Målet der er i syne... [Legonas]

[Ache Mortcolt]

Tid: Omkring midnat
Vejr: Lettere overskyet med middel temperature

Natten var for længst faldet på og området var efterhånden blevet mere og mere tyst. Vinden fejede langsomt ind over området i takt med at hestevognen bevægede sig imod palæet. Foran vognen var der to kulsorte heste, der trak vognen afsted hen over den grussede vej og elementet der styrede vognen. Ache sad inde i vognen og holdte blikket på den lille pige, der lå på det modsatte sæde og sov op af gardinet der var trukket hen foran vinduerne. Hendes hænder og fødder var bundet sammen og hun havde endelig opgivet at kæmpe imod, så hun havde heldigvis givet sig til at sove efter noget tid. Der var ingen tvivl om, at hun var datter af en type som kvinden fra kroen, hun havde kæmpet godt imod, sparket og skreget i flere timer efter at han havde taget hende væk fra hendes hjem.

Ache var iklædt et par sorte bukser, en sort skjorte og den lange blåsorte jakke med den høje krave imens Mortcolt mærket slog tungt ind imod hans bryst i takt med at vognen bevægede sig. Efter noget tid kørte vognen ind på pladsen og Ache så kort over på pigen, der langsomt kom til sig selv. Han himlede kort med blikket i det døren blev åbnet og han trådte ud. "Nu husker du aftalen" Sagde Ache bestemt med et hævet øjenbryn, inden pigen kort nikkede og stillede sig ud på trinet, inden Ache tog hende over skulderen og gik ind i palæet, hvor han stoppede i entreen og så rundt, inden han fik øje på tjeneren fra sidste gang. "Hvor er han?" Spurgte han iskoldt og kneb kort øjnene let sammen imens han holdte blikket på kvinden. Nu havde Legonas' plan bare at have virket i forhold til at han overtog leder posten... Så havde de trods alt to es i hånden, indtil Ache havde haft en 'snak' med hans egen far og de havde fået kontaktet prinsen.

[Legonas Blume]

Legonas havde været tilbage i Trilkstad en to dags tid efterhånden og havde derfor også kun fået givet besked til Ache om at han forventede nyheder inden alt for længe, selvfølgelig havde brevet også indeholdt at han havde lykkedes og havde overtaget sin faders greve titel.

Han sad i det store soveværelse foran pejsen, han skulle da lige nyde at hans fader var tvunget til at have flyttet hans ting ind på Legonas's gamle kammer. Han forventede Ache måske kom denne nat, det skulle jo gå lidt stærkt, inden alt blev sat i værk og især hvis han skulle nå at kunne tage kontakt til prinsen inden den unge kvinde fik sat land og vand i bevægelse for at finde barnet, som han gik ud fra der måske var..

Tjeneste pigen stod med store øjne og så imod Ache da han talte til hende og hun så det lille barn der hang over hans skulder. Hun vidste for et øjeblik ikke hvad hun skulle sige, men efter få sekunder nejede hun og viste derefter vej op til Grevens opholds og sove kammer og åbnede roligt døren og lukkede den så snart Ache var kommet ind.

Legonas hørte skridt udenfor døren og rettede sig derfor let op, før han rejste sig da døren blev åbnet. "Ache.. Jeg ser du bringer gode nyheder.." sagde han med et smalt grumt men tilfreds smil over sine læber. Han gik med rolige skridt hen og gjorde tegn til at Ache blot kunne sætte hende på gulvet. Legonas bukkede sig lidt ned foran hende og tog fat om kæben på hende for at se hende an. jo kun lignede da prinsen, men det kunne alle komme til hvis man blot havde lidt god vilje? Han slap pigens ansigt igen og så imod Ache "Og vi er sikre på hun er prinsens uægte?" hans blik vendte sig imod pigens igen der så ganske forvirret på ham. Årh du gode gud, hun vidste det måske ikke engang?

