Spændende nye bekendtskaber [Mace]

[Virgas Lupus Darcy]

Tid: Omkring midnat
Vejr: Få skyer på himlen, stjerneklart og lune temperature

Mace Inlece

Mørket var for længst faldet på over området og vinden fejede langsomt igennem området. Byens mere skumle selskab begyndte lige så langsomt at pible frem fra undergrunden og optog de forskellige gyder rundt omkring. Flere forskellige typer havde fundet frem til Den Giftige Slange og hyggede sig nu gevaldigt derinde, nogle var endda allerede så fulde, at de knapt nok kunne gå. Virgas havde fundet vej til stedet for en times tid siden sammen med to andre kollegaer. De sad nu alle tre i en af krogene omkring et bord og diskuterede. De to andre var begge mænd et par år ældre end Virgas selv. Virgas var iklædt et par sorte bukser, et par sorte støvler der gik til under knæene, en løs hvid skjorte hvor de tre øverste knapper stod åbne og en sort jakke, der sad tæt til skjorten.

Man kunne godt hører at de to andre havde fået lige rigeligt at drikke allerede, hvorimod Virgas selv var knapt så fuld. Jo han havde fået noget at drikke allerede og kunne da også sagtens mærke det, men ikke mere end at han var klar over hvad han foretog sig. Den ene af de andre skubbede kort til ham med et stort grin. "Render du ikke lige op og beder om en genopfyldning?" Grinede manden, inden Virgas kort så over på ham med et smalt smil og trak kort på skuldrene. "Er du da for fuld til selv at gøre det?" Spurgte han kort med et smalt smil og rejste sig op, inden han roligt gik op til baren og kort signalerede til krofatteren, at de skulle have tre nye ned. Det her tegnede da til at blive en god aften. Han havde lige været rejst væk på job et stykke tid og det her var hans første aften tilbage i Kensis. Jo han havde allerede været hjemme og smide sine ting og sige hej til Twist og Jess, men han vidste at hans kollegaer ventede på ham inde i byen, så han var hurtigt taget afsted igen. De havde alle tre været på samme tur, da deres kunde havde besluttet at sende alle tre, så kunne man jo ikke undgå at komme til at snakke med dem.

[Mace Inlece]

Den sidste dans var forbi og Mace havde forladt scenen og var gået ned i et baglokale bagved, hvor hun lige friskede sig op. Rettede på håret og ikke mindst hendes tøj. Denne aften var ikke noget særligt, så hun var blot klædt i et sort corsage uden stropper sat sammen med en stram, sort nederdel, der gik hende til midt på låret. Folk ved scenen havde været fulde og dermed havde råbt mere til hende under dansen, men det var fint nok. Det var hun vant til og oftest var det komplimenter af den ene eller den anden art. Hun elskede at danse her. Især når nogen kom bare for at se hende gøre sit arbejde. Et par gange havde hun dog prøvet at nogen troede at hun var mere end blot danser, men de var hurtigt blevet sat på plads. Hun forlod baglokalet og lod sig glide ud i rummet og så roligt rundt. Folk var ved at være fulde, nogen mere end andre. Tja, så var der da god indtjening i nat.

Mace smilede skævt og gik så roligt gennem folkemængden op til baren og hilste på bartenderen. De kendte ikke hinanden alt for godt, men det var svært ikke at snakke bare lidt, når man nu arbejdede det samme sted. Han bød hende på noget at drikke, men hun bestilte bare noget vand. Når man arbejdede på et sted med konstant salg af alkohol, kunne man selv godt holde sig fra det. Især lige efter arbejde. Godt nok havde hun fri, men hun var stadig på sin arbejdsplads, hvor hun ikke havde tænkt sig at drikke. Hun nikkede kort til tak, da hun fik sat et glas foran sig. Hun stillede sig på barens ene side, hvor der ikke sad så mange gæster. Hun tog en god tår af glasset og satte det så foran sig og så rundt. Nogle stamgæster og ellers andre grupper. Hun foretrak lige at have en stund for sig selv lige efter en dans for lige at få pulsen helt ned. Flere sendte hende hede blikke, men hun ignorerede det. Det var efterhånden hverdag. Hun var danser og ikke et stykke kød. Hun vendte blot blikket væk fra dem og så på de forskellige i baren, mens der blev serveret for dem. Indtil videre bare en ganske almindelig arbejdsaften.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas nikkede kort til krofatteren, da han havde modtaget hans bestilling, inden han kort så rundt omkring sig. Det var sjovt at se, hvor fulde nogle af dem allerede var, nogle endda så meget at de halvvejs lå og sov inde over bordene. Virgas fik kort øje på en kvinde der stod med et glas vand, inden han kort hævede det ene øjenbryn. Var det ikke hende der havde underholdt der den aften? Han rystede kort på hovedet med et smalt smil, inden han sendte hende et kort blik og derefter gik ned til sine to kammerater igen, hvor han roligt satte sig sammen med dem. De havde allerede gang i en heftig diskussion omkring hvilket våben der egnede sig bedst til deres arbejde.

