Et sted i skjul [Jessamine]

[Scarlett "Twist" Nable]

Tidspunkt: Formiddag
Vejr: Cirka 18 grader og mild vind, fugtig luft og let overskyet.

Twist bevægede sig udmattet igennem skoven, prøvede at holde tempoet oppe. Halvdelen af natten havde hun brugt på at flygte fra Kensis og var først nået til udkanten af skoven denne morgen, her havde hun listet rundt i Iloval det meste af morgenen, imens folk gik på arbejde og forsøgt at undgå vagterne. Hendes blik fangede en vagt som havde jagtet hende hele vejen fra Kensis, hun var blevet taget et par gange for tyveri, men forsvundet så nu var hun halvt om halvt eftersøgt, hver gang ville de have hendes hånd hugget af, nu var de bare blevet lidt mere ivrige efter det, hvorfor skulle de ellers jagte hende igennem Kensis skov hele natten.. Altså hvor skulle hun vide fra at det var en adelsmand som rendte rundt i dragens ære..?  

Faktum var i hvert fald at de var efter hende og åbenbart ikke gav op denne gang.. Hun kiggede lettere panisk rundt og satte i løb længere ind i byen indtil hun næsten nåede udkanten af skoven igen. Hendes blik flakkede rundt, hvor kunne hun løbe hen? Hun gispede efter vejret da hendes blik fangede et vindue der ikke var lukket helt i en hytte ikke så langt fra hende. Hun samlede de sidste kræfter og forvandlede sig til en kat og forsatte imod vinduet.

En, to, tre og vupti ind af vinduet hun fløj, der var lige nøjagtig plads til at en lille kat som hende kunne komme igennem. Hun kiggede rundt og lyttede, det lød ikke som om der var nogen i huset og med den vished forvandlede hun sig tilbage til menneske.. Hun rystede og forsat gispede efter vejret. Hun kunne høre soldaterne der rendte rundt og snakkede om hvor i alverden hun pludselig var blevet af?

Hun sad på gulvet lige under vinduet og lukkede øjnene let i for en kort stund. Efter lidt tid kiggede hun rundt i rummet hun var havnet i. De nysgerrige øjne fangede hurtigt de forskellige urter der stod rundt omkring og hang ned fra loftet. Hun rejste sig stille og gik med rolige skridt imod dem, og begyndte at løfte forskellige krukker og flasker op i lyset for at se hvad det var. Hendes tanker var taget helt væk fra at hun stod midt i nogens hus og de kunne komme tilbage når som helst.  

[Jessamine Darcy]

Det overskyede vejr, passede meget bedre til Jessamines temperament, end solskin gjorde det. Derfor var hun forsvundet ud i skoven, så snart solen havde sat sit første strejf på himlen. Svampe og urter var der nok af i denne sommertid, og det havde ikke taget hende længe, at fylde den medbragte kurv op til randen. Hun stod netop og drejede et pragteksemplar af en baldrian. Hun lagde den omhyggeligt i kurven, som kronet på værket, som hun hørte nogen løbe forbi i nærheden. Hvem det var så hun ikke, og eftersom hun ikke havde tænkt sig at løbe efter personen, glemte hun det hurtigt igen.

Tilfreds med morgendagens insats, vendte hun nu snuden hjemad. I et roligt tempo gik hun gennem den skov hun kendte så godt, og nåede straks frem til hende og broderens hytte. Hun satte kurven fra sig ved siden af urtehaven, og satte sig på hug for at fjerne noget ukrudt, hun havde set stikke op mellem urterne. Tilfreds, samlede hun nu kurven op igen, og gik mod hyttens indgang.

Med en svag knirken gik døren op, og Jessamine trådte indenfor. Den velkendte duft at tørrede urter ramte hende straks, som forventet. Noget der dog ikke var velkendt, eller forventet for den sags skyld, var den pige, der granskede hendes tørrede urter og miksturer. Uden at sige et ord, gik hun frem til bordet og satte kurven fra sig. Først herefter vendte hun sig mod den fremmede, og lagde armene over kors "Og hvem er så du?" sagde hun uden nogen snert af høflighed. Hun følte sig ikke truet, kun irriteret. Hvorfor befandt hun sig i deres hjem? Hendes bror var ikke hjemme, så det kunne næppe være ham, der havde inviteret hende indenfor. Nej, der måtte være en anden forklaring, og Jessamine ventede tålmodigt på den.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist var i sin egen verden, aldrig havde hun set så mange spændende ting på et sted. Hun ænsede ikke hvor længe hun stod og studerede de mange urter.. Det var dog længe nok til at hun var ganske uopmærksom da døren pludselig blev åbnet, men hun ænsede det knapt nok før en kvindes stemme talte til hende bagfra.

