulderen imod hende igen, inden han forsvandt ind i folkemængden. Ligegyldige latterlige tøs...

//Out