nye mennesker måske nye folk til besætningen ?

[Ayia Maxi Ningala]

Dato: August 1433
Tid: ca 18:8
Sted: Iloval på en kro . vejet er koldt og mørkt

Ayia gik ind på en kro i handels gaden, hun skulle da ind oh havde noget at drik, få en lille en eller flere. Måde nogen nye mennesker, og måske møde nogen der gider, at blive en ny besætning på hendes skib. Hun kunne altid bruge nye folk, eller nogen der kan give lidt arbejdes kræft, for eventyr på skibet som betaling.
Hun havde hørt rykkterne med kongeriget og at en sort elver skulle, havde myrted droningen, så måske var det rasilkabel, hun bare gik frit rundt, men hun havde intet med det at gøre, pluds hun var ikke som magen andre sortelver. Hvorfor skulle hun det? Hun var vokset op på et skib, med hendes forælder og en besætning af allemulige racer og forskælige hedder. Så hun havde lært at leve med forskelige individer. Og så længe de kunne opføre sig aceltabel over for hende, så raspetede hun folk som de var. Hun ser sig tænksom rundet i kroen. Hendes slite kappe, hængede og dinglede om hende. Hun hun gik på mod disken. Hendes lange læder støvler giver lidt lyd på gulvet. Men det hun ligegald med. Selvom det koldt så gik hun stadigevæk i let påklæt tøj.

[Izarra Merrz'ei]

Thread: Nye mennesker, måske nye folk til besætningen?
Dato:  December,  1433.
Tid: 18:08
Vejr: ?? grader + Koldt og mørkt.

Sister Izarra

Døds englen vandrede ind gennem døren til en af Ilovals kroer. Vejret udenfor var koldt og vinden var værre. Der var frost i vinden i de højere luft lag og den lille engel rystede let med de sorte vinger for at ryste det meste af det smeltede vand af. Hun var i klædt hendes vante sorte kjole med den dybe udskæring og den special syet ryg, der gjorde det muligt for hendes vinger at bevæge sig uhindret. På fødderne bar hun et sæt læder støvler, de sad ikke tæt indtil hendes underben, men passede helt fint om hendes fod. Hun gik ind og med hende bragte hun en vag aura af død, kulde og mørke. Hendes uskyldige ansigt skulle man ikke tage fejl af, hun havde nok blod på samvittigheden til at svømme i det. 

Længere fremme var en tom stol ved baren. Hun var ikke ellevild efter alkohol, men vand ville gøre godt. Hun gik der hen og kravlede op på stolen og afventede tålmodigt bartenderen, der først gav hende et mistroisk blik. "Hvad vil du ha' ?"  Hun kneb let de gyldengrønne dådyr øjne sammen med en kølig mine. "Vand." Hendes stemme var kold som is. Han havde da absolut ingen mannere.. 

[Ayia Maxi Ningala]

Ayia så på kvinden og tager stolen ved siden af hende så på bar tanten. Og bryd ind " et stort krus rom til mig tak " vender min opmærksomhed mod kvinden " jo høv der er det ikke lidt kedligt bare at få noget vand. " så på hende med mine mørke øjne der noget intrasant over hende, Ayia var lidt ligegald med hendes aura det var det der gjore hende intrasant, så hun ville gene ind på hende og finde ud af hende. Hun tog hånden fram mod henden " jeg er Ayia Maxi , og de er smukke frøkken" sagde hun lige frem og arligt

[Izarra Merrz'ei]

Thread: Nye mennesker måske ... 
Dato:  December  1433.
Tid: 18:08
Vejr: ?? grader + Koldt og mørkt.

