ingen mistanke.

[Eleanor Mitsy]

Dato: januar. 15
Tid: 14:00
Vejr:  lettere overskyet.

Alle gik rundt i byen. Inde i kroen stod Eleanor bag scenen og gjorde sig klar til at komme op og synge for at tjene lidt. hendes stemme var fortryllende sange mange mænd men også nogle kvinder. men det var klart hun var et af havfolket hvor kvinder var kendt for deres sirene sang.  Eleanor havde tænkt at synge en rolig sang som handlede om havets bølger og vindens susen.  hun havde nemlig hørt mange af mændene på kroen skændtes og næsten komme op og slogs så vis hun nu sang en rolig sang ville de måske komme til at falde ned og tage det roligt. hendes hår var sat op i en fletning og hendes tøj var en smuk kjole som var sort med rød kant. med en lille sløjfe i siden.
en der spillede begyndte efter hun havde fortalt tempoet. hun gik frem og begyndte at synge smukt og roligt. mange af de urolige mænd stoppede op og så på hende imens at hun sang. de satte sig ned og lyttede. der fik et kvarter hvor hun sang før hun fik pause og gik ned til et tomt bord og satte sig hvor hun fik et glas vand og noget fisk som hun altid fik når hun havde arbejdet her. hun elskede fisk og vand sammen. men det var jo fordi det var hvad de fik i havet. 
Eleanor tænkte at det var sjovt ingen havde mistænkt hende for at være en havfrue endnu. hvorfor endelig mon. troede de bare det var sangens kraft? det virkede så underligt at de ikke havde mistænkt hende endnu synes hun selv.

[Zane Ageres Naberius]

Skete der aldrig noget nyt heromkring? Tanken om at blive boende i Kensis var så småt begyndt at kede ham, men normalt ville han ikke stikke af før at nok kendte hans ansigt, det var fortsat muligt for ham at få adgang til butikker, markeder og kroer, uden at blive smidt ud, inden at han satte sin fod der. Så egentlig ville det være lidt en skam, at smutte fra et sted, der endnu ikke havde stemplet ham, som så mange havde gjort indtil videre. Egentlig burde han bare udnytte det, og specielt denne dag kunne det være ganske rart at få lidt indtjening, så han kunne arbejde videre på sit projekt. Zane var efterhånden velkendt i området, i den forstand at han godt vidste hvor de forskellige ting befandt sig henne, men at han samtidig kunne bevæge sig ubemærket rundt og forholdsvis frit endnu var nok lidt af et mirakel. Han havde allerede udset sig et sted at begynde sit togt, da musikken og stemmen ramte ham. Straks blev han nysgerrig omkring hvor dette kom fra, som han forlod gadebilledet og fulgte efter lyden. Tempoet var roligt, så det beroligede ham blot, men så snart at han stod indenfor døren på kroen lod han til at have mistet interessen. Måske fordi musikken stoppede? Zane bar sin violin på ryggen og havde ofte sin violinbue i hånden, da han ikke ville have nogen til at brække den og derfor fandt det nødvendigt at holde fast i den, frem for at placere den skrøbelige genstand sammen med sin violin.
Han spejdede roligt rundt i lokalet for at se om han kunne få øje på et nemt offer, nu hvor han alligevel var gået der ind. Han lagde mærke til en kvinde bevæge sig fra scenen og ned til et tomt bord. Hans konklusion var, at det måtte være hende med stemmen, hvilket fik ham til at bevæge sig væk fra døren og igennem mængden. På vejen derhen lod han sin violinbue strejfe en fremmeds pung, som den skar læderet op og smed mønterne ned i hans hånd. Hvis han skulle befinde sig på en kro, var han nok nød til at bestille et eller andet, men han havde ikke tænkt sig at betale af egen lomme. Han lagde roligt mærke til hendes bestilling, som det forundrede ham en smule, at en kvinde ville bestille den slags måltid, dog bevægede han sig rundt om hende, uden at virke til at vise interesse. "Undskyld mig, men er det Dem med stemmen?" spurgte han roligt, som han var endt med at stå foran hende, hvor han hvilede sine hænder mod stolen, der ingen sad på. Hans stemme var spørgende, men samtidig også selvsikker og rolig, ganske mild af natur eller blot som en facade. Det kunne jo ske at hun blev betalt for at synge og derved kunne han måske skaffe lidt ekstra mønter. Han var lang fra truende, også selvom de røde øjnene kunne virke skræmmende, men i virkeligheden var de blot dybe og charmerende, som han smilte til hende. "Jeg nåede desværre ikke Deres optræden, da jeg hørte Deres stemme fra gaden" forklarede han roligt, som ærgede han sig over, at han ikke var dukket op noget før. Violin på hans ryg kunne man svagt fornemme over hans skulder og ellers violinbuen i hans hånd. Den havde heller ikke tydelige fejl fra at være blevet brugt som kniv, mest fordi den var beregnet til det. Hans tøj var ikke videreligere formelt, men heller ikke usselt, også selvom det hang løst rundt om hans krop og bestod af en bluse og et par bukser, meget simpelt og intet fængende.

