just the usual

[Keito Suri]

tidspunkt midt på dagen
vejr roligt uden meget vind køligt vejr men ikke koldt lys himmel med få skyer


vejret over ireno var roligt som altid skyerne svævede roligt langs himlen og folket på markedet viftede stille forbi hinanden med snak og grin i deres hoved det var endnu en roligt efterårs dag på markedspladsen og keito var taget her hen igen som han så tit gjorde der skulle jo følges op på varer fra tid til anden og selv når dette ikke var tilfældet var markedspladsen stadig et rart sted og befinde sig da dette var en af de få steder man kunne være sig selv uden folk undrede sig over en 

keito bevægede sig roligt mellem boder og folket han havde sine typiske store bukser på et par kraftige sko og uden en trøje da dette ikke var noget han var specielt glad for hans arme var dekoreret af et par grove skind armbånd der sad tæt til hans arme og over sig lå en stor kappe af pels som han brugte til og holde varmen selvom det var efterår kunne det godt mærkes at vejret begyndte og ændre sig det måtte snart være ved og være vinter

som altid var der mange mennesker på pladsen og dog føltes der tomt på en måde keito så ikke meget i folk for ham var alle ens kun nogle få slog sig ud som interessante han ledte efter et sted at købe kød da han ikke havde spist længe og hvis vinteren kom skulle han sørge for at fylde sig det var ikke nemt og finde mad i naturen på den tid jo   

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas havde brugt det meste af dagen på at slappe af derhjemme, inden Jess havde ment at han trængte til noget frisk luft og han var derfor taget ned på markedspladsen for at se sig lidt omkring. Han havde gået rundt i en times tid nu, men var begyndt at kede sig og havde derfor søgt ud i udkanten af markedspladsen, hvor han havde smidt sig i græsset ved foden af et træ. Han sad lænet op af træstammen med det ene ben bukket foran sig, så det ene knæ pegede direkte op i luften.

Virgas sad roligt og pillede ved et stykke træ han havde fundet i græsset, som han sad og skar mønstre i imens hans blik vandrede vurderende ud over flokken af væsener, der gik rundt inde på markedspladsen. Han havde altid været fascineret af fremmede væsener og han havde tit fået fortalt, at han desværre havde en grim vane med at stirre. Men det var bare så svært at lade hver, når man endelig fandt noget eller nogen der fascinerede ham. Lige nu virkede det dog ikke til at der var noget yderligere interessant til stede på pladsen den dag.

Han var klædt i et par løse sorte bukser, et par almindelige mørkebrune sko, en løs sort skjorte med en tilhørende sort jakke over sig, der gik ned til cirka midt på hans lår. Jakken stod dog åbent lige nu, da der trods alt ikke var helt koldt i vejret endnu. Han havde valgt kun at tage sin ene sabel med denne dag og den lå derfor i græsset lige ved siden af ham, så han nemt ville kunne gribe ud efter den, hvis der var nogle fjendtlige væsener der nærmede sig. Det virkede det dog ikke til lige nu, det virkede som en stille og fredsommelig dag.

[Keito Suri]

keito bevægede sig roligt mellem de forskellige boder inden han til sidst besluttede sig for den han ville besøge det var et velkendt sted som han havde været ved ofte og kendte da også manden bag den en smule personligt denne bod solgte forskellige slags rå kød en ting som keito aldrig kunne stå for 

da folket foran boden langsomt traskede videre gik keito roligt hen til manden og trak sin hætte en smule til bagud inden han gav manden et grumt smil så hans skarpe tænder nemt kunne ses manden bag boden kendte udemærket denne kunne og begyndte straks og gøre poser med kød klar inden han åbnede munden for at tale 

"så det ved og være vinter hva tid til og få fyldt op igen?"  keito smilte lidt for sig selv over dette inden han selv talte ud "haha du kender mig vist for godt " keito tog imod posen fra manden og smed den om bag i en stor skin pose han havde om ryggen 


keito kikkede rundt igen der var altid så kedeligt her på denne tid af året 
det tog ham dog ikke længe og ligge mærke til en nysgerrig mand der lå i græsset et stykke der fra "hvem mon han var"? tænkte keito lidt for sig selv inden han langsomt og diskret vægede sig vejen der hen 

