blomster marken. [Choie]

[Eleanor Mitsy]

Dato: november d. 10.
Tid: 11:00
Vejr: solskind.


Solen stod højt på himlen. Eleanor hade valgt at tage tidligt hjemmefra og besøge landjorden. hun gik med yndefulde skridt. hendes gang var elegant og man kunne ikke se hun var en havfrue. hun kom til skoven til Ynisti og betragtede den stille. hun trak vejret dybt ind og nød at mærke vinden fra landet i stedet for vandet. hun gik stille ind i skoven. hendes kjole var lyserød og dryppede. hun havde nogle forskellige kjoler i vandet som hun tog på når hun besøgtet landet. hun gik roligt ind med sine bare fødder i skoven og kom til en mark fyldt med smukke blomster. hun satte sig ved kanten og rørte roligt blomsterne med fingerspidserne. hun elskede blomster. hun havde håret i en hestehale og begyndte roligt at tage fast i en blomst og mærkede helt ned til jorden hvor lang den var og da den var lang tog hun den op og satte den ind i hestehalen. hendes kastanje brune hår gik til midt på ryggen når hun havde sagt det op og hendes havblå øjne så ud over marken som hun stille og roligt smilte og nød bare at være på land.

[Chorie Wolfgang]

Choie hadet atter hvedt næsen hjem for at besøge sin familie efter et godt stykke tid det at være ridder var en hår ting at være men Choie. var nu stolt over at kalde ham selv for en Ridder Choie kikket rolige rundt han kendte vejen så han var ikke bange kappen sad tæt om ham og sværdet i hans skede. han hadet ikke i sindet at vende til slotte lige nu ville han nyde at være fri dog efter en times vandring stoppet han op for at slappe af lidt det hadet været to dages vandingen Chorie tog der efter sin taske med lidt brød i der sad han så lidt og tænke over nogle ting nu hvor han hadet tid med han kunne bedst lide at holde sig Skjult fra fremmet men det var vel også kun ham der syntes det kunne være en god ide ind til videre da varmen var fremme nød han kun godt af det men det var dog stade meget koldt Choie spiste lidt af sin brød og lage hovdet ind mod et træ han faldt stille i søven " bare en halv time eller mere " sagde han rolige til sig selv han var lidt ud mattet

[Eleanor Mitsy]

Eleanor sad roligt med blomsterne og begyndte roligt at nynne lige så stille. hun vidste ikke helt om hun skulle forsætte. hun anede jo ikke engang hvor hun var på vej hen. hun så rundt og fik øje på en der log og sov op af et træ. hun rejste sig roligt og børstede sin kjole af. hun gik over til ham og satte sig på hug foran ham. han så så fredfyldt ud. hvad var han mon. de øre så lidt spøjse ud. måske var han en dæmon? nej de skulle vidst efter signe så meget mere uhyggelige ud. langsomt rakte hun hånden frem mod hans øre for at se om de var ægte.

[Chorie Wolfgang]

Choies hånd kom hurtit op for at stoppet personen ” jeg ville anbefalede dig ikke at røger en Furrys øre uden at ha foget lov ” sagde han stille og åbnet sine øjne da de var ulve formete de så stift på kvinden foran hinden vis der var noget man ikke skulle gøre var det at vægge en Sovene ulv stille strakte han sig det var ikke så længe han hadet foget lov til at sove han kunne mærke de ømme muskler ” mit navn er Sir Choie Wolfgang ” sagde han lidt stolt og kikket op og ned af kvinden som stod lige foran ham hun var smuk men da han ikke kendte til kvinden ville han ikke lade hinden røre ham Choie sukket stille og kikket rundt ” du må ha kommet meget lydløs nymalt ville mine øre ha op fanget dine fod trin ” sagde han lidt træt og kikket igen ind Eleanor øjne lidt mens han kikket ned på sit svær neej hun virkede ikke til at ville Angribe ham eller noget ” undskyld vis jeg forskrækket dem men”
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
hun var lige så smuk som hans søster Silver men hun hadet så også vidt hår og smuk ud oven i så det klædte hinden stille og rolige lænede Choie sig tilbage igen og slappet af ” sååå hvad laver en smuk ung møg som dig her ude ” spurte han hinden om og kikket lidt underandenret på hinden gud hvor han savnet sine mor og brødre og søster de Ventede ham vel nok der hjemme et stille smil kom frem for ham

