The strong ties of family

[Elizabeth C. L. Remond]

Dato: 5 August 1432
Tid: 10.24 - Formiddag
Vejr: Højt solskin og cirka 24 grader

Tag: @edward

Elizabeth var stadig ikke helt på benene, og kun Troy havde faktisk fået afvide hvad der var med hende ud over at hun selvfølgelig havde været syg nærmest siden hun havde hentet familien fra Kensis, og sløj allerede på det tidspunkt. Men hun var ikke så sløj som hun havde været hidtil og det var også derfor hun imod sine healeres råd valgte at ville vandre en tur i haven, hun havde trods alt lagt i et mørkt rum dag ud og dag ind. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde fået lov til at se eller nyde solen, og det var trods alt kun sommer lidt af året og når den var der ville hun nyde den. Hun ville egentlig gerne bare ud og nyde naturen, men helst så frisk at hun ville kunne komme til hest var hun ikke endnu.

Hun var faktisk ikke klar over om hvorvidt hendes familie stadig var på slottet, hun forventede dog ikke at hendes fader eller moder stadig var der, for de ville ikke kunne opholde sig i Ynisti særlig længe af gangen når der skulle holdes styr på en masse hjemme i Kensis. Hun var dog lidt ærgerlig over at hun ikke havde kunne bruge tid med sine søskende, men i stedet var blevet spærret inde på den måde.. Om Troy havde snakket med familien om at de skulle være forældre vidste hun faktisk heller ikke.. Hun havde ikke fået spurgt..

Hun listede igennem slottet for ikke at fange opmærksomheden fra nogen af tjenestefolkene som uden tvivl ville lede hende tilbage til hendes værelse.. Hun strøg igennem slottets balsal og kom af denne vej ud til haven.

Hun var trukket i en simpel løs hvid kjole, den mindede nok mest om en natkjole, og håret hang løst ned omkring hende kun let friseret, hun havde ikke ønsket at hive fat i en hofdame til at hjælpe hende i tøjet, og det eneste hun egentlig ville var at komme ud og nyde haven. Hendes ansigt var forsat en smule bleg som hun blev ramt af solens varme stråler. Et lille smil gled over hendes læber imens hun bevægede sig ud på græsset og fulgte bedende af blomster rundt i kanten med bare fødder der blev kærtegnet af græsset. Hun vidste at så hendes svigerforældre hende eller healerne ville de få et føl af en anden verden, for det først fordi hun havde forladt sit kammer uden at have fået tilladelse til det, men for det anede også fordi hun var kommet ud uden at være ordentlig påklædt, det var jo ganske uhørt for en prinsesse at vandre rundt på den måde i det tøj hun havde på.. Men hun var så ligeglad, hun havde brug for frisk luft så måtte konsekvenserne af det komme på et senere tidspunkt.

Hun lagde sig roligt ned på græsset og kiggede op på de få skyer der fløj rundt på himmelen. Et stille smil lagde sig på hendes læber, hun forventede ikke at der ville komme nogen ud i haven på dette tidspunkt af dagen, de var nok igang med formiddags mad og te inde på slottet..

[Deleted]