Han satte sig roligt ned på hug og kiggede pigen bestemt ind i øjnene "Nu løsner jeg dine reb, og så ikke noget med at lave numre, det bliver værst for dig selv" sagde han og kiggede hende ind i øjnene indtil hun nikkede forstående. Han løsnede rebene på arme og ben og kiggede på den lille pige, hun skulle nok gro til at blive en smuk kvinde en dag, uden tvivl, men lige nu var hun hans våben imod prinsen. Han tog roligt pigens hånd i et fast greb og førte hende hen foran pejsen og fik hende sat i stolen. Hun krøb lidt sammen og et smalt smil lagde sig atter over hans læber før han gik imod Ache "Hvad har du fundet ud af, ud over at du nu har pigen.. Moderen ved ikke det er dig der har taget hende vel??" spurgte han og så afventede på Ache med hånden i den ene bukselomme. Han bar en løs cream farvet trøje og et par tæt siddende sorte bukser, han havde tydeligvis slappet en del af denne aften, men som det så ud til så havde han vist endnu ikke haft kvindeligt besøg så pænt og nydeligt som der så ud.

[Ache Mortcolt]

Ache rullede kort med øjnene ved pigens blik. Selvfølgelig så det underligt ud, at han kom slæbende med en knap 8 år gammel pige over skulderen, men det ragede ikke tjenestestablen hvad de foretog sig. Han fulgte roligt med pigen og gik ind af døren. Han trak kort vingerne til sig, så de ikke blev klemt i døren, inden han vendte blikket imod Legonas med et let hævet øjenbryn ved hans kommentar. Selvfølgelig var det gode nyheder, det var det her de havde gået og planlagt. Han satte roligt pigen ned på gulvet og drejede hende kort, så hun ville stå med fronten imod Legonas. Det var sjovt med sådan nogle små skabninger, de var så nemme at have med at gøre... "Ja det gør jeg og tillykke med titlen kan jeg forstå" Kommenterede han kort med et smalt smil, inden han kort så rundt i rummet. Så det var altså greve værelset det her... Så blev det spændende hvornår respekten ville vende tilbage til vampyrracen, for lige nu var den nærmest forsvundet i jorden.

Ache så kort ned på pigen ved Legonas' spørgsmål. "Jeg tvivler ikke et sekund. Hun ligner ham og opfører sig endda lige så stædigt og irriterende som en kongelig... Men sådan som hendes mor kæftede op af jalousi på kroen? Ja jeg er sikker" Kommenterede han kort med et smalt smil. Skønt nu slap han endelig for den møgunge.. Nu skulle han bare forberede sig på at møde hans fader imens Legonas talte med prinsen også skulle det forhåbentlig nok ordne sig ud det hele. Han fulgte dem kort med blikket, da pigen blev sat i stolen, inden han igen vendte blikket imod Legonas med et hævet øjenbryn og kort himlede med blikket ved hans spørgsmål. "Nej hun ved ikke at det er mig. Hun var så fuld dengang hun fortalte det, at jeg stærkt tvivler på at hun husker mig... Men så godt bevogtet som der var omkring den tøs der? Så er jeg ikke i tvivl overhovedet. Det er hende vi skal bruge" Kommenterede han kort med et smalt smil og så kort over på pigen med et hævet øjenbryn. Ja hun havde været møg irriterende, men hun havde da i det mindste haft anstændige forhold imens hun havde været i den kælder. En seng, mad, vand og varme... Ja hun var spærret inde, men hvem havde ikke været det efterhånden?

