You owe me.. [Jenni]

[Nathan Raphael Mordred]

Dato: 16 December 1433
Tid: 17:53
Sted: Horehuset, sådan et ækelt sted at opholde sig..
Vejr: Blæsende, køligt og lettere disset

Tag: Jenni Guzes

Klokken var ikke mange, men den var nok til at gøre en lettere fin herre utålmodig. At glemme aftaler var en ting, men at gøre det mere end en gang, var ikke acceptabelt, så han var ikke engang sikker på, hvorfor han overhovedet valgte at spilde sin tid med disse lavt stående mennesker, men for nu var det nødvendigt. Informationer var vigtige, men forbindelse endnu vigtigere, hvis han ikke blot kunne leve med få informationer. Dog havde han ikke noget imod at bryde disse aftaler, da det aldrig ville gå ud over ham, men kun dem, som fik ham til at bryde aftalen. Han ville ikke længere holde hånden over personen, og han ville nok lække informationer, som kunne skade hans forretning også.
At få ham til at komme på et personligt visit, var allerede en fornærmelse imod hans person, men på den måde kunne han også sikre sig, at der blev gjort noget ved situationen om ikke andet, så havde han muligheden for at hævne sig en smule. Forretningen var slem nok, så et dødsfald eller to ville sikkert ikke overraske nogen, så længe at man befandt sig i slummen, ingen havde grund til at undersøge det nemmere og nogle ville måske endda prøve at skjule det for ikke at komme i problemer?
Larmen inde i horehuset var ikke til at ignorere, han væmmes allerede ved lugten, der hang over bygningen, som alligevel havde han trådt ind i bygningen for at se sig lidt omkring, før at han ville give sig selv til kende, hvis dette var nødvendigt selvfølgelig. Han rynkede en anelse på brynene, som en kvinde strøg forbi ham og en mand lige så hurtigt efter hende. Han fulgte dem ikke med øjnene, som han forsøgte at finde nogen, han kunne tale med. "Hvad kan vi tilbyde Dem?" spurgte en lav stemme, ikke ret langt fra ham, som han rettede de røde øjne mod skikkelsen og trak en anelse på næsen, som han gøs lidt ved synet af hende. Hvorfor ville nogen overhovedet lade andre sig selv sådan? Hendes tøj var laset og hang, det samme gjorde hendes krop. Han viftede kort med hånden, som tegn til at hun skulle smutte, der måtte da være andre, der var mere omstændige til at tale, nu hvor ejeren ikke så ud til at være i nærheden. Hans udstråling var allerede utilfreds, som han dog havde en rank holdning. Stolt over sig selv og ikke mindste ganske tilfreds med sin egen situation. Dette sted var langt under ham, men han var der alligevel, som han strøg hænderne over det tykke stof i hans jakkesæt. Man kunne vel godt sige, at han udstrålede rigdom, måske derfor at flere forsøgte at lokke ham til sig, men det var han ikke interesseret i.

[Jenni Guzes]

det var efterhånden ret så tidligt på dagen, det var en af de dage hvor Jenni havde vågnet tidligt siden hun ikke havde været tvunget til at bruge natten med en mand. Hendes unge alder havde gjord at der var få som ville bruge natten med hende. Hun var så heller ikke lige så gammel som nogle af de andre, af dem der også var glædes pige. På nogle af de andre hang det hele, mens på hende var det hele det flotter.
Hun havde efter hånden vendet sig til lugten og alt der skete, inde i horehuset. Hvilket også gjorde at hun, gik som normalt rundt der inde. Hendes blik røg hen på nogle af alle de andre, der havde mænd løbende efter dem. Hun havde dog ikke særlig mange,e ftersom hun lige var vendt til det store rum, hun haddet på en måde at være der. Hun så hvordan en af de ældre spurte en fornem herre. Lige da kvinden var gået der fra havde hun henvist sig til Jenni. Hvor den unge pige blev spurte hun ikke skulle prøve at spørge den herre, hun stod lidt og kigget på ham. Alt imens hun tog sig sammen, til at tage de første skridt, en af det holde ulv hen mod manden. Hun havde en simpel kjole på, der ikke var lige så laset som nogle af de andres. Eftersom hun havde været bedre til at passe på tøjet, det tøj hun nu engang havde. Den unge pige nærmet sig langt samt Herren mens hun prøvet at se lidt selvsikker ud. Selv om hun inderst inde var skræmt for vid og sans. Mandens holdning gjorde hende ikke ligefrem mere tilfreds. Siden at hun mente han så lidt uhyggelig ud. Hun prøvet at tænke på hvad hun sige. Alt imens hun den korte tur hen over gulvet og hen til manden, uden at støde ind i nogen af de andre. "Er der noget jeg kan hjælpe Herren med?" Hendes stemme var ret så lav da hun hen vendt sig til manden.

Inderst inde var hun ved at dø af skræk, det var ikke ligefrem den første hun spurte. Hun håbet dog på at manden vil takke nej og hun derfor hun slippe endnu en gang. Siden hun haddet at hun var fanget i horehuset. Hun vidste ikke om hun skulle kalde det et helved eller en befrielse for at være på en gård, hvor hun sled sig selv til døde. Hun stod med et sødt smil mens hun ventet på svar fra Herren der så så meget finere ud end de mænd der plejet at komme der hun. Hun var bare ikke selv til det så meget. Hun havde da set hvilke typer der ofte var forbi. Imens hun aldrig sådan set, nogle så finere here som ham manden der stod foran hende. Hun tvang sig selv til at kigge på manden hele tiden, selv om hun nok helst ville tage blikket væk . Hun var langt fra særlig tryg med hvad der kunne ske, når det var en af de finere herre i forhold til de folk der efter hvad hun havde oplevet normalt var der.

