Don't you hurt my child..
Apr 21, 2015 15:46:36 GMT 1
Indlæg af Asteria Starwhisper on Apr 21, 2015 15:46:36 GMT 1
Dato: August 1432
Tid: Start: 00.35 Slut 01.45
Vejr: let overskyet og lune temperaturer
Asteria kiggede sig omkring, natten var stille og hun listede sig igennem byen, med 3 af sine kvindelige med røvere fra banden de havde været oppe i krystaldråbens bydel for at plyndre et par huse. Det lange sorte hår bevægede sig i vinden imens hendes hun listede sig afsted, hun var iklædt en mørk grøn skjorte som var tættet ind til kroppen med et sort korset der gik hende til lige under brystet, med sorte tætsiddende bukser og støvler der gik hende til lige under knæet, denne beklædning gjorde hende let bevægelig og næsten usynlig i nattens mørke en praktisk ting når man skulle undgå by vagternes vågne øjne.
Der havde været god fortjeneste og de gik i god stemning tilbage imod huset i dragens ære's bydel med en sæk på hver ryg. Med et smil gik hun med rolige skridt som de langsomt nærmede sig huset hvor resten af banden opholdt sig samt hendes kære lille Renesmée på 6 år, men intet i verden kunne nogensinde havde forberedt hende på det hun snart ville se.
Asteria stoppede kort op nogle få hundrede meter fra huset, hun stod lidt med et lyttende udtryk i ansigtet, der var stille alt for stille.. Ingen tanker, i hvert fald ingen hun kendte, noget var galt. Hele huset sov i hvert fald ikke.. En panisk angst spredte sig i hendes krop og hendes vejrtrækning blev hurtigere før hun pludselig smed sækken fra sig og løb så hurtigt hun kunne hen til huset, hun rev hoveddøren op og så til sin forskrækkelse sine mænd være slået omkuld og en enkelt lå med halsen skåret op. Hun stod lidt og kiggede chokeret rundt men blikket fløj dog hurtigt op imod døren ind til Renesmée's værelse. "Nej!" lød det ganske lavt men ængsteligt.
Hun sprang hen over røveren der lå død på gulvet og greb fat i trappens gelænder og løb så hurtigt hun kunne op, og skubbede hårdt døren op. Hun stivnede som var hun frosset til is på stedet hun trådte ind i rummet. "NEEEEEJ!" skreg hun ud i rummet imens forskellige følelser af vrede, sorg og frygt spredte sig i hendes krop og hun faldt på knæ lidt fra sengen.. Hun knugede hænderne før hun tog hånden op for sig og i afmagt greb om sengen og kyglede den ind i den anden side af vægen. Hun lod knoerne være presset imod gulvet imens hun kiggede ned.. Hvem kunne gøre dette? Hvem hadede hende så meget at de ville tage hendes datter?
At Asteria havde siddet og brokket sig højlydt på kroen om Renesmée's far havde hun ingen erindringer om den aften takket være de kæmpe mængder alkohol der var blevet indtaget, hun huskede at hun tog afsted, men alt derimellem til hun vågnede i sengen ved siden af Renesmée huskede hun virkelig ikke.. Hun kunne dog godt huske den nyhed der havde foleret i Ireno de sidste par uger.. Troy skulle være far.. Kunne dette være Troy's værk? Eller hende Elizabeth's? Hvis Troy havde udviklet noget for dette tåbelige pigebarn kunne han så have fortalt hende om Renesmée? Lige nu var det den eneste mulighed der gav mening, kvinden var jo gravid og så kunne Renesmée komme i vejen på et tidspunkt, så hvorfor ikke få hende af vejen før hun blev for gammel?
Hele hendes krop sydede af raseri. Hun rejste sig i en fast bevægelse. HUn kiggede en sidste gang rundt i rummet, men datterens tanker var ingen steder at finde. Hun vendte sig om og gik med besluttede skridt ned af trappen "Få ryddet op her, jeg har en høne at plukke med en herre oppe nord på.. Jeg er nok tilbage om en uges tid, hvis alt går vel" sagde hun henkastet uden at skænke sine mænd et enkelt blik. Hun greb sin kappe for på trods af den lune luft denne aften så ville det i hvert fald tage et par dage for hende at nå til Ynisti, hendes kræfter kunne måske føre hende noget af vejen, men det var længe siden hun havde taget en direkte rute fra Kensis til Ynisti og derfor ville der være huller på vejen som hun ikke kunne inddække, og hvis hun oveni skulle bære en hest til hullerne så ville det tærer på hendes kræfter. Hun svang kappen om sig og gik ud af døren uden et ord mere.
Hendes skridt førte hende om til hestene hvor hun sadlede en op og svang sig op på ryggen af den. Han skulle ikke slippe godt afsted med det! Hvor kunne han, han vidste hvad Renesmée betød for hende! Hun greb tøjlerne på hesten og satte den herefter i galop igennem byen. Hvis hun regnede rigtigt ville det tage hende cirka 3 dage før hun nåede Ynisti by mur, 3 dage til at finde på noget at sige..
