Gensynet efter lang adskillelse [Jessamine]

[Virgas Lupus Darcy]

Tid: Eftermiddag
Vejr: Skyfrit og varme temperature

Virgas havde besluttet sig for at gå lidt rundt i området efter at have mødt Twist. Det var et stykke tid siden han havde været hjemme, så der skulle lige gøres status på hvordan det hele forholdte sig nu. Han havde smidt hans jakke, taske og sabler inde på værelset tidligere, så nu gik han rundt i de sorte støvler til lige under knæene, de sorte tætsiddende bukser og den løse hvide skjorte, hvor de to øverste knapper stod åbne. Han havde stadig de to knive på sig nede i støvlerne, som han altid gik rundt med. De lilla øjne gik roligt igennem området med et let hævet øjenbryn. *Gad vide hvor Jessamine er henne?* Tænkte han kort for sig selv, imens han roligt gik videre.

Han gik roligt rundt om huset og fik øje på det høje træ ved siden af huset, som han altid havde leget i da han var dreng. Et skævt smil gled over hans læber imens han gik hen til det. Virgas stoppede kort op og så lidt overvejende på det med et hævet øjenbryn. Han havde fået mange knubs af det træ, men var han blevet for gammel til det? ... Nah. Han tog roligt fat i et par grene og kravlede hurtigt op i det og fandt en bred gren et par meter over jorden, som han stillede sig ud på imens han havde fat i stammen med den ene hånd, for at holde balancen imens hans blik søgte ud over området. Tjah det lignede sig selv... Han så kort ned af træet med et skævt smil, det var faktisk blevet lettere med tiden nu han tænkte over det, det kunne han nok også takke sit arbejde som spion for at det var blevet, så var han blevet hurtigere, stærkere og mere fleksibel efter at han var begyndt på det arbejde.

[Jessamine Darcy]

Det havde været en dag som enhver anden - med den undtagelse af, at de sidste uger langt fra havde været som enhver anden. På en eller anden måde havde Twist sneget sig til at blive hos Jessamine. Eller det var i hvert fald sådan, det føltes. De uimodståelige øjne der havde set på hende, og den måde hun som den første nogensinde, havde formået at åbne op - om end kun en lille smule - for den ellers lukkede Jess. Nu vidste hun ikke hvordan det skulle blive. I så lang tid havde hun kun været sig selv. Og Virgas når han var hjemme. Det hele var kaos nu. Hun kom gående ud af skoven med kurven i armen.

Den var fyldt til randen med planter og urter, klar til at blive sorteret og tørret indenfor. Det var som sagt en dag som enhver anden, indtil Jessamine ved et tilfælde så op på det gamle træ, hvor en velkendt skikkelse stod og spejdede. Det trak i hendes mundvige. Hans timing var dårlig. Ikke at hun ikke havde savnet ham, han var vidst den eneste person, Jessamine rent faktisk nød at være sammen med. Men hun havde stadigvæk ikke fundet ud af, hvad hun skulle stille op med 'Twist-situationen'.

Hun satte kurven ved siden af et træ, i håbet om at broderen ikke havde set hende endnu, og forvandlede sig til en ravn. Straks spredte hun vingerne og lettede fra jorden, med kurs direkte mod træet. Der landede hun på hans skulder, og nappede ham i øreflippen. Jo, hun havde savnet ham når alt kom til alt.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas stod helt roligt i lidt tid og så rundt, inden han med en hovedrysten roligt satte sig ned på grenen og lænede den ene skulder imod træet sammen med hans hoved imens han så rundt. Det var egentlig sjovt med det her område... Han var vokset op her og burde kende hver eneste sten og blad der lå der og alligevel syntes han hele tiden, at han fik øje på noget nyt når han kiggede rundt. Om det var fordi, at han var væk for længe af gangen eller simpelthen fordi området ændrede sig var ikke til at sige, nyt så det ihvertfald ud.