Han himlede kort med blikket efter at have hørt på de to andres diskussion et stykke tid. Det var da utroligt.. Blev folk bare mere og mere stædige og bedrevidende i takt med at de fik alkohol indenbords? Sørgeligt egentlig... Kort efter kom krofatteren ned med øllet og satte det imellem dem, inden han forsvandt igen. "Hvorfor fortæller I ikke bare alle herinde hvad I arbejder med? Så er det da helt sikkert, at I får lov til at komme hjem i aften" Kommenterede Virgas ligegyldigt og vendte kort blikket op imod kvinden ud af øjenkrogen med et skævt smil og vendte derefter blikket imod de to andre igen. Hvorfor blev hun her istedet for at tage hjem? En kvinde som hende kunne da umuligt få lov til at stå i fred ret længe et sted som dette... Men det var måske heller ikke meningen? En kvinde på rov.. Puha det løb ham helt koldt ned af ryggen bare ved tanken. Det var en væmmelig tanke, at man kunne risikere at blive fanget i noget så seriøst og fast som et forhold. Stakkels uvidende sjæle der gik efter en kvinde på rov. Virgas vendte kort blikket imod hende igen for en kort stund ud af øjenkrogen, inden han så væk igen med et smalt smil. Okay han indrømmede det, han kunne godt forstå dem der forsøgte sig ad hos hende.

[Mace Inlece]

Mace ænsede ikke at der blev kigget på hende. Det gjorde der af flere, så det var ikke længere noget hun bed mærke i. Nogen satte en præmie i at score aftenens underholdning. Men den gik ikke med hende. Hun var ikke til salg og slet ikke når det kom til at tilbringe tid med fulde væsner lige efter arbejde. De var meget sjove at observere, men så sluttede det også der. gik de en drink i ny og næ, kunne hun da godt tage en skål med dem, men hun forlod aldrig klubben med dem. Man kunne vel godt sige at det var en princip sag. Hun fulgte kort krofatteren med blikket, da han serverede øl for et højråbende bord. Tja, der var nok nogen der havde en god aften. Hun så kort et par blikke fra en af dem. Det skulle han da have lov til. Hvad han tænkte rørte hende egentlig ikke.

Mace stod lidt og så rundt, mens hun drak ud. Så var det vist også ved at være tid til vende kursen hjemad. Hun satte glasset fra sig, men nåede ikke at flytte sig, inden en høj mørk mand stillede sig helt tæt op af hendes ryg og lagde en hånd mod hendes hofte og trak hende ind mod sig. "Det ser ud til at du endelig er klar til at gå. Og jeg tror bestemt at vi skal samme sted hen." Sagde han med et tunge åndedræt lige ud for hendes øre. Der var ingen tvivl der, han var endnu en der troede at man bare uden videre kunne få hende. Krofatteren fortrak ikke en mine. Det skete tit og Mace havde heldigvis lært at klare sig selv. "Min intention var ikke at gå. Og jeg skal slet ikke samme vej som dig. Gå hellere nu, inden du kommer til at stå med en skrigende kvinde. Det ville være ydmygende, selv for dig." Svarede hun bidsk og hørte ham tøve og så kort grine. Åh nej.. Han var en af dem, der ikke gav op. "Du er godt nok fyrig" Svarede han kort og lagde den anden hånd på hendes lår. Så var det nok. Hun havde fået nok. "Gå din vej. Lad mig være i fred" Svarede hun koldt og hårdt og endelig fattede han det. Hende kom han ikke nogen steder med. Hun var ikke sådan og det irriterede hende altid, når alle troede hun var det. Han slap hende og fnøs. Hun havde før startet med at true dem, men det holdt hun hurtigt op med. De var alle stærkere end hende og det vidste hun. Så hun måtte bruge andre metoder. Det kunne være deres moral, stolthed som mand eller diverse andet. Det løb Mace koldt ned ad ryggen. Uha, hvor hun hadede det. Hvorfor var det så svært at lade hende være i fred? Hun havde godt nok sin kniv på sig, men at trække den ville der ikke komme noget godt ud af. Hun var trods alt stadig ansat..