[Nathan Raphael Mordred]

Grunden til at mænd og til tider kvinder dukkede op et sted som dette, var en hel anden end hvad Nathan havde i tankerne, mest af alt fordi han aldrig ville finde tilfredsstillelse i at være sammen med en glædespige, der var ingen udfordring i det, ingen magt at tage, så hvorfor spilde sin tid? Nok kunne nogle være modvillige, men det var langt fra det samme, som han søgte. Der skulle stadig være modstand og ikke mindst, en udfordring at finde. Dog var det ikke den slags morskaber han var kommet efter, det kunne dog stadig udvikle sig til morskab, måske bare ikke noget folk forventede med hans attitude og ikke mindste holdning. Nathan havde egentlig forventet at folk ville lade ham være i fred, så snart han havde fejet den første pige af vejen, men måske de også kunne opfatte det, som om han var interesseret i det andet køn? Alligevel lod det til at endnu en pige fandt vejen frem til ham. Han lod for en stund blot blikket glide ned over hende, hun virkede langt yngre end de øvrige i horehuset. Hans blik gled roligt over hendes krop, som han lyttede til hendes puls og ikke mindste hendes hjerte for at få en fornemmelse af hendes tanker omkring steder her eller i det mindste om hun følte sig tilpas eller ej. Hun var svær at læse, men alligevel afslørede hendes hjerterytmen hendes egentlig tanker om stedet. Nathan lod blikket glide tilbage imod mængden, var dette hvad han kunne få fingrene i nu? Han sukkede lavt for sig selv, som han vendte blikket tilbage mod pigen, afventede, som han tyggede lidt på sit svar. "De kunne lede mig til Deres ejer? Jeg bryder mig ikke om at vente.." foreslog han med en kold, ru og hæs stemme, som han tyggede lidt på ordene og så en smule afventede på hende. Han forventede egentlig ikke at hun kunne opfylde det for ham, for havde hendes ejer været til stede, så havde han nok allerede mødt ham nu. Det ville i hvert fald være uforskammet, hvis pigen her var nød til at lede ham ind til ham, men så måtte han jo bare finde noget andet at tilbringe tiden med, imens at han skulle vente på at hendes ejer atter dukkede op igen, for han kunne ikke gemme sig for altid. Hans ord havde muligvis lydt høfligt, men han havde langt fra respekt for nogen indenfor hendes erhverv, så hun skulle ikke håbe på noget, bestemt ikke at han ville holde denne facade, så snart de kom længere ind i huset.
Han havde ikke nogen problemer med at fornemme hendes frygt eller hvordan man skulle beskrive den rædsel hun havde for ham, det bekymrede ham ikke, som dette var ingenting. Pigen havde endnu ikke set, hvad væsnerne frygtede ham for, så hun måtte dømme ham på udseende lige nu, måske hans udstråling var faretruende allerede og grunden til at flere ikke havde henvendt sig endnu? Han rettede sig dog yderligere op, som han trådte et skridt mere frem, for at stille sig tæt op af hende, som han bukkede sig ned til hende. "Har I et baglokale?" spurgte han mere direkte, overbevidst om at pigen ikke kunne forklare ham, hvor hendes ejer var henne, så han kunne lige så godt snuse lidt rundt og se om han ikke kunne finde noget andet nyttigt, nu hvor han alligevel var endt i dette hul, så kunne det ikke rigtig skade ham. Han rettede sig endnu en gang op, som han ikke rigtig var overbevidst om situationen, eller særlig sikker på at pigen kunne hjælpe ham. Eller måske hun kunne hjælpe ham, blot ikke den slags, som pigen måske ville forvente. Dog ville han lade hende tale ud først. For nu, hun kunne sagtens miste muligheden for at tale senere, når han ikke ville lade hende bruge ord til at krybe sig ud af situationen.

[Jenni Guzes]

Jennis hjerte banket der ud af mens hun stod foran manden. Hun var på en måde bange, for ikke at glemme brød hun sikke ikke særligt om mandens udseene. Hendes puls var høj imens tankerne strømmet igennem hendes hoved. Hun fik et overasket blik, da manden spurte efter hendes ejer. Hun var jo slave så det var ikke ordet ejer der overasket hende, det var mere det med at manden spurte efter ham. "Han er vist ikke til stede lige nu herre." Hun vidste han ikke var tilstede, siden at han ellers ville rende rundt her nede hvor alle glædespigerne og mændene rendte rundt. Hun trådte et par skridt tilbage da hun havde sagde at hendes ejer ikke var der. Hun ville helst undgå at blive slået, hvilket hun var lidt bange for manden ville gøre hvis det nu var sådan at han ville slå hende, for at sige sandheden.