Han havde ikke opdaget fuglen der kom flyvende, inden den sad på hans skulder og nappede ham. Han smilede lidt skævt, da han så imod den ud af øjenkrogen. De sorte fjer med den svage lilla farve og fuglen der kom så tæt på et menneske, det kunne kun være Jess. Han tog roligt fat om fuglen og satte den ned på grenen ved siden af sig imens han rettede sig op. "Jess helt ærligt, har du tænkt dig at drille mig allerede inden jeg har været hjemme i særlig lang tid?" Spurgte han drillende med et skævt smil og kørte kort en finger over hovedet på fuglen. Ja nu var han endelig hjemme igen efter lang tid. Det føltes nok længere end det egentlig havde været, men denne gang var han da i det mindste sluppet hel skindet fra det uden nogle skrammer hun skulle til at lappe sammen. Det var endnu en af de fordele ved at have Jess til søster, hun var healer og kunne som regel lappe ham sammen når han havde dummet sig, heldigvis. Men ja, han havde nok været væk lidt for længe denne gang, det indrømmede han.

[Jessamine Darcy]

Hun skræppede kort til hans kommentar, før hun forvanlede sig til sin menneskelige skikkelse. "Velkommen hjem" sagde hun med et smil om læberne, og lod fødderne dingle fra grenen. Hun var glad for at se, at han var kommet hjem i god behold. Nogle gange når han havde været længe væk, havde tanken strejfet hende mere end én gang, at han måske ikke kom tilbage. Det var dog tanker hun holdt for sig selv. Hun var altid glad for at se ham, og i dag var ingen undtagelse. At hun ikke skulle til at helbrede ham først, var kun endnu bedre.

Hun skævede ned mod urtehaven, men fik ikke øje på Twist. Måske havde han ikke været indenfor endnu. Så kunne hun forklare ham det hele, før han selv fandt ud af noget "Hvor længe har du været her?" spurgte hun med en måske lidt for ivrig stemme. Hun vidste ikke hvordan hun skulle fremlægge, at hun havde inviteret - hvis man kunne kalde det, det - en fremmed ind i deres hjem. Og at hun havde ladet hende sove der, i så lang tid. Det var meget ulig hende, og hun vidste ikke, hvordan Virgas ville reagere. Hun vidste, at hun ville blive være uendeligt fornærmet, havde hun været i hans sko. Men hun havde også alle dage været mere sky end ham.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas så blot roligt på hende med et let smil ved hendes kommentar, inden han kort lagde armen rundt om hendes skuldre og gav hende et blidt klem ind imod sig, inden han slap hende igen. "Har du kedet dig?" Spurgte han helt roligt, inden han igen lagde hænderne imod grenen og blot så afventende på hende med et hævet øjenbryn, nærmest for lige at få en status over hvor travlt der havde været med tilskadekommende. Tanken havde før strejfet ham omkring hvordan hun skulle få besked, hvis han en dag døde på jobbet. Der var ingen af dem han arbejdede for, der kendte noget til at han havde en søster. De fleste af dem troede at han var helt alene, ligesom langt de fleste spioner, men det var også det mest sikre og det var også derfor, at der ikke var nogen der kendte til Jessamine igennem ham, det ville være for risikabelt for hendes sikkerhed. Men hvis han en dag døde... Så ville hun aldrig få det at vide, indtil hun selv dragede konklussionen efter noget tid, hvor han evt. også kunne have været taget til fange i rigtig lang tid. Men den tid sov. Lige nu var han hjemme hos hende igen.

Virgas lod kort blikket vandre imod hytten ved hendes spørgsmål med et skævt smil. Hun tænkte på Twist, det kunne han hører på hendes stemme... Han trak kort på skuldrene med et roligt smil og strakte sig kort. "Når du tænker i forhold til hende animagusen, der vimser rundt derinde og prøver på at slå folk ned med jernstange?" Spurgte han helt roligt imens han holdte blikket imod hytten og kort så på hende ud af øjenkrogen for at se hendes reaktion på hans kommentar, inden han kort grinede og let rystede på hovedet. "Jo jeg har mødt hende Jess, men jeg kan ikke lade hver med at tænke, hvad der kan få dig til at inviterer en fremmed hjem til dig når du er alene? Var det øjnene?" Spurgte han lettere drillende og puffede kort let til hendes arm med sin skulder og et skævt smil, inden han igen lagde hænderne imod grenen. Hun var nu lidt kær hans lillesøster, det måtte man give hende. Godt nok var der ikke så mange år imellem dem, men han så hende alligevel som den lille pige hun altid havde været for ham.

