Gæster... Eller folk der bliver? [Scarlett Twist]

[Virgas Lupus Darcy]

Tidspunkt: Lidt over middag
Vejr: Høj solskin, skyfri himmel og varme temperaturer

Det var lidt over middag og solen skinnede fra en skyfri himmel imens Virgas bevægede sig igennem skoven. Han havde trukket hætten over hovedet og havde hænderne begravet dybt i lommerne på jakken. Han havde været på farten hele natten for at nå hjem, så han var godt og grundigt træt nu. Han havde været væk et stykke tid, men det var han jo i perioder og det vidste Jessamine heldigvis godt, at der skyldtes hans arbejde og denne gang havde heller ikke været en undtagelse. Han skævede kort op imod solen med let sammenknebne øjne og rystede så let på hovedet. Han trængte bare til at komme hjem nu... Han havde det i forvejen skidt med at lade Jessamine alene i så lang tid af gangen til tider, men det havde de været nødt til at tilpasse sig til og heldigvis vidste han, at så længe hun befandt sig her i skoven, så var hun forholdsvist i sikkerhed, så det var til at leve med.

Efter lidt tid nåede han den lille hytte, hvor han stoppede ved døren og kort så rundt omkring sig. Der var ingen efter ham. Han rystede stille på hovedet og rullede en enkelt gang med øjnene, han var ved at blive paranoid så længe havde han været på farten. Virgas trådte roligt ind i hytten og lukkede døren efter sig. Han så kort rundt imens han tog hætten af, så det lille hår strittede ud til alle siderne. "Jessamine! Er du hjemme?" Spurgte han kort ud i hytten med et let hævet øjenbryn, inden han roligt fortsatte ind igennem hytten og ind på hans rum, hvor han lukkede døren bag sig og smed sin taske på gulvet ved siden af hans seng. Virgas trak roligt den sorte jakke af og hang den over stolen ved skrivebordet. Han havde et par sorte tætsiddende bukser på, sammen med et par sorte støvler der gik til lige under knæene. På overkroppen bar han en simpel løs og hvid skjorte, hvor de to øverste knapper stod åbne. Det var det her der var mest praktisk, når han var ude på job.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist gik rundt ude i urte haven, hun havde halvt om halvt fået mast sig lidt på Jessamine, måske var det den unge pige som var kommet til Jessamine forhutlet, beskidt og sulten der havde tricket hendes gæstfrihed for Twist, eller om det var Twist's noget særlige øjne der havde fanget hendes interesse vidste hun ikke, men i løbet af de sidste par uger havde Twist haft tag over hovedet, mad i maven og en seng at sove i da Jessamine's bror ikke havde været hjemme. Twist vidste ikke meget om ham, men hun vidste at han rejste meget.. Twist havde nok været lidt for nysgerrig med at stille spørgsmål.

Jessamine var ikke hjemme og havde ikke været det siden morgen så da Twist hørte en dør gå løftede hun blikket fra urterne hun var igang med at fjerne ukrudt fra. Kunne Jessamine allerede være hjemme? Hun rejste sig op fra jorden og tørrede hænderne af i det grå forklæde før hun begav sig imod husets indgang i forhaven. Hun åbnede ganske forsigtigt hoveddøren da hun ikke kunne se Jessamine igennem ruden, og lukkede den stille bag sig. Jessamine's kurv stod ikke på bordet så det var ikke hende der var kommet hjem.

Hendes blik drejede sig hurtigt imod døren ind til hvor hun havde sovet, brorens værelse, men lige nu kunne Twist ikke huske noget om en bror, det eneste hendes tanker var omkring nu var at der var en fremmed i huset. Hun greb en jern stang fra ildstedet og stillede sig med ryggen op af væggen og ventede på at personen ville komme ud og var klar til at slå efter personen så snart personen trådte ud af døren. Hun prøvede at være så lydløs som muligt for ikke at blive opdaget før tid. Hendes åndedræt var tungt og det lyse hår klistrede let imod hendes kinder. Under forklædet der var noget beskidt af jord havde hun en hvid kjole der hang løst ned om hendes krop.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas så sig kort omkring inde i rummet med et let hævet øjenbryn. Her duftede anderledes og der var ligesom noget forandret over værelset, men hvad kunne han ikke sætte en finger på. Det virkede ikke lige så forladt, som sidst han havde været væk et godt stykke tid, der havde værelset virket så tomt og livløst da han var kommet tilbage, men ikke denne gang. Havde Jessamine været derinde? Han lukkede kort øjnene og lagde eftertænktsomt et par fingre imod hans øjenbryn med en eftertænksom mine imens han snussede ind. Nej, det var altså ikke hendes duft, hun duftede anderledes. Virgas så hurtigt imod døren, da han ganske svagt fornemmede fodtrin udenfor døren. Trinene var for lette til at være Jessamine, men hvem skulle ellers være her? Det var hans fordel ved at være trænet spion, hans sanser var skærpet tilstrækkeligt også var det en gammel hytte, der knagede og bragede ved den mindste bevægelse. Han kunne ganske svagt hører lyden af jern der skar imod jern, inden lyden forsvandt igen. Hvad foregik der? Var personen henne ved ildstedet?