[Eleanor Mitsy]

Eleanor tog roligt vandet og tog en slurk da en eller anden pludselig stod foran hende og talte til hende. hun så op mod stemmen og sank vandet. hun stilte roligt glasset og smilte venligt til ham. "vis De tænker på sangen så ja, det var mig" hun smilte venligt og så på ham. hun fik dog øje på noget lidt længere ned fra hans ansigt og fik øje på noget på hans ryg men kunne ikke lige sige hvad det var. hun så ned på hans hænder og så violinbuen og kunne gætte hvad han havde på ryggen. Eleanor så på ham da han pludselig lød som om han ærgede sig. hvorfor så trist over at misse en optraden. hun havde jo mindst en optræden til hun havde jo bare frokst pause.
"vis De bliver her i lidt endnu så kan De høre mig igen, jeg har bare pause lige nu" hun så mod stollen han holdte på for at sige han godt måtte side der vis det var. hun havde ikke rigtigt nogle ande at snakke med,

[Zane Ageres Naberius]

Det havde ikke været hans intention at forstyrre hende, eller måske det havde været lige præcis hans ide. Hans tricks krævede blot en smule distraktion, så han behøvede ikke mange ord fra hende, før at hun ville være fanget midt i det hele. Så skulle han bare finde ud af, om hun havde noget af værdi på sig ellers kunne det jo være, at han rent faktisk spildte sin tid sammen med hende. Han nikkede roligt til hendes ord, som der ikke skulle være nogen tvivl om, at det var hende han snakkede til. Ikke at der var andre omkring dem, som lige havde fanget hans opmærksomhed. Der var et eller andet over hende, som gjorde ham en smule nysgerrig og ikke kun hendes passion for sang. Zane skjulte sjældent stenen ved hans hals, så det ville ikke undre ham, hvis hun lagde mærke til det, dog lod hun ikke til at konkludere noget ud fra det. Han fulgte roligt hendes blik, som han kiggede ned på sine hænder og violinbuen med et smil på sine læber. Måske det ikke kun var sang, hun var interesseret i? Grunden til at han ærgrede sig, var nok at han var draget mod musikken, blot for at opdage, at hendes optræden var slut. Men så snart at hun fortalte ham, at han kunne få endnu en chance, smilte han atter igen. "Det ville glæde mig, hvis jeg fik chancen igen" smilte han roligt, hans stemme lød oprigtigt, som han nikkede til hendes blik og trak stolen ud for at sætte sig ned. Inden han gjorde det valgte han dog at fjerne violin fra hans ryg, som han placerede den på bordet og derved kunne læne sig tilbage i stolen med et tilfreds smil på læben. Han fik dog pludselig en ide, som han lænede sig tilbage mod bordet og placerede sine albuer imod bordet. "Kunne jeg måske få chancen for at spille til Deres sang?" spurgte han let, også selvom det virkede underligt at ligge ud på den måde. "Pengene er selvfølgelig stadig Deres" forsikrede han hende, da han ikke ville tage hendes betaling, i hvert fald ikke, hvis han kunne få fat på det senere på aftenen.

