So, do you come here often?

[Rauha Sisu]

Dato: Oktober den 3

Tid: 18:47

Vejr: Det regner hunde og katte

Et forfærdeligt vejr og
lyden af musik, havde fået flere til at søge ly i Fønix Ilden. Der
var en god stemning i lokalet. Folk nød deres øl, mad og gode
historier, som især sømændene gavmildt delte ud af. Tidligere
havde Rauha danset mundret til musikken med en attraktiv animagus. En
sømand som skulle ligge til kajen i længere tid. Han var ikke bare
attraktiv, men også en god danser med en blød stemme. Da de
bestemte sig for, at det var tid til en pause, havde hun charmeret
til til gratis mad og drikke. Havde han haft bagtanker, ville det
ikke have gjort hende noget. Som halvblods havde hun færre
bekymringer omkring at blive gravid, og hun havde aldrig tænkt sig
at vente på en ægtemand. Faktisk var hun i tvivl om, hvorvidt det
overhovedet ville være sjov at finde en. Den type selvskab havde
været mere end velkommen – lige indtil han åbnede munden. Hvert
eneste ytring var mere kedelig end den forrige. Hun havde prøvet at
cutte tale kort, så det kunne komme til den fysiske del, og hun
kunne komme tilbage til mere spændende væsner. Men så gav han
udtryk for, at han var meget interesseret i at se hende igen. Ikke at
hans følelser bekymrede hende, men hun vidste ikke, hvor længe hun
havde tænkt sig at være her. Der var ingen grund til at gøre det
unødvendigt besværligt for hende selv.

Han kom med endnu en pointe, og hun nikkede en gang til, og
drejede indholdet af hendes krus rundt et par gange med den venstre
hånd. Skuffet sad hun og kiggede efter mere spændende selvskab,
imens hun holdte på sit spyd med højre hånd. Hun bar stadig sin
læderrustning og det blå stof, som med tiden var et kendetegn.

[Cal Nebula]

Cal trådte hurtigt ind af døren og lukkede den efter sig med en irritabel mine. Hvorfor skulle det altid være sådan et møgvejr, når han rent faktisk skulle mødes med nogen? Han kørte kort en hånd igennem det sorte hår og ruskede let det værste af regnen ud af det, inden han kort så rundt med et let hævet øjenbryn. Der var ikke så mange til stede på det tidspunkt, men okay hvem ville ellers begive sig ud i sådan et vejr her?

Han gik roligt over til en mindre bås, hvor han tog sin lange sorte frakke af og hang den over bænkens ryg, inden han let satte sig ind og lagde albuerne imod bordet, imens han placerede hænderne imod hans pande og kort lukkede øjnene. Han rystede derefter på hovedet og så ud af vinduet istedet med de lysende røde øjne. Hvor blev den idiot dog af?!

Efter lidt tid væltede der en ældre herre ind på kroen med en høj hat på, som så underlig vigtig ud. Manden så sig nærmest panisk omkring, inden han fik øje på Cal, som han hurtigt gik over til imens han fandt en lap papir frem fra hans jakkelomme. Manden lagde papiret på bordet, dog uden at flytte hånden, imens han så alvorligt på Cal. "Du ved godt, at jeg ikke bryder mig om at komme her! Men her er detaljerne du bad om, vi ses om en uge" Mumlede manden irriteret, inden han rettede sig op igen og slap sedlen. Han rettede kort på sit tøj og vendte rundt på hælene, inden han nærmest stormede ud af døren igen. Cal så kort efter ham, inden han let himlede med blikket og vendte blikket imod sedlen, som han samlede op. Hvorfor kunne de dommere dog ikke snart finde ud af, at der fandtes en anden verden end den overklasse livsstil de befandt dem i? Det var da belastende, men det var nu fint nok. Det her job gjorde så hans dæmoniske side fik lov til at slå ihjel som det passede den, så længe de personer på dette stykke papir blev henrettet nu hvor de allerede sad indespærrede.