[Jessamine Darcy]

Jessamine rystede på hovedet "Jeg keder mig sjældent. Det var været travlt med patienter på det seneste, udover det sidste stykke tid, der har det været sløjt. Kun en enkelt patient at se til i dag. Men så er der mere tid til at samle urter, så det må vel gå op" konkluderede hun, og lod sit hovede hvile imod broderens skulder. Travltheden kunne komme i bølger. Den ene uge kunne man have så travlt, at man nærmest arbejdede dag og nat. Den næste kunne være så stille, at man kunne undre sig over, om folk var blevet mere forsigtige. Nu havde der været forholdsvis stille i lang tid, så Jessamine kunne forestille sig, at det ville kulminere med et brag om ikke så længe.

At han begyndte at tale om Twist fik hende til at sukke opgivende "Højst sandsynligt. De er også specielle, syntes du ikke? Men hun er en snu lille kat, der forstår at liste sig ind på folk, skal jeg sige dig. Det ene øjeblik finder jeg hende i færd med at rode mine ting igennem, det næste øjeblik er hun blevet en del af min hverdag" hun trak sit hovede væk, og så op på ham "Jeg håber ikke du har noget imod, at hun har været her. Jeg skal bede hende om at gå hvis du syntes. Jeg må dog indrømme, at hun har været mig til hjælp. Der har været mere tid til patienter, når hun har kunnet se efter haven for mig" Hun håbede ikke, at han ville foretrække det, hvis hun gik. Twist havde virkelig taget en byrde af hendes skuldre, og hun havde forunderligt nok haft glæde af hendes selskab. Men det var også hans hjem, og en del af hende længdes også efter, at gå tilbage til hvordan det var før. Men allerhelst så hun Twist blive, til hun havde besluttet sig for - eller Twist havde besluttet sig for - hvad der skulle ske med hele situationen.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas lyttede blot roligt til hvad hun forklarede og nikkede så kort med et roligt smil. Det var trods alt godt at hører, så holdte hun sig da igang med noget hele tiden, men det var jo også typisk hende, det var sådan de var vokset op. "Når men det er da godt, at du holder dig igang selvom jeg er væk" Konkluderede han roligt med et let smil. Han sagde ingenting til at hun kort hvilede sit hoved på hans skulder, det var jo meget normalt for dem og han havde faktisk savnet det lidt, han havde savnet den der person som han virkelig stolede på. Det havde han ikke haft i et stykke tid nu og det kunne virkelig være opslidende, man sov sjældent og når man gjorde, skulle man altid have det ene øje åbent for ikke at blive overfaldet... Han slappede aldrig af når han var afsted, derfor var han også altid så udkørt når han kom tilbage også var det, at han tit sov i et døgn eller to bagefter.

Virgas trak kort på skuldrene med et roligt smil ved hendes spørgsmål. "De er specielle jo, det må jeg give dig og efter jeg har snakket med hende, så undrer det mig ikke... Hun har været tyv, tror du ikke?" Spurgte han roligt og vendte blikket imod hende med et let hævet øjenbryn. Hun havde jo kommenteret på hans måde, han havde bevæget sig rundt på inde i hytten, men det generede ham ikke, det var hans hjem, der ville han have lov til at larme, hvis det var det der passede ham. Han rystede let på hovedet med et roligt smil ved hendes spørgsmål, inden han let lagde armen omkring hende igen og gav hende et klem. "Nej jeg har ikke noget imod at hun er her, men jeg nægter at dele værelse med hende" Drillede han hende roligt med et blidt smil, nu hvor han havde snakket med Twist og vidst at hun havde sovet på hans værelse indtil da. Jess kunne godt tåle lidt dril og det var trods alt et stykke tid siden, at han havde drillet hende sidst. Han skulle absolut heller ikke dele værelse med hende, hvis den arme pige fortsat troede at hun var vild med ham, stakkels pige... Han rystede hurtigt på hovedet, den kunne de lige tage en anden dag. "Hvis du har gavn af hende og hun hjælper til, så kan jeg ikke se noget galt i, at hun er her" Kommenterede han roligt imens han let strøg hendes overarm med hans tommelfinger. Det havde virkelig føltes som om han havde været væk rigtig længe denne gang, det måtte han indrømme... Derfor var det altid rart, at komme hjem til nogle velkendte rammer.