I fuld galop red Edward og hans ledsager op til slottet efter at have brugt den tidlige formiddag på ude i natturen omkring byen. Inde på slotspladsen sprang han elegant af og var straks på vej hen imod slottets haver. "Jeg tænker at tage hjem en af de kommende dage, men jeg ønsker at snakke med min søster inden det sker. Gider De at gå ind og spørge ind til hende og høre, om jeg kan komme på besøg?" Ledsageren nikkede kort. Bag dem blev hestene ledt ind i stalden og vagterne der havde reddet med forsvandt ud til deres gemakker. Edward kendte ikke slottet nok til at vide, hvorhen det var, men det var også ligegyldigt for ham. Efter at have fået rettet på sin sommerkappe gik han ind i haven. Han havde fundet et dejligt sted i haven, hvor der var en lun varme selv tidligt på dagen.
Efter at have gået i et par minutter kunne han se stedet, men det var desværre optaget af en kvinde, der lå i en hvid kjole. Overrasket kiggede han på personen. Vedkommende var ikke klædt som en, der havde noget at lave i haven, så han var klar til at stille spørgsmål til kvinden, men da han kom tætter på genkendte han straks ansigtet og et smil lyste op på hans ansigt. "Liz!" Udbrød han glædeligt og løb de sidste få meter hen til søsteren. "Hvad laver du her?" Med sine søskende tog Edward sig altid en del friheder, blandt andet at kalde dem du og bruge kælenavne i stedet for deres formelle og korrekt navne. Bæltet, hvori hans sværd hang, blev åbnet op og lagt på græsset ved siden af søsteren, før han så selv satte sig ned ved siden af hende. "Hvordan har du det, jeg har hørt du har været syg."

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth havde lukket øjnene efter at have lagt der noget tid, og nød egentlig blot fuglenes kvidren og den varme som solen gav hendes krop. Hun havde slet ikke forventet at andre ville komme i haven på dette tidspunkt af dagen og derfor havde hun nok også ladet sig selv falde lidt hen.

Hun blev lettere forskrækket da hun hørte sin broders stemme meget begejstret et lille stykke fra hende, hvilket fik hende til at give et sæt fra hende så hun kom op på albuerne og støtte. Hun kiggede lidt forvirret på ham, før et varmt og kærligt smil gled over hendes læber da det gik op for hende hvem der havde talt til hende. "Eddie!" sagde hun med en lige så begejstreret stemme. Ihh dog hvor havde hun dog savnet hans velkendte ansigt. Med alle de healere hun så på hele tiden så var det lidt noget andet at have en som ikke blev betalt for at skulle opholde sig sammen med hende altså lige bortset fra Troy og hendes svigerforældre..

Ved hans spørgsmål kunne hun ikke skjule et skævt smil på sine læber og hun kiggede derefter ud over haven "Ulykker" lo hun med sin blide stemme før hun igen kiggede på ham med et ganske uskyldigt blik. Hun var jo trods alt kendt i deres familie som den der lavede alt det man ikke skulle, og denne dag var nok heller ingen undtagelse.. "Jeg ville så gerne nyde det dejlige vejr" sagde hun så stille før hun lagde sig roligt ned i græsset igen.

"Jah det kan man godt sige, men jeg har det efterhånden ganske udmærket broder, lidt svimmel til tider men ellers intet" sagde hun stille, jo hun havde jo været syg.. Men det var af en hel anden grund end at hun faktisk var syg.. Hun havde blot følt sig som det, og ja selv healerne havde troet det.. Hun smilede stille og lod uden at tænke over det et par fingre stryge hendes mave.. Hendes blik vendte sig imod Edward med et kærligt smil, han vidste jo tydeligvis ikke hvad hun havde fået afvide, så havde Troy nok ikke valgt at sige det men overladt det til hende at sprede den gode nyhed. "Vi venter os.." sagde hun stille og ventede med længsel på en reaktion.

[Deleted]

En lav latter forlod den tydeligvis underholdt Edward. "Det overrasker mig ikke." Det havde hun det jo for vane at gøre, men selv så han det ikke altid som et problem. I en verden, hvor alt var stift og pænt kunne man godt bruge folk der til tider var lidt mere løse i det. "Det er også godt! Himlen over Kensis savner dig." Tilføjede han og lage sig ned ved siden af søsteren og kiggede op i den klare himmel, hvorfra en sol kastede sine varme stråler ned. Alt hans tøj blev hurtigt for varmt at ligge i, men han kunne ikke bare smide det hjemme hos sin søster. Derfor holdte han sine beklagelser inde og lod kort tankerne drive rundt på alle hans planer og idéer, som tit gik og fyldt hans hoved op.
"Det var godt." Han vendte sig om og kiggede på søsterens ansigt. Han forstod, hvorfor hun var eftertragtet. Hun lignede jo skønheden selv. Den lille bevægelse hun lavede med hånden bemærkede han i første omgang slet ikke, så det var først da hun direkte sagde det til ham at han kom i tanke om det. Han stirrede overrasket på hende og satte sig op. "Det er da fantastisk! Var bange for, at du slet ikke kunne." Han lod en hånd løbe igennem sit hår. "Hvornår fandt i ud af det?" Han havde hørt om problemer når det kom til Elizabeth og børn. Flere havde snakket i krogene om, at hun slet ikke kunne. Dette var Edward også ved at tro, men det var heldigvis ikke tilfælde.