Twist stivnede af forskrækkelse, hun stillede forsigtigt den lille flaske fra sig som hun havde i hånden. Hun sank en klump, det føltes som en evighed inden Twist kunne få et eneste ord over sine læber. Tænk hvis hun skreg eller gav Twist til vagterne for at være brudt ind i hendes hus? "Jeee.. Jeg undskylder, deres urter og miksturer så blot så spændende ud igennem vinduet.. Jeg lover jeg ville ikke stjæle noget, blot kigge" sagde hun med lettere rystende stemme. Den puls der ellers omsider havde været ved at falde efter en nat på flugt var nu begyndt at stige igen med en voldsom fart. Det var da også den dummeste ide hun længe havde fået, at stille sig til at kigge på ting i et hus hvor andre boede og kunne komme hjem når som helst. Med rystende hænder drejede hun ganske forsigtigt rundt. Det krid hvide hår hang som en uglet høstak omkring hendes ansigt, med jord i hovedet, på arme, ben, hænder og fødder. Hun bar en engang hvid kjole, som med tiden var blevet meget beskidt og hullet flere steder, som var forsøgt at blive lappet sammen, og hun var nærmest ved at vokse ud af den. Det eneste der lyste op i alt denne elendighed var de to farvede øjne som kiggede vidt åbne og uskyldigt op på kvinden.

[Jessamine Darcy]

Jessamine brød sig ikke synderligt om vagter eller andre for den sags skyld. Hun foretrak at ordne tingene selv. Hun havde ikke tænkt sig at skrige, eller blive hysterisk - det lå ikke til hendes personlighed. Om den indtrængende havde tænkt sig at stjæle eller ej, kunne hun ikke vide. Men en ting hun kunne tænke sig til, var, at pigen foran hende ikke havde mange midler. Hun var beskidt, og man kunne fornemme, at under hendes klæder var hun ganske mager. Gadebørn var ikke nogen sjældenhed. Men det undrede hende, at det var hendes miksturer hun havde kastet sin opmærksomhed på. Måske var hun virkelig nysgerrig som hun sagde?

Hun ville normalt have gennet hende ud af huset uden tøven, men der var noget, der fik hende til tavst at betragte hende. Aldrig havde hun set så smukke øjne før. Det ene var blåt, og det andet var gult. Hun mindedes ikke, nogensinde at have set noget lignende. I kvinden spillede en indre kamp, om hvad hun skulle stille op. Smide hende ud af huset, eller se hende nærmere an. Hvad var hun for en? Umiddelbart lignede hun et menneske, men man kunne aldrig vide. Det var efterhånden snart slået på plads, at ting ikke altid var, som de så ud til. Det samme med hende selv. Hun var heller ikke selv et menneske.

Hun sukkede næsten uhørligt, og vendte sig mod sin kurv, hvor hun begyndte at pakke de friske urter og svampe ud "Er du sulten?" spurgte hun, mens hun begyndte at sortere. Pigen kunne snildt smutte forbi hende hvis hun ville. Men hun håbede, at udsigten til mad, fik hende til at blive. Hun havde besluttet sig for, at disse øjne var værd at kigge nærmere på.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist så lidt ængstelig på kvinden foran hende. Det var svært at holde masken og ikke selv gå lidt i panik, men kvinden gjorde ingenting. Hun stod bare der og kiggede på hende, som havde hun set et eller andet spændende. Twist havde aldrig selv tænkt over at hendes øjne var noget særligt, jo de var ikke som andres, men hun havde jo altid haft dem og fandt dem derfor ikke særlig fascinerende. Kvindens blik fik dog en svag panik til at rejse sig i Twist's indre det blik havde hun set før.. Men sandsynligvis af helt andre årsager.