[Eleanor Mitsy]

Eleanor så på hans violin da han tog den frem og hun smilte til ham. mon han kunne spille på den. hun skulle lige til at spørger da han selv spurgte om han måtte spille til hendes sang. hun nikkede til ham og smilte lidt hun tænkte lidt over hvad for en sang hun skulle synge til violin musik. det var jo mest klaveret hun sang til.
en kro pige som ikke var mere end ti år kom gående med flere mad tallerkner på en gang og en ond fuld mand spændte ben for hende så hun faldt og tabte alt maden over bordet Eleanor og denne mystiske mand sad ved. "er De okey Frøken" spurgte Eleanor og var ligeglad med alt maden der var landet oven på hendes mad og vand. hun tog fat i pigens arm og løftede hende op. hun nikkede og tørte tårene væk. manden rejste sig og skulle til at smutte. Eleanor så på Zane og nikkede til det var nu de skulle spille. hun skulle lærer ham bare at behandle små piger sådan. hun ville synge en sang om mænds had sådan at de andre mænd ville komme i dårligt humør og gå i flæsket på hinanden

[Zane Ageres Naberius]

Det var ikke fordi han havde i sinde at spille flere numre med hende, men han havde en ide om at det måske kunne være ganske underholdende at se hvad hun ville være i stand til. Han havde en mindre anelse til at hendes sangstemme ikke var helt normal, men han kunne ikke rigtig forklare hvorfor. Mon han ville få en forklaring senere? Nu ville han faktisk hellere opleve det på tæt hold. Zanes smil blev bredere, da det lod til at hun var med på ideen. Så kunne han også høre hendes sang tæt på og hvis hans fornemmelser var rigtig kunne han altid forstyrre det med hans violin. I hvert fald noget af det.
Fokus lå egentlig på hende, da han pludselig fik øje på en mindre pige, sikkert en kropige, men som det ingen interesse havde vendte han blikket tilbage til Eleanor i det at pigen faldt forover og smed alt maden på bordet. Zane trak hurtigt sin violin til sig, som han skulle til at skælde ud, men i stedet fik han øje på manden bag hende, der lod til at være i et noget så fornøjet humør. Han strammede roligt grebet om violinen, som han vendte blikket mod pigen, som blev hjulpet på benene igen. Han sukkede en anelse irriteret, som han strøg violinbuen over violin, det frembragte en klar tone, som blot fik væsnerne i kroen til at holde deres mund. Deres opmærksomhed var rettet mod Zane, som han lavede en gestus med armene for at vende den mod Eleanor. Som var han blot der for at skabe ro til hendes næste optræden. Zane forlod roligt sin plads, som han gik i den modsatte retning af scenen for at afspærre manden vejen til døren. Han skubbede ham ned i den nærmeste stol og placerede violinbuen mod hans hals. "Jeg vil råde Dem til at blive siddende" hans stemme var bestemt og beordrende, som manden skulle til at beklage sig og tog fat i violinbuen blot for at skære sig på strengen. Han trak hurtigt hånden til sig og kiggede bebrejdende på Zane, der for længst var vendt rundt og havde kurs mod scenen. Han kunne brokke sig alt det han ville, men at more sig på børns bekostninger var ikke noget, han ville være en del af, ej se til imens det skete. Zane bevægede sig op til scenen, som han placerede violinen mod hans hage og lod blikket hvile på hende. Han manglede lidt et tempo at spille efter eller bare en ide omkring hvilken retning hun gerne ville synge i.

[Eleanor Mitsy]

hun stilte sig op på scenen og så på zane da han gik mod manden og begyndte at skubbe ham. det havde manden godt af. man skulle ikke genere små piger der bare hjalp forældrene. hun så på zane med smil på læben men lumske øjne. hun trak vejret dybt og begyndte at synge hendes sang handlede om mænds had mod hinanden. om hvordan deres opførelse mod børn kunne blusses op til had i andre. hun begydte at synge om forældre der ville gøre alt for deres afkom, og at piger og drenge af børn var lige, ikke en var bedre.
hun så mod nogle mænd der begyndte at skændes og så så mod krofatteren der kom ud og begyndte at skælde manden der havde spærret ben for pigen ud. hun følte det var på tide med at manden fik noget skældud af nogle der holdte af pigen. hendes stemme var hård og klar. hvor den før havde været blid som vinden og havet.