[Elizabeth C. L. Remond]

Et uskyldigt smil lagde sig over hendes læber ved hans lille kommentar "Så længe du ikke sladre til Onkel, han ville blive rasende hvis han så mig herude" lo hun og lod et lille skævt smil sprede sig over hendes læber før hun lod den ene hånd ligge sig under hendes hoved. Denne del af familien var på et eller andet punkt meget lige som deres egen, men igen de var jo også familie.. I det mindste var det dog her ganske sjældent hun kunne mærke en lussing, både fordi hun havde lært at opføre sig mere som en royal ung kvinde end et barn der var i protest over at skulle gøre og opføre sig på en bestemt måde, men nok også fordi onklen var bange for at mærke kongens vrede hvis det blev opdaget at han havde lagt en hånd på hende uden at have haft en gyldig grund til det.

Hun lo med den blide stemme og kiggede på himlen "Kun halvt så meget som jeg savner den.. Det er så anderledes heroppe, og jeg savner Kensis hver dag.. Heldigvis kan jeg da stadig besøge jer" sagde hun og lagde sig en smule ind til Edward da han lagde sig i græsset, det var rart at have ham tæt på igen, også selvom der var så stor forskel i deres alder så elskede hun ham så inderligt, han var en kærlig og omsorgs fuld bror. Elizabeth var endnu ikke blevet helt van at være eftertragtet, og det var jo også først inden for det sidste år at hun sådan rigtig var blevet vist frem for omverdenen, dog fik det normalt hende til at rødme når mænd kiggede på hende længere af gangen, alle mænd pånær hendes brødre, de var jo trods alt hendes brødre de fandt vel helt automatisk deres søstre smukke? Hans blik fik hende dog blot til at smile.

Hun skulle lige til at le på grund af hans glædes udbrud, da han afsluttede sin sætning.. Bange for hun ikke kunne blive gravid? Hun satte sig op og kiggede på ham med rynkede bryn "Bange for at jeg ikke kunne? Sig mig.. Diskutere i mine omstændigheder?" spurgte hun med en stemme der på en måde var overrasket og alligevel lettere fornærmet. Men igen hvorfor skulle det ikke undre hende? Deres fader havde trods alt sammen med deres onkel stået og anklaget Troy og hende for ikke at prøve og truet med at de skulle overvåges når de var sammen for at være sikker på at de gjorde noget for at det skete.. "For nogle dage siden.. Faktisk dagen efter i holdte min fødselsdag" sagde hun så med en lidt mere afslappet mine før hun lod hånden hvile på maven med et stille smil på sine læber..

Hun tog en dyb indånding og huskede på hendes samtale tilbage i Kensis med Athtriana og så på Edward med spørgende øjne.. "Hvornår lærte du at elske Zoe?" spurgte hun og bed sig let i læben. På samme måde som hendes ægteskab havde Edwards jo også været planlagt hun huskede dog ikke at han nogensinde havde gjort indvendinger imod det, var det blot på grund af Zoe's skønhed? Hun havde kun snakket med præstinden om dette og det kom hende jo ikke ved hvordan hendes broders ægteskab gik, men hun havde brug for at lade håbet spire lidt mere end det havde, Troy havde jo vist omsorg for hende den aften de havde fundet ud af at hun var med barn.. Men var det alt der skulle til for at få kærligheden fra en mand? Eller hvad krævede det??