[Jessamine Darcy]

Jess nikkede "Noget i den stil vil jeg tro. Jeg har ikke spurgt hende. Hun antydede dog selv noget lignende". Hun var egentligt ikke interesseret i at vide det. Dét faktum at hun havde rodet i hendes krukker, talte for. Twist havde fortalt hende, at hun havde lånt noget fra en der havde for meget. Men man kunne aldrig vide sig sikker på, at det kun var det, men uanset hvad Twist havde gjort, foretrak healeren, at danne sig sit eget billede. Desuden var hun ikke en fortaler for regler og love i almindelighed. Hun brød sig ikke om når folk stjal fra hende, men hun foretrak dog, at sørge for tingene selv. Hun kunne beskytte sit hjem selv.

Hun var lettet da Virgas lagde sin arm om hende, og forsikrede hende for, at han ikke havde noget imod den nykomne. Hendes mundvige trak sig dog op i et smil, da han nægtede at dele værelse med hende. "Og jeg som troede, at lidt kvindeligt selskab ville gøre dig glad" sagde hun og lo. Hun løftede sin ene arm, smøg den tilbage mellem dem og klappede ham kærligt på ryggen "I så fald vil jeg lade hende blive nogen tid endnu. Indtil jeg finder ud af, hvad jeg skal stille op med hende" sagde hun, det sidste måske mest henvendt til hende selv, end til Virgas.

Hun lod sin arm falde, og drejede hovedet for at se på ham "Men du må være træt, lad os komme indenfor, så skal jeg finde noget at spise, skulle du være sulten" hun søgte med blikket efter kurven, og fandt den hurtigt. Urterne kunne vente med at blive sorteret og tørret, til hendes bror havde fundet sig tilrette. Måske var det på tide, at lære Twist at sortere, skære til og hænge til tørre. Hvis hun skulle blive i længere tid, kunne hun være til større hjælp sådan.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas smilede lidt skævt over hendes kommentar, inden han kort trak på skuldrene. "Tjah hun kommenterede ihvertfald også min måde at bevæge mig stille på... Selvom jeg var hjemme" Grinede han med et let smil. Det var nu lidt sjovt egentlig, men hvis der var et sted, hvor han ikke ville gå på listetæer og tænke over hver eneste handling han foretog sig, så var det derhjemme, det var ham for kært til at han ville slæbe sit arbejde med ind i dette.

Han trak let på smilebåndet ved hendes kommentar. "Hov hov ikke drille... Men det gør det også normalt, men hun virker mig en anelse for ung?" Spurgte han roligt med et let smil. Mon hun vidste hvor gammel Twist var? For hun havde tydeligvis ingen erfaring med mænd rent følelsesmæssigt, siden hun havde reageret så voldsomt på hans handlinger. Han nikkede kort ved hendes konstatering og slap hende så igen. Det var så i orden. Han slap hende lidt efter og nikkede kort ved hendes kommentar. "Helt ærligt? Så tror jeg bare, at jeg helst vil direkte i seng. Jeg har næsten ikke sovet i flere døgn, men det ved du jo godt, hvordan jeg har det efter sådan en tur" Kommenterede han roligt med et svagt smil. Han var før kommet hjem og havde lignet noget der var løgn, fordi han hverken havde fået søvn eller mad i flere dage. Denne gang havde han dog sørget for at spise, det var bare søvnen der havde knebet ham en del...