[Legonas Blume]

Legonas fik et smalt skævt smil over sine læber ved Ache's kommentar, ja det var mærkeligt pludselig at stå der og være Greve.. Det ville nok kræve tilvænning ikke at præcentere sig selv som Jarl Legonas.. Men nu som Grev Legonas.. En hel del andre ting ville jo også ændre sig i den forbindelse, han kunne ikke bare glemme sine pligter og blive ført igennem livet igennem kvinder og lyster. Nu skulle han til at tage et ret stort ansvar på sine skuldre, der ville være meget papir arbejde og møder som han skulle deltage i, som han før ikke havde behøvet eller kunne smyge sig uden om uden at folk nødvendigvis hævede bryn over det. Det der nok ville være det sværeste var at han indtil de havde overtaget magten, eller i hvert fald til Ache havde besejret sin fader, så skulle Legonas ud af til virke som om han støttede op om de royale, deltage i hvad end de havde i tankerne uden at lade folk ligge for meget mærke til at han stod bag det mørke der inden længe ville begynde at sprede sig som små rødder i undergrunden. "Ja det er lidt af en omvæltning, jeg skal jo pludselig være så ansvarsfuld" lo han hæst før læberne igen samlede sig i et smalt smil.

Han skævede kort over imod pigen der sad sammenkrøbet i stolen før blikket igen lagde sig på Ache med et hævet øjenbryn "Hvor meget havde kvinden fået at drikke... ?" spurgte han lettere overrasket, og tog det som en selvfølgelighed at hun i hvert fald ikke ville have været ædru hvis hun var så skødes løs omkring informationer omkring hendes eget barn.. Han rystede kort på hovedet før blikket igen faldt hen på pigen. Hun vidste sikkert præcis hvad der foregik sådan så blikket i hvert fald ud.. Han stillede sig lidt tættere på Ache med et spørgende udtryk i ansigtet.. "Jeg tager det at moren ikke er magiker.. Men hvad er hun så?" spurgte han og lavede et lille nik med hovedet over imod pigen.

Legonas havde intet imod børn, han nød deres selskab for det meste, det at kunne lære dem om hvordan han mente verdenen skulle være var en fryd det var som små soldater man oplærte. Dog hvordan det ville blive med den unge pige her vidste han ikke, for hun var ikke hans og hun var trods alt taget fra sin moder som hun kendte, ville hun være meget trodsig? Hvis hun bare mindede lidt om sin fader så var der i hvert fald opsegl til det.. De royale var nogle væsner helt for sig selv...

Han smilede skævt ved bekræftelsen om at Ache ikke var blevet genkendt. Og det var da rart at vide pigen havde været bevogtet.. Nu var der vel ikke meget andet end at de skulle have sendt et brev til Troy om at han skulle finde sin vej til Trilkstad, uden han ville vide hvorfor.. ?

[Ache Mortcolt]

Ache rullede kort en enkelt gang med blikket ved Legonas' kommentar. Ja det havde Ache selv været i mange år, grundet sit underslæb af hans fader der allerede var startet for mange år siden og som Legonas selv havde sagt, så var Ache rimelig unormal for sin position, han gad ikke at 'berige' sig selv med kvinders selskab... De irriterede ham mere end de underholdte ham, Ache var nok bare for meget en magt person til at kunne slappe af, han ville hellere gøre forretninger eller aftaler der kunne fører til mere magt end at han ville fornøje sig med andres selskab, han havde nok i sig selv. Det var prisen, hvis man elskede magt lige så meget som Ache gjorde, så blev man isoleret og kom kun frem når der var noget værd at jagte, så at sige og hvis den jagt gik på en kvinde? Tjah så havde han endnu ikke mødt hende endnu.

Ache fulgte kort hans blik over på pigen i stolen med et hævet øjenbryn og trak en enkelt gang på skuldrene imens han holdte hænderne i hans jakkelommer. ""Langt mere end der er klædeligt for en kvinde, nok mængden der ville gøre selv en fuldvoksen mand beruset" Forklarede han roligt med en undrende undertone. Tænk at der stadig fandtes folk der drak sig selv fra sans og samling... Ubegribeligt.