Virgas tog roligt de to sabler af hans bælte og lagde dem på sengen, inden han let tog kniven fra hans støvle og holdte den bestemt i hånden imens han langsomt bevægede sig imod døren. Han kunne ikke hører hvor personen befandt sig, men det var uden tvivl tæt på døren eller et sted hvor personen kunne skjule sig og overfalde ham når han trådte ud. Han skubbede let til døren, så den langsomt åbnede sig, dog uden at træde ud af den. Han var bestemt ikke dum... Det skulle personen ikke tro. Han stod lidt tid og så rundt med et let hævet øjenbryn og kniven hvilende ved hans hofte, så han var klar til at forsvare sig hvis personen overfaldte ham. Det her gav jo ingen mening... Hvem ville befinde sig her? Der var ikke noget at komme efter ud over Jessamines urter og dem var der umuligt nogen, der kunne finde interessante. Han trådte forsigtigt længere hen imod døren med tavse skridt imens hans øjne søgte rundt i rummet med et hævet øjenbryn, klar på hvad som helst...

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist stivnede da hun hørte noget jern let ramme hinanden, men det lød næsten som blev de smidt på sengen for lyden forsvandt hurtigt igen. Hun knugede jern stangen i hænderne og stirrede frem for sig imens hun prøvede at kontrollere sin vejrtrækning, nogle ting var der gode ved at hun havde været tyv i flere år, hun var mester i at holde sig selv skjult selv i farlige og stressede situationer.

Hun glippede let med øjnene da døren pludselig begyndte at blive skubbet op, selvfølgelig åbnede den op så døren var lige imellem dem og ingen af dem kunne se hinanden, hun stirrede imod dørens kant og hun kunne fornemme hans vejrtrækning, lyden selvom den var kontrolleret var der stadig en snært af nervøsitet i den. Hun bed sig i læben og holdt sig tilbage så længe som muligt indtil han var langt nok fremme til at hun kunne se hans nakke før hun svang alt hvad hun kunne og forsøgte at ramme ham i ryggen tæt på nakken i håb om at slå ham ud eller i gulvet. I sin iver efter at ramme rigtigt får hun svunget om hun ramte opdagede hun ikke, og ej heller huskede i første omgang for det dunkede så voldsomt i siden af hovedet og hun var lettere omtåget. "Av" brummede hun og tog sig til hovedet. Der gik lidt tid før hun kom i tanke om hvorfor hun var havnet på gulvet og greb hurtigt fat i jern stangen og drejede sig og drejede sig for at pege med den imod fyren, om hun havde ramt ham eller han stod og så på hende lige nu fandt hun ud af om ganske få sekunder.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas kunne godt fornemme at personens vejrtrækning steg og at dømme ud af skridtenes lyd tidligere, antog han at der var tale om en kvinde lidt mindre end Jessamine. Han nåede kun kort at registrere metalstangen der kom svingende, så han kun nåede at dække sig en lille smule og stangen derved ramte det øverste af hans kranie. Han tog sig hurtigt til hovedet og flyttede sig væk fra kvinden. Han gik hurtigt et par skridt væk fra hende og tog sig let til hovedet imens han kneb øjnene sammen ganske kort for at komme til sig selv, inden han hurtigt tog kniven op foran sig imens han så undrende på kvinden med et let hævet øjenbryn. "Hvem er du og hvad laver du her?" Spurgte han undrende imens han så overvejende på hende.

Virgas så kort rundt i rummet, nej Jessamine var her ikke. Han vendte hurtigt blikket imod kvinden igen med et hævet øjenbryn og slap hans hoved. Han rodede kort lidt op i det lilla hår, inden han holdte armen bukket foran sig hvis hun skulle finde på, at prøve på at springe på ham. Han havde aldrig set hende før og kunne slet ikke få det til at passe med hvad hun lavede her... Hun lignede en der følte sig hjemme der, men Jessamine var for sky og for meget en enspænder til at have en veninde boende... Men hvad var der med hendes øjne? Hvorfor havde de to forskellige farver? Måske hun var en patient udfra de forskellig farvede øjne, men det forklarede stadig ikke hvorfor hun prøvede på at slå ham ned. Virgas rystede hurtigt på hovedet for lige som at komme tilbage til situationen han stod i lige nu, nu skulle han bare finde ud af hvem hun var og hvorfor i alverden hun befandt sig i hytten.