Hendes blik blev vendt mod jorden imens hun stod nu to skridt væk fra manden. Hun var ikke ligefrem særlig glad for at tale med manden, hun var selv en virkelig skræmt pige. Normale var hun ikke særlig tryg ved hendes erhverv, hvilket langt fra var bedre når hun stod foran en mand, der for det første var førere end hende. For ikke at glemme at han virket ret så voldsom. Hun stadig en lille pige, hun var dog ikke helt lige men stadig ret så lille. "vi har de rum som vi bruger til kunderne, hvis det er herre, så er der også det sted hvor vi glædespigerne og glædesmænd har et lille rum." Hun blev ret så overasket da manden var kommet hen til hende for at spørge hende. Hendes stemme var rystende og lav, hun var nu heller ikke så høj i forhold til manden også gjorde at han bukket sig lidt. Hun var på en måde tvunget til at svare høfligt, selv om det ikke var det hun allerhelst ville. Hun lignet virkelig et skræmt lam, der stod foran den store ulv. Der var klar til at æde hende, hun var på en måde ret så skræmt for hvad der ville ske, hvis hun ikke gjorde som manden sagde.

Jenni havde altid været en ret så tavs pige, som kun talte når det blev nødvendigt. Hvilket også gjorde at hun ikke rigtigt sagde særlig meget, hun var mest den tavse person der gjorde hvad der blev sagt. Hun brød sig på en måde ikke om at tale, siden hun ikke mente ord var særlige nødvendige, end handling. Hun var mere den handlende type en den der snakket virkelig meget.

[Nathan Raphael Mordred]

Det var nemt for ham, at mærke at Jenni ikke virkede særlig sikker i situationen, men det betød også bare, at han havde valgt den rigtige at spørge. Han havde lidt på fornemmelsen af, at hun ikke ville råbe eller skrige, hvis han først gik for vidt, måske hun endda ville være bange for hvad det kunne medføre af straf, hvis hun forsøgte sig? Han lod blikket forlade hende, som han kiggede rundt i lokalet, det lod til at de øvrige glædespiger og drenge lod dem være, så længe at han holdt snakken kørende med hende. Måske de ikke måtte stjæle hinandens kunder? Nuvel, det kunne han jo også sagtens bruge til hans fordel. Nathan vendte dog blikket tilbage til hende igen, som hun besvarede hans spørgsmål. Hendes svar lod ikke til at behage ham, som han trak let på skulderne og sukkede for sig selv. Så måtte han jo bare finde en anden måde, hvorpå han kunne skaffe ejerens opmærksomhed, ikke sandt? Hans røde øjne gled atter ned over hendes krop. Hun var tydeligvis ung og om ikke andet, så kunne hun sikkert have en vis værdi for horehuset, specielt for de ældre herre, som helst gerne ville have frisk kød? Mon ikke det gav hende en vis form for værdi? Et smil gled over hans læber, som hun begyndte at træde væk fra ham. ”Jamen, så må jeg jo nøjes med Deres selskab for i aften” konkluderede han roligt, som han dog ikke forventede at det ville blive noget problem. Han lod hånden glide ned i lommen, som han trak en læderpose frem. Han kunne sagtens betale for hendes selskab, det ville heller ikke virke helt så mistænkeligt, hvis han gjorde, også selvom han næppe havde i tankerne om at nyde den slags selskab sammen med et barn.. ”Når vi er færdige, er indholdet Deres” forklarede han roligt, som han rakte dem frem til hende, blot for at lade hende veje indholdet, før at han selv pakkede posen væk i hans lomme, som blikket gled mod hende igen. Han havde ventet længe nok, så han ville ikke vente meget mere.
Mon ikke løftet om betaling, kunne lette lidt på pigens humør, så hun ikke ville underkaste sig alt for hurtigt, eller ty til tårer, når han først afslørede sine intentioner overfor hende? De røde øjne hvilede på hende, målte hendes puls, lyttede til hendes blod, som løb igennem hendes årer og ikke mindste, hvordan hendes udtryk var overfor ham. Nathan var ikke blind og hendes reaktion på ting, var som at læse en bog, der var intet skjult imellem linjerne. ”Lad os begive os ind i et rum for kunder” sagde han ganske roligt, som han ville lade hende vise vej, imens at han blot ville følge efter hende. Der var jo intet mistænkeligt med det? Nathan lod sig dog ikke vente særlig længe, som han også havde andre ting at skulle se til, men han ville ikke lade hendes ejer slippe i denne omgang, nu hvor han havde bevæget sig ind i dette usle sted, så skulle han nok sørge for at efterlade et hint til ejeren, når denne kom tilbage igen. At løbe om hjørner med ham, ville aldrig fungere til nogens fordel, han ville blot opsøge dem igen og igen, til sidste miste tålmodigheden og dertil efterlade et mærke, som ingen ville kunne ignorere. ”Jeg skal nok følge med Dem” afsluttede han roligt, som han gjorde en gestus med hånden, som for at opmuntre pigen til at begive sig afsted. Han ville umuligt kunne tabe hende af syne, også selvom hun var lille, så kunne han altid følge efter hendes lugt og ikke mindst den angst, som hendes krop udstrålede. For ham var det blot sød musik og ikke noget der lod ham trække sig yderligere, det ville blot få ham til at nyde det endnu mere, at hun ikke var tryg ved ham, men mon ikke han kunne forsøge at gøre hende med tryg ved ham inden? Og dog, han nød faktisk at folk frygtede ham, så det ville være en skam, hvis det lille lam, fandt en form for trøst ved ham, en han ville have rendende i røven så.. Nej, pigebarnet skulle ikke være i tvivl om hvor langt nede i hierarkiet hun befandt sig.