[Deleted]

"Jeg siger intet." Han kunne godt forstille sig, at det ikke ville blive set på med milde øjne, men for Edward betød det ikke så meget. Hun var jo prinsessen, hun måtte da kunne have sig nogle friheder. Noget alle dog ikke var enig med ham i og derfor sagde han sjældent det højt. De skulle tids nok finde ud af det, når han sad på toppet af kongeriget og kunne - forhåbentligt - diktere hans ønsker. Men indtil da skulle han bare holde lav profil og holde sig til regler og ønsker. Noget han havde gjort hele sit liv, så han skulle nok kunne fortsætte det i nogle år endnu. Så ville han også få arbejdsro. "Ja, det er dejligt." Bekræftede han i snakken omkring Kensis. "Men det er heller ikke et dårligt sted du har fundet dig her." Lød det lidt drillende fra ham. Selvfølgelig havde hun ikke selv fundet sig stedet.
Søsterens letter fornærmelse kom bag på Edward, der kiggede på hende. "Selvfølgelig gør jeg det. Du er min søster." Det handlede selvfølgelig også om familien ære og viderefølelse, men det kunne let ændres til omsorg og det ville sikkert falde i bedre jord hos søsteren. "Det er da godt! Så slipper i for ubehaglighederne ved overvågelse." Han havde aldrig selv prøvet det, men kunne let forstille sig det akavet. For ham selv og Zoe var tingende gået mere glat - og så havde de måske også fået mere plads. Hvorfor kunne Edward ikke sætte en finger på, men det mente han i hvert fald selv.
Søsterens spørgsmål omkring ham selv og konen kom lidt bag på ham. "Vi har altid været gode venner, jeg tror det kom helt naturligt da vi fandt ud af at vi skulle giftes." Nogle ville måske mene, at det ikke var ægte, fordi følelserne først var kommet bagefter aftalen, men for Edward var det fint nok. Godt nok var de ikke så forelsket som i de romantiske bøger, men de havde et godt forhold, hvor der både var plads til kys og kærlighed og de praktiske ting deres embede medførte. "Hvorfor spørger du, er der problemer mellem dig og Troy?" Selvom Troy måske var manden ville Edward næsten altid tage sin søsters parti. Blandt andet fordi de var tætte, men også fordi at han kunne styre hende langt bedre. hun havde også en titel der var overgik hendes mand, i hvert fald hendes forrige. "Har du problemer, som jeg kan hjælpe dig med?" 

[Elizabeth C. L. Remond]

Et lille smil gled over hendes læber, det var nu rart at have sin storebror her.. Han så på hende med milde øjne så længe det ikke nødvendigvis var noget der påvirkede hans fremstilling ud til folket, gjorde det det derimod havde han også været vred på hende.. Som da hun stak af og var forsvundet i et år, det havde han ikke set på med milde øjne.. Men sådan nogle små ting som det her hvor hun blot gerne ville nyde vejret så var der lidt opbakning fra hans side.

Hun kiggede imod himlen ved hans kommentar, da det var vel egentlig et helt fint sted, det var anderledes byen var mindre end Kensis men alligevel var de meget ens.. Eller igen det kunne hun ikke helt sige for hun havde trods alt set mere af Ynisti end hun nogensinde havde fået lov til at vandre rundt i Kensis fordi det i deres faderes øjne jo var for farligt for en ung kvinde som hende selv. "Det er ganske udemærket, jeg savner blot jer alle derhjemme, der er så ensomt her når Troy ikke har tid.." sagde hun med et lille suk. Hun kunne jo ikke rende i hælene på sin mand dag ud og dag ind. Det var hverken passende eller udholdeligt for nogen af parterne.. Hun havde jo selvfølgelig sin hofdame som var taget med helt fra Kensis for at være hos hende, men igen to personer som man sådan rigtig kunne snakke med? Deres onkel og tante var ikke nogen hun talte med ret ofte, og når det var så var det deres onkel der ville irettesætte hende på en eller anden måde, eller tanten som ville lære hende om dannelse for en ung prinsesse alt det med at sidde stille på en stol og se køn ud, og blande sig udenom mændenes sager.. Ikke engang ved spisebordet snakkede hun rigtigt med dem om andet end hvad hun havde lært i løbet af dagen og ellers var det blot mændene der snakkede sammen.

