Opgørets time.. En ny æra starter
Aug 1, 2015 23:15:51 GMT 1
Indlæg af Ache Mortcolt on Aug 1, 2015 23:15:51 GMT 1
Tid: Trix's dag, omkring midnat
Vejr: Overskyet med tung regn og stiv kuling
Sted: Mortcolt borgen
Nattens mørke havde for længst lagt sig over Mortcolt borgen og havde indsvøbt hele borgen i nattens mystik. Luften sitrede næsten af intensitet og ondskaben der lurede i hver en krog i anledningen af Trix's dag. Ache havde siddet oppe på taget i et stykke tid nu og observeret de forskellige folk, der var forsvundet ind og ud fra hans faders kontor. Han havde udsigt til kontorets store vinduer og havde nu konkluderet, at Roi var alene på kontoret. Ache var klædt i en lang sort frakke der stod helt åben sammen med en lukket mørkeblå skjorte i silke og et par sorte bukser. Langs hans ene side hang det sølvsmedede sværd og han havde gemt et par forskellige knive rundt omkring på kroppen i dagens anledning. Ache sad på hug med en hånd imod hans hage imens de lysende øjne var let sammenknebne med et mistænkeligt udtryk og en overvejende mine. Han var alene nu... Og Ache havde allerede talt med Legonas om at det skulle ske i aften, hvis deres plan skulle have succes, så var det jo bare om Ache kom ud derfra i live.
Han sad i lidt længere tid for at sikre sig, at alle tjenestefolkene havde forladt borgen. Hans søster var heldigvis udenbys den dag vidste han, da han selv havde sørget for det. Ache spredte let de store sorte vinger ud og landede med et let bump nede på gårdspladsen, hvor han langsomt bevægede sig ind af hoveddøren og videre ind igennem borgen. Han kunne helt mærke hvordan sølvet i Mortcolt mærket nærmest brændte imod hans bryst ved tanken om hvad der skulle til at ske den aften. Efter kort tid havde han bevæget sig igennem de forskellige gange og haller, inden han stod ved døren ind til hans faders kontor med hånden hvilende tungt på dørhåndtaget imens han forholdte sine øjne lukkede. Han var nødt til at huske hvorfor han gjorde det her, hvorfor hans had til denne mand havde vokset sig så stort igennem hele hans liv, hvad der var bedst for dødsenglene og for navnet Mortcolt. Når han først gik ind i det rum, var det ikke sikkert at han kom ud derfra i live igen... Ache tog en dyb indånding, inden han åbnede øjnene igen der var badet i raseri, hvorefter han trykkede håndtaget ned og trådte ind i kontoret.
Roi stod ovre ved en reol med en opslået bog i hånden og studerede den. Han havde helt gråt pjusket hår med den hvide stribe i, en hvid skjorte og et par løse mørkegrå bukser. Han så forvirret op på Ache med et hævet øjenbryn. "Hvad kan jeg gøre for dig søn?" Spurgte han langsomt imens han stille lukkede bogen, dog uden at ligge den på plads. Ache lukkede døren bag sig og vendte irriteret blikket imod ham. "Du ved udmærket godt hvorfor jeg er her! Det har været under vejs længe, det ved du lige så godt som jeg" Hvæssede Ache irriteret. Roi stod i lidt tid blot og stirrede på ham med let sammenknebne øjne. "Ja så..." Mumlede Roi imens et djævelsk smil gled over hans læber, inden han i en hurtig bevægelse smed bogen direkte efter Aches hoved og sprang over til skrivebordet, hvor han trak sit sværd, der lynhurtigt blev oplyst af engle ilden omkring dets blad. Ache nåede kun lige akkurat at dukke sig, så bogen fløj ind i væggen bag ham. Han rettede sig hurtigt op og trak sit sværd fra skeden ved hans hofte og holdte den imod Roi der blot grinede. "Uvidende dumme knægt.. Hvordan skulle du dog nogensinde kunne blive et ordentligt Mortcolt overhoved eller leder af dødsenglene for den sags skyld! Du har din skam til frit syne over din hals og der vil den være til evig tid! Du er ikke en Mortcolt, du er beskidt blod!" Hvæssede Roi, inden han stormede imod Ache med det brændende sværd let hævet over sig, inden han svingede den imod ham. Ache slog hårdt med vingerne, så Roi vaklede et par skridt tilbage, inden han igen gik imod ham. "Beskidt blod?! Ikke en Mortcolt! Du har sovet for længe gamle, nu skal jeg hjælpe dig med hukommelsen" Grinede Ache smørret med et let hævet øjenbryn, imens ilden spredte sig som steppebrand over klingen, da den hamrede imod Rois blad, så metallet gav genlyd i hele borgen.