[Eleanor Mitsy]

furry? had i al verden var det mon. hun så på hans hånd som han holdte fast i den. hun virkede ikke nervøs eller noget. men nok fordi hun ikke vidste hvad en furry var. Eleanor så på ham med rolige øjne. hun tog hånden til sig. "jeg undskylder. jeg var bare lidt nysgerig om de øre var ægte," lydløs ja det var hun når hun nu ikke havde sko at få med og gik meget forsigtigt. hun så roligt op åp hans øre. nysgerigheden trak i hende. hun anede ikke hvad en furry var. og hun anede ikke hvad de øre var.
da han spurgte hvad hun lavede der rejste hun sig op og rettede kjolen som dryppede lidt. "jeg er bare ude og gå en tur. jeg aner ikke hvor jeg er eller hvor jeg er på vej hen. men jeg nyder bare naturen" hun snorrede rundt da hun sagde hun nød naturen. hun elskede den mere end hun elskede sin søster og bror. hun stoppede op og så på ham igen med de havblå øjne. hvorfor omtalte han sig selv så stolt og som sir. var en sir ikke bare en hr. Hun vidste jo ikke noget om landets mange jobs eller mange titler. hun smilte stille og så mod blomster marken igen.

[Chorie Wolfgang]

Choie ratte sig lidt op da hun rejste sig og sagde så stille ” jeg kan tro dig de er ægte ” sagde han Smiline og kikket lidt nevøs mod hinden det var lidt ubehageligt at kvinden der bare var kommet fortæt på. Hvad skulle han gøre men da kvinden ikke helt vidste hvor hun var underet han sig lidt og tænkte sig lidt op tjoo ” du er i Hølandses skov om råde ” tjaa vis du ikke ved hvor du skal hen kan du måske holde mig med selvskab jeg på vej hjem til min familie ” et rolige blik kom frem og studeret hinden lidt hvad var hun dog for
<><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><><>
en sjov en stille tog Choie. Sit brød og brækket ud i to og gav den fremmet et stykke ” her vis du er lidt sulten ” sagde han med en glad stemme ” hvor kommer du enlige fra selv siden du ikke ved hvor du er ?” det var noget mærkeligt over kvinden og han vidste ikke regitit hvad i nu Choie rejste sig stille og sukket der var stade en dags rejse tilbage og så var han hjemme det skulle blive godt at komme i bad og slappe af og nyde sin Ferige lidt et varmt smil brød sig frem lyden af fule var en god ting det var kun godt for han Savnet lydene af dem nogle gang men Choie ville også hurtigtes tilbage til byen igen for han kunne ikke undvære den

[Eleanor Mitsy]

Eleanor så på ham da han rakte hende brød. et lettere ubehageligt udtryk kom i øjnene. hun så op på ham og smilte. "nej tak. jeg har næsten lige spist" hun så på ham og gik lidt over til blomsterne igen og samlede lidt af dem. hun så på ham og tænkte lidt. "hvor langt er der da til Deres familie. for jeg skal nå hjem inden i aften" hun tænkte lidt for ikke at sige sandheden om hvor hun kom fra. hun ville helst ikke ha folk vidste det.
"jeg bor i et hus ved stranden" hun boede jo faktisk i havet men det behøvede en fremmed jo ikke at vide. hun var meget disgret om hvem hun fortalte til at hun var en havfrue.

