Gæster... Eller folk der bliver? [Scarlett Twist]
Apr 13, 2015 15:49:29 GMT 1
Indlæg af Scarlett "Twist" Nable on Apr 13, 2015 15:49:29 GMT 1
Hele Twist's krop var som i trance, hun anede vitterligt ikke hvad hun lavede. Det var en mærkelig følelse at mærke hans tilstedeværelse ændrede sig fra at være noget ganske ubehageligt til noget hun næsten ikke kunne klare tanken om at skulle gå væk fra igen. Da hans hånd havde ramt hendes kind var det som om alt ubehaget gled over i ham og forsvandt fra hendes krop. Hendes hoved trykkede sig ganske forsigtigt imod hans fingre der strøg hendes kind imens hendes øjne var lukkede.
Ingen tegn fra hans krop fik hendes hjerne til at slå alarm med hvad hun havde gang i og før hun vidste af det sad hun med armene om halsen på manden og med læberne imod hans mundvig, hun mærkede kort at han kyssede igen, men blev straks efter revet ud af den verden hendes hoved havde befundet sig i de forrige sekunder. Hun blinkede et par gange som var hun lige vågnet fra en drøm, og kiggede forvirret på Virgas imens den rosa farve igen lagde sig over hendes kinder.
Hun hørte hvad han sagde men alligevel så hun ganske forvirret ud, hun forstod ikke hvad der lige var sket, og hvorfor hun havde gjort som hun havde, og alligevel ramte det som en sten på hjertet at han havde trukket hende væk fra sig. Hun tog armene til sig og kiggede skævt ned imod jorden. Gud hvor var det flovt! Men hvad var det han snakkede om? Erfaring med hvad? Hun var lige nu mest flov over at hun havde udsat ham for en snært af hvad hun selv var blevet udsat for, at blive kysset uden at man selv bad om det.. At hun nogen sinde ville udsætte en anden person for det var helt utroligt når hun ellers havde svoret aldrig at ville nærmes en mand på denne måde.. Men der havde hun jo heller aldrig oplevet den følelse som dette gav hende.
Da han afsluttede sin sætning kiggede hun stille op "At følge min krop, i stedet for hjerte og hjerne? Jeg forstår intet af hvad du siger til mig Virgas.." sagde hun opgivende og slog blikket ned imod jorden, og da han strøg hendes kind igen trak hun hovedet til sig. Det var flovt så flovt det hun lige havde gjort, og så endda Jessamine's storebror. Kunne det blive meget værre?? Twist forstod reelt ikke hvad Virgas havde sagt til hende, for ingen havde nogensinde fortalt hende om hvordan folk blev tiltrukket af hinanden, at elske en anden eller at være forelsket i en anden var ikke noget der fandtes i hendes verden for det var der ingen der havde lært hende. Den omsorg hun havde fået hvis man kunne kalde det omsorg, var af fulde mænd der voldtog hende op til flere gange om dagen som lille, og det var måske også derfor at det var så mærkeligt for hende at hun frivilligt havde kysset en vildt fremmed.. Der var så meget ved hendes krop og følelser der var i ubalance som hun ikke forstod, der hvor en ung kvinde normalt havde en mor til at hjælpe sig igennem det hele.. Her stod Twist helt alene med det hele og skulle finde ud af at stå på egne ben uden at hele verdenen væltede omkring hende.
Hun rejste sig kort tid efter at Virgas havde rejst sig og stod med blikket spejdende ud over området. "Undskyld jeg må gå nu.. Farvel" sagde hun og greb fat i kurven der stod ved siden af urte bedet. Hun undgik øjenkontakt med Virgas da hun passerede ham. Hun kunne ikke kigge ham i øjnene.. Hvordan kunne han se hende som andet end det dumt barn der ikke engang kunne styre sig selv?
Hun forsvandt ud af haven og gik imod skoven for at samle lidt svampe ikke fordi det var noget hun normalt gjorde men hun skulle have en undskyldning for at komme væk fra huset imens Virgas stadig var der.
//Out
Ingen tegn fra hans krop fik hendes hjerne til at slå alarm med hvad hun havde gang i og før hun vidste af det sad hun med armene om halsen på manden og med læberne imod hans mundvig, hun mærkede kort at han kyssede igen, men blev straks efter revet ud af den verden hendes hoved havde befundet sig i de forrige sekunder. Hun blinkede et par gange som var hun lige vågnet fra en drøm, og kiggede forvirret på Virgas imens den rosa farve igen lagde sig over hendes kinder.
Hun hørte hvad han sagde men alligevel så hun ganske forvirret ud, hun forstod ikke hvad der lige var sket, og hvorfor hun havde gjort som hun havde, og alligevel ramte det som en sten på hjertet at han havde trukket hende væk fra sig. Hun tog armene til sig og kiggede skævt ned imod jorden. Gud hvor var det flovt! Men hvad var det han snakkede om? Erfaring med hvad? Hun var lige nu mest flov over at hun havde udsat ham for en snært af hvad hun selv var blevet udsat for, at blive kysset uden at man selv bad om det.. At hun nogen sinde ville udsætte en anden person for det var helt utroligt når hun ellers havde svoret aldrig at ville nærmes en mand på denne måde.. Men der havde hun jo heller aldrig oplevet den følelse som dette gav hende.
Da han afsluttede sin sætning kiggede hun stille op "At følge min krop, i stedet for hjerte og hjerne? Jeg forstår intet af hvad du siger til mig Virgas.." sagde hun opgivende og slog blikket ned imod jorden, og da han strøg hendes kind igen trak hun hovedet til sig. Det var flovt så flovt det hun lige havde gjort, og så endda Jessamine's storebror. Kunne det blive meget værre?? Twist forstod reelt ikke hvad Virgas havde sagt til hende, for ingen havde nogensinde fortalt hende om hvordan folk blev tiltrukket af hinanden, at elske en anden eller at være forelsket i en anden var ikke noget der fandtes i hendes verden for det var der ingen der havde lært hende. Den omsorg hun havde fået hvis man kunne kalde det omsorg, var af fulde mænd der voldtog hende op til flere gange om dagen som lille, og det var måske også derfor at det var så mærkeligt for hende at hun frivilligt havde kysset en vildt fremmed.. Der var så meget ved hendes krop og følelser der var i ubalance som hun ikke forstod, der hvor en ung kvinde normalt havde en mor til at hjælpe sig igennem det hele.. Her stod Twist helt alene med det hele og skulle finde ud af at stå på egne ben uden at hele verdenen væltede omkring hende.
Hun rejste sig kort tid efter at Virgas havde rejst sig og stod med blikket spejdende ud over området. "Undskyld jeg må gå nu.. Farvel" sagde hun og greb fat i kurven der stod ved siden af urte bedet. Hun undgik øjenkontakt med Virgas da hun passerede ham. Hun kunne ikke kigge ham i øjnene.. Hvordan kunne han se hende som andet end det dumt barn der ikke engang kunne styre sig selv?
Hun forsvandt ud af haven og gik imod skoven for at samle lidt svampe ikke fordi det var noget hun normalt gjorde men hun skulle have en undskyldning for at komme væk fra huset imens Virgas stadig var der.
//Out