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas sad roligt i lidt tid og observerede sine to kammerater imens de diskuterede. De blev da dummere og dummere at hører på efterhånden… Hvor var det sørgeligt. Han så kort op imod kvinden ud af øjenkrogen, da en mand nærmede sig hende. Han fulgte kort episoden med et hævet øjenbryn og et smalt smil efterhånden som at kvinden fik manden afvist. Nå da, altså ikke en kvinde på rov eller så var hun bare utrolig skarp i munden, siden hun formåede at afvise en tydeligvis beruset mand som ham der havde stået og lagt an på hende. Det var faktisk næsten gratis underholdning, at observere sådan noget, når nogle mænd blev afvist af en selvstændig kvinde, som hun tydeligvis var. Det var faktisk helt rart, at se sådanne kvinder til tider, det var nemlig ikke ret tit at man oplevede dem længere, det var jo sådan en type der var spændende for en som Virgas selv. En der ikke gad bindes til nogen og en som kunne klare sig selv, så han slap for at skulle sørge for en kvinde, han havde nok i at se efter sin søster til tider og havde derfor absolut ikke behov for at skulle holde styr på en mere, så hun kunne sagtens være en mulighed.

Virgas så kort over på hans to kammerater med et hævet øjenbryn, de var tydeligvis begge to dybt optagede af deres latterlige diskussion. Han så kort lidt rundt i kroen med et overvejende blik, inden han kort så op på hende igen. Hmm ja hvordan startede man lige en samtale med sådan en type, uden at lyde som et af de fulde svin hun hele tiden blev anfægtet af, selvom Virgas ikke engang var i nærheden af fuld, men okay det skadede vel ikke bare at snakke til hende? Han rejste sig roligt op og gik op til baren igen, hvor han roligt stillede sig et lille stykke fra hende med hænderne i bukselommerne under jakken, dog uden at se på hende, men holdte i stedet blikket ned på hans kammerater. ”Det er sørgeligt så selvfede nogle væsener bliver når de drikker… Det er sjældent at man får lov til at opleve en selvstændig kvinde efterhånden” Kommenterede han roligt og vendte kort blikket imod hende ud af øjenkrogen med et skævt smil og så nikkede derefter kort i retningen af manden, der havde været henne og snakke til hende tidligere. Det måtte da på en eller anden måde være belastende, sådan nærmest at blive opsøgt hele tiden som kvinde… Eller var det bare noget han troede? Han havde jo kun hørt det fra to andre kvinders synspunkte, hvor den ene var blevet seksuelt udnyttet hele sit liv og hvor den anden ingen erfaring havde med mænd overhovedet udover det hun kendte til fra sin egen bror, så det var nok ikke de mest oplagte synspunkter, som han havde fået forklaret igennem årene. Han havde dog selv lagt an på en del, men havde altid accepteret et nej hvis kvinden ikke gad, han havde altid bare kunne finde en ny i stedet.

[Mace Inlece]

Mace så kort efter manden. Det var da utroligt. Hun stod her bare stille og roligt. Ja, hun havde fri, men derfor kunne hun da godt lidt få lidt at drikke inden hun tog turen hjem. Men det var der mange, der tog som en invitation. Så det som et tavst tilbud fra hendes side. Hvis hun blev, så måtte hun være tilgængelig. Det var ufatteligt at de ikke lærte det. Men okay, det kunne også være svært at se forskel på kvinder man så såsdan et sted som det her. Det skulle de have. Og når dømmekraften blev svækket af øl eller hvad de nu drak. Og alligevel var det ikke i orden at have de antagelser, selvom man så var fuld. Tja, hun kunne vel egentlig se det fra begge sider.