[Rauha Sisu]

Rauha nåede at tænke, at hun ville have opdagede den ældre herre med tophatten, selv hvis hun ikke havde ledt efter andet selvskab. Det var ikke bare hans påklædning, men også hans opførelse som afslørede ham. Hun fulgte ham med øjne, som han bevægede sig gennem kroen. Hendes "date" opdagede at hendes reaktioner på hans fortællingerne blev endnu mindre.
"Rauha?" Han sendte hende et spørgende blik, som hun ikke besvarede. Hendes opmærksomhed stadig hos manden med tophatten. "Ja, ja..." Tøvende forsatte han med at snakke, mens Rauha stadig kiggede væk.
"Gad vide, hvem der er i den bås, og hvad de taler om." Mumlede hun for sig selv. Før hendes sømand kunne nå at stile spørgsmål, havde hun rejst sig op. Hun sendte ham et varmt smil.
"Du må undskylde, men min ven er lige kommet." Uden videre forklaring bevægede hun sig over imod båsen. Spyddet i den ene hånd, øllen i den anden. I første omgang ville hun bare gerne tættere på, i håb om at kunne overhøre sammentalen. Men som hun kom derover havde tophatten rejst sig, og var på vej videre. Det afholdte hende ikke fra at titte ind i båsen, hvor der stadig sad en herre tilbage. Med udsigt til at kunne gå tilbage til sømanden, satte hun sig i båsen overfor den fremmede. Havde han nogen protester, valgte hun at overhøre dem.
"Er der nogen som har fortalt dig, at du ser meget alvorlig ud?" Hun sendte ham et varmt, lidt udfordrende smil og satte sig godt til rette. Det var tydeligt, at hun ikke have nogen planer om at flytte sig.

[Cal Nebula]

Cal sad lidt i sin egen verden og gennemgik de forskellige detaljer på sedlen med rynkede bryn. Hvad var det dog for en underlig samling denne gang... Men han skulle ikke gøre sig klog på hvem de forskellige var eller hvad de havde gjort for at skulle miste livet, han glædede sig bare allerede til at hjælpe dem med et afslutte deres liv. Et smalt smil gled over hans læber ved tanken og han krøllede let sedlen sammen og lagde i hans bukselomme, inden han kort så op med et hævet øjenbryn, da en kvinde satte sig ned overfor ham. Hvad handlede det her nu om?

Han sad i lidt tid og blot så overvejende på hende med et hævet øjenbryn, inden han kort så over imod stedet kvinden havde siddet før, hvorefter han vendte blikket imod hende igen. "Er der nogen der har fortalt dig, at du så ud til at kede dig helt forfærdeligt derovre lige før? Og at din makker nu ser knust ud?" Spurgte han helt roligt med et smalt smil og trak en enkelt gang på skuldrene, inden han roligt lænede sig tilbage imod ryglænet, inden han lagde den ene arm imod ryglænet og lod hans pande hvile imod hans hånd der lå på ryglænet. "Er det da blevet ulovligt at se alvorlig ud?" Spurgte han lidt efter med et hævet øjenbryn. Hvem var hun og hvad ville hun ham? Han kendte hende ikke og han tvivlede stærkt på, at hun havde kendt dommeren fra før. De overklasseløg bevægede sig aldrig udenfor deres klasse og hende her lignede bestemt ikke nogen fra overklassen, nærmere en almindelig borger som ham selv.

[Rauha Sisu]