Hun kiggede lettere mistroisk på ham da han fik smøret sig udenom den lettere fornærmelse hun havde givet fra sig.. Sand at sige så var hun jo hans søster.. Men hvorfor skulle hun overhovedet diskuteres, det kom vel når det kom? Og det gjorde det så nu.. Hun havde også selv hørt rygterne omkring at hun måske ikke kunne få børn, og det var nok også derfor hans kommentar ramte hende, for havde han også hørt det? Hun sukkede dog lettet og sendte ham et stille smil "Ja mon ikke... Troy havde nær mistet besindelsen da de fortalte ham det..." sagde hun med et lille grin. Altså hun var også nær selv blevet tosset, men de nåede det heldigvis aldrig.. Det ville have været så mærkeligt at blive holdt øje imens man skulle være intim med sin mand, og så af ens onkel og fader? Det var en skræmmende tanke der gav hende kuldegysninger for et kort øjeblik.

Hun smilede stille til hans svar, ja gid det blot havde været sådan med Troy og hende, de havde jo altid haft et problem med hinanden, nok fordi Elizabeth var så flyvsk som hun var og Troy gik op i traditioner.. Så det var faktisk først da hun smed sine barnlige side lidt fra sig og de var blevet gift at de var begyndt at skabe et rigtigt venskab. Hun ville dog blot ønske at det hele var gået noget nemmere. Hun tav dog indtil han stillede sit spørgsmål og hun blussede op i kinderne og vendte blikket væk imens hun fjernede noget hår om bag det ene øre. Hun kunne ikke diskutere det med Edward.. Så ville der ikke gå længe før han havde været over Troy.. "Nej overhovedet ikke" forsøgte hun at lyve og sendte ham et lille uskyldigt smil.

Hun rystede stille på hovedet, han kunne sikkert alligevel ikke hjælpe med det, og for ikke at sige det så var det ikke noget hun kunne drøfte med ham uanset hvor gerne hun ville, det var dog tydeligt at se at der var et eller andet der trykkede under det uskyldige smil, men hun prøvede blot at holde roen.

[Deleted]

Edward kneb øjne let sammen og stirrede mistroisk på sin søster, men i første omgang lod han det ligge. Han ville heller ikke presse for meget på. At hun også benægtede hans hjælp fik ham til at smile. Enten var hun stolt eller også mente hun ikke, at han skulle blande sig i det, for der var afgjort noget der gav problemer for hende. "Du er dårlig til at lyve." Konstaterede han og lage sig ned i græsset igen. Han lage sine arme under hoved og lukkede øjne. Det var dejligt afslappende bare at mærke solen på sin hud. Afslappende og en stærk kontrast til hans hverdage. De var altid fyldt med vigtige beslutninger der skulle tages eller sociale arrangementer han skulle løbe frem og tilbage til. En enkel fest eller to var sjovt, men mange var kedelige i længden. Så var der så selvfølgelig fester som hans søsters fødselsdag, men det var alligevel mærkeligt når hun ikke selv var der.
"Vil du have en dreng eller pige?" Mange ønskede sig drenge, det gjorde han også selv, men Elizabeth havde mange år endnu til at føde et drengebarn og kunne lige nu glæde sin familie ved blot at give et barn. Deres forældre ville nok være glade, men af hver deres grund. Moren fordi hun fik endnu et barnebarn og faren fordi så forsvandt noget af familiens ære ikke. Der var jo ikke noget værre end kvinder, som ikke kunne få børn. I sådanne tilfælde kunne det være, at de måtte ty til ufine metoder, som at få en anden til at producere et barn. Edward havde hørt om det før, men aldrig set det i praksis og var ikke engang klar over, om hans far ville kaste sig ud i det.