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas lagde ikke specielt meget mærke til den handlende henne ved manden der solgte kød. Det var noget alle gjorde løbende, specielt nu hvor vinteren nærmede sig. Han vendte igen blikket ned imod træstumpen i hans hånd med et let hævet øjenbryn, da træstumpen efterhånden var fyldt ud med forskellige symboler og diverse andre tegninger fra knivens spids. Han trak en enkelt gang på skuldrene, inden han knækkede pinden på midten og smed den fra sig i græsset, hvorefter han roligt rejste sig op og kort børstede sit tøj af. Virgas bukkede sig let ned og samlede hans sabel op, inden han igen rettede sig op og spændte den fast i hans bælterem igen. Han lod ganske kort blikket vandre ud over området en sidste gang med et hævet øjenbryn, han havde en underlig fornemmelse og det var som regel aldrig noget godt...

Virgas stod i lidt tid og blot observerede de handlende, inden han vendte rundt og begyndte at gå igennem byen i et roligt tempo. Han havde ingen stress, nu skulle han bare finde på noget andet at lave nu hvor der tydeligvis ikke skete noget på markedspladsen den dag, hvilket egentlig var lidt sørgeligt... Der skete efterhånden altid noget på markedspladsen også lige den dag hvor Virgas rent faktisk manglede noget at give sig til, var der helt tyst... Han rettede kort på jakkens krave, så den bedre skærmede for hans ansigt i takt med at han gik igennem byen og fordi flere forskellige bygninger imens hans blik vandrede over husene med et hævet øjenbryn. Hvorfor havde han en underlig fornemmelse?

[Keito Suri]

keito lagde mærke til manden der rejste sig fra græsset og begyndte at gå han skillede sig en smule ud fra resten af mængden  keito besluttede sig for at følge lidt diskret efter måske der ville ske noget sjovt 
keito havde kedet sig meget på det sidste så det ville ikke gøre noget og snakke med nogen på dette tidspunkt

keito stak hovedet lidt i vejret og begyndte roligt og snuse noget var ikk helt rigtigt var der nogen i nærheden var det manden foran ham ? keito kunne ikke helt forklare det men det lugtede som om noget ikke var som det skulle "jeg burde nok følge efter lidt" tænkte han for sig selv hvis der var noget i nærheden burde han nok gøre noget ved det dette var en af de ting han bare ikke kunne ignorer

[Virgas Lupus Darcy]

Virgas gik roligt videre i lidt tid ind imellem de forskellige bygninger, dog med en særlig opmærksomhed omkring lydene omkring ham. Han rynkede kort brynene, da han følte sig iagttaget. Var der virkelig nogen der var dum nok til at følge efter ham? Han var spion og havde derved udviklet specielt gode sanser og fornemmelser omkring om der var nogen der fulgte efter ham og det havde han følelsen af lige nu. Typisk... Han lod som ingenting og gik videre, indtil han nåede udkanten af bebyggelsen, hvor han helt roligt stoppede op, dog uden at vende sig rundt, da han kunne fornemme at der var en skikkelse i nærheden af ham og han var ikke i tvivl om at personen ville kunne hører ham, specielt fordi hans ulvesans kunne lugte råt kød. Derfor burde der være en person tæt på ham.

"Hvorfor følger De efter mig?" Spurgte han helt roligt, dog uden at rykke sig ud af flækken, men han lagde istedet diskret hånden om skaftet på hans kniv under jakken for at være klar til at trække den. Virgas vidste ikke hvad det var for en person der var fulgt efter ham, personens lyde eller lugte forekom ham ikke bekendt, så det var næsten med garanti ikke en han havde mødt før. Men hvem kunne ellers finde på at følge efter en totalt fremmed? Ville personen ham noget eller var personen blot nysgerrig eller irriterende? Nu ville det forhåbentligt vise sig hvad personen var for en karakter, en der benægtede sine handlinger eller en der stod ved dem.