Da kvinden drejede sig rundt og begyndte at pakke tingene i sin kurv ud var Twist næsten på vej til at løbe ud af døren, men hørte så kvindens spørgsmål.. Og i samme sekund gav hendes mave en ordentlig rumlen fra sig. Ja Twist var sulten.. Det var snart 3 dage siden hun have fået noget rigtig mad. Så på trods af at alle alarm klokker ringede i hendes hoved mærkede hun hvordan hendes krop stoppede op ved siden af kvinden og hendes hoved nikkede ganske forsigtigt. Når man gik som Twist og var helt udsultet halvdelen af tiden, som man jo tydeligt kunne se på hendes krop, så kunne alt hvad der var skræmmende ikke sætte en stopper ved udsigten til rigtig mad, og ikke bare mus og små dyr som hun kunne fange i sin katte form. De mættede bare ikke særlig meget når man blev menneske form igen, og hun kunne jo ikke rende rundt og være kat hele tiden det tog alt for mange kræfter.

Hun gik så med forsigtige skridt hen og satte sig på en stol ved bordet. Hun kiggede hen på kvinden "Hvad bruger du alle de der urter til?" hendes stemme var oprigtig nysgerrig og hendes blik blev ved med at vandre over imod hylderne. Til forskel fra så mange andre folk så anede Twist ikke helt hvad en healer var, hun kendte til dem med healende kræfter, men ikke dem der brugte urter til at gøre folk raske, men hun havde så heller aldrig haft råd til at besøge en i det hele taget.

Hun vendte til sidst blikket imod kvinden igen "Er du egentlig et menneske?" spurgte hun så undrende. Twist var stadig igang med at lære at folk ikke altid var hvad de så ud til, men for en gangs skyld prøvede hun at få lidt lys på sagen for det var ikke altid lige til at hitte ud af hvordan man spottede forskellene.. Derud over var Twist ikke så van til at være omkring andre folk så når hun spurgte var det meget lige ud af posen, men kom helst ikke sådan uden videre med information om sig selv. 

[Jessamine Darcy]

Jessamine tog fat i en rulle med tråd, og knækkede et stykke af. Hun band nogle af blomsterne sammen, og hang dem til tørring i loftet. Så børstede hun hænderne af i det forklæde hun havde udover sin kjole, og gik hen til en lem i gulvet. Hun fiskede en nøgle frem fra sit skørt, åbnede lågen med en svag knirken, og satte sig på knæ, så hun kunne nå et stykke brød og lidt ost, uden at behøve kravle derned. Hun smækkede lemmen i igen, låste efter sig. Brødet og osten placerede hun foran pigen. Hun var ikke selv sulten.

Hun gik hen til sine urter, og fortsatte med at binde dem sammen. "Jeg kan helbrede folk med dem, lindre deres smerte, gøre deres søvn bedre. Mange ting" sagde hun, denne gang med en svag varme i stemmen. Det var ingen skam at stille spørgsmål. Jessamine var selv vidensbegærlig, og hvis hun senere ønske at udspørge den fremmede, måtte hun hellere få hende til at syntes om sig. Hun fandt en lille nål frem, trådede den, og pressede tråden igennem svampene, så de fint hang og dinglede på en snor. Hun gik hen til køkkenets kakkelovn, og hang dem til tørre over varmen.

Hun børstede igen hænderne af i forklædet, og satte sig nu endelig ned foran barnet, og svarede endeligt på hendes spørgsmål: "Nej, jeg er en animagus" sagde hun uden videre, og foldede hænderne i skødet.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist fulgte kvinden med øjnene imens hun bandt blomsterne op, det var lidt underligt at sidde der, et sted hun egentlig var brudt ind og nu var blevet tilbudt mad.. Hun kunne mærke munden løbe i vand da kvinden åbnede lemmen i gulvet hvor en duft af mad spredte sig i rummet. Hun sad med sultne øjne og så på brødet og osten foran sig da det blev lagt på bordet og kiggede så efter kvinden der gik væk igen. Twist turde ikke helt røre brødet før kvinden virkede til at nu kunne hun spise.