[Elizabeth C. L. Remond]

Uden tvivl så havde han ret, hun var utrolig dårlig til at lyve når det kom til ham, men det var jo nok også fordi hun virkelig ønskede at drøfte det med ham på trods af at hun ikke kunne, så var det jo ikke helhjertet at hun skjulte det. Det ville være så meget nemmere hvis han blot kunne have givet hende ro i sindet om at en mand ville kunne elske to kvinder lige høj, men det var jo svært at sige alle var jo forskellige og så vidt hun vidste så hendes broder ingen anden end hans hustru Zoe. "Vel er jeg da ej.." lo hun og sendte ham et blidt smil. "Jeg er nok blot stadig i tilvænnings fasen.. Der er mange ting jeg aldrig havde forventet ville være min stig her i livet" sagde hun og lænede sig roligt tilbage i græsset. Det var jo ikke helt løgn, hun undlod blot at fortælle om Troy's store kærlighed til en anden kvinde.. Hun var lidt i tvivl om det ville gøre Edward vred på den ene eller den anden måde, men det var jo egentlig meget normalt var det ikke?

Hun vendte ikke blikket imod ham ved hans spørgsmål.. "En dreng.. Hvis det bliver mit eneste barn så skal det være en dreng.. Det kan ikke være anderledes" sagde hun med håbefuld stemme. Hun ønskede så inderligt en dreng, ikke fordi at hun ikke ville elske en pige for det ville hun, hun ville nyde at kunne bringe liv til en pige en dag, men hvis hun fik sig en søn så blev største delen af presset taget af hende og hun skulle ikke være bange for at deres fader igen ville få gode ideer om at hun skulle overvåges.. En dreng var en arving og hvad der kom derefter ville blot være ekstra og ja de ville nok næsten være overflødige.. Tanken om at Troy skulle bringe endnu et barn til verdenen som ikke var hendes blot for at han skulle få en arving til posten gav hende ondt i maven tanken var helt forfærdelig.. Hun havde dog heller aldrig hørt hendes fader eller hendes forfædre praktisere det, men det lå i kortene hvis en datter af kongen ikke kunne producere et drenge barn.

Hun bed sig let i læben og vendte sig om på siden så hun kiggede på Edward og var let hævet over ham. Hun havde lyst til at spørge og det var virkelig svært ikke at gøre det.. Men hvordan fik man det formuleret ordentligt? "Er det muligt for.." hun tav kort og kiggede lidt ned imens hun igen bed sig i læben "For en mand at elske to kvinder? Eller vil den ene altid stå højest?" spurgte hun stille, det var nærmest så lavt at det ikke kunne høres. Hun skammede sig allerede over at have spurgt, det var hendes og Troy's sag, men hun havde brug for svar fra en der allerede levede i et lykkeligt ægteskab.. Troy havde sagt Asteria altid ville være kvinden han elskede og at deres kærlighed nok skulle vokse men det tog tid... Men hun var så bange for at Athtriana fik ret og det aldrig ville udvikle den store kærlighed til hinanden andet end den venskabelige.. Hendes blik vendte sig ganske forsigtigt imod Edward med et spørgende udtryk i ansigtet.

[Deleted]