Mace lagde ganske kort mærke til det højrøstede bord. Hvor var den sidste blevet af? Nå ja, måske var han gået hjem. Det ville ikke være underligt, eller måske havde han et job? Hun vidste jo ikke hvad han lavede. Krofatteren så kort hen på hende om hun skulle have mere.. Hun rystede kort på hovedet. Nej, det var fint. Hun måtte vel også se at komme videre. Hun havde ikke tænkt sig at hænge her i flere timer, når hun havde fri netop fordi folk blev mere og mere fulde, men stadig huskede aftenens underholdning. Hun skævede mod den tredje, der dukkede op et stykke fra hende. Hvad ville han? Hun trak på smilebåndet til hans kommentar. Charmerende.. Et kompliment pakket ind. "Nogle værre end andre... Sjældent ja, men man kan være heldig" Svarede hun. Ja, den slags kvinder var måske sjældne. Det vidste hun ikke så meget om. Og hun gik heller ikke op i det. Men det virkede til at han nød at opleve det? Hun var blevet selvstændig efter et utal af tilnærmelser, som hun ikke var interesseret i. Nej, der skulle mere til. Hun var ikke uden videre en man vandt. Hun så kort i retningen af manden. Det var hverdag. Det var det her hun levede af, så det prøvede hun tit. At de kom op og snakkede til hende som han gjorde, var mere sjældent men oftest med samme mål. Men nu måtte hun se. Hun kunne ikke rigtig skue hunden på hårene, ikke lige med ham her.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas registrerede godt, at kvinden kort så ned imod hans venner og han forstod hende godt, de larmede en hel del og tiltrak sig desværre en del opmærksomhed, hvilket ikke just var det mest smarte som spion. De to ville ikke blive en dag over 30, hvis de fortsatte den der højrøstede diskussion. Han lod kort den ene hånd hvile imod hans nakke med et hævet øjenbryn ved hendes kommentar, dog gled der et smalt smil over hans læber alligevel ved hendes ord. Den selvsikre og spydige type, interessant...

Han trak kort på skuldrene med et skævt smil, dog uden at flytte sig. Okay han indrømmede det, han var nysgerrig. "De har måske oplevet værre typer end ham lige før?" Spurgte han undrende med et hævet øjenbryn, inden han kort så på hende ud af øjenkrogen. Han håbede virkelig ikke, at der fandtes nogle væsener, der havde så lidt respekt for kvinder, som ham lige før tydeligvis ikke havde haft. Virgas selv havde altid haft respekt for kvinder og tiltalte dem derfor altid høfligt, indtil andet var besluttet. Han beundrede kvinder, forgudede dem, specielt dem der forstod at forsvare sig selv og som udemærket var i stand til at klare sig uden en mand, se de kvinder var helt specielle og spændende.

Virgas så kort efter manden fra før med et hævet øjenbryn, inden han lagde hånden fra hans nakke ned i hans bukselomme igen, uden at flytte yderligere på sig. Ja han havde set hendes dans tidligere på aftenen og var da også både imponeret og underholdt af det, men det var nu ikke derfor at han talte til hende, hun fascinerede ham ganske enkelt. Og nu var han blevet tilpas meget nysgerrig til at ville finde ud af hvem hun var, udover en danser på Den Giftige Slange.

[Mace Inlece]

Mace så kort hans hånd mod hans nakke og det hævede øjenbryn. Hvad? Var han ikke vant til kvinder, der gerne forsvarede sig selv? Eller også var det måske ikke hans kop te? Men hvorfor var han så her? Hvorfor snakkede han så til hende? Tja, det var vel op til ham. Så blev det næste spørgsmål.. Hvorfor interesserede det hende hvad han tænkte? Hun var nok bare træt og trængte til at komme hjem i seng for at blive klar til en ny dag i morgen.

Mace så på ham med et skævt smil. Nysgerrig? Normalt ville hun bare affeje ham og gå i den anden retning, men et eller andet sagde hende at han var anderledes.. Eller tog hun fejl? Det skete ikke ret tit, dog var det før sket og hun havde derefter lovet sig selv at det aldrig skulle ske igen. Hun var efterhånden blevet god til læse folk, men nogen var sværere end andre. "De skulle bare vide. I aften var ingenting i forhold til hvad jeg før har oplevet." Svarede hun roligt. Og nej hun havde ikke lyst til at gå i detaljer, hvilket han ville respektere, taget i betragtning af at en kvinde aldrig vil fortælle sådan noget. Det måtte han kunne sige selv, hvilket hun faktisk også troede han kunne. Han var ikke dum, det måtte hun give ham. Og alligevel holdt hun paraderne oppe.