[Chorie Wolfgang]

Han tænke sig lidt om ” tja så det måske ikke nogle god ide ” han smilte rolige og rejste sig rolige op for at gå hen til hinden hvad skulle han dog stille op ” tja så det vist mig der kommer til at underholde dem ” kom det glad for ham nu hvor han huskete det så hadet kvinden ikke sagt hvem hun var ” det minder mig om jeg har ikke foget dit navn i nu ” sagde han med et rolige smil og stilled sig på hug ned for at tag en blomst og sætte den i hindens hår hans charme var begynde at komme lidt frem for ham ” jeg er ridder det er der for jeg kalder mig selv for sir når man er i den Rang beskytter man de knolige og dem der ikke kan beskytte sig selv det er mit motto også at beskytte dem jeg holder af og jeg ville dø for dem ” sagde han stille og kikket ud over marken ” jeg ville ikke lade noget ondt ske med dette land så længe jeg er her ” et smil kom frem for ham da han vendte sit ansiget mod hinden igen

[Eleanor Mitsy]

hun så på ham og sank en klumb da han spurgte hvem hun endelig var. hun havde glemt at sige det. "jeg er Eleanor Mitsy" sagde hun stille og tog en blomst fra marken og begyndte at lave en blomsterkrans. da huun blev færdig med den satte hun den om halsen på sig og strøg en finger over den.
"De behøver ikke blive og underholde mig. jeg skal bare ind i byen og synge lidt." sagde hun stille og roligt uden at se op på ham. hun var ikke inponeret over at han var ridder for det havde de ikke i vandet og han sagde jo kun at han ville beskytte landet. hvorfor ville ingen beskytte vandet som hun kom fra. men det ville hun da i det mindste. hun så op på ham nu og rejste sig roligt op og gik langsomt rundt på sine bare fødder. noget han ikke havde kommenteret. alle gik jo i sko eller noget i den stil. hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle synge idag på den kro der havde spurgt om hun ville synge. hun overvejede children of the night men det var jo men en aften sang.

[Chorie Wolfgang]

Choie tænke sig lidt om og kikket rundt da hun bare gik rundt men slappet af og lage sig i blomsterene ” såå du er altså sangere ” sagde han blidt og vifte med en blomst han Lukket øjne stille i for at slappe mere af men det var svært når han var i Nærheden af en kvinden ” Eleanor ” sagde han lidt til sig selv igen og lage hovedet lidt på skrå ” det er et smukt navn det ville jeg ikke glemme ” et smil kom frem for ham mens blikket gled hen mod et smukt træ ørnen vifte lidt rundt og han tænkte sig stille om lidt hun virkede til at være en sød person stille ratte han sig op og hans ulve øjne frem i sol lysete ” du må godt røger dem ” sagde han stille og hentyde til hans øre halen lovret lidt Choie fornemme en ting som hun ikke sagde noget om men han var også lige Glad lidt folk gik uden sko og med sko på det kunne han jo ikke bestemte på nogle måder et varmt smil kom over ham lidt igen mens blikket geld op og ned af hindene hvad var Elenor for en tybe han sukket svagt men sagde ikke noget til det

[Eleanor Mitsy]

Eleanor så mod ham da han talte og hun lyttede roligt. han ville ikke glemme det. underligt. hun trak på skuldrene og gik roligt rundt nærmest på tæerne. hun hørte hvad han sagde og så mod ham med et smil og gik over til ham og tog hånden lidt frem og lod to fingre røre ørene. de var alsår virkelige. men hvad var en furry?
"de er ægte... men undskyld jeg spørg. hvad er en Furry?" Eleanor gik roligt ind i blomsterne og forsigtigt prøvede at træde varsomt omkring. hun så en smuk blomst der skilte sig ud og hun tog den roligt op og satte den bag øret på sig selv og smilte. naturen var skøn. lige som Roskov. hendes ynglings gudinde.