[Scarlett "Twist" Nable]

De store øjne stirrede direkte på manden der stod foran hende med hånden på hovedet, hun havde tydeligvis ramt ham, men ikke hårdt nok til at han var besvimet.. Han så også noget større ud end hende, dette fik hende til at kravle baglæns da han begyndte at tale til hende, skræmt som et hvert andet barn med hendes forhistorie ville være.. Hun tabte stangen og svarede i første omgang ikke på hans spørgsmål, men i stedet pludselig forvandlede sig til den store killing hun efterhånden var og styrtede ind i rummet og under sengen. Halen og pelsen på ryggen var rejst.

Den lille hvide killing som hun nu var hvæste en smule imens hun lå under sengen. Hun lå der noget tid før hun bevægede sig ud nede i fodenden og op på sengen hvor hun fik øje på sablerne. Siddende på sengen forvandlede hun sig tilbage og greb den sabel tættest på hende og pegede frem for sig. "Hvem er du? Hvorfor er du brudt ind på mit værelse?! Jessamine er ikke hjemme!" sagde hun imens hun stirrede på ham med skræmte øjne. Hun var stadig et barn for hun var jo alligevel ikke så gammel igen på trods af at hun var 14.. Og det var også svært for hende at ligge alt på afstand når hun i 6 år havde levet på en sten og flygtet for livet af flere omgange, så sent som den dag hun kom til hytten.

Hun sad lidt tid og kiggede på ham og sablen sænkede sig ganske svagt.. Han mindede hende om Jessamine på en eller anden måde.. Hun kneb øjnene sammen og som var hun lige vågnet op fra en dagdrøm blinkede hun pludselig voldsomt med øjnene og en rosa farve lage sig på de lyse kinder... "Vær sød at sige de ikke er Jessamine's bror?" kom det ganske forlegent fra hende. Hun havde dog stadig sablen let rettet op mest af alt fordi tænk nu hvis han ikke var Jess's bror? Tanken havde bare ikke faldet hende ind før nu.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas lagde godt mærke til, at hun nærmest blev panisk da han snakkede til hende. Okay hvad foregik der lige her? Først prøver hun at forsvare sig også blev hun næsten panisk i det samme han snakkede til hende? Det gav jo ingen mening... Han så kort en anelse overrasket efter den hvide kat, der flygtede ind under sengen. En animagus ligesom ham selv og Jess? Han rynkede kort brynene og gik roligt ind i værelset imens han holdte blikket på katten med et hævet øjenbryn, da den satte sig op på sengen og igen blev til den unge kvinde. Han smilede lidt skævt, da hun samlede hans ene sabel op fra sengen og pegede den imod ham. Hun virkede uskadelig... Når hun reagerede så voldsomt før og havde smidt stangen fra sig, så regnede han ikke med at hun havde mod nok til at gå på ham, han var trods alt en anelse større end hende. Han svarede med vilje ikke på hendes spørgsmål, men gik blot roligt over og rykkede stolen ud fra skrivebordet, inden han vendte den, så han kunne sætte sig med fronten imod hende. "Jeg går ud fra at Jess har budt dig ind her i hytten, siden du ved det og betegner det som hjem?" Spurgte han helt roligt imens han holdte blikket på hende med et hævet øjenbryn. Okay så Jessamine var ikke hjemme, men det forklarede stadig ikke hvem hun var.

Han lænede sig roligt frem i stolen med et smalt smil ved hendes sidste spørgsmål, imens han hvilede sine albuer imod hans knæ og så overvejende på hende. "Det er jeg nemlig, men det fortæller mig stadig ikke hvem i alverden du er, siden du åbenlyst kender min ellers sky lillesøster" Kommenterede han kort med et hævet øjenbryn og skubbede kort til spidsen af sablen, som tegn til at hun skulle lægge den fra sig, inden han samlede hænderne under hans hage igen og lod hans hoved hvile imod hans knyttede hænder, der støttede til knæene. Hans lilla blik var nærmest låst fast på kvinden med et hævet øjenbryn. Hvad havde Jessamine dog foretaget sig, siden hun åbenlyst havde åbnet sig for denne unge kvinde? Han valgte med vilje ikke at tiltale hende med de, jo det var almindelig høflighed, men det havde Virgas aldrig gået op i når han ikke stod overfor adelige, royale eller arbejdsgivere og hende her var det bestemt ikke, hun var en ganske almindelig borger ligesom ham selv, lod det ihvertfald til.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist knugede omkring skaftet på sablen, men kiggede ned da han satte sig på stolen foran hende. Hun bed sig let i underlæben hun følte sig rigtig forlegen, det var flovt at hun lige havde slået Jessamine's storebror med en jernstang og truet ham lidt sølle godt nok, men truet ham med hans egen sabel... Da han puffede til sablen lagde hun den op på sengen igen og foldede hænderne i skødet forsat med blikket lettere afvigende fra hans.