Mace så hvor hans blik gik hen, men tænkte ikke mere over det. Det interesserede hende egentlig mere hvad han var for en. Han var kommet hen til hende på en måde, som hun faktisk ikke var vant til. Var han ude på hendes venskab? For så var det da en god start, eller ville han noget andet. Det burde hun ikke tænke så meget over, men det gjorde hun altså. Hun lagde en arm på baren og lænede sig op ad den i takt med at hun vendte fronten mod ham. Han ville hende, så kunne hun da også godt udvise at hun også ville ham. Det var vist mest fair. Hun trak på smilebåndet. "Jeg tror ikke han gør endnu et forsøg." Pointerede hun med et skævt smil og begyndte at virke mere imødekommende og ikke nær så lukket. Det virkede ikke umiddelbart til at han havde lumske bagtanker, men nu måtte hun vente og se...

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas så kort over på hende med et hævet øjenbryn ved hendes kommentar. Virkelig? Han trak kort på skuldrene lidt efter med et smalt smil og vendte derefter blikket imod hans to kammerater igen. "Ja, men det klarede De tilsynelandende selv fint, siden at De står her idag uden nogle synlige skrammer" Kommenterede han kort med et smalt smil, inden han roligt lænede sig op af baren bag ham, hvor han lagde albuerne imod bordet, som en slags stopklods for at hans arme ikke skulle glide længere ind over baren. Det var da lidt fascinerende, at møde en kvinde der rent faktisk kunne finde ud af at tale sin egen sag og endda stod ved den! Det var altså ikke hver dag at man oplevede det, specielt en der virkede til at ville hade, at blive taget i forsvar af en mand... Mere en sjældenhed end noget man så til hverdag.

Virgas så kort over på manden igen ved hendes kommentar med et smalt grin, da hun pointerede at manden nok ikke gjorde et forsøg mere. "Tjah De har nok skræmt ham væk" Kommenterede han med et skævt smil, inden han fulgte hendes eksempel og vendte fronten imod hende ved at vende siden imod baren og derved hvile hans arm imod den og støttede sin vægt ved hjælp af denne. Han rakte roligt hånden imod hende som en hilsen med et let smil. "Virgas" Præsenterede han roligt sig selv imens han så direkte på hendes øjne. Det her kunne faktisk være meget interessant afhængigt af hvad hun var for en type, han havde jo kun set hende danse, så han havde jo ingen idé om hvordan hun var som person. Men det ville måske vise sig i løbet af aftenen, hvis hun da blev der lidt istedet for bare at tage hjem.

[Mace Inlece]

Mace trak på smilebåndet ved hans kommentar. Ja, det var vel en lille bedrift i sig selv, men sådan så hun det nu ikke selv. Hun smilede roligt. "Man lærer hurtigt et par tricks her og der." Svarede hun med et lille beskedent træk på skuldrene. Hun havde ikke lyst til at gå i detaljer med hvad, men hun havde efterhånden et par standard svar, som virkede utrolig godt og i den grad efter hensigten. De lod hende være og prøvede ikke på mere den aften. Nogen af stamgæsterne havde forsøgt sig, men havde så også erkendt deres nederlag og nu var der ikke noget. De kunne hilse pænt, men vidste at det så også var alt. Det var nu helt rart, faktisk.

Mace nikkede med et roligt smil. Nej, det gjorde han ikke. Det var hun næsten også sikker på at han ikke gjorde. Det håbede hun i hvert fald. "Det håber jeg virkelig, at jeg har." Svarede hun med et skævt smil. Hun var sin egen og det var der ikke nogen der skulle være i tvivl om. Hun havde sine holdninger, måder og vaner, hvilket hun ikke lavede om på. Sådan var hun og det blev ofte accepteret, men til tider ikke respekteret. Hun trak på smilebåndet, da han også vendte sig mod hende. Hun så imod hans hånd. Mente han det seriøst? Hilse på hinanden på den måde? Ja, hvorfor ikke? Så var det da officielt. Hun tog roligt hans hånd og virkede overhovedet ikke til at have noget imod det, selvom hun egentlig synes det var lidt underligt. "Mace." Svarede hun helt kort. Det lå bare ikke til hende at være den mest snaksalige person. Er 'rart at møde dig' kunne måske have været høfligt, men det var bare ikke hende. Hun lukkede hånden sammen om hans og trykkede den roligt, inden hun lidt efter igen slap ham. Muskuløse fingre. Tja, han var trods alt mand og stærkere end hende.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas grinede let ved hendes kommentar og vendte blikket rundt i kroen med et let hævet øjenbryn. "Ja det kan jeg se" Sagde han roligt uden at kommentere mere på det, inden han blot trak let på skuldrene. Det var der nok mange mænd der var fascinerede af, en kvinde der kunne stå på egne ben med ben i næsen og en der kunne finde ud af at tage varer på sig selv, det var da prisværdigt, fascinerende og faktisk meget spændende. Hun virkede spændende. Han vendte kort blikket over imod manden, der havde forsøgt sig hos hende tidligere, med et hævet øjenbryn hvorefter han let rystede på hovedet. Gad vide hvad man skulle gøre for sådan en type for at fange hendes interesse? De traditionelle kneb virkede tydeligvis ikke...