Roi svingede igen bladet imod Aches hals i ren arrigskab, hvilket resulterede i at Ache hurtig kunne flytte sig og jage sit sværd ind i siden på Roi, der hurtigt råbte op i smerte, inden han irriteret vendte blikket imod Ache og fik sendt sit blad imod ham. Ache så først bladet komme for sent, da han havde stået og halvvejs beundret sit slag, så Rois blad borede sig ind i Aches overarm med en voldsom ryst. Ache vred kort sit ansigt i smerte, inden han irriteret sparkede til Roi i hans mave, så den ældre mand vaklede bagud og så sit snit til at huge Ache i låret, inden han væltede ned på gulvet. Ache holdte kort en hånd over såret på benet, hvor det mørke blod nu piblede frem fra og bladede sig med det iturevne bukseben. Ache vendte hurtigt opmærksomheden irriteret imod Roi, der var på vej på benene igen. Han gik hurtigt derover og sparkede til ham igen, så han blev presset ned imod gulvet, inden Ache med en hurtig bevægelse lod sværdet falde over Rois hånd der holdte sværdet og adskilte hånden fra armen efterfulgt af et stort brøl. "Stupide knægt! Hvad vil rådet ikke sige til det her?!" Hvæssede Roi irriteret imens han holdte blikket på Ache med øjne der lynede. Ache lagde let hele sin vægt ovenpå foden, der var placeret imod Rois mave, hvilket gav ham åndenød. "Det ville jeg ikke bekymre mig om hvis jeg var dig... Med vampyrerne og kongehuset i min ryg, så kan det ikke gå galt" Forsikrede han ham med et smalt smil spillende over hans læber, inden han jagede sværdet direkte ned i Rois bryst og vred den rundt imens ilden brændte sig ud over Roi, der råbte og skreg i smerte imens han rev fast i Aches bukser og trykkede fingrene hårdt ind i hans sår, hvilket fik Ache til at skærer en grimasse. Han lavede kort et hurtigt ryk med sværdet i Rois bryst, inden han trak det op igen. Han stod kort og så ned på manden der vred sig i smerte under hans fod med et ligegyldigt udtryk i øjnene. "Jeg tilgav dig aldrig det du gjorde imod min mor" Sagde Ache helt stille, inden han kneb øjnene en anelse sammen og lod bladet falde over Rois hals, indtil et stort knæk lød og hovedet stille trillede væk fra kroppen med Rois vidt åbne øjne og chokkerede udtryk i ansigtet.
Ache stod i lidt tid og så på den brændende krop, inden han satte sværdet tilbage i skeden og humpede over til Rois sværd, halskæde og hoved, som han let samlede op. Han gik langsomt hen til vinduet og åbnede det op på vidt gab, inden han spredte vingerne og fløj ud derfra. Lidt efter landede han på bakketoppen hvor de normalt henrettede de forskellige. Her satte Ache hovedet ned i græsset og tog Rois sværd, som han i et kraftigt tryk, pressede igennem hovedet og ned i jorden, så hovedet var fast spændt. Ache stod i lidt tid lænet over sværdet, inden han slap det og langsomt gik et par skridt tilbage imens han holdte blikket på hovedet. Han stod i lidt tid og så på det med sammenknebne øjne, inden han fiskede Rois halskæde med Mortcolt leder symbolet på, op af lommen og førte den over hovedet med et smalt smil, da han kunne mærke det tunge mærke hvile imod hans bryst. "Ikke en Mortcolt... Nu den eneste rigtige Mortcolt efterfølger" Hviskede han helt stille med et veltilfredst smil hvilende over hans læber, inden han spredte de store sorte vinger ud og satte hårdt af fra jorden, inden han forsvandt ud i nattens mørke. Nu skulle han have fundet en healer, inden han forblødte... Men nu kunne den nye æra starte. Nu skulle han have sendt bud til Legonas og til rådet om at Roi var faldet. Nu kunne deres plan endelig begynde...
