Shopping like a real lady

[Isobell Rosenskjold]

Dato: 15. Oktober 1430
Tid: 12:00
Vejr: Lidt lun, masser af sol, men også en lille kold vind af og til.

---

Isobel Rosenskjold var denne dag iført en af sine smukkeste dagligdagskjoler. Hun havde masser af kjoler, og hun havde ofte svært ved at vælge imellem dem. Denne dag havde hun dog valgt en mørkegrøn kjole, der stod utroligt flot til hendes flotte, lange hår. Håret var kun sat let op, og faldt stadig som et vandfald og indrammede hendes smukke ansigt. Kjolen var med korset, så man kunne se hendes flotte talje. Hun var smuk, og mange mænd ønskede at gifte sig med den unge kvinde, men hun havde sagt nej til enhver, der havde været modig nok til at spørge om hendes hånd. Hun ønskede ikke at gifte sig, medmindre det var af kærlighed. Det var noget der gav hendes kære fader grå hår, men han brugte ikke sin magt til at bestemme over hende. Han lod hende gøre hvad hun ville. Han så dog gerne, at hun snart blev gift væk.

Denne dag stod på Shopping. Selvom Isobel havde masser af ting, og manglede intet. Alligevel ville hun ud og shoppe. Hun havde brug for nye ting, mente den unge kvinde. Hvor der skulle være plads til derhjemme, var ikke hendes hovedpine.
Hun var derfor taget til byen. Hun tog selvfølgelig ikke alene af sted - en kvinde af hendes stand skulle ikke gå alene. Det var farlig. Så hun havde sin trofaste tjenestepige, Anah, med og sin trofaste "bodyguard", som altid passede på hende, hvorend de skulle hen. 
Det havde ikke været en særligt lang køretur ned til byen. Hun havde selvfølgelig siddet i sin vogn. Da hun steg ud, kom en ung fyr med en bærestol straks hen til hende, men hun sagde nej. Hun ville gerne selv gå, selvom det godt kunne være lidt ildeset. 
Isobel kunne godt lide at shoppe. Hun elskede at kigge på nye ting, hun elskede at få nye ting. Hun havde alt for mange ting, og meget af det brugte hun slet ikke.
Hun havde allerede været ved én skrædder, men hun havde ikke været tilfreds med hans arbejde, så hun var hurtigt smuttet igen.
Egentlig var det ikke noget bestemt, hun søgte efter. Det var nok mere bare det, at købe noget nyt. Hun manglede jo intet.
Et eller andet sted, havde hun vel også haft brug for at komme væk fra rosenborgens store mure. Det var ikke ofte hun fik lov til at gå ud, og når hun endelig gjorde, skulle hun havde mindst én soldat/vagt med sig. Det var hendes fars befaling. Så Isobel nød virkelig tiden i byen, også selvom der var masser af lugtende mennesker. 

De kom endelig til en ny skrædderbutik. Isobel gik ind med et stort smil på sine læber. Hun kiggede rundt, og kunne til sin glæde se, at der kun var de bedste stoffer at se. Hun rørte ved noget silke, og nød det. Hun iført sig kun kjoler af de bedste stoffer, og intet ringere. 
Allerede nu kunne hendes stakkels tjenestepige og vagt godt forberede sig på at bruge lang tid i denne butik, for lige nu var Isobel fortryllet.