Hun lyttede interesseret som kvinden fortalte, det lød helt utroligt "Kan man godt det uden magi?" spurgte hun så lidt skeptisk. Det var svært at forstå at sådanne ting kunne gå ind og gøre at man ikke have ondt eller ubehag, det var jo trods alt kun planter? Et lille smil gled over hendes læber som svampene blev hængt op på en snor og dinglede let i et par solstråler der gik igennem vinduet. Den legesyge killing i hende var ivrig efter at skulle daske til dem, men hun rystede det hurtigt af sig da kvinden satte sig på den anden side af bordet.

Hun fornemmede på situationen at nu måtte hun vist gerne tage af maden. Hun forsøgte at børste hænderne af i kjolen, for ikke at få for meget jord i maden, ikke at det hjalp synderligt når kjolen også var beskidt. Hun kiggede lidt usikkert ned på brødet og osten og forsøgte ganske forsigtigt at rive et stykke af brødet og et lille stykke af osten før hun begyndte at spise. Hun kiggede roligt op på kvinden lettere overrasket "Hvilket dyr?" spurgte hun så nysgerrig og tørrede et par krummer væk fra mundvigen. "Jeg er også animagus.. Kat" sagde hun med munden fuld af brød og ost. Bord manere var ikke lige frem noget hun besad mest af. Men hvad kunne man også forvente af en der levede alene?

[Jessamine Darcy]

Den ældre kvinde foldede sine hænder i skødet. Med et svagt smil, betragtede hun pigen spise. Hun var fyldt med spørgsmål, denne underlige pige, men Jessamine skulle besvare dem så godt hun kunne. "Ja, planter og svampe har mange egenskaber. Selvfølgelig er det vigtigt at vide, hvilke der har hvilke egenskaber. At spise af en forkert svamp, eller endda blot spise lidt for meget af en rigtig, kan føre til værre smerter, eller endda død" Hun så ikke særligt anfægtet ud. I hendes verden, var det blot en kendsgerning, og ikke noget at være bange for. Hendes mor havde lært hende alt der var værd at vide, og hun stolede fuldt ud på sine evner som urtekyndig. "At helbrede med magi og urter er dog noget forskelligt. Nogle foretrækker det ene, og nogle det andet" De mørke øjne hvilede roligt på pigen.

Det trak i hendes mundvige, at hun hørte, at pigen også var animagus. Og en kat ligefrem. Hvilken ironi. "Jeg må om muligt være dit kontraststykke så" svarede hun først, og følte hvordan det morede hende, at hun i teorien havde budt en kat på middag. "Jeg er en fugl" sagde hun, før hun lænede sig tilbage på stolen, og så ganske tilfreds ud. Hun placerede nu hænderne på bordet, og begyndte at pille ved nogle urter, der lå fremme på bordet. Det var nærmest en vane, at arbejde når der var noget i nærheden at arbejde med. Desuden, kunne hun ikke lade dette uventede visit, forstyrre hendes arbejde alt for meget. Der var ting der skulle ordnes.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist tabte næsten kæben da kvinden fortalte om svampene.. At sådan en svamp kunne give smerter og endda slå ihjel hvis man ikke var forsigtig fik det til at gyse hende langt ned af ryggen.. "Hvorfra ved du så hvor meget eller hvor lidt man skal spise?" spurgte hun forundret. Det virkede helt ulogisk at spise noget man kunne risikere at blive syg af? Twist selv havde kun prøvet at spise svampe en enkelt gang mest af alt fordi den så spændende ud, men blev ganske syg af den.. Og på det tidspunkt havde hun aldrig tænkt man kunne bruge sådan noget til at gøre noget som helst godt med.

Hun tog en bid af brødet og kiggede lidt på kvinden "Jeg tror nu jeg stoler mest på min egen krops evne til at heale sig selv.. Men nogen gange kan det vel godt være det ikke er nok?" hun sagde det let overvejende som var hun ikke helt sikker. Twist var måske lidt af en kylling når det kom til at skulle bevæge sig ud hvor hun ikke havde erfaringer, dette indebar også at skulle heales om det var med urter eller magi, hun skulle ikke have noget til at gøre noget ved hendes krop som hun ikke forstod til fulde..