Eneste. Overrasket kiggede Edward på sin søster. "Vil du ikke have flere?" For ham eksisterede der kun at man enten kunne eller ikke kunne få børn. Der var ikke noget imellem. Han havde aldrig haft tanker om, at hans egen kone for eksempel kun kunne få ét barn. Heldigvis havde der dog ikke været problemer med at få flere børn til en børneflok der gerne skulle vokse lidt mere. Det var jo pænt med en stor børneflok og de ville kunne få hjælp fra hinanden engang ud i fremtiden. "Hvad, hvis du får muligheden for at få flere?"
Søsteren syntes at have endnu mere overraskende på hjertet, for igen overraskede hun sin bror med et nyt spørgsmål, der ikke var helt normalt. "Hvorfor spørger du om det?" Han kiggede mistænksomt på hende. Det kunne ikke være andet end en hentydning til sig selv, for hvorfor skulle hun ellers bringe det på banen. "Er der problemer mellem dig og Troy?" For en stund havde han glemt selve spørgsmålet, som han iøvrigt heller ikke fandt interessant. Han vidste, hvad han ville svare for sit eget vedkommende. Uanset om det så var rigtigt eller ej. Han havde aldrig haft erfaring med to kvinder, så han ville heller ikke været den mest optimale at spørge. Normalt var Edward ikke typen der gad at blande sig i andres interne forhold, men Elizabeth var jo hans søster og dermed et familiemedlem som han tog sig af og bekymrede sig for. Derfor besluttede han sig også for at lave en undtagelse.

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth tog sig kort til nakken og undgik let hans blik ved hans spørgsmål. Ønskede hun flere? Måske jo, men det var alligevel også skræmmende bare det at bære på et barn nu virkede så uvirkeligt.. Og hvem vidste hvad guderne havde i vente for hende, hun tog dog det at hun havde ventet så længe som et tegn på at hun ikke skulle forvente mere, men det kunne hun jo ikke sige til Edward, han ville blot ryste hovedet af hende "Selvfølgelig vil jeg det broder, det virker blot som et svagt håb når der gik så længe denne gang" sagde hun og sendte ham et stille smil. Det var jo trods alt sandt.

Et lille smil gled over hendes læber, hvis hun fik flere ja så ville hun nok gerne have en pige en dag.. "En lille prinsesse.. En jeg ville kunne sidde og flette håret på og have små hemmeligheder med" lo hun og lukkede kort øjnene imens hun så det for sig, hende og en lille pige der bare løb rundt i haven, selvom alle ville få et anfald.. Mor og datter? Ja de ville vel komme til at ligne hinanden lidt?

Hun tog en dybindånding og pressede læberne tæt sammen før hun kiggede stille på ham, han havde ikke tænkt sig at svare på hendes spørgsmål, for i stedet for et svar blev der endnu engang spurgt om der var noget imellem hende og Troy.. Hun rettede sig lidt op og satte sig om på den ene side og kiggede imod ham "Det er nok blot tilvænnings problemer for mit vedkommende" sagde hun og bed sig let i læben imens hun kort kiggede ned et øjeblik før hendes blik igen fandt hans "Troy elsker en anden kvinde, jeg ved ikke hvem hun er eller om han overhovedet ser hende længere, men er det naturligt at jeg føler frustration, og magtesløshed over denne situation? En følelse af at jeg ikke vil dele ham med en anden? Han er min ægtemand trods alt..." sagde hun og kiggede på Edward med et opgivende blik. Hun ønskede ikke at det nødvendigvis kom videre til Troy, men hun havde bare brug for råd... Skulle hun bare acceptere det? Det skulle hun vel, det var trods alt ikke første gang nogen i de royale eller adellige kredse havde andre for hjerte..

[Deleted]