Hun måtte dog vende blikket op for at virke høflig da han forsatte med at stille spørgsmål til hende. "Det har hun.. Og jeg hjælper med at passe urtehaven ude bagved" sagde hun og fik kort øjenkontakt med ham.. Selvom hun var meget ung så var hun lige præcis gammel nok til at hun var begyndt at blive forlegen hvis hun kiggede ind i øjnene på en hun følte udstålede et eller andet. Hun var stadig ikke klar over hvad det ville sige at ens hjerte begyndte at banke hurtigere og ens håndflader blev fugtige, men hun havde jo heller aldrig haft nogen til at fortælle hende det. "Jeg er Twist" sagde hun så og kiggede op på ham igen. Hun kløede sig lidt i håret.. Hun var faktisk ikke sikker på hvorfor hun havde fået lov til at bo der.. Hun trak let på skulderne "Jeg tror hun kunne lide mine øjne?" sagde hun eftertænksomt, hun var jo blevet udspurgt halvt om halvt omkring hendes øjne den første dag.. Og så uden problemer havde hun fået lov til at blive hvis hun hjalp med urtehaven..

"Undskyld at jeg.." hun tog sig til hovedet og pegede kort efter forsigtigt imod ham "Du ved.. Slog dig med den jern stang" sagde hun og rømmede sig ganske svagt. Gud hvor var det flovt.. "Er du virkelig Jessamine's bror?" spurgte hun så.. Hvis han var hendes storebror måtte han jo være ældre end Jess, men hvor meget kunne hun ikke bedømme med de små glimt hun fik af hans ansigt fordi hun havde været ved at holde blikket på hans ansigt uden at kinderne blussede op. *Hold op det der!* tænkte hun irriteret, hun forstod ikke hvad der skete eller de summerfugle der lige nu gav hende kilden i maven.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas fulgte kort hendes bevægelse med blikket, da hun lagde sablen fra sig. Godt nok, så var det trods alt på plads, det var jo ikke et stykke legetøj eller en træningsgenstand hun havde siddet med og han tvivlede stærkt på, at hun var kyndig med så stort et våben. Knive måske ja, men ikke sabler. Han lagde roligt kniven fra sig på bordet og vendte igen opmærksomheden imod hende med et hævet øjenbryn, da hun nærmest prøvede på at undvige hans blik virkede det til. Åh gud... Var hun en af dem der var lige så sky som Jessamine?

Virgas nikkede kort ved hendes forklaring. Det lød reelt nok, men det forekom ham stadig sært, at Jess havde taget en fremmed til sig, specielt imens han havde været væk og hun havde været væk. Han så kort lettere overvejende på hende, da hun præsenterede sit navn. Twist... Ikke et navn der lige umiddelbart sagde ham noget, men nu vidste han jo heller ikke hvor hun kom fra. Han rakte roligt hånden imod hende som en hilsen med et stille smil. "Virgas" Præsenterede han kort. Det ville ikke undre ham, hvis Jess kun lige havde nævnt at hun havde en bror, sådan nogle ting holdte hun nemlig helst for sig selv vidste han. Specielt nu hvor hun til tider var alene så længe af gangen. Virgas smilede lidt skævt over hendes kommentar omkring hendes øjne. "Det lyder meget godt som Jess, så det ville ikke undre mig" Kommenterede han med et svagt grin og så kort direkte på hendes øjne. Tjah Jessamine havde altid været facsineret af ting der var anderledes, så hvorfor ikke også denne kvindes forskellig farvede øjne?