Hun lagde hovedet let på skrå, for hun forstod ikke hvad kontraststykke betød, det gik dog hurtigt op for hende da kvinden fortalte hun var en fugl i sin forvandlede form. Et øjeblik kunne man se et legesygt udtryk sprede sig i ansigtet, hun rystede dog hurtigt på hovedet og fik et normalt udtryk i ansigtet igen. "Du minder også som en fugl.. Du piller ved ting der er foran dig" pointerede hun i og med at kvinden sad og pillede ved nogle urter der lå på bordet.

[Jessamine Darcy]

Det sitrede i Jessamines mundvige, hun var nysgerrig det måtte hun give hende. Man sagde at nysgerrighed dræbte katten, men i Jess' optik, var nysgerrighed en god ting. Det hjalp en til at lære. "Jeg har lært det af min mor. Sådan kan det gå i generationer. Man finder en der er urtekyndig, og så kan man lære af dem. Man kan også læse om urter i bøger, men jeg vil mene at det er nemmest, at lære det af en læremester" sagde hun, mens fingrene kyndigt fortsatte med at rive fra hinanden og binde sammen.

Hun betragtede den unge animagus gennem tunge øjenvipper, hendes øjne var stadigvæk en kilde til forundring. Smukke og anderledes, som de så på hende. "Kroppen kan heale sig selv, det er rigtigt. Men nogle gange er man alt for syg, eller forgiftet, så kun urter kan hjælpe. Eller hvis man har spist noget giftigt, kan man nogle gange spise noget andet, så man bliver rask igen. Som en modgift. Men du har helt ret, kroppen er i stand til at gøre mange ting selv. Nogle gange tager det blot kortere tid, eller er mere behageligt, hvis den hjælpes på vej af en god eliksir" hun slog blikket ned igen, og strammede garnet om nogle urter.

Da pigen nævnte at hun pillede ved ting, som en fugl, stoppede hun et øjeblik med at arbejde, og så overrasket op på hende. Det kunne hun vel egentligt have ret i. Hendes hænder arbejde automatisk med alt foran hende. Det var en skarp observation. "Man kan fristes til at sige at du i så fald minder om en kat. De er gode til at observere" sagde hun, og det gav hende endelig mulighed til at spørge om netop det, hun længe havde tænkt på: "På trods af dine øjne ikke har samme farve. Ser du lige godt på dem begge?" hun skubbede nu urterne lidt fra sig, og foldede i stedet hænderne i skødet. Dette var en samtale, der fortjente hendes fulde opmærksomhed. Hun mindedes at have læst noget om denne besynderlige karaktertræk, men det lå meget fjernt for hende lige nu.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist kiggede meget nysgerrig på hende, tænk at man bare kunne lære sådan noget.. Da hun fortalte man også kunne læse om det rynkede Twist let på næsen "Kan man forstå de ting du laver hvis man ikke kan læse?" spurgte hun undrende. Herefter lyttede hun dog bare og så mere og mere fascineret ud i ansigtet. At man kunne så meget, og især at kvinden her kunne så meget var helt utroligt. Selvom Twist var skeptisk omkring at noget skulle ind i kroppen, så virkede det nu meget smart at man kunne gøre så man hurtigere blev rask eller at det var mindre ubehageligt at være syg. Hun kiggede lidt tænksomt ned i bordet og så ud som om der var tusind tanker der farede rundt inde i hendes hoved. "Kan... Kan du lære andre det?" spurgte hun så forsigtigt og kiggede lettere spørgende op på kvinden som hun stadig ikke kendte navnet på. Selvom hun var meget nervøs for nye ting så virkede dette rigtig spændende.. Det var dog ikke sikkert at kvinden havde lyst til at have Twist rendende.

Hun tog en bid af brødet og havde blikket kort imod brødet før hun hørte kvindens spørgsmål, hendes øjne?? Var der noget særligt ved dem? Hun lagde brødet roligt på bordet og kiggede kvinden ind i øjnene "Ikke sådan om dagen.. Om natten kan jeg bedre se med mit grønne øje som når jeg er kat, men ellers har jeg ikke tænkt over det sådan rigtigt" sagde hun og trak let på skulderne. Det var jo noget hun var født med så det var ikke noget hun tænkte så meget over. "Skulle der være noget anderledes da?" spurgte hun undrende inden hun tog endnu en bid af brødet. Midt i mundfulden gik det op for hende hun stadig ikke selv havde sagt hvad hun hed og hun tykkede halvt om halvt af munden før hun igen talte "Jeg hedder forresten Twist.. Det burde jeg nok egentlig have sagt da du kom med brødet" lo hun og sendte kvinden et stille smil før hun spiste det sidste af det stykke brød hun havde fået i hænderne.

