En ridde tur og et møde

[William J. Rolands]

Dato: December 1432
Tid: 12:25
Sted:lys skoven
Vejr: der er blå himmel men skyet. Det en en lille brissr kold vind. Det en kold månde men vejet kunne være meget være på nuværende tidspunkt.

William er ude og ridde på sin smukke hoppe i lys skoven. Han nyser vinden i håret duften fra skovens natur. Og at ridde han skifter mellem trav galop og skridt.han når en lysning i skoven hvor han hopper af hoppen. Han stå og klapper og nusser hende tager hånden ned i min lomme og tager en godbid op " ja du er min smukke tøz" siger han mens han nusser hende og giver hende godbiden. Tager så stillen af hende og lade hende løbe frit rundt. Mens han vælgter om i græsset og ser på i himmlen. Nyder natuterns lyde og stjenelys hove .

[Gina Pumal Otiko]

Gina havde en Nuifuk opdrætter hytte ikke langt væk. hun havde valgt at lave dem vrre den for imens hun gik en tur i skoen. hun kom il en lysning tidligt og kravlede op i et træ og satte sig påen gren, hun faldt lidt i søvn til en stemme snakkede om en smuk tøs. hun åbnede øjnene og så lidt rundt til hun fik øje på en mand og hans hest. hun lagde sig på maven på grenen og lod halen glide fra side til side imens hun betragteede ham. hvad lavede han mon her ude. hun vidstehvorfor hun var her. hun boede her jo.

[William J. Rolands]

William syndes at kunne fornæmme følsen af og blive i agt taget. Han ratter sig på der rundt og tager et græb om sit svær. En kriger er jo næmest altid vagt som. Det en vigtig del af træning er altid at være på vagt. Han rejser sig helt op har stadigvæk fat i sværet men trækker det ikke der igen grund til at gøre noget overilet endnu.han ser rundt " hej dig der. Der er der ude et sted har du tænk dig at komme fram og give dem til kænne?" spørge han med en mild stæmme. Han stå unu og afventer et svar..

[Gina Pumal Otiko]

Gina sad roligt i træet og så på manden der tog om sit sværd. Gina havde sine dolke men tog ikke fat om dem. hn lagde sig tilrette op grenen og hørte hvad han sagde. han snakkede mildt men hans fremtoning var ikke ligefremst mild. ikke når han stod med hånden på sværdet.
"måske... måske ikke." kom det blot fra hende som hun svang med halen over sig. hun havde en trøje på og et par bukser. hun havde ikke regnet med at møde nogle jo. hun satte sine klør i træet og rev dem ned som e kat på et krasse bræt.

[William J. Rolands]

William få et smil på læben over hendes dom han kunne den person der talte tilbage til ham var. Han sipper taget på sværet og le lidt " ser man det ser man det, det lyder som om jeg er stødt ind i en rigtig drille pind jamen der kan man se skoven gemmer på magen ting" siger han varmt og le " med minder jeg er så heldig og støde ind i et magisk tale træ, hvilket jeg nok ikke helt. Tro på eksister før det modsatte er bevist så kunne det være dejligt at se et ansigt på denne kvinde stemme der talte så pænt måsk til mig " siger han med et vramt grin på læberne . " jeg er forrasten sr William J Rolands men blot kald mig william . jeg bider dem ikke men jeg kan ikke love at min hoppe ikke kommer og tigger " siger han smillende

[Gina Pumal Otiko]

Gina log bare og så ned på ham. hun var rolig og doven idag. nok lavede han sjov med at træet talte men for Gina var det ikke så sjovt. hun lagde blot hovedet på skrå og så ned på ham. "vis De ved at det er i træet jeg er hvorfor kigger De så ikke bare efter mig i stedet for jeg skal komme ned" spurgte hun og gabte lidt.
Gina lignde en puma med tøj på og derfor også var en furry me sådan som hun log nu kunne man nok ikke se på hende hvad hun var. vis alsår ikke man så hendes hale der viftede fra side til side.