Stilhed, hun blev mødt med stilhed. Hun havde ellers håbet, at hendes kommentar ville have startet et eller andet. Så reagerede han, om ikke andet fysisk, og det gav hende lidt håb, som han kiggede imod hendes gamle siddeplads. Hans svar blev mødt med en let klukken, ham her var måske ikke så kedelig alligevel.
"He he. Du har lidt spark i dig. Det er en god start." Først nu kiggede hun over til det bord, hvor hun tidligere havde sættet. Sømanden så godt nok noget slukøret ud. Rauha kiggede tilbage på den bevingede herre med et skuldre træk. "Han kommer over det.Vi har lige mødt hinanden. Det var hans fejl at antage, at han kunne tage mig med hjem til mor efter et have kendt hinanden i et par timer." Hun lænede sig længere ind over bordet. "Men det betyder, at jeg har fanget dit blik tidligere. Det er sødt at du sådan har holdt øje med mig." forsatte hun i en overdrevet sukkersød stemme, et drilsk smil på hendes læber. "Alt du skulle have gjort var at komme over og sige hej."
Som han skiftede stilling, satte hun sig mere opret. "Nej ikke ulovligt, du kan være lige så mopset, som du har lyst til. Men her er sådan en god stemmening, masser af øl, røverhistorier og jeres lokale musikere er faktisk ret godt. Er det ikke synd at spilde alt det, ved at gemme sig væk med sedler og alvorlige blikke?" Igennem hele samtalen havde hun bevidst prikket lidt til ham, men den sidste sætning lød mere ægte. Mere naturlig varm og ikke lige så drilsk eller udfordrende. Det havde ikke noget med hende at gøre. Ville han putte sig alene væk, så skulle han have lov til det. Men hun synes oprigtigt at det var en skam, at han ikke ville nyde alt hvad kroen havde at byde.

[Cal Nebula]

Cal så blot undrende på hende med et hævet øjenbryn og et skævt smil ved hendes første kommentar. Ja den havde han ikke hørt før, det måtte han give hende. Men hvorfor var hun ikke blevet ovre hos hendes makker? Da han var trådt ind havde hun godt nok set noget kedsommelig ud, men så slemt kunne det da ikke have været? Eller hvad? Han lyttede blot roligt på hendes ord. Arh måske var det grunden... Hun var ikke typen man tog med hjem til forældrene, ja hvem gjorde overhovedet det længere? Var folk virkelig så dumme stadigvæk? Tydeligvis.

Han rystede kort på hovedet med et svagt grin på trods af hendes kommentar. Nå det er derfor din makker ser så slukøret ud... Du knuste simpelthen hans drømme?" Spurgte han med et smalt smil og nåede kun lige kort at se over imod manden, inden han så imod hende igen ved det næste hun sagde. Hun var godt nok ikke ked af sig var? Men okay, det var næsten helt rart til en forandring modsat de der 'undskyld jeg eksisterer'-typer. Han kneb kort øjnene lidt sammen ved hendes sukkersøde kommentar, inden hans læber let gled ud i et smalt smil og han kort trak en anelse på skuldrene. "Beklager at skuffe dig, men jeg har ikke tænkt mig at tage dig med hjem og vise dig frem" Grinede han med et smalt smil. Det var da meget underholdende det her, faktisk helt andereledes, men forandring gjorde jo også tit vidundere.

Cal så kort over på musikken med et hævet øjenbryn ved hendes kommentar, inden han trak let på skuldrene og istedet lænede sig en anelse ind over bordet, så han kunne placere sine arme imod bordpladen og foldede hans hænder foran sig der, så hans overkrop også blev presset en anelse imod bordet imens han så direkte på hende med de røde øjne og et hævet øjenbryn. "Nu ved jeg ikke hvad du bruger kroerne til, men her i landet bruger vi dem også til at udveksle oplysninger eller jobmuligheder" Sagde han stille en smule mystisk med et smalt smil, inden han igen rettede sig op, dog uden at flytte blikket fra hende med det hævede øjenbryn. Så hun var ikke fra Ireno? Det konkluderede han ihvertfald udfra hvad hun havde sagt, men hvor var hun så fra og hvad lavede hun her?

