Let it rain.

[Sheera Ara Lusha]

Sted: Marktes pladsen i Prava
Tid: 13:45.
Vejr: koldt lettere blæsene og små regnene.
Dato: 14 december.

---

Lavet til @doobs

---

Det var koldt og det små regnede markets pladsen var fuld og uden for kom en heste vogn lidt fra market. ud steg Sheera og hendes guvernante. Hun så sur og streng ud imens at Sheera så ung smuk og venlig ud.
Uden for gik folk rundt i deres regn tøj men Sheera gik kun i en fin kjole og en lille sjal, mest fordi hun elskede at mærke regnen nu da hun ikke kunne se. Sheera og hendes guvernante gik over til en stod butik for at Sheera kunne vælge stoffet til sin kommende kjole til den fest hendes familie ville holde i denne svære tid. Alle havde snart hørt om krigen der var sket i  Kensis. Sheera gik rundt i butikken og mærkede de forskellige stof tyber da hun kom til et stoftybe der virkelig var dejligt at røre ved. Hun nikkede til guvernanten der valgte faren der passede til Sheera imens hun gik uden for og stod bare og spredte armende for at mærke luften og mærke regnen. Hun lukkede øjnene og mærkede bare den dejlige regn i ansigtet.

[Deleted]

Små regndråber landede på brostenene og gjorde dem glatte. Der var en helt speciel duft på en markedsplads. En blanding af røg, madvarer og dyr. Rharcan bevægede sig rundt blandt mængden af handlende folk. De forskellige boder, havde hver deres støjende sælgere. De var desværre ofte ligeså opmærksomme, som de var larmende. Det var risikabelt at forsøge sig med at tage noget. Rharcan vendte sig derfor væk fra den bod, hvor han havde stået og observeret på mulighederne. Istedet gik han længere ned af de tætte 'gader'. For enden af denne, var der et sving, som ellers ledte til flere boder. Rharcans blik gled hurtigt over goderne, men landede til sidst på et væsen der trådte ud. En elver. Højelver.

Rharcan kneb øjnene en anelse sammen. Han vidste ikke helt hvorvidt han skulle forsøge, at tage en kontakt.. Det ville være fordelagtigt at få en fod indenfor højelversamfundet, men et eller andet indeni ham, ønskede at gøre det stik modsatte af at skabe en alliance. Ikke at denne alliance vil være gensidig på et dybere niveau - overhovedet ikke. Men lade det være det på overfladen, hvor Rharcan kunne drage fordel af det, uden at skulle give noget igen. Hende her, kunne være vejen ind. Men det ville kræve, at han skulle være... venlig. Høflig. Maven begyndte allerede at vende sig ved tanken om de dannedes og riges opstyltede manerer. Rharcan kendte kun til få af dem, men disse hadede han tilgengæld også. Han sukkede tungt og besluttede sig for at forsøge. Det var jo bare et job. Han var nødt til det - og han havde gjort det ufortrødent skønt han var blevet betalt for det.

Rharcan måtte trække på sin oplærte karisma, da han ikke just af natur var specielt charmerende. Han bevægede sig derfor hen mod elverkvinden og stoppede op ved hende.

"Det er ellers de færreste der bryder sig om kulde og regn. Men du ser ud til at nyde det?"

[Sheera Ara Lusha]

Sheera elskede følelser af alt muligt. hun stod nu bare og mærkede regnens blide bevægelser på hendes ansigt og hænder. hun hørte dog pludselig en stemme og åbnede sine øjne og vendte hoedet mod stemmen. de helt blå øjne havde ingen prupil. de var lyseblå med blå prupiler. Sheera holdte hovedet rettet mod manden og lyttede til det han sagde han sagde ikke de til hende, han måtte være fra underklassen.
"jo jeg elsker følelsen af regn, sne, sol, og vind."
hun smilte venligt og kunne ikke høre om han var engel, elver, eller bare et menneske, men en mand det kunne hun høre han var. måske hun kunne få lov a mærke på ham senere vis alsår det gik godt denne samtale. selv om hun ikke ville kunne mærke forskel på en sortelver, højelver eller skovelver.

Sheeras Guvernante stod og diskuterede prisen på stoffet for nok var de rige men det betød ikke man ville betale alt for en vare. hun stod længe og forklarede at hun ikke skulle bruge 4 meter men kun 2 meter hun ville ikke betale dobbelt så meget som han forlangte for det stoft kun det halve.

Sheere lyttede rundt på folk der gik og snakkede. alle virkede så glade, alle virkede så roligt undtagen bod ejerne de vvirkede larmende og stresseden.