[Jessamine Darcy]

Det hele var surrealistisk. At hun som normalt var sky og ikke brød sig om fremmede, sad her med et pigebarn på den anden side af bordet, og talte med hende, som om de kendte hinanden. Blev udspurgt som om hun var en læremester. Underligt nok kunne hun lide det. Hun respekterede den unges videnbegær, og ville gerne tilfredsstille den "Selvfølgelig, som sagt kan de jo overleveres mundligt". Hun kunne ikke lade være med at blotte tænderne i et lydløst grin over pigens spørgsmål "Selvfølgelig kan jeg det, til en der gider høre efter - og hvis jeg har lyst" hun så på hende med et skarpt undersøgende blik. Hun lænede sig tilbage i stolen og krydsede armene "Interessant. Du er den første jeg har set, med sådan et sæt øjne. Måske har det noget at gøre med din animagus-form. Jeg har før set en kat med forskellige øjne som dine" Det var en halv mumlen, men højt nok til, at det kunne forstås.

Da hun præsenterede sig, var det næsten endeligt. De var ikke længere fremmede. Jessamine kunne nu ikke længere bare genne hende ud af køkkenet som en fremmed. Det var en irriterende følelse, men også noget nyt. Hun ville præsentere sig som Darcy som hun altid gjorde, når hun hilste på fremmede, men af en eller anden grund, var det andre ord hun hørte komme ud af hendes mund "Mit navn er Jessamine". Hun gengældte dog ikke hendes smil. Jessamine var ikke en der åbnede sig op lige med et.

[Scarlett "Twist" Nable]

Det at sidde der med en vildt fremmed var måske en mærkelig følelse især når man tænkte på at for ikke så længe siden var Twist jo teknisk set brudt ind i kvindens hjem.. Men de tanker var dog langt væk fra hendes hoved lige nu, for nu var det så spændende at sidde der ved bordet. Hun lagde hovedet let på skrå og kiggede kvinden ind i øjnene med et stille smil "Og har du lyst?" spurgte hun og kiggede på hende med store håbefulde øjne, det var utrolig spændende det hele, og dette var måske også den eneste chance Twist nogensinde fik for at få et ordentligt liv hvor hun ikke skulle stjæle for at få sin mad. Hun kiggede rundt kort for at finde på en god salgs tale for at sælge sig selv "Jeg kan godt hjælpe til.. Og fange mus.. Det er jeg rigtig god til" et smil med let blottede tænder blev sendt imod kvinden i forhåbning om at det var nok til at blødgøre hendes hjerte lidt.

Hun kørte en hånd igennem det lange lyse hår før hun kløede sig lidt i nakken og bed sig let i underlæben imens en tænksom mine viste sig i hendes ansigt. "Jeg har faktisk heller aldrig set andre med det, men jeg ligger ikke så meget mærke til det medmindre jeg kigger i en sø eller hvis nogen har et spejl til at hænge et eller andet sted" sagde hun og trak let på skulderne. Når man ikke rigtig havde nogle penge var det kun de vigtige ting man brugte dem man nu engang havde, men selvfølgelig vidste kvinden ikke at Twist var tyv, så havde hun nok aldrig ladet hende blive i huset mere end et par sekunder. "Hyggeligt at møde dig Jessamine" sagde hun så venligt.

Hun stivnede da der pludselig blev banket hårdt på døren. Hendes blik rykkede sig ikke i et par sekunder før hun skævede til Jessamine "Jeg beder dig, lad dem ikke finde mig" hviskede hun med bedende stemme og ængsteligt blik i øjnene. Hun forvandlede sig og hoppede ned fra stolen og fik klemt døren op ind til et sove kammer og gemte sig under sengen.
Udenfor døren stod en af byvagterne med Kensis segl på rustningen med en eftersøgnings tegning af Twist i hånden, nogen havde spottet hende i området og nu gik de fra hus til hus for at spørge om nogen kunne fortælle hvor hun var forsvundet hen.