Sangens melodi.

[Zane Ageres Naberius]

Eftersom at han levede på gaden, så hjalp han gerne den yngre generation igennem dagens problemer og han havde da også reddet flere ud af en eventuel kattepine, når de var kommet i problemer. Han gik aldrig rigtig efter børn, fordi de i forvejen havde det hårdt nok, så det var ikke fair. Hans mål var de rige og højtråbende i mængden. Dem, der ikke havde noget imod at vise sig frem og vise at de var bedre end andre, noget som han hurtigt kunne tage fra dem, hvis han havde planer om ødelægge deres karriere helt. Ofte var det nok at frarøve dem deres værdier, så de var på bar bund, men nogle gange skulle der lidt grovere midler til. Dog foretrak han at have kontrol over det. Det handlede sjældent om styrke, men mentalitet og intelligens. Zane rettede sin opmærksomhed mod Eleanor, som hun begyndte at synge. Han kunne straks mærke magien klinge sig mod hans krop. Han forsøgte at ryste det af sig, som han strøg violinbyen over violin og stemte i med hendes tonevalg og melodien hun havde valgt. Det forbavsede ham en anelse, at hun havde valgt noget lignende, da han var sikker på, at den tidligere stemme han havde hørt ikke var noget lignende dette. Zane lukkede kort sine øjne før at han trampede i gulvet, som om at han forsøgte at ryste raseriet af sig. I virkeligheden han havde han brugt vibrationerne til at frigøre noget jord, som nu strøg op under hans tøj for til sidst at kravle op i nakken på ham for at lave en blokade for hans ører. Han kunne ikke tillade sig selv at miste besindelsen midt i det hele, for så ville hun blot vække mistanke og muligvis forpurre hans planer om at stjæle hendes værdier. Men samtidig, hvis han ikke lod musikken påvirke sig, så ville hun også blive mistænkelig?
Det lod til at hele rummet havde forandret sig. Stemningen virkede langt mere trykket og det var begyndt at påvirke mændene omkring dem. Indtil videre var der kun tale om skænderier, men det var kun et spørgsmål om tid før at en ville trække et våben? Zane fik øje på krofatteren, der havde kurs mod manden fra tidligere. Han kunne sagtens fornemme skænderiet, som manden rejste sig op og trak en dolk frem. Et suk forlod hans læber, som han placerede violinbuen mod strengen og spændte den ud for derefter at lade violinbuen flyve igennem rummet. Manden havde nu hævet dolken op i en synlig position, som violinbuen strejfede mandens hånd, der fik ham til at tabe dolken på gulvet. Han beklagede sig og vendte blikket mod Zane, der nu i stedet brugte sine fingre på violinen, også selvom den langt fra var bygget til det. Mandens hånd blødte nok til at det dryppede ned på gulvet, som han skubbede krofatteren til side og satte kursen imod scenen. Zane vendte blikket mod Eleanor. "Beklager, at have ødelagt Deres forestilling, Frøken" lo han let, som hans øjne udstrålede det modsatte af en undskyldning, som om det rent faktisk morede ham gevaldigt. Han bukkede roligt for hende, før at han sprang hen på det nærmest bord og svang violinen rundt for at placere den mod hans ryg. Da han havde sikret den, vendte han blikket mod manden, der nu tydeligvis lagde op til at slagsmål. Zane knækkede roligt sine fingre, som manden kom tæt på. Han sprang imod ham for at placere sine ben omkring hans hals for derefter at vælte bagover, som han brugte kræften i faldet til at svinge manden op på bordet fra tidligere, imens at han gik på hænder for at lande på sine fødder igen. Zane børstede roligt sine hænder af i mandens frakke før at han dukkede sig fra den næste mands slag og fejede benene væk under ham. Derefter gik han tilbage mod krofatteren, der så lettere forfærdet på ham, men Zane gik blot derhen for at samle sin violinbuen op igen. Heldigvis var den bygget til at kunne bruges som våben, så der var ikke sket noget andet end at der var lidt blod på strengen. Han lænede sig mod bordet og trak violinen frem igen for at følge hendes melodi endnu en gang.