Virgas trak kort på smilebåndet og lagde let en hånd imod det lilla hår, hvor han kort kørte fingrene igennem det og derefter holdte den udfoldet frem imod hende. "Se selv, ingen blod, jeg overlever nok... Jeg har prøvet ting der var værre" Kommenterede han roligt med et let smil og tog hånden til sig igen. Hun virkede ekstremt genert... Så passede hende og Jess nok meget fint sammen, nu hvor de begge tilsyneladende var generte og sky. Men hvad var hun for en? Hvor kom hun fra og hvad havde hun været igennem? Ja hun var en animagus kat med forskellig farvede øjne der hed Twist, men andet vidste han jo ikke og det pirrede hans nysgerrighed. Han grinede kort af hendes kommentar og rystede så let på hovedet, inden han lænede sig tilbage i stolen og lagde den ene fod imod det modsatte knæ, så hans andet knæ pegede ud til siden, imens han lagde en albue imod stolen og lod hans hage hvile imod hånden der. "Er det virkelig så svært at se?" Spurgte han roligt med et let smil imens han holdte blikket nærmest låst på hende. Han var nysgerrig, det havde han til fælles med Jessamine, han havde helt lilla hår og øjne, hvor hendes havde et svagt skær af det til tider, men ellers lignede de vel kun hinanden en lille smule af profil.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist kiggede på hånden der blev stukket frem imod hende, hun kunne mærke hvordan hendes håndflade var fugtig og hendes hjerte bankede endnu hurtigere, hun kiggede op imod ham med et forsigtigt blik, ikke fordi hun var bange for ham, men hele hendes krop kunne ikke lade være med at reagere som den gjorde ved hans tilstedeværelse og det gjorde hende nok en smule utryg, mest af alt fordi hun ikke forstod det.. Hun gjorde dog hvad hun kunne for at være høflig og rakte ham hånden i hilsen og holdt for et øjeblik øjenkontakten, lige længe nok til at hun ikke kunne skjule den let rosa farve der lage sig over hendes ellers meget lyse kinder. I samme sekund som farven lagde sig trak hun hånden til sig og kiggede ned. "Det glæder mig at møde dig.. På trods af omstændighederne"

Hun kiggede kort imod ham da han viste hende at han ikke blødte hvilket fik et ganske stille smil frem på hendes læber, "Det var godt, jeg troede altså du var en tyv" sagde hun og skævede lidt imod gulvet før hendes øjne igen fandt hans. Hun trak let på skulderne ved hans spørgsmål "Det er det nok ikke, du er bare svær at kigge på, det er hun ikke" sagde hun lidt uden helt at tænke sig om og tog sig til munden i overraskelse over hendes ord. "Det var ikke sådan ment.. Jeg mener.. Undskyld" hun rynkede brynene let i en opgivende mine.

Hun kunne mærke hans øjne der stirrede på hende, på samme måde som hun normalt kiggede på andre af nysgerrighed, den måde hun endda lidt havde kigget på Jess og hendes arbejde, bare ikke i så voldsom en grad som dette føltes. Hun lagde det ene ben over det anede og lagde armene lidt om sig selv som forsøgte hun at gøre sig mindre, hun følte sig nok noget forlegen, han gav hende sådan en følelse i kroppen, og så stirrede han ovenikøbet på hende, hun følte hun havde svært ved at trække vejret.. "Du kigger" kommenterede hun inden en hånd gled op og snoede en tot hår om en finger af nervøsitet. "Øhm er du også healer så?" spurgte hun i et forsøg på at lede samtalen væk fra sig selv.

Rummet føltes mindre og mindre jo længere tid de sad der og hun skulle bare ud af rummet snart.. Meget pludselig rejste hun sig fra sengen og bed sig let i underlæben.. "Undskyld jeg skal tilbage til arbejdet" sagde hun og skyndte sig ud i haven og satte sig på knæ ved urterne.. Årh bare han ikke kom derud. Nu hvor han ikke stod lige ved siden af hende så vidt hun vidste kunne hun mærke hendes hjerte slå normalt igen, og kroppen falde til ro. Det var da noget mærkeligt noget! Hun rystede let på hovedet for at få tankerne lidt væk inden hun begyndte at fjerne ukrudt igen.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas tog kort hendes hånd og gav den et let klem, inden han slap den igen med et par rynkede bryn. Svedte hun? Herinde? Men okay der var vel rimelig varmt i vejret idag, så det var jo forståeligt nok.. Troede han da. Men hvorfor rødmede hun hele tiden? Det undrede ham dog også en del. Der var et eller andet mystisk ved den her unge kvinde, et eller andet han ikke kunne sætte fingeren på, men det måtte han vel lige hører Jessamine efter hvad i alverden hende her Twist var for en, for det havde hun forhåbentlig styr på nu hvor hun boede her.