Vejr: Overskyet med tung regn og stiv kuling
Sted: Mortcolt borgen
Nattens mørke havde for længst lagt sig over Mortcolt borgen og havde indsvøbt hele borgen i nattens mystik. Luften sitrede næsten af intensitet og ondskaben der lurede i hver en krog i anledningen af Trix's dag. Ache havde siddet oppe på taget i et stykke tid nu og observeret de forskellige folk, der var forsvundet ind og ud fra hans faders kontor. Han havde udsigt til kontorets store vinduer og havde nu konkluderet, at Roi var alene på kontoret. Ache var klædt i en lang sort frakke der stod helt åben sammen med en lukket mørkeblå skjorte i silke og et par sorte bukser. Langs hans ene side hang det sølvsmedede sværd og han havde gemt et par forskellige knive rundt omkring på kroppen i dagens anledning. Ache sad på hug med en hånd imod hans hage imens de lysende øjne var let sammenknebne med et mistænkeligt udtryk og en overvejende mine. Han var alene nu... Og Ache havde allerede talt med Legonas om at det skulle ske i aften, hvis deres plan skulle have succes, så var det jo bare om Ache kom ud derfra i live.
Han sad i lidt længere tid for at sikre sig, at alle tjenestefolkene havde forladt borgen. Hans søster var heldigvis udenbys den dag vidste han, da han selv havde sørget for det. Ache spredte let de store sorte vinger ud og landede med et let bump nede på gårdspladsen, hvor han langsomt bevægede sig ind af hoveddøren og videre ind igennem borgen. Han kunne helt mærke hvordan sølvet i Mortcolt mærket nærmest brændte imod hans bryst ved tanken om hvad der skulle til at ske den aften. Efter kort tid havde han bevæget sig igennem de forskellige gange og haller, inden han stod ved døren ind til hans faders kontor med hånden hvilende tungt på dørhåndtaget imens han forholdte sine øjne lukkede. Han var nødt til at huske hvorfor han gjorde det her, hvorfor hans had til denne mand havde vokset sig så stort igennem hele hans liv, hvad der var bedst for dødsenglene og for navnet Mortcolt. Når han først gik ind i det rum, var det ikke sikkert at han kom ud derfra i live igen... Ache tog en dyb indånding, inden han åbnede øjnene igen der var badet i raseri, hvorefter han trykkede håndtaget ned og trådte ind i kontoret.
Roi stod ovre ved en reol med en opslået bog i hånden og studerede den. Han havde helt gråt pjusket hår med den hvide stribe i, en hvid skjorte og et par løse mørkegrå bukser. Han så forvirret op på Ache med et hævet øjenbryn. "Hvad kan jeg gøre for dig søn?" Spurgte han langsomt imens han stille lukkede bogen, dog uden at ligge den på plads. Ache lukkede døren bag sig og vendte irriteret blikket imod ham. "Du ved udmærket godt hvorfor jeg er her! Det har været under vejs længe, det ved du lige så godt som jeg" Hvæssede Ache irriteret. Roi stod i lidt tid blot og stirrede på ham med let sammenknebne øjne. "Ja så..." Mumlede Roi imens et djævelsk smil gled over hans læber, inden han i en hurtig bevægelse smed bogen direkte efter Aches hoved og sprang over til skrivebordet, hvor han trak sit sværd, der lynhurtigt blev oplyst af engle ilden omkring dets blad. Ache nåede kun lige akkurat at dukke sig, så bogen fløj ind i væggen bag ham. Han rettede sig hurtigt op og trak sit sværd fra skeden ved hans hofte og holdte den imod Roi der blot grinede. "Uvidende dumme knægt.. Hvordan skulle du dog nogensinde kunne blive et ordentligt Mortcolt overhoved eller leder af dødsenglene for den sags skyld! Du har din skam til frit syne over din hals og der vil den være til evig tid! Du er ikke en Mortcolt, du er beskidt blod!" Hvæssede Roi, inden han stormede imod Ache med det brændende sværd let hævet over sig, inden han svingede den imod ham. Ache slog hårdt med vingerne, så Roi vaklede et par skridt tilbage, inden han igen gik imod ham. "Beskidt blod?! Ikke en Mortcolt! Du har sovet for længe gamle, nu skal jeg hjælpe dig med hukommelsen" Grinede Ache smørret med et let hævet øjenbryn, imens ilden spredte sig som steppebrand over klingen, da den hamrede imod Rois blad, så metallet gav genlyd i hele borgen.