[Eleanor Mitsy]

Eleanor holdte hele tiden øje med manden fra før. hun sang nu mod ham kun. hun hørte dog trampet og smilte. så var han alsår også påvirket af sangens kraft. hun stoppede lidt da manden trak en dolk. men sang videre da hun så violinbuen flyve mod mandens hånd og stoppede dolken. skulle hun stoppe nu? hun morrede sig nu godt med at få mænd til det hun ville. hun sang lidt videre imens Zane sloges med manden. og da hun mente at han havde fået hvad han fortjente skiftede hendes hårde tone til en mere fræk tone og hun begyndte at synge en sang og bølger. som mænd nok ville betegne som en kvindes bølger sang hun om havet bølger. det var dog lidt dumt at få mænd til at tro det handlede om kvindens krop da en mand der havde fået et godt øje til hende og var gået helt op til scenen og stirrede intens på hende.
da hun kom til omkvedet anden gang gik manden op på scenen og tog fat i hendes arme og skubbede hende ind mod væggen og prøvede at tvinge hende til at kysse ham. hun vendte hovedet den anden vej hele tiden og da han ikke lyttede til at hun sagde stop havde hun virkelig lyst til at bruge sin stemme til at springe hans øre tromme. men så ville hun jo også springe de andres.

[Zane Ageres Naberius]

Det kunne egentlig godt undre ham lidt, at et så fredeligt et væsen kunne forårsage så meget ballade, at det kunne påvirke hele rummet og få mændene til at gå amok på denne måde. Men det betød også bare at han var nød til at være forsigtig, hvis han ønskede at komme tæt på hende igen. Hun kunne sikkert vende det hele imod ham, hvis han kom for tæt på. Måske han endda var nød til at ligge en anden strategi for at det overhovedet ville lykkes for ham? Zane ville normalt ikke skabe denne form for opmærksomhed, men det var også umuligt at udelukke hendes sang fuldkommen, medmindre at han havde i sinde at miste hørelsen eller den fordel det ville være at kunne høre sin modstander komme før det ville være for sent. Egentlig havde han ikke forventet at hun ville skifte melodi på den måde, men han var dog yderst lettet over at mændene begyndte at falde til ro igen, som han lod sangen drage ham igen. Denne gang gav melodien ham en vammel følelse, som han valgte at blokere sine ører med jorden. Han kunne tydeligvis se sangens effekt, som han grinte let over morskaben, der bredte sig i rummet. Der var tydeligvis vendt op og ned sagerne, men det gik også i en helt anden retning, end hvad man måske ville have forventet. Zane havde så småt en ide om, hvordan det kunne lade sig gøre, som han lod blikket spejde igennem mængden før at han kiggede på hende oppe på scenen. Hun måtte tilhøre havets folk, der var ikke rigtig nogen anden forklaring på, at hun kunne bringe denne form for følelser frem i folket, medmindre at hun var sensuel dæmon, ikke at det gav nogen mening at hun skulle få mændene til at slås. Han bevægede sig dog alligevel væk fra bordet i den modsatte ende af rummet, som han gik igennem mængden for at se nærmere på hende. Hvis hun var dæmon, så ville hun have et mærke, der ikke ville være nemt at skjule, men samtidig så ville det heller ikke passe til hendes udstråling. Eller ville det? Han havde nu aldrig selv mødt en sensuel dæmon, så man kunne jo aldrig vide.
Stemningen havde klart forandret sig som han stoppede op nogle meter fra hende, da en anden mand viste interesse for hende. Til at starte med rynkede han let på brynene. Uden at forstyrre manden holdt han blot et vågent øje med ham, som han lige pludselig sprang op på scenen, det forbavsede ham en anelse, som han lagde armene over kors. Han havde lidt på fornemmelsen af, hvad der ville ske, men han havde ikke i sinde at brase ind lige med det samme. Hvis hun var dæmon så var der andre måder at stoppe manden på, men det lod ikke til at være muligt for hende, at stoppe ham, som hun begyndte at sige fra ved at vende hovedet den anden vej. Zane gik roligt op på scenen, som han placerede en hånd mod mandens skulder. "Hun er ikke interesseret" fastslog han med en hård og klar stemme, som han ikke gav manden meget valg, da han rev ham væk fra hende og stillede sig imellem Eleanor og ham. Et enkelt skub var alt han behøvede før at manden væltede ned fra scenen og landede på et bord, yderst forvirret omkring situationen. Zane kiggede sig over skulderen for at tjekke op på hende. "Måske De skulle vælge Deres sange med mere omhu?" spurgte han ganske roligt, før at han lod hende få plads igen, som han bevægede sig hen til kanten af scenen, blot for at tjekke sin violin og buen. Ufatteligt at sådan en sangfugl kunne lave så meget ballade. Hvad mon der ville ske, hvis hun begyndte at synge sådan udenfor? Der ville næppe være nogen begrænsninger.