[Jenni Guzes]

Jenni havde aldrig været glad for at skrige, efter hun blot havde haft dårlige affaringer med det. Hun havde prøvet det nogle få gange, hvilket havde ført til tæv eller andre form for tortur eller, så det var afstraffelse. Hun var på en måde bange for at møde nathans blik, siden hun ikke brød sig om de røde øjne. Hvilket blot i følge hende gjorde at han virket mere skræmmende, det var ikke fordi hun var en helt kylling hun brød sig blot ikke om ting der var holdninger. Nogle gange var hun ikke bange af sig. Hun havde på en måde holdt af sin krop, siden at hun just var en smuk pige. Hvilket til hendes ærgelse gjorde at der var flere ældre som yngre mænd, der valgt hende i frem for nogle af de andre. Sidenat. De fleste nok ville have ungt kød, selv om hun ikke selv så sig som ung vidste hun godt at hun var ung i forhold til de andre. Da hun hørte hvad manden sagde, nikket hun kort imens hun tvang sig selv til at holde blikket mod manden. Hun gad på en måde ikke at have hans selskab, hun ville helere være lidt mere fri end at blive optaget af en mand hun selv mente så creepy ud. Alligevel vidste hun at hun ikke kunne sige nej. Hun tog hånden frem for at mærke hvor meget det var, hun stolede på en måde ikk på ham, siden at hun ikke mente han virket troværdig. "Javel nådigeherre" hun lod ham tage dem igen, siden at hun godt vidste at det kunne ville blive værst for hende selv hvis hun ikke lod ham tage den lille læder pose igen. Hun prøvet på at holde et koldt ansigt mens hun nikket, kort imens at hun begyndte at vendte rund mens hun mumlet et meget lavt. "Kom med nådige herre." Hun satte kursen mod en af kunderummende, som hun haddet som noget af det meste. Hun vidste ikke hvorfor, hun valgte at gå ned til det rum Der var nede for endes af gangen nede i hjørnet. Hun prøvet inderst inde at få lidt styr på hendes følelser, sådan at hun prøvet at skjule følelsen af den støre frygt hun havde. Hun holdte døren for Herren imens hun ventet på han gik ind i rummet. Hun ville lade ham styre showet, som hun altid gjorde. Hun havde aldrig rigtigt styret showet, siden at de fleste nok havde set hende som et lille barn, der nogle gange skulle passes lidt på eller som om hun ikke kunne tage styringen. Hun lukket døren lige så snart at Nathan var inde i rummet. Hendes blik lå på ham mens hun ventet på han bestemte hvad hun skulle gøre.

[Nathan Raphael Mordred]

Valgte man først at forblive i et erhverv som dette, så var man nød til at være klar på lidt af hvert, om ikke andet så kunne man ikke forvente, at de kunder der kom ind i horehuset, ville udvise respekt overfor deres ’bytte’. Så man var nød til at være af en vis støbning for at kunne overleve et sted som dette, dog havde Nathan ingen planer om at udnytte den service, som de tilbød, nej, han havde noget andet i tankerne, og mon ikke at Jenni ville finde ud af det også? Hun ville i hvert fald ikke være i tvivl, når det først var, at han slap det hele fri og gav slip på den formelle tone og ellers høflige tankestrøm. Stadig han var yderst utilfreds med at ejeren ikke var der, dog lod det til at han havde fået fat på den rette glædespige i forhold til at kunne ramme ejeren, hvor det ville gøre oprigtig ondt. Nathan forventede ikke at hun ville modsætte sig og valgte da også at lade hende vise vej på egen hånd, hvorfor skulle hun overhovedet finde på at modsætte sig, mon ikke der var andre i horehuset, som var ansat af ejeren til at holde øje med forretningen, når denne ikke var tilstede? Han lod da også blikket spejde rundt i mængden, som de begyndte at bevæge sig mod rummene. De røde øjne fangede flere mænd med blikket rettet mod dem, som han bare gjorde et roligt nik med hovedet og atter kiggede mod Jenni. Pigen kunne umuligt være særlig gammel og den måde hun opførte sig på, fortalte ham, at hun måske ikke havde haft det helt nemt i forvejen. Han havde ikke svaret hendes ord, som han langt fra fandt det nødvendigt, de havde jo allerede aftalt, hvad der skulle ske, så kunne de atter tale sammen, når de først nåede frem til rummet, ikke sandt? Så slap de muligvis også for de nysgerrige blikke. Nathan havde foldet sine hænder mod ryggen, som han fulgte med efter Jenni og lod blikket glide hen over hende, blot for at fornemme retningen de gik i, men samtidig også for at se, om der var andre i nærheden af dem, som kunne stoppe dem, eller forstyrre dem.
Hans blik blev mere skummelt, som han lagde mærke til, at hun var på vej mod rummet længst væk fra alt andet. Det var lige noget efter hans smag, som det klart var et plus i hans bog, også selvom der skulle meget mere til, for at hun kunne undgå straffen fra hendes ejer. Han gik roligt ind i rummet, som han stoppede op midt i rummet og vendte sig imod hende. Han strakte musklerne en smule, før at han åbnede frakken og trak den ned over sine arme for efterfølgende at ligge den hen over en stol i den ene side af rummet. Nathan havde ikke spor travlt, som han strøg hænderne over jakken, han havde under sin frakke, som han dog også fjernede denne og hang den over stolen. Under dette havde han en skjorte med en blodrød vest ovenpå, hvortil hans sorte bukser sørgede for at holde skjorten på plads. Han vendte de røde øjne mod Jenni, som han lod blikket glide ned af hende, hvor skulle han mon starte? ”Jeg fik aldrig fat i navnet?” sagde han en smule spørgende, imens at han knappede ærmerne op og begyndte at rulle dem op af hans arm, for at have hans arme fri, men samtidig også for at skåne skjorten med det de skulle have gang i snart. Han smed ikke yderligere tøj, som han bestemt ikke havde tænkt sig at vanære sin race med et sted som dette. Der var tale om ren og skær forretning lige nu, han havde andre mulighed for at tilfredsstille ham selv, og en af mulighederne var at drikke blod, men han var ikke sulten lige nu, selvom lugten af blod sikkert godt kunne distrahere ham. ”Læg dig ned på sengen” beordrede han fortsat med det skumle smil, som om han virkelig havde tænkt sig at udnytte hendes krop på det groveste, men det var næppe, som Jenni havde i tankerne. Nathan bevægede sig efterfølgende over til sin frakke, som han fiskede noget frem for lommen. En bog faktisk, bogens indbinding afslørede, at den var godt brugt, men samtidig kunne man også fornemme blod på kanten af bogen, inde i bogen trak hans noget tråd ud, som han viklede rundt om sine hænder og vendte blikket mod Jenni for at se om hun havde lagt sig ned, før at han ville bevæge sig over til hende. Han havde endnu ikke bedt hende om at smide tøjet, da han selv kunne tage hånd om dette, hvis det blev nødvendigt.