Roi svingede igen bladet imod Aches hals i ren arrigskab, hvilket resulterede i at Ache hurtig kunne flytte sig og jage sit sværd ind i siden på Roi, der hurtigt råbte op i smerte, inden han irriteret vendte blikket imod Ache og fik sendt sit blad imod ham. Ache så først bladet komme for sent, da han havde stået og halvvejs beundret sit slag, så Rois blad borede sig ind i Aches overarm med en voldsom ryst. Ache vred kort sit ansigt i smerte, inden han irriteret sparkede til Roi i hans mave, så den ældre mand vaklede bagud og så sit snit til at huge Ache i låret, inden han væltede ned på gulvet. Ache holdte kort en hånd over såret på benet, hvor det mørke blod nu piblede frem fra og bladede sig med det iturevne bukseben. Ache vendte hurtigt opmærksomheden irriteret imod Roi, der var på vej på benene igen. Han gik hurtigt derover og sparkede til ham igen, så han blev presset ned imod gulvet, inden Ache med en hurtig bevægelse lod sværdet falde over Rois hånd der holdte sværdet og adskilte hånden fra armen efterfulgt af et stort brøl. "Stupide knægt! Hvad vil rådet ikke sige til det her?!" Hvæssede Roi irriteret imens han holdte blikket på Ache med øjne der lynede. Ache lagde let hele sin vægt ovenpå foden, der var placeret imod Rois mave, hvilket gav ham åndenød. "Det ville jeg ikke bekymre mig om hvis jeg var dig... Med vampyrerne og kongehuset i min ryg, så kan det ikke gå galt" Forsikrede han ham med et smalt smil spillende over hans læber, inden han jagede sværdet direkte ned i Rois bryst og vred den rundt imens ilden brændte sig ud over Roi, der råbte og skreg i smerte imens han rev fast i Aches bukser og trykkede fingrene hårdt ind i hans sår, hvilket fik Ache til at skærer en grimasse. Han lavede kort et hurtigt ryk med sværdet i Rois bryst, inden han trak det op igen. Han stod kort og så ned på manden der vred sig i smerte under hans fod med et ligegyldigt udtryk i øjnene. "Jeg tilgav dig aldrig det du gjorde imod min mor" Sagde Ache helt stille, inden han kneb øjnene en anelse sammen og lod bladet falde over Rois hals, indtil et stort knæk lød og hovedet stille trillede væk fra kroppen med Rois vidt åbne øjne og chokkerede udtryk i ansigtet.
Ache stod i lidt tid og så på den brændende krop, inden han satte sværdet tilbage i skeden og humpede over til Rois sværd, halskæde og hoved, som han let samlede op. Han gik langsomt hen til vinduet og åbnede det op på vidt gab, inden han spredte vingerne og fløj ud derfra. Lidt efter landede han på bakketoppen hvor de normalt henrettede de forskellige. Her satte Ache hovedet ned i græsset og tog Rois sværd, som han i et kraftigt tryk, pressede igennem hovedet og ned i jorden, så hovedet var fast spændt. Ache stod i lidt tid lænet over sværdet, inden han slap det og langsomt gik et par skridt tilbage imens han holdte blikket på hovedet. Han stod i lidt tid og så på det med sammenknebne øjne, inden han fiskede Rois halskæde med Mortcolt leder symbolet på, op af lommen og førte den over hovedet med et smalt smil, da han kunne mærke det tunge mærke hvile imod hans bryst. "Ikke en Mortcolt... Nu den eneste rigtige Mortcolt efterfølger" Hviskede han helt stille med et veltilfredst smil hvilende over hans læber, inden han spredte de store sorte vinger ud og satte hårdt af fra jorden, inden han forsvandt ud i nattens mørke. Nu skulle han have fundet en healer, inden han forblødte... Men nu kunne den nye æra starte. Nu skulle han have sendt bud til Legonas og til rådet om at Roi var faldet. Nu kunne deres plan endelig begynde...