Sister Izarra

Bartenderen trak på skuldrene og gav med glæde kvinden ved siden af englen sin fulde opmærksomhed, da hun råbte op om, at hun ville have et dejligt, stort krus rom..  De gyldengrønne øjne bevægede sig mod hende og studerede hende kort. Hendes hud bar en mørk, men ikke ligeså mørk, som Fiksa elvernes hud. Et let smil fyldt med mystik gled over hendes røde læber. "Senere måske. " Alkohollen var god til at varme en, men vand slukkede tørsten og lige nu var det, det hun ønskede mest. Izarra vendte sig let i stolen, da der blev stukket en behandsket hånd frem mod hende. Denne Lura elver virkede til at være modig nok til at se bort fra hendes aura, nogen englen havde lært at værdsætte og få det bedste ud af. Hun tog fat om den fremstrakte hånd med hendes egen blege, fine hånd. "Jeg er Izarra Merrz'ei, en fornøjelse at møde dig, Ayia Maxi." Hendes stemme var levende, men bar en mørk, kølig og mystisk tone. Generelt var døds englen en mystik lille skabning, men hun nød selskabet af andre, da det gav hende muligheden for, at skrabe ny viden og forhåbentligt skaffe sig nogle nye teater dukker... Men om denne Lura elver kunne bruges ville kun tiden vise.   

[Ayia Maxi Ningala]

ayia smillede til hende " hvad bringer dig hid her Izarra?" spurte hun med er vramt smil til hende. Ayia fant hende intrassant. Der var bare noget intrassant over hende, noget spænden, andreleds mystisk. Ayia som bare er en genralt meget eventyr lysten elskede mystik . " det også rat en gang imellem. At tale med en kvinde for en sjældes gang skyld" sagde hun smilede.

[Izarra Merrz'ei]

Thread: Thread name
Dato:  Month,  year.
Tid: Time
Vejr: grader + weather.

Sister Izarra

Lura Elveren virkede til at have en meget energifyldt personlighed, fyldt med selvtillid og gå på mod. Intet dårligt, måske en smule sværrer at tøjle i nogle tilfælde, men mon ikke det var muligt.. Izarra strøg en tot af det sorte hår om bag øret, inden hun svarede på elverens spørgsmål. "Min søster. Hun ligger syg, dette er blot et stop på min vej, frosten i luften bliver kun værre om natten.." Stemmen var den samme som før. 
Elveren kunne vel have ret i, at det var rart, at snakke med et væsen af samme køn, men englen satte nu pris på enhver der ville dele deres tid med hende, for hun kunne med lethed tvinge hendes selskab på dem, men de færreste ville sætte pris på det, om det så var for deres eget bedste eller ej. Dog når Izarra gjorde noget for andres velbefindende, så var det efter hendes standarder og de gik ikke altid hånd i hånd med alle andres. Bartenderen satte nu et krus med vand foran hende og hun søgte ned i støvlen, hvori hun fremdrog en lille pung, herfra tog betalte hun for vandet og lagde pungen tilbage i støvlen. Hun vendte sin opmærksomhed tilbage til elveren. "Det har du i hvert fald ret i. Hvad bringer dig her til?" Hendes gyldengrønne øjne søgte Lura'ens mørke. 

[Ayia Maxi Ningala]

Ayia smillede til hende " skæk og balade" hun grinde " aj også det nej jeg leder efter folk der vil hjælpe lidt mine mænd og jeg på mit skib. Som er villig til at tage eventyr som betaling." sagde hun og smilede.Ayia havde aldig lagt skuld på hvad hun var, hun frygtede det ikke . hun elske at være pirat det var og ville altid være hendes liv.

[Izarra Merrz'ei]

Thread: Thread name
Dato:  Month,  year.
Tid: Time
Vejr: grader + weather.

Sister Izarra

Hun betragtede kort elveren, som hun svarede på spørgsmålet. Så hun var den heldige indehaver af et skib og tilmed en besætning. Det var da noget man kunne være stolt af. Havet og dets uro havde aldrig tiltalt den mørkhåret kvinde, men kaoset og den enorme destruktive kraft havet besad fascinerede hende. Izarra havde ingen planer om at tage til søs inden for de næste hundrede år, så elveren var desværre i det forkerte selskab, men det betød jo ikke, at de ikke kunne nyde en venlig samtale og hinandens selskab. "Desværre er jeg ikke så god til søs, men jeg vil tro, at du er det rette sted, når det kommer til at finde hjælpende hænder.." Stemmen var den samme, nu blot med en vag skygge af en undskyldning. Hun nippede lidt til sit vand.