[Jenni Guzes]

Jenni lagde ikke mærke til mandens blik da hun valgte at gå ned i rummet nede i hjørnet. det havde været hendes tanker om at det nok ville være bedst, der havde gjord at hun havde valgt det rum. Da hun lukket døren efter at manden var kommet ind, kigget hun på ham som han tog sin frakke og jakke af. hendes blik vurderet manden, efter hende så han meget formel ud. "Navnet er Jenni nådigherre." Hun havde efterhånden lært at bruge de høflige udtagelser. det havde altid været noget som hun havde lært at bruge siden barnsben. Hendes blik lå hele tiden på manden, også da han knappet sine skjorte ærmer op. Hendes blik viste hendes følelser mens hendes ansigts udtryk var koldt som sten, var hendes øjne fyldt med frygt.
Hun kunne på en måde ikke andet end at frygte denne gang, der var foran hende. Da han beordret hende til at ligge sig på sengen. gjorde hun med det samme, mens hendes blik lå på manden mens han fandt en bog sammen. Hendes blik blev mere overasket da hun så manden hev en tråd ud af den. Hun kunne på en måde ikke forstå hvorfor. Hun havde ikke turde at gøre andet end hun blev bedt om hvilket også var grunden til at hun lå med alt sit tøj på.

[Nathan Raphael Mordred]

Privatliv var nu en gang noget at foretrække, og Nathan var også typen til at nyd godt af det, han mente endnu ikke, at det var nødvendigt med selskab, evig selskab, da det blot ville blive et forstyrrende element, samtidig med at behovet for et forhold ikke fandtes i hans hoved. Desuden så skulle han jo også have tid til at tage sig af sin forretning, så ville et andet væsen ikke bare være endnu et forstyrrende element? Samtidig så havde han det jo meget godt lige nu, så det var ikke nødvendigt med ændringer. Han tog sig også god tid til at fjerne det overskydende tøj, så han ikke blev bremset i sit arbejde, når frakken ikke tilladte yderligere bevægelse. Imens at han forberedte sig selv til hvad der skulle ske, lyttede han roligt efter til hvad der blev sagt, som han noterede navnet med et skummelt smil på læben. Han nikkede roligt, som tegn på at han havde hørt hendes svar og derfor var ganske tilfreds. I det mindste var Jenni godt opdraget, også selvom man kunne have sine bekymringer, når der var tale om en glædespige i underklassen, der var sikkert ikke mange der udviste nogen form for respekt overfor dem, men det var vel på sin plads at udvise respekt overfor kunderne?
Nok kunne han fornemme hendes frygt for hvad der skulle ske, men hun havde muligvis noget andet i tankerne, end hvad han havde af planer, dog lod han hende leve i den frygt, som han selv gjorde sig klar. Han lagde atter bogen fra sig igen, som han vendte sin krop mod hende. Noget fortalte ham, at hendes frygt var god nok, men at det samtidig også var på et forkert grundlag, som han dog bevægede sig over til døren for at sikre sig at denne var låst. Efterfølgende vendte han rundt, som han lod blikket finde hende liggende i sengen. Han nikkede kort, som han var tilfreds med hendes fremgangsmåde og det faktum, at hun rent faktisk lystrede til hans ord, måske han kunne være lidt flink.. senere måske. Det ville komme an på, hvordan hun ellers reagerede på hans egen leg, en leg, som hun ikke ville have del af, eller jo hun ville være der, hun ville blot ikke have noget at sige. Han bevægede sig efterfølgende hen til sengen, som han satte sig ned på kanten af denne med den ene ben under sig, som han på den måde havde drejet sin krop mod hende. Smilet på hans læber var ikke blevet mindre, som han viklede tråden fri fra hans hånd og placerede den imellem hans hænder. Han strammede roligt den kraftige tråd, som hans øjne straks blev mere dyster. ”Eftersom at Deres ejer ikke er tilstede, er jeg bange for, at De er nød til at tage imod en besked for mig” forklarede han roligt, som han efterfølgende rettede sig op og bevægede sig hen over sengen, blot for at placere en hånd på hver side af hendes krop, som han lod blikket glide hen over hendes krop, for at bestemme, hvor han mon skulle starte henne. Som han stadig havde tråden imellem sine hænder, klemte det nu ned mod hendes krop, som en enkel bevægelse ville få tråden til at skære i hendes tøj og senere hendes krop. ”Ser De, jeg kan ikke have, at folk forsømmer aftaler med mig og da slet ikke at disse forsøger at slippe udenom” det var tydeligt i hans stemme, at han langt fra var tilfreds med situationen, samtidig med at hans blik også blev mere og mere dysteret, som han dog gav slip i tråden med højre hånd og lod en kold finger glide langs med hendes kind, i en stille og rolig bevægelser, før at han rakte ud efter hendes hals, dog uden at ligge pres på, som han blot søgte hendes opmærksomhed for nu.