[William J. Rolands]

William gå hen til træet vor stemme. Kommer fra og kigger op få øje på hende bukker for hende " goddag føkken " de hænger somment godt ud der " siger han venligt " forstyre jeg dem i noget vigtigt?" spørger han hyffeligt det er han jo af natur høffelig

[Gina Pumal Otiko]

Gina log roligt og viftede med halen da han kom over til hende og så op på hende. hendes puma udseende og de orange brune øjne stirrede lige ned på ham imens hun satte kløerne i træet og gjorde klar til at hoppe ned men ventede lige lidt endnu. hun så rundt og kunne ikke se at noget forstyrrede hende ej heller ham.
"næ intet forstyrre mig" sagde hun og satte sig op på grenen og stirrede ned på ham før hun med et suptag hoppede ned og landte perfekt på benene foran ham. hun var jo ikke en puma for ingen ting.

[William J. Rolands]

William smiller venligt til hende " wow de er da en smuk furry puma mis" siger han venligt " de har virklig eleganse over dem og ynne det må jeg sige dem" siger han venligt og høffligt. Ikke for at ligge and på hende men han mente skam vært et ord han sagde højt.

[Gina Pumal Otiko]

Gina lagde hovedet på siden og kørte enhånd igennem hendes hår. "tak... tror jeg" sagde hun for hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tage det han sagde som. var det et kompliment eller bare en kommentar for at sige noget.
Gina svang halen om sig og holdte den stille. hun så på hans hånd der stadig var på sværdet. ville han slå hende ned eller hvordan lige. hun selv hade kun dolke men ville ikke angribe nogle uden grund.

[William J. Rolands]

William ser hendes blik og fjæner hånden fra sværet " hov det må de undskyld jeg vil dem skam intet ondt frøkken, det bare en vana nogen at havde hond om sværet det et godt hville pungt ligesom om der nogen der kan havde hånden i lommen" siger han og smiller varmt " jeg fik ikke fat i deres navn. Frøkken " siger han blidt og høffeligt til hende. Selv om hun er en furry behandler han hende som han vil gøre over for et andet menneske væsen som lige stillet.

[Gina Pumal Otiko]

Gina så han fjernede hånden fra sværdet og kunne slappe lidt mere af. men alligevel ikke. man vidste ikke hvor hurtigt han kunne trække det vis han så surt på en. "Gina Otiko." sagde hun stille og roligt og gik et lille skridt tilbage så hun stod op af træet. hun satte den ene fod op af træet og satte sine klør i træet bag sig.
"hvad er Deres navn hr?" hun vidste hverken hvem han var eller hvad han var så det måtte blive hr i stedet for noget andet.

[William J. Rolands]

William smillede og bukkede ellergandt og venligt " goddag grøkken Gina jeg er sr William J Rolands " sagende han venliget og smilede til hende bemærkede hun træk sig til bage mod træt igen men forsætte blodt rolligt " og hoppe der fjoller rundt og græsser det er min stjernelys." forklaede han venligt " hun er god som dagen så lang men stædig som en dværg" sagede han i en jok. Og lo lidt.

[Gina Pumal Otiko]

William J Rolands hvad mon det j stod for. Gina så på hoppen han pegede mod og slikkede jeg lidt om munden. mand det var lang tid siden hun havde fået en saftig hestebøf. hun rystede på hovedet da det var en dm tænke at spise hans hoppe. hun så op på ham og lagdehovedet på skrå. hun forstod ikke hans joke. hun havde heller aldrig mødt en dværg men det havde han måske siden han sagde det. de orange brune øjne fulgte hoppen igen og hun mærkede hvordan hendes dyre instinkter tog over igen. hun mærkede hvordan hendes klør satte sig hårdere fast i træet. hun fik dog øje på ham igen da hoppen hoppede om et sted bag ham. så hun kom ud af sit dyre instinkt

[William J. Rolands]

William mærkede hendes føldser. Hendes intinkter men han tag det rolligt han puttede to finger i minden piftede og fik hoppens opmæksomhed " hjem" sagde han blodt med en komando. Og stjernelys reagede på det . william ville lætte hendes trang ting sit jagt indstendt dette var ellers ikke så meget fordi han frygtede for hans hoppe sikkerhed for hun var en stæk hoppe pluds han skulle nok havede kommet hende til unsætning vis det blev nødvendigt. Men for at ungå alt dette skulle blive til noget ragede han på det ved. At få hoppen hjem. Så.ø, så i hendes oranse øjne " er de ok frøkken Gina ? " spurte han venligt og varmt. Med en rollig stæmme .