Han så kort på Legonas, da han stillede sig tættere på ham, inden han vendte blikket imod pigen ud af øjenkrogen med et overvejende udtryk ved Legonas' spørgsmål. "Jeg er ikke sikker, men hun ser jo menneskelig ud og hun har ikke umiddelbart vist nogle kendetegn eller kræfter.. Så det kunne nemt være menneske, telepatiker eller animagus" Kommenterede han helt stille, inden han så på Legonas igen med et hævet øjenbryn. Pigen var ikke blevet umiddelbart dårlig i kælderen med det begrænsede lys, så et lysvæsen var også udelukket, hun havde ikke forvandlet sig eller noget, så der var desværre et par forskellige muligheder endnu... Mon pigen selv var klar over hvad hun var?

Ache stod i lidt tid og så overvejende på pigen og rystede derefter på hovedet, inden han vendte blikket imod Legonas igen med en alvorlig mine. "Men du kontakter prinsen indenfor den nærmeste fremtid? Jo før det her falder på plads, jo tidligere kan vi komme videre med vores liv" Spurgte han roligt med en alvorlig undertone imens han så undersøgende på Legonas. Forstod han selv alvoren af det her? Hvis de først kunne få de kongelige under deres herredømme også, uden at de selvfølgelig selv vidste det, så ville deres plan blive endnu nemmere også manglede Aches opgør med hans fader blot, før at de sidste brikker ville falde på plads.

[Legonas Blume]

Et skævt smil gled over Legonas's læber "Heldigvis for os, ellers var det ikke sikkert du var kommer så nemt til pigebarnet" pointerede han. Ingen af dem vidste jo hvad denne kvinde ville være i stand til hvis hun havde været ædru afhængig af hvilken race hun trods alt var. Alt ud over et menneske ville kunne skabe problemer for dem på den ene eller den anden måde, de måtte blot vente og se hvordan pigen opførte sig.

Han tog sig selv lidt til hagen ved Ache's forklaring. Hun havde med stor sandsynlighed jo opholdt sig i Ache's fangekælder indtil han kunne få hende smidt af hos Legonas, Ache var så vidt Legonas vidste ikke den bedste med børn. "Okay, jeg tager hende ind og blander hende med mine, så holder jeg ekstra øje med hvordan hun reagere på forskellige situationer og så finder jeg vel forhåbentlig ud af hvad hun er" lød det lavmælt fra ham. Hun skulle tilpasses, så hun et eller andet sted ikke nødvendigvis var bange for Legonas, men også så han ville kunne bruge hende imod prinsen, dette ville nok tage noget tid, men mon ikke det kunne lade sig gøre.. Desuden der var ingen af dem der vidste hvor længe dette ville tage, han regnede ikke med at de bare fik overtaget landet på et par måneder, og hvis han blot gav prinsen pigen tilbage så havde han jo ikke noget at vedholde prinsens motivation med.

Legonas fugtede let sine læber ved Ache's spørgsmål. "Inden længe jo, men de næste permåneder her indtil din fader er besejret kan jeg ikke tage næste skridt, men derimod bruge tiden på at få pigen til at adlyde mig så jeg har styr på hende den dag jeg har den unge Troy her i huset.. Hvis jeg står uden din opbakning og har taget kontakten til prinsen står jeg med et ganske stort problem. Vi må være toldmodige Ache. Vi har første brik i puslespillet klar, så skal resten nok komme" sagde han med et veltilfreds smil. Han gjorde kort håndtegn til at Ache skulle blive stående før han vandrede imod pigen, satte sig ned på hug foran hende imens hun krøb sammen i stolen. "Hvad hedder du?" sagde han med den mildeste venligste stemme han længe havde haft, imens han kiggede hende ind i de store brune øjne. "Mor siger jeg ikke må snakke med fremmede" hvæsede hun og trak sine ben helt ind til sig. Legonas blik lagde sig kort imod Ache for at se om hun havde været sådan hele tiden.

Han vendte igen blikket imod hende og sendte hende et stille smil "Jeg gør dig ikke noget, du skal bo her hos mig noget tid så jeg vil gerne vide hvad du hedder" prøvede han igen. Hun kiggede lidt frem og tilbage imellem Ache og Legonas. "Renesmée" mumlede hun ganske lavt. "Hej Renesmée, jeg hedder Legonas, nu skal du lige komme med mig og så hjælper en af mine tjeneste piger dig op på dit værelse er det forstået?" sagde han og holdt øjenkontakten indtil hun forsigtigt nikkede. Han tog blidt fast om hendes hånd og trak hende op af stolen før han gik imod døren ud til gangen.