[Jenni Guzes]

Jennis blik var på manden selv da hun lå ned på sengen. hun så godt da han gik hen for at se om døren var låst. Hun prøvet at få styr på hendes åndedræt og hjerte. Hun havde aldrig været særlig sikker i det og dette gjorde hende også kun mere usikker. Da hun så manden komme hen mod hende, lagde hun sig helt ned sådan at hun kigget op på loftet imens hun ikke rigtigt turde kigge på ham. "Javel nådigherre" hun turde på en måde ikke at sige andet til ham. Hun så godt hvordan tråden virket ret så kraftig. hun var ikke særlig glad, da manden bevæget sig længere over hende. for ikke at glemme gråden der kom tættere på hendes krop. hun endte med at holde vejret da tråden var helt tæt, på hendes krop da hun var alt for bange for at den ville gøre hende noget. først da tråden blev sluppet svaret hun med et "Skal jeg nok sige videre nådigherre." Hun brød sig ikke særligt om at hans blik blev mere dysteret. hun var på en måde glad forat tråden var væk. på en anden måde var hun bange for at han. kolde finger gled ned af hendes kind tilhendes hals. hendes blik lå hen på hans ansigt mens frygten strålet ud af hende.

[Nathan Raphael Mordred]

Det generede han egentlig ikke, at hun udviste frygt, det var blot noget han kunne benytte sig af, hvis hun på et tidspunkt fandt noget mod til at sige ham imod, så skulle han nok grave dybt i hendes sjæl for at finde frygten frem endnu en gang. Han kunne jo ikke rigtig tillade at hun genfandt mod og da slet ikke valgte at gå imod hans planer. Det var nødvendigt for ham at statuere et eksempel og til dette skulle han helst have fingrene i noget, hvor det ville gøre ondt. Selvfølgelig var der mange glædespiger, men mon ikke denne unge skikkelse var værdifuld på sin egen ækle måde? Han gøs egentlig ved tanken om at skulle finde tilfredsstillelse et sted som dette, det var langt fra noget han havde behov for eller et ønske om. Han kunne heller ej drømme om at slutte sin sult med et væsen som hende. Uinteressant og afskyeligt, nej, han ville langt hellere beskæftige sig med rene kilder, rent og fyldigt blod, fyldt med uskyld, hvilket denne pige bestemt ikke besad heller ikke på grund af hendes unge alder, det ville allerede være for sent for hende nu. Ikke sandt? Nathan tog en rolig indånding, som han dog straks fortrød i takt med den lugt der befandt sig på stedet. Som et tykt tæppe, fik det ham til at rynke på næsen. Måske han bare skulle få det overstået og så efterlade pigen til hendes egen skæbne? Så ville han samtidig også kunne komme væk derfra. Det lod egentlig som om pigen havde respekt for de mænd, der bevægede sig ind i horehuset, hun tillod sig i hvert fald ikke at se ham i øjnene, som om de var ligemænd, hvilket de aldrig ville blive. Måske hun blot kiggede væk, fordi hun var skræmt, bange for hvad der skulle ske, muligvis, men han var ganske tilfreds med det faktum, at hun ikke turde se ham i øjnene for nu. Hendes ord forsikrede ham også, at hun ville være lydig, lige indtil han ville begynde måske? Ikke at dette skræmte ham eller noget, han skulle nok finde en måde, hvorpå han ville kunne holde hende nede også selvom hun skulle få den underlige ide at gøre modstand. Han nikkede dog roligt til hendes ord, som smilet dog ikke forsvandt på hans læber. Smilet afslørede fortsat skumle og muligvis ækle tanker, som de dog ikke passede ind i miljøet, også selvom de var ækle, så havde de en helt anden grobund end at være perverse. Han lo svagt, da hun l fortalte ham, at hun nok skulle sige det videre, som han lænede sig længere ned over hende og lod sin mund være ganske få centimeter fra hendes øre. ”Skulle De gå hen og blive mundlam, så kommer det til at tale for sig selv” forsikrede han hende roligt, som han bevægede sig tilbage til en mere behagelig afstand for dem begge. Han flyttede en smule på sin hånd, som havde fundet vej rundt om hendes hals, blot for at placere sine negle mod hendes hals. Han pressede roligt negle imod hendes hals uden at spærre for hendes luftveje, som han var mere interesseret i at bryde hendes hud for at lade blodet flyde over hendes hals. Han havde dog ingen intentioner om at dræbe hende, tværtimod han ville blot sikre sig at så snart hendes ejer fik øje på hende, så ville han se på hende med skræk og frygt. Nathan valgte også at holde sig fra at bryde huden mere end nødvendigt, som han efterfølgende kunne smage blodet mod hans tunge, blot på grund af lugten, som et svagt rus strøg igennem hans krop, før at det atter forsvandt. Sulten var han nu ikke, men blod var jo altid en dejlig ting at stikke næsen i. Hans fjernede efterfølgende sin hånd, som han skubbede hendes ben ud til siden for at placere sig imellem hendes ben, før at han lod sin blodige hånd glide langs med hendes hals, som for at lave en streg af blod over hendes krop, hvor han kunne se hud. Han havde endnu ikke noget ønske om at fjerne hendes tøj, det kunne også godt ske, at det overhovedet ikke blev nødvendigt, da hans motiv var noget langt være end noget seksuelt.