[Chorie Wolfgang]

Chorie fik gåse hud ned af kroppen da hun rørte dem det var et af hans ømme punktere ” det skønt ” sagde han stille og lukket øjne men da hun valgte af stoppe avet han sig lidt rolige kikket han mod Eleanor igen da hun spurte om hvad en Furry var han tog hånden op for hagen lidt og tænkte på hvordan han skulle forklare det ” det er et halv menneske og halv dyr der har de sammen sanser og Eneskaber ” sagde Chorie stille og rolige det var skønt at lægge der og slappe lidt af inden han skulle videre ” har du da ikke set en før eller hørt om os ??” k det var underliget for de fleste hadet da set en furry stille bevæget han sine øre lidt og kikket rundt igen denne kvinden var en gåde men det kunne han enlige også lide måske han skulle følge hinden lidt af sted ” måske kan jeg gå med dig i værefald hen til kroen den lægger ikke så langt væk og så kan jeg også få slappet lidt af vis du altså har lyst til at ha mig til selvskab ” sagde han lidt tøven og rejste sig lidt op for at badere at kunne se Elenor

[Eleanor Mitsy]

hun så på ham da han forklarede hvad en furry var. hun smilte roligt til ham og nikkede. da han så pludselig spurgte om hun ville ha ham med sig så hun rundt for hun var i tvivl om de tvar en ide. da han så sagde til kroen åndede hun lettet op inden i.
"ja det kan vi godt sige "
hun smilte venligt til ham og så han rejste sig op. han virkede nu meget venlig. men han var vist ikke lige det hun ville kalde for kærlighed ved første blik. men han kunne vel blive en fin ven.  da han så fortalte om en furry smilte hun lidt og så op på himlen for at tjekke om det var begyndt at trakke op. de tvar det heldigvis ikke. hun så på ham og rystede på hovedet. "nej aldrig før. ej heller set en. De er den første jeg har set"

[Chorie Wolfgang]

Choie vente hovedet da han syntes hun virkede meget nevøs han brød sig enlige ikke om det,men han Endte bare med at smile. og nikke ” ah ha jeg forstå ” sagde han stille og kikket op mod himlen ind til videre var der ingen fare, for at der ikke var noget reng på vej men der kunne jo dukke noget op men der vr vist ikke noget at komme efter der Kærlighed var ikke Choies store ting han holdte at kvinder og deres varme men da han var ridder og hadet sine holdninger at tage sig til hadet han ikke ikke tænkt på nogle eller jo der var jo en Camelia men han hadet ikke taget sig sammen til at spøger hinderne ud i nu og da hans fadere mest så at han bliv gift med en forry fra stammen selv så var det lidt ind vilkede for ham at finde ud af stille sukket han og lukket øjne men vis de skulle nå til kroen skulle de nok til at gå stille gik Choie hen og tog fadt om sin taske og satte den pænt om sin hals og ratte sin kappe lidt ” skal vi til at gå ” sagde han og rate hånden ud mod Eleanor for mest bare for at vise sin ridder lighed over for en kvidnen også også en venlighed også de gule øjne stirete på hindene lidt nu hvor han tænkte efter hadet Eleanor vist ikke sagt hvad for en krog hun skulle på


” um hvad for en krog skal du på enlige ” kom det lige så stille for Choie og vendte blikket mod byen og hen mod hans hjem sted for der lå også en krog ikkke så langt væk fra hans gård måske var det hans fare der hadet gidete hinden lov til at syngen der det er ellers ikke så tit han gjordene det

[Eleanor Mitsy]

hun så på ham og smilte venligt. hun tænkte roligt over det da hun stadig ikke var van til navnene på byerne på landet. "mener byen hedder yndig" selvfølgelig mente hun Ynisti. men hun havde glemt navnet hun så på hans hånd og forstod ikke rigtigt den gestus. hun var meget forvirret omkring menneske skikke. når nogle i vandet gav hånden ud mod en kvinde var det fordi de skulle til havbal.
Eleanor så mod den vej han kiggede. måske var det den vej de skulle. hun så op på himlen igen. kl var ikke mange så hun havde ikke travlt. men jo hurtiger hun kom der til jo hurtiger kunne hun komme hjem igen og undgå at blive fanget på landjorden. hun begyndte roligt at gå den vej han kiggede og tog sine hænder ned foran hende og holdte nærmest sin kjole nede. hendes fødder gik meget yndigt og fint. som gik hun på glasskær og ikke ville skærre sig.