[Rauha Sisu]

At han fortsatte med at komme med smalle smil, tog Rauha som et godt tegn. Havde han virkelig ikke ønsket hendes selvskab, ville hun havde rejst sig op og var gået videre. Hvis han smilte, kunne han ikke have alt for meget imod hende. Også hvis det blot var for at kaste nogle kommentarer tilbage i hovedet på hende. Rauha tog det med et bredt smil. Hun nød modspillet.
"Hvis han drøm er at tage en kvinde han knap nok kender med hjem, så drømmer han for småt." konkluderede hun. Der måtte være mere til livet, end at samle et eller andet pigebarn op på en bar og starte en familie.
Hun besvarede hans grin med sit eget højlydt. Det var mere spark i ham, end hun først havde troet. Det havde været det helt rigtige valg at opsøge ham. Også selvom hun i første omgang bare ville overhøre hans kommentar med tophatten. Hun besvarede med en overdrevet dramatisk stemme og begge hænder op foran hendes hjerte.
"Der knuste du min drøm. Jeg troede at vi havde noget specielt os to. Især nu hvor du sådan havde udspioneret mig." Det sidste blev sagt i den mere udfordrende, drilsk tone. Hun havde i princippet ingen ret til at udtale sig. Men det havde sjældent holdt hende tilbage!
I første omgang troede hun, at hans reaktion på hendes afsluttende spørgsmål, var fordi hun var blevet mere seriøs. Men han lignede en der tænkte over et eller andet. Hun overvejede at spørge, om hun havde sagt noget forkert, da han selv kom på banen. Ikke bare hans svar men også blik fik hende til, for første gang i deres samtale, at tøve et millisekund før hun grinte igen, lidt lavere den her gang. "Du gjorde mig helt bekymret, som du sætter der og stirre med alvorlige øjne." Hun rystede på hovedet, som var det en fjollet ting. "Det ved jeg godt. Sidste gang jeg var på en kro, var for at tage et job." Hun var kommet her direkte efter røver-massakren, hun havde lavet for Blue Witch gruppen. "Men derfor kan man stadig godt nyde alt det gode, når man nu er her." Igen var hendes stemme blevet blød, som hun sluttede af. Rauha havde altid set sig selv som barn a Kira. Det handlede om at udnytte og nyde livet, mens man havde det. Måtte det være de store eller små ting.

[Cal Nebula]

Cal så kort over imod manden igen med et hævet øjenbryn ved hendes kommentar, inden han trak en enkelt gang på skuldrene med et skævt smil. "Tydeligvis, men det har åbenbart virket for han ser knust ud" Grinede han med et skævt smil, inden han blot satte sig til rette igen med ryggen imod ryglænet. Hun var da ganske underholdende og anderledes, det var faktisk rart til en forandring.

Han fulgte kort hendes bevægelse med blikket, da hun prøvede på at se knust ud, hvilket blot fik ham til at grine imens han rystede let på hovedet med et smalt smil og et svagt grin. "Det er godt nok lige før at jeg tror på dig" Drillede han med et enkelt træk på skuldrene. Ej sådan en type var han ikke og det blev han nok aldrig. Der fandtes ikke noget mere trivielt for ham end familie liv og han havde mere eller mindre lovet sig selv, at han aldrig skulle have det igen. Hans navn døde med ham og sådan skulle det forblive. Familielivet havde kedet ham og gjort ham jaloux ud over alle kanter, så det hul skulle han under ingen omstændigheder tilbage i igen og hvis han en dag fik muligheden for at dræbe hans søster? Ja så tog han den.

Cal trak blot let på skuldrene med et skævt smil ved hendes fjollede kommentar, men sagde ikke noget yderligere til det. Det var jo forskelligt hvordan folk tolkede hans reaktioner på ting, men hende her virkede da frisk nok, så hende kunne han nok godt drive lidt gæk med, specielt nu hvor hun også gjorde det med ham. Hvordan den her samtale ville ende havde han ingen idé om og det havde han det faktisk fint med, han var en dæmon, han behøvede ikke at skulle vide alt hvad der skulle ske inden det skete, så han tog lidt tingene som de kom den dag. Han så kort rundt i kroen ved hendes halvvejs opfordring og nikkede så. "Det kan du have ret i ja, men lige for denne aften var det nu arbejde jeg tog herind for" Forklarede han roligt med et let smil og vendte derefter blikket imod hende igen. "Dog kan jeg ikke lade hver med at undrer mig over din person, du er ikke herfra landet kan jeg forstå?" Startede han roligt ud imens han holdte et overvejende blik på hende med et hævet øjenbryn. Hun gjorde ham faktisk en anelse nysgerrig, det måtte han stå ved, men så heller ikke mere. Det var ikke noget han behøvede at vide, det undrede ham blot.