Han smilede kort lidt skævt ved hendes kommentar og trak så let på skuldrene. "Det er da klart, at du troede det nu hvor du ikke vidste hvem jeg var" Sagde han roligt, inden hans blik kort kørte rundt i rummet med et let hævet øjenbryn. Han kunne ikke se, at hun havde ændret noget? Heldigvis da.. Der fandtes ikke noget mere irriterende end at tage væk hjemmefra også vende tilbage til noget man ikke kunne kende. Virgas vendte dog hurtigt blikket imod hende igen med et forvirret udtryk ved det næste hun sagde. Svær at se på? Hvad mente hun med det? "Hvad mener du med det? Så afskyelig er jeg da heller ikke" Drillede han kort med et svagt grin og rystede så let på hovedet med et smil. Nej han havde aldrig set sig selv som grim, nærmere en pæn ung mand, men så heller ikke andet.

Virgas trak kort på skuldrene ved hendes konstatering med et roligt smil. "Er det da forbudt?" Spurgte han helt roligt med et smil, inden han rejste sig op og gik over til sengen, hvor han let samlede de to sabler op og gik over til skrivebordet, hvor der hang en krog til hver af dem, som han let hang dem op på. Han grinede kort ved hendes spørgsmål og rystede så let på hovedet med et skævt smil. "Nej det kan man ikke just påstå, at jeg er" Svarede han roligt, inden han let vendte fronten imod hende igen og så en anelse forvirret efter hende med et par rynkede bryn, da hun nærmest stormede ud af døren. Hvad skete der lige der?

Han stod lidt tid og så overvejende rundt, inden han let rystede på hovedet. Han var nødt til at spørge. Hun forvirrende ham og han brød sig ikke om at være forvirret. Virgas gik roligt efter hende ud i haven og stoppede ved husmuren, som han lænede sig op af imens han begravede hænderne i hans bukselommer og holdte blot et undrende blik på hende med et let hævet øjenbryn imens hun arbejdede. "Du forvirrer mig og jeg bryder mig desværre ikke om at være forvirret... Er du en meget sky person eller hvordan, siden at du reagerer så voldsomt på spørgsmål omkring din person?" Spurgte han helt roligt imens han holdte blikket på hende med hovedet en anelse på sned. Hvem var hun?

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist trak let på skulderne "Tja, jeg burde have vist bedre.. Var du en tyv var du ikke en særlig lydløs en af slagsen i hvert fald" sagde hun og sad og vippede lidt med hovedet fra side til side, som vidste hun hvad en god eller amatør agtig tyv var for en størrelse. Hun rømmede sig dog hurtigt for at komme væk fra emnet.

Hun tog en dyb indånding da han begyndte at spørge til hvad hun mente med hvad hun havde sagt. "Jeg mener ikke noget.. Og nej du er ikke afskyelig, bare glem hvad jeg sagde.." sagde hun med et opgivende suk og rynkede brynene sammen i en opgivende mine uden at han helt kunne se det da håret hang ind foran hendes ansigt og halvt om halvt skjulte hendes ansigts udtryk. Hun pustede lidt til håret da han spurgte om det var forbudt at han kiggede "Måske det burde være det?" kommenterede hun uden at vende blikket imod ham, det var næsten for meget for hende.

Hun fik taget sin flugt da han vendte ryggen til hende for et øjeblik og hun nød de sekunder hun nåede at have fingrene i jorden ude i haven før hun hørte en stemme bag sig. Den stemme.. Igen begyndte hendes hjerte at banke og jorden hang fast på de fugtige hænder. Hun børstede dem af i forklædet før hun rejste sig opgivende og tvang sig selv til at se på ham før hun slog ud med armene "Det er dig! " sagde hun og lavede et slag frem med hænderne som prøvede hun at få ham til at forstå noget. "Jeg kan ikke have dig i nærheden! Jeg kan ikke trække vejret, jeg føler mit hjerte er ved at banke ud af brystet på mig, mine hænder bliver våde og jeg kan ikke have at du kigger på mig, eller at jeg kigger på dig!" sagde hun frustreret og tog sig til hovedet før hun satte sig på hug foran ham, forsat imens hun klemte om sit hår og stirrede ned i jorden foran hende. Hendes krop skælvede. Hvad skete der med hende. Hun kunne ikke tage sig sammen, hun kunne ikke rejse sig igen. Hun kunne næsten ikke være i sin egen krop, som om kroppen ville have hende til noget hun ikke forstod, om det var at flygte fra fare, eller hvad det var vidste hun ikke, men hendes krop havde aldrig reageret så voldsomt på nogen som helst før, ikke engang da hun nær havde mistet sin hånd og var løbet for livet i flere timer.. "Hvad er det du gør ved mig" peb hun ganske stille som var det til sig selv hun talte.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas så kort en anelse undrende på hende med et hævet øjenbryn ved det første hun sagde. Selvfølgelig var han ikke lydløs i sit eget hjem, han havde jo ikke regnet med, at han skulle til at forsvare sig når han endelig kom hjem og egentlig havde regnet med at få noget hvile efter flere dage på farten, hvor han skulle være opmærksom på alt hele tiden. Derhjemme ville han slappe af... Der ville han kunne blive overrasket når Jessamine pludselig stod bag ham, han nægtede at arbejde og bruge sine sanser så godt, når han bare var hjemme. Men hun fik det til at lyde så naturligt? Hun var for sky til at kunne være spion og havde heller ikke lige umiddelbart fysiken til at være det. Ej det ville være for trivielt, hvis hun var tyv... Eller hvad?

