God eller ond
Dec 3, 2015 18:19:14 GMT 1
Indlæg af Over Admin on Dec 3, 2015 18:19:14 GMT 1
God eller ond?
Det er det helt store spørgsmål, som du vil skulle stille dig selv, når du skal opbygge en ny karakter til Ireno. For i en verden som Forlond, og med et land som Ireno som foregår i vores helt eget fantasy middelalder univers, så er ondskab og godhed en central del af det hele.
Selvfølgelig er det muligt for dig at være neutral, men med det onde og det gode der føre en evig kamp imod hinanden er det svært at forholde sig fuldstændig neutralt hele tiden..
De Gode
De gode er dem der går efter retfærdighed, troskab, mod og ære. De sætter andre foran dem selv, og står inde for et trygt samfund hvor man beskytter de svageste og mest udsatte, og agter at beskytte halvblods væsner på lige fod med andre. De vil bibeholde de stramme regler der er i landet og håndhæve dem med hård hånd.
Landets civile i landet holder for det meste passivt med de gode og derved kongen, men de som viser loyalitet, styrke og mod bliver optaget i kongens hær, hvis de selv ønsker det.
Her kan du ansøge om at blive en del af Fønix Ordenens hær.
De Onde
De Onde er grådige, sindsyge og selvcentrerede væsner der vil have en ende på kongefamiliens regime. De ønsker at tøjlerne omkring love skal være løsere, og ikke beskytte halvblods racer, eller svage i det civile samfund. De ønsker et system med den stærkeste overlever.
De onde har oprettet hæren ved navn Den Sidste Legion, som primært består af landets lovløse, men også de mere grusomme væsner som blot vil have mindsket kongefamiliens magt og være med til selv at styre landet.
Den ukendte leder af Den Sidste Legion, ønsker en verden hvor det er den stærkeste der overlever, et samfund hvor man ikke skal bekymre sig om at beskytte de svageste. De stærkeste og mest loyale til hans sag optager han i sin hær.
Her kan du ansøge om at blive en del af Den Sidste Legions hær.