Edward kunne ikke lade være med at grine, da Elizabeth begyndte at lyde som om hun aldrig mere kunne få børn. "elizabeth, du er ung, frisk. Ikke med den ene fod i graven. Du har mange år foran dig endnu. Du kan stadig få mange børn. Den første er måske kommet lidt sent, men jeg er overbevist om, at der nok skal komme flere. Du har aldrig gjort noget, som skulle give guderne grund til at sætte spørgsmålstegn ved dig." Han strøg hende let over skulderen og forsøgte også med et opmuntrende smil.
Informationerne om, at der var knas i forholdet mellem hans lillesøster og hendes ægtemand var ikke gode nyheder for Edward, selvom det heller ikke var overraskende. "Det forstår jeg godt, men der er ikke så meget at gøre ved det." Det hørte næsten til normalen, at mænd ikke kunne holde sig til én person. Det havde Edward aldrig selv haft interesse i. Han var glad for Zoe. Hun gav ham, hvad han havde brug for og hun var altid klar til at støtte ham. Måske var det ikke et videre romantisk forhold, men det fungerede og det var det eneste Edward krævede. "Måske du skulle snakke med ham omkring det?" Det ville nok ikke hjælpe, hvis han selv snakkede med Troy, men det kunne selvføgelig være en mulighed, selvom det jo ikke ligefrem var ulovligt at have en ekstra ude på siden. "Måske ændre det sig, når i får børn. Måske har han været frustreret over, at du ikke kunne give ham et barn?" Tænkte han spekulativt høj og betragtede den blå himmel i lidt tid. "Det ville jeg kunne forstå." Hans hånd greb fat i noget græs, som han trak op og snorrede rundt om sin finger i dovne bevægelser.

[Elizabeth C. L. Remond]

Elizabeth smilede stille og lettere forlegent imens hendes fingre pillede let ved kjolens stof, for selvfølgelig havde han jo ret, hun var bare fjollet og selvfølgelig ville det ikke være et problem frem over. Dog alligevel havde hun sådan en knugende mave fornemmelse af at hendes opførsel igennem hendes liv måske ikke havde haft gudernes velsignelse når hun ikke rettede ind som det var hendes pligt at gøre.. Hendes tanker nåede dog ikke at vandre langt før hun blidt mærkede hans hånd på hendes skulder og et forsigtigt men taknemmeligt smil blev sendt til ham. ”Tak broder, jeg er sikker på du har helt ret” svarede hun roligt. Han var ældst og derfor nok også den klogeste af de to, derved også sagt at han jo helt automatisk ville nok også havde ret.

Det var en lidt svær klump at sluge da Edward ikke mente der var noget at gøre. Og han havde igen nok ret.. Hun kunne ikke få Troy til at elske hende med hele hans hjerte hvis det ikke selv var noget han ønskede. Og det var jo normalt at der var ting ved siden af, og det var jo egentlig nok bare noget hun skulle lære at leve med, og det kom vel også med tiden? Hun havde trods alt hørt rygter om kvinder fra adels familierne der skulle leve med at deres mand havde den ene elsker efter den anden.
Hun så lidt ned da han spurgte om hun ikke skulle snakke med ham om det.. Det havde hun jo, og det var som man kunne konkludere fra det første at det var ikke noget der blev ændret på. ”Det har jeg.. Uden held til min side dog.. Men det er vel blot noget jeg skal lære at acceptere..” sagde hun med et lille suk.

Hun satte sig lidt tilbage og vendte blikket væk for et kort øjeblik imens hun himlede med øjnene.. Frustreret over at hun ikke blev gravid? Det var i hvert fald ikke det som det var kommet af.. Men hun havde jo lovet ikke at sige noget om Troy’s uægte datter.. Så hun måtte jo egentlig bare spille med, det var dog lidt ulideligt at hun ikke kunne være ærlig overfor Edward, hun havde egentlig kun ganske få gange i sit liv været nød til det, og hun brød sig nu ikke mere om det nu end hun havde gjort førhen.. ”Måske.. Det giver vel meget god mening at det kunne være derfor” kommenterede hun og så stille på ham. Hvis det dog blot havde været det.. Edward ville nok være en af dem der havde været rigtig frustreret hvis Zoe ikke var blevet gravid så hurtigt som hun blev det..

Hun rystede det af sig og vendte sig igen imod Edward "Hvordan går det hjemme i Kensis? Kan fader stadig klare mosten eller overtager du snart posten?" spurgte hun så og sendte ham et skævt smil og en drillende undertone. Et eller andet sted var det en sjov måde at pjatte om at han blev konge en dag på trods af at det ville betyde at deres fader skulle falde død om inden det skete.. Dog var det jo alligevel så naturlig en process så der var jo intet underligt i det.