Hun forsvandt ud i den mørke nat.
//Out
Tid: Start: 00.35 Slut 01.45
Vejr: let overskyet og lune temperaturer
Asteria kiggede sig omkring, natten var stille og hun listede sig igennem byen, med 3 af sine kvindelige med røvere fra banden de havde været oppe i krystaldråbens bydel for at plyndre et par huse. Det lange sorte hår bevægede sig i vinden imens hendes hun listede sig afsted, hun var iklædt en mørk grøn skjorte som var tættet ind til kroppen med et sort korset der gik hende til lige under brystet, med sorte tætsiddende bukser og støvler der gik hende til lige under knæet, denne beklædning gjorde hende let bevægelig og næsten usynlig i nattens mørke en praktisk ting når man skulle undgå by vagternes vågne øjne.
Der havde været god fortjeneste og de gik i god stemning tilbage imod huset i dragens ære's bydel med en sæk på hver ryg. Med et smil gik hun med rolige skridt som de langsomt nærmede sig huset hvor resten af banden opholdt sig samt hendes kære lille Renesmée på 6 år, men intet i verden kunne nogensinde havde forberedt hende på det hun snart ville se.
Asteria stoppede kort op nogle få hundrede meter fra huset, hun stod lidt med et lyttende udtryk i ansigtet, der var stille alt for stille.. Ingen tanker, i hvert fald ingen hun kendte, noget var galt. Hele huset sov i hvert fald ikke.. En panisk angst spredte sig i hendes krop og hendes vejrtrækning blev hurtigere før hun pludselig smed sækken fra sig og løb så hurtigt hun kunne hen til huset, hun rev hoveddøren op og så til sin forskrækkelse sine mænd være slået omkuld og en enkelt lå med halsen skåret op. Hun stod lidt og kiggede chokeret rundt men blikket fløj dog hurtigt op imod døren ind til Renesmée's værelse. "Nej!" lød det ganske lavt men ængsteligt.
Hun sprang hen over røveren der lå død på gulvet og greb fat i trappens gelænder og løb så hurtigt hun kunne op, og skubbede hårdt døren op. Hun stivnede som var hun frosset til is på stedet hun trådte ind i rummet. "NEEEEEJ!" skreg hun ud i rummet imens forskellige følelser af vrede, sorg og frygt spredte sig i hendes krop og hun faldt på knæ lidt fra sengen.. Hun knugede hænderne før hun tog hånden op for sig og i afmagt greb om sengen og kyglede den ind i den anden side af vægen. Hun lod knoerne være presset imod gulvet imens hun kiggede ned.. Hvem kunne gøre dette? Hvem hadede hende så meget at de ville tage hendes datter?
At Asteria havde siddet og brokket sig højlydt på kroen om Renesmée's far havde hun ingen erindringer om den aften takket være de kæmpe mængder alkohol der var blevet indtaget, hun huskede at hun tog afsted, men alt derimellem til hun vågnede i sengen ved siden af Renesmée huskede hun virkelig ikke.. Hun kunne dog godt huske den nyhed der havde foleret i Ireno de sidste par uger.. Troy skulle være far.. Kunne dette være Troy's værk? Eller hende Elizabeth's? Hvis Troy havde udviklet noget for dette tåbelige pigebarn kunne han så have fortalt hende om Renesmée? Lige nu var det den eneste mulighed der gav mening, kvinden var jo gravid og så kunne Renesmée komme i vejen på et tidspunkt, så hvorfor ikke få hende af vejen før hun blev for gammel?
Hele hendes krop sydede af raseri. Hun rejste sig i en fast bevægelse. HUn kiggede en sidste gang rundt i rummet, men datterens tanker var ingen steder at finde. Hun vendte sig om og gik med besluttede skridt ned af trappen "Få ryddet op her, jeg har en høne at plukke med en herre oppe nord på.. Jeg er nok tilbage om en uges tid, hvis alt går vel" sagde hun henkastet uden at skænke sine mænd et enkelt blik. Hun greb sin kappe for på trods af den lune luft denne aften så ville det i hvert fald tage et par dage for hende at nå til Ynisti, hendes kræfter kunne måske føre hende noget af vejen, men det var længe siden hun havde taget en direkte rute fra Kensis til Ynisti og derfor ville der være huller på vejen som hun ikke kunne inddække, og hvis hun oveni skulle bære en hest til hullerne så ville det tærer på hendes kræfter. Hun svang kappen om sig og gik ud af døren uden et ord mere.
Hendes skridt førte hende om til hestene hvor hun sadlede en op og svang sig op på ryggen af den. Han skulle ikke slippe godt afsted med det! Hvor kunne han, han vidste hvad Renesmée betød for hende! Hun greb tøjlerne på hesten og satte den herefter i galop igennem byen. Hvis hun regnede rigtigt ville det tage hende cirka 3 dage før hun nåede Ynisti by mur, 3 dage til at finde på noget at sige..
Hun forsvandt ud i den mørke nat.
//Out