Virgas blev kort en anelse overrasket, da hun rent faktisk tog imod hans hånd. Mace? Ikke et navn der lige umiddelbart sagde ham noget, selvom han da efterhånden havde været på stedet et par gange efterhånden. Han tog let hendes hånd og gav den et let klem med et roligt smil. En fin lille hånd, men andet ville også have overrasket ham efter at have set hendes dans, men hun var varm og det prikkede næsten i hans hud, hvorefter han let slap hendes hånd igen og rystede på hovedet med en undrende mine.

Kort efter blev hans opmærksomhed fanget af hans to kammerater nede i båsen, der gav sig til at pifte. Virgas så kort derned ud af øjenkrogen med let sammenknebne øjne og en opgivende mine, inden han himlede med øjnene og rystede opgivende på hovedet, hvorefter han vendte fronten imod baren igen. Han kørte kort en hånd igennem det lilla hår med et skævt smil hvilende over hans læber. Det var lige nøjagtig derfor, at han fulgtes med dem så sjældent... De lagde altid mere i tingene end hvad de var, typisk.

[Mace Inlece]

Mace gjorde ikke andledning til at svare, da samtaleemnet sluttede der. Så havde de været omkring hendes profession og kunne vel ligeså godt tage hans også. Hvad skulle hun gætte på? Lejemorder? Nej, han virkede ikke som sådan en.. "Nu har vi været omkring min profession. Hvad med din? Er der ikke noget at lave?" Spurgte hun. Brede spørgsmål uden direkte at spørge hvad han foretog sig. Egentlig burde det vel ikke vedkomme hende, men det var da godt nok til at holde samtalen kørende og om ikke andet kunne han affeje hende. Det ville dog gøre, at hun hurtigt ville finde andet underholdning eller måske bare finde vej hjem. Mange undrede sig over hvad man skulle gøre for at fange hendes interesse. For det første skulle man nok se andet end hendes krop. Hun vidste godt at hun kunne bevæge sig og så godt ud, så den slags ville hun bare rulle øjne af. Men hvis nogen så lige gennem det og strøg lige til hvem hun var, så ville hendes interesse i den grad være vakt.

Mace havde flere gange afvist et håndtryk. Men noget skulle jo ændre sig. Han virkede anderledes, så hvorfor ikke? Her på stedet havde hun flere øgenavne, men ikke nogen hun selv havde været med til at finde på. Hun var godt tilfreds, så det så hun ikke nogen grund til. På den anden side brokkede hun sig ikke over at blive kaldt noget andet. Det måtte gæsterne selv om. Hun lukkede stille de spinkle fingre om hans kraftigere hånd. Muskuløs, ingen tvivl der. Hun holdt blikket på ham, mens han trykkede hendes hånd. Det var ikke mange, der holdt sig til bare at trykke hendes hånd. Men det gjorde han tilsyneladende. Hun slap hans hånd og tog sin til sig. Hun så hans undrende mine. "Hvad er der? Er et håndtryk for meget for dig?" Spurgte hun undrende. Hvorfor skulle det være så overraskende?

Mace fulgte hans opmærksomhed. Fulde personer altså. Hun så mod ham og fulgte hans reaktion. Han var træt af dem? Pinlig berørt over dem? hans kropssprog var en gåde for hende og det irriterede hende en smule. Mange kunne hun læse med det samme, men ikke ham. hvad var der anderledes ved ham? "Du virker anderledes end den flok du er fulgtes med?" Spurgte hun undrende og burde nok ikke have spurgt så direkte. Men hun var nødt til at finde ud af hvad han var for en. Hun fulgte hans bevægelse med hånden igennem håret med blikket. Var han irriteret? Frustreret måske? Hun vidste det ikke og måtte gætte sig frem, hvilket ikke lignede hende.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas grinede let ved hendes spørgsmål, inden han let trak på skuldrene. "I min profession er der altid noget at lave, lige nu holder jeg bare fri... Hvis man arbejdede hele tiden, ville man jo slide sig selv ihjel" Kommenterede han roligt med et smalt smil. Han elskede virkelig hans arbejde, men desværre hadede hans søster det som pesten fordi hun altid var bange for om han kom hjem i live. Ja han havde da fået sig et par knubs efterhånden og en del ar, men det skulle man næsten have i det her liv, andet ville da næsten være kedeligt. Dog var det ikke ret mange der egentlig kendte til hans profession, da det jo ville bringe ham i flere problemer, hvis folk kendte til hvad han levede af, så kunne han jo afpresses og tortureres for informationer.