[Jenni Guzes]

Jenni nikket kort. Hun turde ikke sådan rigtigt at tale så meget. Hun havde altid været meget stille og da manden begyndte at mase på hendes hals med hans negle. Blev hun ikke særlig glad, hendes øjne blevet ret så opspilede hun var just ikke særlig glad for at manden lavet hul på hendes hud med neglene. Da blodet flød lige så stille, blev hun blot mere bange end hun i forvejen var. Da manden spredte hendes ben var hun blot lydig. Hun lå slap som en dukke med næsten ikke kunne bevæge sine arme og ben. Mens manden begyndte at gøre sådan at der kom blod mere rundt på hendes krop blev hun ikke særlig glad. Hun vidste at hun efter dette ville få blodet stoppet og få det vasket væk. Hun håbet blot at hun ikke ville få en straf for at hun lød det ske.

[Nathan Raphael Mordred]

Nok var det ikke hendes skyld, men samtidig så kunne hun måske også have tænkt sig en smule om. I sådanne forretninger var der altid mulighed for at noget ville gå galt, der skulle ikke meget til før at man fik provokeret de forkerte og stod i gæld til folk. Men forretningen var jo heller ikke ren i sig selv, så mange ville sikkert ikke undre sig over udfaldet i rummet her, hvis de blot stoppede op og tænkte sig om for en stund. Der var ingen, som rigtig kunne have medlidenhed med de piger, som arbejdede i indenfor denne branche og Nathan var muligvis den med mindste respekt for disse forretninger, mest fordi han ikke fandt det værdigt at arbejde på et sådan niveau. Det var jo ganske afskyeligt at befinde sig i et rum som dette, alligevel blev stanken dækket af lugten af blod, en lugt han meget bedre kunne lyde og nemmere kunne suge til sig uden at rynke på næsen i foragt. Hans blik blev vendt mod hendes øjne, som han dog strøg en finger langs med hendes læber, som tegn på at hun bare skulle holde mund, så kunne han også arbejde i ro og fred. Det var ikke svært for ham at fornemme på hende, at hun bestemt ikke brød sig om behandlingen, men samtidig så kunne betalende kunder vel gøre, som de ønskede, og han havde da stadig i sinde at betale hende for hendes tid, så hun ikke ville komme tomhændet fra det. Som han dog roligt smurte blodet rundt om hendes hals, valgte han efterfølgende at tørre sine hænder i hendes tøj. Hvis hun havde nogen ide omkring hvordan blodet kunne fjernes, ville det nok være smart før hun skulle til se den næste kunde. Dog var han langt fra færdig med hende. Nathan rettede sig en smule op, som han fiskede en mindre dolk ud af lommen. Den var ikke særlig stor og hans negle kunne muligvis gøre mere skade, men snittet ville blive renere på denne måde og så skulle hun heller ikke bekymre sig om en infektion, som hans negle ellers godt kunne forårsage, hvis ikke hun passede på. Han greb efterfølgende fast i hendes lår. ”Lig stille” beordrede han med en forholdsvis rolig, men samtidig også kold stemme, som han lod bladet hvile mod hendes hud, før at han pressede det ned i hendes lår og begyndte at skrive noget på hendes ben. Det kunne gå hen at efterlade et ar, men han var egentlig ligeglad, hvis hun behandlede det hurtigt, så ville hun få chancen for at få et fint ar og ikke et grimt. Han skar dog ikke særlig dybt, men nok til at blodet rendte ned af hendes lår og dækkede bogstaverne til. Mildt sagt drejede det sig om en besked.. Bogstaverne ville nok ikke give mening for mange andre end dem, der i forvejen var i forhandlinger med ham, som beskeden kunne virke utydelig. 1.3.1434 MOON XN, der var tale om en deadline og et møde, så snart de kom ind i det nye år, så forventede han næsten at ejeren af horehuset ville dukke op på det sædvanlige sted og betale sin gæld. Lidt over 2 måneder måtte være rigelig med tid.. Han lagde efterfølgende dolken fra sig og skubbede hendes tøj ned på plads, som han dækkede det til med et smil, før at han lod blikket glide tilbage til hendes ansigt. Hans smil blev blot bredere, som han bukkede sig ned over hende og lod sin tunge glide hen over såret på hendes hals. Han kunne lige så godt udnytte chancen og få en fornemmelse af hendes blod, så han ville have mulighed for at snuse sig frem til hendes blod i fremtiden og kende hende fra mængden, hvis hun forsøgte at gemme sig.