[Eleanor Mitsy]

da Zane pludselig dukkede op igen og tog manden på skuldren og hev ham væk så Eleanor på ham med forvirrede øjne. da han talte om at hun skulle vælge sng med omhu så hun ned i jorden.
"sang jo blot om havets bølger"
hun tænkte lidt over hvordan hun kom væk ubemærket. for denne mand virkede ikke til at ville slippe hende ud af syne. men han havde nu også lugtet lidt for meget af alkohol. hun så på Zane og trak vejret dybt ind og hviskede hurtigt til ham.
"luk for ørene og kom ud"
hun begyndte at nynne til hun var sikker på han dækkede sine øre til. for så ville hun synge en lullaby (glemt det danske ord) så folk ville falde lettere i søvn og måske falde til ro. undtagen kvinderne selvfølgelig.

[Zane Ageres Naberius]

Måske pigebarnet blot var naiv og egentlig ikke vidste hvad der foregik? Nej, det kunne umuligt passe, hun lod til at vide lige præcis hvilken tone hun skulle bruge med mændene og det virkede også som om hun havde styr på sin sangstemme, så han ville næppe tro på at hun var uviden omkring hvad der skete omkring hende. Han havde også godt lagt mærke til fornøjelsen i hendes øjne, som det hele var brudt ud i et helved og nu havde hun vendt op og ned på det. Heldigvis for ham selv kunne han da blokere lyden forholdsvis godt, også selvom det var farligt at komme for tæt på hende, da lyden blot blev højere. Dog kunne han ikke tillade en anden mand at tage hans bytte.. Det virkede muligvis som om han gjorde det for at redde hende ud af en kattepine, men han havde andre planer med det. Zane rynkede let på brynene, som hun forklarede sig selv. Havets bølger? Hvad var det lige for noget vrøvl? Han sukkede en anelse, før at han trak på skulderne og smilte. "Lige som en kvindes kurver?" lo han let, som det var en underholdende tanke, at hun ikke selv havde skabt forbindelsen. Han lod roligt blikket glide ned af hende, som han betragtede kjolen, før at han vendte blikket tilbage mod hendes ansigt. Han rystede let følelsen af magi af sig, som han ikke ville lade det påvirke ham yderligere. Nok havde slagsmålet været underholdende, men det havde langt fra været hans plan at skulle vise sig frem på den måde. Zane's læber formede et lusket smil, som hun hviskede til ham. Han nikkede roligt til hendes ord, som han lavede en gestus med armene og tilbød hende scenen igen, som han gik til siden. Zane placerede roligt hænderne for sine ører også selvom det ikke var nødvendigt for ham, så skulle han jo nødigt afsløre sig selv allerede? "Scenen er Deres, Frøken" sagde han med et fornøjet smil på læben, som han lod blikket glide ud på mængden. Hvad mon hun havde i tankerne nu? Han pressede roligt sine hænder yderligere mod sine ører, da hun begyndte at synge. De røde øjne holdt et vågent øje med mændenes reaktion, som de langsomt begyndte at falde til ro. Hvor måtte det var fortryllende at kunne styre folk på denne måde, det var ganske interessant og mindskede ikke hans interesse for hende. Zane var yderst underholdt, som folk faldt i søvn i de mest mærkværdige stillinger, som han blot var glad for at hun havde advaret ham imod det. Han sprang roligt ned fra scenen igen og bevægede sig hen over de sovende mænd, som han bevægede sig mod døren. Han stoppede dog op, som han vendte sig om imod hende, spørgende. Havde hun tænkt sig at blive der, eller havde han en chance for at følges med hende, bare lidt endnu? Måske han bare skulle arbejde hurtigt og skaffe hendes værdier?