Virgas grinede let med et smalt smil over hendes spørgsmål og rystede derefter på hovedet. "Overhovedet ikke, man bliver bare til tider overrasket over hvor stor forskel der er på folks håndtryk" Svarede han roligt med et skævt smil og trak en enkelt gang på skuldrene. Dog var han nærmere blevet overrasket over den varme der strømmede fra hendes hånd, men det var ikke noget han havde tænkt sig at fortælle hende og som spion havde han heldigvis et fantastisk poker fjæs, som der endnu ikke var nogen der havde kunne se igennem, end ikke hans egen søster, hvilket egentlig var meget belejligt når han var sent ude og nægtede at stå model til et krydsforhør, når han endelig dukkede op derhjemme igen.

Virgas så kort imod den lille gruppe ud af øjenkrogen ved hendes kommentar, inden han let trak på skuldrene og vendte blikket imod hende i stedet. "Tjah alle væsener er vel anderledes på hver deres måde? Jeg har bare valgt at beholde min hjerne i aften modsat den flok" Kommenterede han med et skævt smil, hvorefter han ganske kort så ned på flokken med et hævet øjenbryn og derefter vendte blikket imod hende igen med et roligt smil. Han havde aldrig brudt sig om at drikke sig i hegnet ligesom hans kollegaer gjorde... Det var vel deres måde at håndtere presset på fra deres arbejde, det var bare ekstremt risikabelt nu hvor de var spioner. Tænk hvis de talte over sig og det kostede dem deres liv? Tjah så var det jo deres egen fejl, den havde Virgas i hvert fald ikke tænkt sig at begå, så meget hjerne påstod han dog at han havde.

[Mace Inlece]

Mace trak på smilebåndet til hans latter. Han var da ikke så slem og virkede rent faktisk bare til et normalt selskab var hvad han var ude efter. Så man holdt fri i hans profession? Se, det var ikke i mange man gjorde det. Eller i hvert fald ikke dem hun gættede på at han var en del af. Enten var det bare et godt standard svar, så der ikke blev sat spørgsmålstegn ved hvad han lavede. Men den gik ikke. Dog havde hun for længst erfaret at man som kvinde eller bare fremmed meget sjældent fik professionen at vide fra sådanne typer, som hun troede han tilhørte. "Holder du fri på papiret eller rent faktisk også i praksis?" Spurgte hun med et skævt smil. Det kunne vel godt ske at han rent faktisk holdt helt normalt fri, selvom det ville undre hende. Men hun var ikke en del af den branche, så hun gættede sig frem. Han drak ikke ret meget og var dermed ikke fuld, så det kunne nemt tænkes at han kun havde fri på papiret.

Mace sagde ikke noget med det samme. Hun tog sig tid til at studere ham og ikke mindst hans kommentar. Det lød næsten som om det bare ar et svar, der dækkede over noget andet? Ej, det var for langt ude, det var nok bare... Hans måde. "Så det mener du? Du trykker måske mange hænder?" Spurgte hun med et glimt i øjet. Det var da underligt at hun endnu ikke havde afsluttet samtalen og fortsatte på sin vej hjem. Men der var altså noget over ham. Et eller andet hun ikke kunne sætte sin finger på, noget anderledes. "Hvad fortæller mit håndtryk så om mig?" Spurgte hun med et hævet øjenbryn. Nu hang han på den, enten vidste han hvad han snakkede om eller også ville han hurtigt finde et eller andet hurtigt svar.