[Deleted]

Kvinden rettede sin opmærksomhed mod ham. Hendes øjne var underlige. Der var ingen pupil. Men der var en iris, og det virkede som om at der var trukket en mælkeagtig hinde henover, som afgiv af lys farve. Rharcan hævede det ene bryn, både ved hendes blik, men også hendes ord. Hun elsker sne og regn? Hun kan umuligt være en der bor ude i det. Rharcan hørte lyden af en kvinde, der diskuterede en pris med sælgeren. Hun var klædt fint, men hende højelveren endnu finere. Mon de fulgtes? Hans opmærksomhed hvilede på elveren igen.

"Er det din følge?"

Spurgte han og gjorde et nik i retning af guvernanten. Han udstødte en kort, dæmpet latter.

"Den sælger giver sig ikke! I burde gå længere dérned, hvis i skal have kvalitet hos en sælger der er til at snakke med."

[Sheera Ara Lusha]

Sheera havde altid været blind men aldrig haft pupiler. hun kunne ikke se hans nik og vendte hovedet rundt for at lytte til hun gættede det var hendes guvernante han talte om.
"ja hun er med mig. hun er normalt meget sødere end hun lyder der inde." hun smilte venligt og da han fortalte at længere nede var der en som hun kunne diskutere pris med. Sheera vendte sig om og famlede mod vægen til hun fandt den og stak hovedet ind.
"Miss, Denne Herre siger der er en sælger længere nede som er til at tale med. Måske De skulle prøve ham." Sagde Sheera og smilte venligt til manden hun kun kunne høre men ikke se.

kvinden inden i butiken lavede en pause bevægelse til manden og så mod Sheera. og så mod manden hun kunne jo se så hun blev jo straks forfærdet og skyndte sig ud til Sheera og trak hende væk. Nådigefrøken! ham skal De holde dem fra, han briger kun ulykke med sig, han er nemlig en sortelver" sagde hun og holdte Sheera bag sig imens hun så advaende på manden. "De holder Dem bare langt væk fra Mis Lusha" sagde Gurvervanten med en advarende tone og trak afsted med Sheera som hun vendte hovedet tilbage som så hun mod ham. hvad var en sort elver den havde hun ikke haft om endnu. måske ville han følge efter hende så hun kunne spøger ham?

[Deleted]

Rharcan betragtede den lyse, som hendes blik flakkede lidt på må og få. Han rynkede undrende sine bryn og prøvede at forstå. Hendes første kommentar besvarede han blot med et simpelt "hm". Først da hun vendte sig om og famlede efter væggen gik det op for Rharcan, at denne kvinde var blind. Hvilket var ganske interessant. Et lumsk smil skulle næsten til at brede sig, men blev idet samme forhindret da pigebarnet begyndte at tale med guvernanten. Det var ikke meningen. Nu skulle han jo stå til ansvar for hende. Han granskede hurtigt sit hovede for muligheder, hvor han kunne afbryde hende eller smyge sig udenom, men intet konstruktivt kom op til overfladen. Og ganske rigtigt.. 5.2.4 så stod guvernanten og udtalte sig racistisk. Noget, som Rharcan blot stod og lyttede roligt til.

"Jeg er sikker på at jeg kan overbevise den nådige frøken om, at selv skabninger der bærer mørk hud, kan bringe lykke."

Smiskede han, idet han sørgede for at holde sin tone acceptabel og høflig. Men et lumsk smil tegnede sig på hans læber, idet han blinkede til guvernanten med det ene øje.

"Og dig med."

For Rharcan havde dette pludselig udviklet sig et interessant spil. Der var noget næsten tilfredsstillende ved tanken om, at få denne 'nådige frøken' som de kalder det, til at følge ham i hans tankegang. Han lod dem derfor gå et stykke forud, men fulgte diskret efter.

[Sheera Ara Lusha]

Sheera blev bare hevet afsted og måtte lystre sig efter hvad der blev sagt da hun ikke var 18 endnu og så også det faktum at hun ikke kunne finde rundt uden en følger. hun forstod ikke hvorfor han skulle bringe ulykke, han virkede da flink nok. så hvorfor alt dette påstyr over en venlig mand.

Guvervanten havde blot fnøst af ham og vendt sig og gik. hun skulle passe på Sheera ikke skade hende. hun gik langt ned af gaden hvor efter hun kom til stof butiken og gik ind. hun satte sheera på en bænk uden for, hun havde jo fået navnet på stoffet at vide så hun kunne jo godt spørger om det samme stof.
Sheera sad blot med hænderne i skødet og blikket ned af og lyttede til alt om sig. selv de mindstes fodtrin. hun følte sig beskidt sådan at blive taget væk fordi en fyr var srtelver. hvad var en sortelver overhovedet? måske havde han ret og guvernanten fejl. måske kunne en af mørk hud godt bringe lykke. men det fandt hun jo ikke ud af nu. ikke nu hvor hun var taget væk fra ham.