Han så lettere overvejende på hende ved det næste hun sagde. Hun var da forvirrende at hører på.. Hvorfor var hans søster nemmere at se på? De var jo blot individer, hvad var forskellen ud over at han var en mand? Det var da det samme blod der flød i deres åre... Men ja ja, det ville han nok aldrig kunne forstå, så forvirrende som hun fremstod at være. "Hvorfor skulle det dog være forbudt, at se på en nydelig ung kvinde?" Spurgte han helt roligt og så blot på hende med et svagt smil. Der var nu et eller andet charmerende ved at hun var så nervøs, men det undrede ham lige så meget. Hvad lå til grund for dette?

Virgas stod blot helt roligt og observerede hende imens hun rejste sig op. Han rynkede dog kort brynene ved hendes lille udbrud. A hvad for noget? Han stod blot helt roligt op af muren og så på hende med et hævet øjenbryn, imens han talte færdig. Det lød da underligt, at hun fik det sådan, hun kendte ham jo knapt nok? Men det lød mistænkeligt meget som om hun var vild med ham ud fra hvad hun forklarede. Han sagde ingenting lige til at starte med, men rettede sig roligt op med et lidt skævt smil i mundvigen, da hun satte sig ned på hug og tog sig til hovedet. "Altså ud fra hvad du forklarer, så lyder det som om din krop prøver på at fortælle dig noget, som din hjerne og dit hjerte ikke gider hører på" Forklarede han roligt, imens han gik hen til hende og let satte sig ned på hug foran hende. "Okay nu tester vi lige noget, så du må ikke blive forskrækket. Forstået?" Spurgte han roligt og lagde hovedet en anelse på sned imens han så undersøgende på hende. Hvor gammel var hun lige? Det virkede næsten som om det var første gang hun oplevede sådan en tiltrækning, men det kunne da ikke passe... En nydelig ung kvinde som hende? Virgas så blot på hende i lidt tid for at sikre sig, at hun havde forstået hvad han mente, inden han roligt kørte et par fingre ned over hendes kind som en svag nussen, inden han let førte noget af hendes hår om bag hendes øre imens hans tommelfinger let strøg hende over kinden og hans blik fulgte hans fingres bevægelse. "Hvordan føles det?" Spurgte han helt roligt og vendte lidt efter blikket imod hende med et let smil. Se det her kunne godt blive spændende, at teste lidt på.

[Scarlett "Twist" Nable]

Twist stirrede stift ned i gulvet ved hans ord.. *Nydelig ung kvinde?! Hvad snakker han om* tænkte hun ganske forvirret. En nydelig ung kvinde var ikke just noget hun var blevet kaldt før.. Men det var selvfølgelig også længe siden hun sidst havde været så ren og pæn i tøjet som nu, og det var jo kun inden for det sidste års tid at hun var begyndt at få svage tegn på kvindelige former, ting hun stadig havde svært ved at håndtere, hun var flov over sin egen krop og det havde kun taget til siden hendes krop var begyndt at ændre sig, men det var mest af alt de ar hun havde fra fortiden hvor hun var blevet misbrugt i sit liv som prostitueret i så mange år og som så lille et barn.. "Jeg forstår ikke hvad du mener" sagde hun med lettere forvirret stemme. Komplimenter var ikke just noget hun var van til jo.