Mace holdt blikket på ham. Virgas.. Det passede egentlig godt til ham. Det var svært for hende at læse ham. Han var ikke som en åben bog, sådan som hun var vant til. Han var rent faktisk spændende. Men det holdt hun for sig selv. Hans selvtillid fejlede tydeligvis ikke noget, så hun behøvede ikke at tilføje noget. "Ja, anderledes på hver deres måde. Dog virker mange som helt igennem gennemsnitlige efter min mening. Jeg håber for dem, at de bare gemmer sig selv væk foran fremmede." Svarede hun med et skævt smil. Mange herinde lignede hinanden. Samme opførsel, samme drifter og ikke mindst samme kedelige komplimenter. Ville de hende virkelig noget, måtte de være noget mere kreative end det."Imponerende. Du er jo rent faktisk fornuftig" Svarede hun efterfulgt af et let grin. Det var da sjovt at tage sådan et sted hen med den beslutning at hygge sig uden at blive fuld. Det var ikke hver dag det skete her. Sjældent, men selvfølgelig ikke umuligt. Så der var hjerne under det gode udseende? Fascinerende, det indrømmede hun. Det her kunne faktisk gå hen at blive både underholdende og ikke mindst spændende.

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas sad helt roligt og lod blikket langsomt vandre over lokalets folk og møblering imens hun snakkede. Dog vendte han kort blikket imod hende ud af øjenkrogen ved hendes spørgsmål med et smalt smil i den ene side af mundvigen. "Det er nok lidt en blanding må jeg indrømme... I den her verden helt generelt har man jo aldrig rigtig fri uanset hvilken profession man besidder" Kommenterede han helt roligt med et let træk på skuldrene og et skævt smil, inden han let tog en svag tår af hans øl. Dette var ikke andet end nummer to han havde i aften, så han var ikke engang i nærheden af beruset og da slet ikke i forhold til resten af gruppen han havde fulgtes med der stadig sad og skabte sig nede ved bordet bag dem. Ubegribeligt at sådanne væsener med deres profession kunne finde på det... Han havde kunne forvente det af simple mennesker, men der var ingen af dem i gruppen der var mennesker. De burde vide bedre...

Virgas grinede let ved hendes spørgsmål og trak en enkelt gang på skuldrene, inden han let satte glasset fra sig på bordet og vendte sig en kvart omgang, så han havde fronten imod hende. "Flere end du lige umiddelbart tænker kan jeg næsten se på dig" Kommenterede han med et skævt smil og et svagt glimt i øjet. Det var da en lidt sjov måde at spørge om sådan noget på, men han gik med på den, da han egentlig godt kunne lide hendes selskab. Hun virkede anderledes og mere frisk end de andre typer han normalt talte med, både af mænd og kvinder i alle aldre, former og racer. Han hævede kort det ene øjenbryn ved hendes spørgsmål, imens han så lidt overvejende på hende. Mente hun virkelig det? Nå ja, hun havde jo selv spurgt, så måtte hun jo også selv regne med at hun kunne tåle at høre svaret. Virgas lagde let albuen imod bordkanten, hvor han let hvilede siden af sit hoved imod hans hånd som en let støtte. "Du spurgte selv... Men udfra det ville jeg sige rolig af sind, en der hviler i sig selv, blid med tilpas stædighed til at kunne holde på hvem du er uden at komme i klemme... En med bestemte meninger, der dog stadig kan finde ud af at være feminin på samme tid, en der kan finde ud af at sige fra og ved hvad hun vil... Er det meget forkert?" Spurgte han helt roligt og holdte blot blikket fastlåst på hendes øjne med et hævet øjenbryn imens han ventede på at se hendes reaktion. Han kunne jo tage fejl, selvom han egentlig selv mente at han var rimelig god til at aflæse personer efter sine mange år som spion efterhånden, men det skulle hun ikke kende til. Lige nu var de blot to fremmede der sad og talte på en kro uden andet end deres navne.

Han så sig kort over skulderen imod den lille gruppe nede ved bordet, da hun kommenterede på dem. Han smilede dog lidt skævt og trak på skulderen, da han vendte blikket imod hende igen. "Sådan tror jeg det er for de fleste væsener, hellere falde i et med flokken end at være anderledes og risikere at blive lagt mærke til" Kommenterede han med en halvvejs ligegyldig tone. Sådan nogle typer havde aldrig sagt ham noget, han havde altid været fascineret af det der var anderledes og nydt at teste grænserne, det gjorde man ikke når man var en i flokken. Han grinede dog let ved hendes kommentar og rettede sig istedet op igen, inden han kort kørte en hånd igennem det lilla hår og lod den hvile i det ganske kort. "Det sker engang imellem ja må jeg nok indrømme" Kommenterede han med et let grin. Der var intet seriøst ment over den sætning, men det var da meget sjov pointeret alligevel af hende.