[Rauha Sisu]

Rauha trak på skuldrene ved hans kommentar. Ærligt talt følte hun ikke, at hun skyldte sømanden noget. Hun havde ikke holdt på ham, med tanke om at snyde ham. At han så ikke bare var kedelig, men de også ville noget forskelligt var uheldigt. I sidste ende lå ansvaret hos ham. Han burde havde undersøgt, hvilken tilbagebetaling han ville få, inden at han investerede for meget. En vigtig regel hvad enten det galt objekter eller mennesker, guld eller følelser. Hun lod emnet død. Der var mere spændende ting at tale om.

Det var en dejlig overraskelse, at han blev ved med at spille med. Det havde hun ikke forventet af det seriøse ansigtsudtryk, da hun først satte sig ved bordet. Hun lænede sig længere indover bordet, hendes len svajede og brystet skubbet frem. Ansigtet blev støttet på hænderne og albuerne støttede mod jorden.
"Du er nu sød, når du sådan hopper med." Hendes stemme var mindre overdramatisk og mere flirtende. Faktisk ville flere finde den ret overbevisende. Hendes smil derimod var faretruende og hun havde et glimt i øjne. Som tingene var lige nu, havde hun ingen interesse i rent faktisk at flirte med ham. Men selv uden hendes blik og smil, regnede hun ikke med, at han ville falde for den. Slet ikke med tanke på, hvad de lige havde snakket om.

Rauha rettede sig op igen og flyttede på sin fletning. Den her fyr var nød til at slappe lidt af. Hendes stemme var tilbage i en mere naturligt tone, hvis ikke lidt belærende.
"Arbejde er ikke alt, du må huske at nyde livet, øh? ..." De havde stadig ikke præsenteret sig for hinanden. I stedet for at spørge, lod hun der være et tomrum. Så var det op til ham at bestemme, hvad han ville ud med. Lige ledes gav hun ikke ham hendes navn.

Hans sidste kommentar fik hende til at grine igen. Det bedste var, at hun ikke regnede med, at han vidste, hvad han sagde. At han ikke bevidst prøvede fornærme hende, men stadig kom med kære og søde små slag.
"Min person? Møder du ikke mange som mig, på dine tys-tys forretninger i kroer?" Spurgte hun drillende. "Det er rigtigt, jeg har krydset vandet, for at komme til Ireno. Det var tiden til at opleve noget nyt - og til at forstyrre uskyldige stakler på kroer!" Tilføjede hun hurtigt med et blink.

[Cal Nebula]

Cal sad helt roligt og holdte blikket på hende med et smalt smil ved hendes første kommentar, sød? Ja så var det da tydeligt, at hun ikke kendte ham, men det gjorde da heller ikke noget for som de lige havde diskuteret, så fandtes der ikke ret mange ting der var mere intetsigende eller ligegyldige end sådanne tilnærmelser og han var absolut heller ikke en tilhænger af dem, nok fordi han i sine lige knapt 700 år stadig ikke havde mødt en kvinde, der formåede at feje benene væk under ham og det kom nok heller ikke til at ske, da det ikke var noget han søgte... Hvis det dog alligevel skete en dag, ville han blive mildest talt chokeret. Han fulgte hende kort med blikket og et hævet øjenbryn, da hun ændrede på sin måde at sidde på. Kvinder... De fik mænd til at tabe fokusset med det våben, de havde fået fra naturens side, men ikke denne gang, så let var Cal trods alt ikke.