[Jenni Guzes]

Jenni lå og var ikke lige frem særlig glad for at denne mand smurte blod rundt om på hendes krop. Hun vidste godt at hun skulle prøve at få gjord sine sår rent. Sådan at hun ikke ville få infektion i de sår. Hun allerede havde fået af mandens negle. Hendes blik blev dog kun meget støre da hun så at manden fisket en dolk frem. Hun var ikke særlig glad for at manden nu havde en dolk. Da manden tog fat i hendes lår blev hendes øjene spilet op af frygt. Da det kom til at han begyndte at lade kniven skære i hendes lår hun valgte ikke at kæmpe særlig meget i mod. Dog begyndte hun at skrige mens hende lår blev skåret i og der blev lavet noget hun ikke vidste hvad var. Hun var blot ikke særlig glad for at hun ville få et ar. Efter at manden havde valgt at skære i hende. Hun kendte dog godt reglerne, det med at kunder måtte gøre hvad de ville med glædes piger. Hun blev virkelig bange da manden bøjet sig ned mod hendes sår på halsen. Hun troet på en måde at han ville drikke hendes blod. Hun blev dog overasket da hun opdaget hun blot slikker på hendes sår. Hun var da også klar over st manden vil ikke finde frem til hende fremover siden at han kendte hendes blod.

[Nathan Raphael Mordred]

Der var virkelig ikke meget modstand over det lille pigebarn, men egentlig var han heller ikke interesseret i det, da han også havde andre ting at tage sig af, så snart at han var tilfreds med resultatet. Han var heller ikke interesseret i hendes helbred, da det ikke var noget som vedrørte ham, skulle hun gå hen og få problemer med ejeren, så ville han måske høre det til mødet også, hvis denne ejer da havde mod til at dukke op. At hun blev bange for dolken, gjorde han ikke noget, da der også var god grund til at frygte hans næste træk i det mindste kunne han sagtens holde hende på plads, imens at han lod dolken glide hen over hendes hud, før han stak den i ind i huden på hende. Hendes skrig overraskede ham ikke, som det dog meget hurtigt endte med at irritere ham i stedet. Han fjernede dog ikke ikke dolken, som han i stedet placerede den anden hånd over hendes mund for at få hende til at holde mund. Hvad enten hun havde tænkt sig at gøre modstand og bide ham i hånden, så ville det ikke genere ham andet end at han måske ville ændre sin fremgangsmåde en smule, så hun rigtig kunne mærke, hvordan det ville være at være i smerte, for så ville han da gerne skrue bissen på, kun for hende. Men samtidig så var der også andre, der skulle have besøg, så han skulle næppe gå for meget i dybden med pigen her. Beskeden på hendes ben ville nok tale for sig selv i sidste ende. Men der skulle jo også være grund til at hun ville blive efterset? Noget som mærkerne på hendes hals skulle kunne klare om ikke andet. Som han dog valgte at lade såret på hendes ben bløde for sig selv og derved vende sin opmærksomhed til blodet på hendes hals, kunne han ikke lade vær med at smile for sig selv, som han dog rolig rejste sig op igen og lod blikket glide ned af hendes krop, mon dette ville nok til at give ejeren en besked? Eller skulle han fortsætte sin leg lidt endnu, om ikke andet havde Jenni nu chancen for at få vejret igen, som Nathan gik væk fra sengen og tørrede blodet på dolken af i sengen, før at han atter pakkede den væk. Efterfølgende brugte han lagenet til at tørre blodet bort fra hans hænder og arme, som han bestemt ikke havde tænkt sig at forlade stedet, imens at han var smurt ind i blod, der var jo ingen grund til at ligne et monster, når han sagtens kunne opretholde facaden indtil nogen ville finde hende. "De har klaret det godt" hans stemme var hånlig, som han bestemt ikke havde noget tilovers for dette erhverv, men om ikke andet så lod hun til at kunne lystre og det kunne han sagtens belønne. Han lod blikket hvile mod hende, som han rettede lidt på sin skjorte og efterfølgende tog fat i jakken for at tage den over sig igen. Den kunne også være med til at skjule de få blodpletter, der var havnet på hans skjorte. Nu manglede der sådan set ikke mere, som han satte sig hen ved siden af hende og strøg en finger ned af hendes kind med et glimt i øjnene. "Husk hvad jeg har fortalt Dem" han mente muligvis ikke at det var nødvendigt at minde hende om hendes situation, men det kunne jo være, at hun havde glemt det. "Skulle Deres ejer spørge, hvem der har gjort dette mod Dem, så fortæl ham, at Mester Mordred leder efter ham" lo han roligt, som vendte fokus tilbage til jakken og rettede lidt på stoffet, før at han fjernede sig fra sengen og rejste sig op ved siden af sengen, som han betragtede sit 'kunstværk'. Han nikkede let for sig selv, før at han begyndte at rode rundt i inderlommen på jakken. Han trak posen ud fra tidligere og smed ned ved siden af hende. "Som lovet, Deres betaling" afsluttede han roligt, før at han bevægede sig hen til døren og låste den op. Hans blik var lettere forandret, som han havde fået afløb for sin frustration og nu kunne komme videre. Der gik heller ikke lang tid før at han havde forladt huset og sluttede sig til natten endnu en gang.

//Out, tak for tråd