"Miss kan De tage den unge frøken op på sit værelse i øst fløjen, De bliver hos hende indtil jeg kommer" sagde han bestemt før han gav pigen til tjeneren. Han drejede roligt rundt imod Ache og smilede selvtilfreds. "Hvor går i herfra? Skal vi vente helt til sidst i oktober før du kan gøre noget ved din fader?" spurgte han med blikket fast på Ache.

[Ache Mortcolt]

Ache så en anelse irritabelt på Legonas ved hans kommentar. Den mand skulle virkelig passe på med at undervurdere andre folk... Jo Ache havde fået en skade i den ene vinge, da han havde taget pigen, men ellers havde det været forholdvist let. Kvindens mænd havde ikke været det store problem og hvis kvinden selv havde været der? Tjah så havde han nok mødt mere modstand og nok haft det svære med at tage pigen, kvinden var jo trods alt barnets moder og de fik af en eller anden grund særlige kræfter når det gjaldt deres børn... Det huskede han selv fra sin egen moder. Kvinder og deres moder instinkt altså...

Han kommenterede ikke på det næste Legonas foreslog, men nikkede blot en enkelt gang med en tænksom mine. De vidste at prinsen var magiker, men de havde ingen klare beviser på moderen, men han regnede ikke med at der var tale om en magiker mere, så ville pigen have været mere erfaren med sine kræfter og bedre kunne forsvare sig overfor ham, da han havde taget hende dengang, men det gjorde hun ikke og dermed måtte hun jo næsten være halvblods af en art... Det skulle Legonas nok forhåbentligt finde ud af når han kunne observere hende blandt hans egne. Hans egne... Det var da en forfærdelig byrde at stå med, der var Ache lidt heldigere efter hans mening, han kunne gøre som det passede ham uden pludselig at skulle stå til ansvar overfor en dum halvblods unge... Det var så en af de gode ting ved at være død, ingen ansvar overfor andre personer.

Ache kommenterede ikke på det næste Legonas sagde, fulgte ham blot med blikket da han gik over til pigen og konverserede med hende. Ache havde altid været en mand af få ord, men han var enig i Legonas' observation. De måtte være tålmodige... Hvis de ikke havde alle brikkerne i deres lille spil, som de havde behov for at anvende, så ville denne magtkamp aldrig gå godt. De havde vampyrerne i ryggen nu, de ville næsten med garanti få kongehusets insider viden nu, specielt nu hvor de havde prinsens uægte datter. Så manglede de bare at Ache selv skulle vælte sin fader... Om der blev en vanskellig opgave, det måtte tiden vise. Han kastede kort et stift blik på pigen med let sammenknebne øjne og nikkede en enkelt gang til hende, han havde lært at acceptere hende i den tid hun havde været hos ham. Han roligt gik over til vinduet og kort så ud imod horisonten imens Legonas fik sendt pigen afsted.

Han låste let sit blik imod horisonten for en tid, inden han lagde mærke til at Legonas' spørgsmål. "Trixs dag... Ikke før. På den dag vil der være mystik og styrke nok i vinden til at det vil være til min fordel. Ja min Fader vil også nyde godt af det, men manden er en skændsel for sin race og det vil Trix kunne se.. Så må hun beslutte hvad der er bedst for artens ry" Kommenterede han helt roligt. Han havde altid stolet på gudernes vilje, men haft styrke og vilje nok til selv at kunne tage beslutninger uden at skulle rådføre sig med guderne... Men med dette dilemma var han nødt til at tro på, at Trix ville dødsenglene det bedste. Den mørke side i Ireno havde behov for en ny dødsengle leder, hvis deres plan skulle virke og vælte kongefamilien.