Cal kneb kort øjnene lidt sammen imens et smalt smil hvilede over hans læber ved hendes tydelige hint til at hun gerne ville kende hans navn. Hvorfor var hans navn vigtigt? Tjah men der kunne vel ikke ske noget ved det, han var jo en ganske normal borger ligesom alle andre efterhånden også havde han intet at skjule, han var landets bøddel og stolt af det, da det tæmmede dæmonen inde i ham. "Siger de der tog hertil sidste gang for arbejde... Cal" Kommenterede han kort med et skævt smil og et træk på skuldrene. Der fandtes heldigvis ikke andet i hans liv lige nu end arbejde og det var sådan han bedst kunne lide det.

Han grinede kort med et let smil ved det sidste hun sagde og rystede derefter en anelse på hovedet imens han kørte en afslappet hånd igennem det sorte hår. "Det kan jeg ikke påstå at jeg gør nej" Forklarede han roligt med et skævt smil. Ja hun var da ganske unik og interessant, ikke en type man mødte hver dag. Han så kort over på hendes ven fra tidligere med et let hævet øjenbryn ved hendes afsluttende kommentar, inden hans mundvige gled op i et smalt smil. "Ja lige nu ser han nok sig selv som sådan en.. Tænk at blive vraget på den måde" Drillede han med et smalt smil og så kort på hende ud af øjenkrogen med et svagt glimt i øjet. Det her var faktisk meget underholdende og noget helt andet end de trivielle samtaler han konstant blev udsat for af de høje herrer, når de skulle have et arbejde udført engang imellem.

[Rauha Sisu]

Rauha klukkede let, da han påpegede en smule doublemorale i hendes filosofi om kroer og arbejde. Desværre havde manden jo en pointe. Det var dog som regel ikke for at få penge, men i stedet bruge dem, at hun var på kro. Mad, underholdning og en tør seng - der ikke lugtede af dyr. Kunne man ønske meget mere lige nu?
”SSShhhhhh!” Hun havde en læderklædt finger for munden, idet hun tyssede på ham som svar.”Vi synder alle en gang i mellem. Igen grund til at råbe op omkring det.” Afslappet. Stemning var så dejlig afslappet. Og Rauha nød den andens selvskab. Det gav varme, men slørrede minder tilbage på hendes tid i sit gamle land.
”Cal. Det glæder mig at møde dig Cal.” Der var et stort venligt og varmt smil på hendes læber, før det drilske og spøgende de havde brugt det meste af aften kom tilbage. ”Du har lige reddet denne ungmøs aften.” Ungmø dækkede hos hende over den ugifte del. Hele jomfru delen havde hun været dårlig til. Især når det med unger ikke var et problem, så længe hun var strategisk med sin partners race. Der var et øjebliks pause. Manden havde ikke bedt om hendes navn, men hun fandt det naturligt at præsentere sig i det gode selskab.
”Jeg er Rauha.” Og så kunne han bruge den information til hvad end han ville.

Kvinden tog en god tår af sin øl, imens han grinte af hendes svar. Hun ville snart få brug for en ny.
”Du vil måske gå så langt, som til at sige at jeg er unik? For så ville det for en gangs skyld være positivt, når det bliver nævnt. Jeg håber da, at du mener det positivt.” Hendes stemme var ledende, som hun spøgte med ham, men hun gættede på at Cal var stor nok til at kunne svare for sig selv. Desuden ville det faktisk være rart at høre det i en positiv vending for en gangs skyld. Første gang var en overdrivelse. Men med hendes mund og evne til at hoppe ind hvor hun ikke skulle, kom der tiltider flere fornærmelser en komplimenter. Noget, som hun aldrig havde ladet hende trække sig. Hun lod landet ligge, han have ikke spurgt videre ind til det.
Rauha himlede med øjne, et opgivende udtryk fik ikke helt fjernet hendes smil. Hun hyggede sig trods alt.
”Det var ikke ham jeg tænkte på, men dig.” Hun puffede til ham med foden under bordet. ”Hvis vi taler meget mere om sømanden, så er vi enten nød til at inviterer ham over, eller tegne ham på væggen. Personligt stemmer jeg på det sidste.” Hun havde fået rigeligt af hans selvskab. Desuden ville han nok ikke være tilfreds med den måde hun hang omkring Cal på, venskabelig eller ej. Selvom hun ikke havde dårlig samvittighed, så hun ingen grund til at komme salt i såret.
"Men det betyder måske, at du ikke føler dig forstyrret?" Det virkede helt åbenlys, at han også nød hendes selvskab, som han sad der og smilte og grinte. Men hun havde stadig ikke hørt det fra ham, om ikke andet så for deres lille spil. Hun var faktisk lidt nysgerrig omkring, hvorvidt han ville indrømme det.