[Eleanor Mitsy]

hun sang roligt og tænkte over det han havd sagt. en kvindens kurver? var havets bølger sådan. så vidste hun da det. hun sang roligt til alle var faldet ned og kvinderne bare stod lidt uforstående men stadig nød hendes stemme. hun sang en sang hendes mor havde lært hende da hun var barn og som hun sang for sin lille søster når hun var bange. hun kom roligt ind i sangen og da alle var helt rolige bukkede hun for kvinderne og hoppede ned fra scenen og tog sin jakke og gik mod døren.
"undskyld" hviskede hun til Zane da hun skyndte sig forbi ham. hun tog jakken på i farten og prøvede lige som at komme væk før at kvinderne fik vækket de lettere berusede mænd. hun forstod ikke de tobenede og deres alkohol. nok fordi hun kun drak vand. det var dejligt klart og det kom hun fra så længe ingen spildte på hende.
hun gik hurtigt ind i folke mængden og prøvede at forsvinde. hun så op på himlen og kunne se at klokken var mange hun burde se at komme hjem. også for at hendes forældre ikke blev bekymret for hende. hun havde det jo med at komme ud for ulykker. men hun var jo bare uheldig.

[Zane Ageres Naberius]

Det var egentlig en lettelse at komme ud af rummet, som magien hang fast i væggene og fik ham til at trække nervøst på skulderne. Hvis han ikke havde opdaget, hvordan folk reagerede på hendes stemme, så var han nok faldet i med begge ben uden nogen vej udenom. Heldigt nok for det, kunne han da blokere lyden med sine evner. Han rystede let på hovedet, som han kom udenfor, hvorefter jorden dryssede ned af hans tøj og lagde sig på hans sko. Et svagt spark var alt der skulle til, før at det faldt helt ned på jorden. Zane havde ikke forventet, at hun ville have så travlt, så da han hørte hende stemme vendte han blikket mod hende, men der var hun allerede forsvundet fra hans synsvinkel. Han rynkede en anelse på brynene, som han brugte sine kræfter til at undersøge jorden efter hendes skridt. Som vibrationerne ramte ham, drejede han rundt og fulgte efter hende. Han benyttede jorden til at guide sig selv igennem mængden, men samtidig brugte han også sine øjne for at se om han kunne få øje på hende. Da han endelig fik øje på hende, gav han slip i jorden under sig. Det var ikke længere nødvendigt for ham, at bruge det som guide, nu hvor han rent faktisk kunne se hende. Han formåede rent faktisk at indhente hende, også selvom hun havde et forspring, dog blev han lidt i baggrunden ikke helt sikker på, hvor hun var på vej hen af. Han overvejede roligt sit næste træk, som han dog kom i tanke om, at hun næppe havde haft tid til at gå krav på sin betaling, ville hun så overhovedet have noget af værdi på sig? Han rynkede lidt på brynene, som han fortsate med at følge hende. "Hvorfor har De så travlt?" spurgte han ud i det blå, noget der fik andre til at vende sig om, men spørgsmålet var ment til hende, det var dog ikke sikkert at hun ville kunne høre ham, så måtte han jo bare prøve igen.

[Eleanor Mitsy]

nok gik alle med sko i forskellige størelser og former men Eleanor brugte ikke sko da hun ikke vidste noget om dem og ikke vidste hvordan det var da hun jo ikke brugte det der hjemme. hun mærkede ikke at han kom i nærheden af hende før hun nærmest hoppede i chok da han talte til hende. hun vendte ansigtet kort mod ham for så at gå videre med hovedet fremme.
"jeg skal hjem... mine forældre skal ikke bekymre sig mere end højst nødvendigt"
hun kunne ikke sige at hun ikke kunne blive på land om aften. for så havde hun jo sagt at hun var en havfrue. hun gik videre igennem mængden men havd sat farten ned for ikke at han ville følge med hende. godt for hende at hun altid fik pengene før hun begyndte at synge så dem havde hun med sig allerede.