Virgas hoppede let ned fra træet og så kort på hende med et roligt smil, inden han gik indenfor og kort så rundt med et hævet øjenbryn. Når, Twist var ikke kommet tilbage endnu? Så slap han da også for at forklarer Jess hvad det var Twist havde prøvet på bare en time forinden... Stakkels pige, hvis hun ikke havde nogen til at forklarer hende, hvad det var hendes krop havde prøvet på at fortælle hende, da hun ville have kysset ham... Når ja, bare hun ikke tog hans afvisning for hårdt, han virkede trods alt en del ældre end hende.

[Jessamine Darcy]

Jessamine trak på skuldrene "Jeg ved ikke præcist hvor gammel hun er, men ung det er hun i hvert fald" svarede hun ham, inden hun betragtede sin bror hoppe ned fra træet, adræt og let som kun han kunne. Hun selv overvejede at forvandle sig, og flyve tilbage til sin kurv. Men at forvandle sig tærede på kræfterne, og der var arbejde der skulle gøres, så healeren besluttede sig for at kravle ned ad træet i menneskeform i stedet. Hun havde kravlet i træer mange gange, men det blev aldrig så elegant, som når Virgas bevægede sig. Hun var ikke spion, havde ikke brug for samme mængde kropsbevidsthed som han. Men ned det kom hun, helskindet, og hun gik de få meter hen til sin kurv, for at slynge den op på armen.

Indenfor så hun sig om efter Virgas, for at ønske ham en god søvn. Derefter ville hun placere kurven på køkkenbordet, og begynde at sortere urter. Hvor Twist var bleven af, det vidste hun ikke. Hun undrede sig dog over, hvorfor pigen var forsvundet. Men hun måtte vel komme tilbage, på et tidspunkt. Indtil da måtte hun sortere urter alene. Ikke at det var noget problem, det havde hun gjort i så mange år. De kyndige hænder tog nærmest fat af sig selv. Imens kunne tankerne få lov til at flyve; hvor længe mon Virgas ville sove denne gang. Hvad mon han og Twist havde talt om? Tankerne var mange, men der var ikke andet for, end at vente og se.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas så kort efter Jessamine, da han var gået indenfor. Tjah hun var jo mere forsigtig i sine bevægelser også var hun jo heller ikke helt vant til at bevæge sig rundt i træerne som menneske, modsat ham selv. Han gik roligt ind på værelset og så kort rundt, inden han roligt tog jakken af og hang den over stole ryggen, inden han roligt tog sine sko af og gik tilbage ind i opholdsrummet. "Nå men så vil jeg lægge mig i lidt tid, vi ses bare senere?" Spurgte han roligt med et let smil, inden han roligt gik over til hende og kort lagde armene omkring hende og gav hende et let klem, inden han slap hende igen med et roligt smil.

Det var nu rart nok, at have nogen af sit eget kød og blod som man kunne tale med. En der ikke dømte en blot grundet en lille misforståelse. Ham og Jess havde jo altid kun haft hinanden siden forældrene døde, så de forstod jo hinanden bedre end de fleste søskende par ville. Virgas sendte hende kort et let smil, inden han vendte rundt og gik over til sit værelse og forsvandt derind, inden han let lukkede døren, så hun ikke skulle bekymrer sig så meget om at larme for meget. Han sov jo som regel som en sten, når han først var faldet i søvn og befandt sig i trygge rammer, som han altid gjorde derhjemme. Han klædte sig let af, inden han lagde sig under tæppet med et roligt smil og lukkede øjnene. Virgas lagde let den ene hånd bag hans hoved, inden han langsomt faldt i søvn med et smil over læberne. Endelig hjemme... Og Jess virkede til at have det okay og nu havde hun jo Twist til at holde sig med selskab, når han ikke var der, så det gjorde ham faktisk lidt mere rolig. Så skulle de bare hygge sig som de plejede, når han havde fået lidt hvile efter den lange tur.

//Out