[Cal Nebula]

Cal kommenterede ikke på kvindens kommentar, men smilede blot lidt skævt over hendes kommentar og trak en enkelt gang på skuldrene. Tjah det havde hun nok ret i, dog var det ikke så tit at Cal direkte syndede, da han selv havde lidt svært ved at kende forskel på rigtigt og forkert... Men sådan havde det været det meste af hans liv og han beskyldte dæmonen i ham som værende grunden, det var nok også derfor at han var blevet bøddel dengang, han stillede aldrig spørgsmål ved dem der skulle henrettes, han gjorde det bare og han nød det til fulde hver evig eneste gang.

Dog kunne han ikke helt holde masken ved hendes ungmø kommentar, inden han grinede dæmpet med et smalt smil. "Jeg er nu ellers ikke i tvivl om at denne såkaldte ungmø sagtens ville kunne klarer sig selv og ikke har behov for redning af nogen art" Kommenterede han helt roligt med et skævt smil. Hun virkede langt fra som den hjælpeløse type, der ikke kunne tage varer på sig selv og det var nok også lidt grunden til at hun tiltalte ham så meget som hun gjorde. Hun havde en mening, var unik og virkede til at kunne klarer sig selv, det var en sjældenhed hos kvinder og han beundrede det måtte han indrømme overfor sig selv. Han nikkede blot kort med et let smil ved hendes navn. Ikke lige umiddelbart et navn der sagde ham noget, men det var jo også klart hvis hun først lige var ankommet til Ireno. Men det kunne også være lige meget, Cal var ikke typen der nogensinde havde gået op i sladder og han havde heller ikke tænkt sig at starte nu. "Jamen mig en fornøjelse af træffe dig Rauha" Kommenterede han kort med et halv grinagtigt smil, da det gik op for ham hvor dumt det havde lydt, men det var da meget sjovt alligevel.

Cal vendte let blikket imod hende igen ved det næste hun sagde efter at hans blik ganske kort var vandret omkring i kroen. En gammel vane han desværre ikke kunne gøre ved, han holdte af at vide hvad der foregik omkring ham, om det vedkom ham eller ej. Han lagde let begge albuer imod bordet og foldede hænderne under hans hage, imens han hvilede hagen imod hænderne og så overvejende på hende med et let hævet øjenbryn og et kryptisk smil hvilende over hans læber. Han sagde ikke noget i et stykke tid, men sad blot og observerede hende, så han trak hendes spørgsmål i langdrag. "Ja det vil jeg nok" Sagde han så endelig med et grinagtigt smil og en drillende undertone, inden han rettede sig op igen og lænede sig imod ryglænet med den ene arm hvilende over ryglænet, imens han holdte blikket på hende med et smalt smil.

Cal grinede let ved hendes puffen til hans fod og tegninge kommentaren. "Se det ville jeg gerne se" Opfordrede han med et grin. Det troede han simpelthen ikke på at hun kunne finde på og hvis hun kunne? Tjah så ville han nyde at se hende gøre forsøget. Han trak en enkelt gang på skuldrene med et smil ved hendes sidste spørgsmål. "Ligner jeg da en, som ser forstyrret ud?" Spurgte han undrende med et hævet øjenbryn og lagde ganske kort hovedet en anelse på sned imens han holdte de røde øjne på hende med et svagt smil. Næh han hyggede sig egentlig ganske fint i hendes selskab og havde for en gangs skyld en samtale, som han rent faktisk nød istedet for de kedelige samtaler, som han stort set aldrig kunne huske bagefter, denne var anderledes.