At han blev ved med at snakke og snakkede om et eller andet med krop, hjerte og hjerne samt et eller andet med ikke at lytte, men hun kunne ikke overskue at få sammenhængen på plads "Få det til at stoppe.." sagde hun ængsteligt. Hun fornæmmede han satte sig på hug ved siden af hende, hun nikkede ganske svagt ved hans forespørgsel og før hun vidste af det mærkede hun et par fingre stryge langs hendes kind, som med et holdt hendes krop op med at ryste, som havde hans hånd en magisk healende kræft, hendes ånddræt blev tungt, og hjerte hamrede ikke lige så hurtigt men alligevel spredte en dejlig varme sig til hele hendes krop og gav hende gåsehud som før alt imens hendes øjne kort gled i ved hans korte berøring, hun følte sig som dej i hans hænder.

Hun åbnede ganske forsigtigt øjnene igen da han trak hånden til sig og kiggede ham nu uden skælven ind i øjnene, et blidt og varmt blik. "Beroligende, og alligevel jeg kan ikke beskrive det.. Som om der trækkes i mig" sagde hun og satte sig helt ned på jorden lettere forvirret. Hendes blik vendte sig igen imod hans, hun sad lidt og bare kiggede ham ind i øjnene, som han sad der på hug foran hende, deres ansigter var ikke langt fra hinanden, og uden at have en tanke i hovedet tog kroppen over og før hun vidste af det havde hendes arme svunget sig ud fra kroppen for at ligge sig om hans hals og hun forsøgte at kysse ham med et blidt og længselsfuldt kys som varede ved i hvad der føltes som alt for lidt tid, men i virkeligheden havde været flere sekunder.  Imens lukkede hendes øjne sig af behag.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas kommenterede ikke på det første hun sagde. Det var sagen uvedkommende. Hvis hun ikke forstod hvad han mente, hvad hun tydeligvis ikke selvsikker nok til at kunne tale imod en kompliment, men det var så noget de måtte arbejde med nu hvor hun åbenbart boede her, så havde de god tid til at arbejde lidt på hendes selvtillid og til at få hende til at kunne tage imod en kompliment. Han rullede kort med øjnene, da hun bad ham om at få det til at stoppe. Ja det kunne han jo ikke uden at forsvinde fra sit eget hjem og det havde han absolut ikke i sinde, ikke endnu. Nu skulle han lige være hjemme et par dage også kunne han tage afsted igen et par dage, det var sådan hans arbejde fungerede som regel.

Virgas lagde godt mærke til, at hun holdte op med at ryste, da han rørte ved hende, hvilket han fandt højest mærkværdigt... Hun var da en smule speciel, var hun ikke? Han så kort en anelse op og ned af hende med et let hævet øjenbryn, inden hans blik fandt hendes lukkede øjne, hvilket fik hans mundvige til at trække sig op i et skævt smil. Ja det var utroligt hvor meget en enkelt berøring kunne gøre. Han tog roligt hånden til sig igen efter noget tid og så blot overvejende på hende med et let hævet øjenbryn for at se hendes reaktion. Hendes vejrtrækning var tungere og hun slappede åbenlyst mere af nu, så det var jo en god ting.

Han så kort lidt undrende på hende ved det sidste hun sagde. Som om der blev trukket i hende? Hmm det lød mystisk og alligevel lød det halvt som om det var hendes krop, der var tiltrukket af hans. Det var egentlig lidt spøjst, men ja ja da, når hun havde alle de spørgsmål kunne hun umuligt være særlig gammel og hun havde med garanti ikke oplevet sådan noget før. Virgas så kort på hendes arme med et hævet øjenbryn, da hun lagde dem rundt om halsen på ham, inden han vendte blikket imod hende igen. Åh gud pigebarn, vidste hun ikke bedre? Han rystede let på hovedet og flyttede kort sit hoved, så hun istedet ville ende med at ramme hans mundvige, imens han kort kyssede hendes mundvige ganske blidt og derefter trak hovedet til sig igen. Ej det var jo ikke meningen, han skulle bare teste af hvad kaliber der var tale om i forhold til at hun reagerede så voldsomt på hans spørgsmål. Virgas tog roligt fat i hendes håndled med et roligt smil for at flytte hendes arme fra hans hals. "Hør Twist, nu er jeg ikke helt sikker på din erfaring med sådan noget, men det kan umuligt være meget og jeg har en eller anden idé om at jeg er en del ældre end dig, så prøv at lytte til din krop istedet for og hør efter hvad den, din hjerne og hjerte fortæller dig... Okay?" Spurgte han roligt imens han blot så på hende med et blidt smil og kort strøg hendes kind igen med fingrene og ville rejse sig op. Han burde virkelig få set efter Jessamine nu, hun skulle vide at han var tilbage også skulle han bare sove et døgns tid eller to, det havde jo været en rigtig lang tur.