[Jessamine Darcy]

Hun ville svare nej, men kunne ikke få sig selv til det. Her kom hun og var så anderledes og nysgerrig. "Måske" svarede hun derfor i stedet, og undersøgte endnu engang pigen med øjnene "Det er jeg ikke i tvivl om" hun havde ikke brug for hjælp. Længe havde hun klaret sig selv, og at have Twist hos sig, ville kun betyde, at der var endnu en mund at skulle mætte. Og hvor skulle pigebarnet bo? Hun kunne nødigt sove hos Virgas, og Jessamine var ikke sikker på, at hun havde lyst til at dele rum med nogen.

Hun nåede dog ikke at overveje noget særligt grundigt, før det bankede hårdt på døren. Pigen var tydeligvis ude af sig selv, og da hun var flygtet ind i Virgas værelse, rejste Jess sig op, børstede hænderne af i tørklædet, og gik hen til døren for at åbne den. Hun blev mødt af en byvagt, som hun modtog med et køligt blik. Tegningen af Twist var ikke til at tage fejl af. Men han var kommet til det forkerte hus. Jessamine havde ikke meget respekt for autoritet og især ikke for byvagter. Hvad end Twist havde gjort, var det ikke hende, der skulle udlevere hende til nogen som helst. "Jeg har ikke set eller hørt om dette pigebarn. Hvis jeg gør, skal jeg nok give Dem besked. Og hvis jeg så må have lov til at gå tilbage til mit arbejde, så må ville det være fint" svarede hun køligt, dog ikke direkte uvenligt.

Byvagten forsvandt, og Jess kunne lukke døren efter sig. Efter at have sukket dybt, gik hun ind på Virgas værelse, for at tale med Twist. Hun måtte finde ud af, hvad hun skulle stille op med hende. "Vagten er gået, han kommer højst sandsynligt ikke tilbage igen" sagde hun med en rolig stemme, og lænede sig op ad dørkarmen. Armene var slynget over kors.

[Scarlett "Twist" Nable]

Et lidt håbefuldt blik landede i hendes øjne da hun hørte Jess's læber forme ordet måske. Hun lo lidt forlegent ved Jess's kommentar. Ja måske var hun lidt pågående, men det var svært at lade være når en dør til et helt andet liv stod på klem. Hun bed sig let i underlæben og sendte et forsigtigt smil "Jeg kan også gøre rent.. Eller hive ukrudt op?" sagde hun lidt mindre ivrig for ikke at blive smidt ud på røv og albuer. Om ikke andet ville det da ikke være på tom mave denne gang.

Hun lyttede til hvad der blev sagt inde ved døren, kunne det passe at Jessamine ikke gav hende til vagterne? Da hun hørte døren lukke kravlede hun lige så stille ud langs væggen og gik hen foran Jess i killinge form og sad med de store killinge øjne og kiggede på hende, et trick hun havde lært var meget effektivt, og hun håbede det virkede for det var sjældent et godt tegn at nogen stod med armene over kors op af væggen og kiggede på en.

Efter lidt tid forvandlede hun sig tilbage til menneske og kiggede Jess ind i øjnene "Det skal du have tak for.. Jeg er ret glad for mine hænder.." sagde hun og hentydede til vagten hvis formål var at hugge hendes ene hånd af.. Hvis ikke begge afhængig af hvor vred den adels mand var blevet. "Jeg kan forklare.. Jeg kom til at låne lidt fra en der havde lidt for meget.." sagde hun og så nervøst ned imod gulvet før hun igen vendte blikket forsigtigt imod Jess "Men jeg lover jeg har intet taget her.. Og det gør jeg heller ikke.." sagde hun så i et forsøg på at overbevise Jess om at hun ikke var så slem, selvom det var hun jo, men det behøvede jo ikke blive sagt højt og risikere at ødelægge hendes chancer for at få ordentlig tag over hovedet? Hun stod lidt afventende for at finde ud af hvad Jess ville gøre ved hende..