Jagten på et nyt hjem
Jan 19, 2016 9:23:43 GMT 1
Indlæg af Xtopher Xynophelius on Jan 19, 2016 9:23:43 GMT 1
Tid: 22. december 1433 lige efter daggry
Sted: Vejen fra Mordred palæet til Stonecliff
Omgivelser: Enkelte arbejdende folk ud på gaderne, mens andre langsomt er begyndt at stå op.
Vejr: Bidende kold vind og omkring 7 minusgrader.
Xtopher frøs bare ved at komme ud fra palæet igen, men hvad værre var, så skulle han finde sig et nyt bopæl. Der var på ingen måde sikkert at tage hjem til familien hverken for ham eller familiens skyld, for han skulle ikke risikere, at vampyren gjorde hans søskende eller forældre noget, fordi han havde været dum nok til at bryde ind i det klart forkerte palæ.
Langsomt gik han hen ad gaderne i Bjerglandet og kiggede på huse, grotter, alt hvad han kunne finde. Han havde behov for at finde et sted han ikke skulle betale for og han måtte bare sørge for han ikke behøvede at røve mere end højest nødvendigt, så længe han havde denne vampyr på nakken. Det var egentligt ikke fordi den mand havde sagt Xtopher ikke måtte dræbe, men det virkede som en ekstremt dum ting at forsøge sig med. Han ville ikke komme på kant med denne vampyr, bare tanken om hvorvidt han overhovedet kunne finde noget brugbart var skræmmende nok.
Som Xtopher kom mere omkring i Bjerglandet, så han ikke blot hvor mange forskellige beboelsesmuligheder der var, men også hvor mange ting han kunne have stjålet uden problemer, hvis ikke han havde dummet sig med denne vampyr, var han dog bare gået en anden vej i stedet for et halvt døgn siden, ja så havde han ikke gået der ude i kulden... kulden, den var faktisk forfærdelig, ja mere forfærdelig når man kom til at tænke på det. Han gøs og kiggede ned på de små pletter der dannede sig på overkroppen. Det var som at blive adskilt i to dimensioner. Hans ben var godt beskyttet af den tykke gedepels, en dejlig stor behåring, men hans bare overkrop var snart dybfrossen. Han kiggede mod det nærmeste hus. Det så ikke ud som om der var nogle hjemme, så han åbnede døren og gik ind. klik, klak, klik, klak lød det på gulvet og trapperne, som han nærmede sig soveværelset og kiggede ind. Heldigvis havde hans mistanke været rigtig, der var ikke nogen derinde og han kunne roligt gå derind. Han kiggede i et robust skab, sandsynligvis et de selv havde lavet, og fandt en tyk trøje som passede ham. Derefter skyndte han sig hurtigt ud igen for ikke at blive fristet.
Ude på landevejen gik han videre, mens vejrtrækningen fik lov til at tale sit tydelige sprog. Selv om han nu havde fået en trøje over hovedet, så viste ånden hvor koldt der var. Det var bestemt ikke for sarte sjæle at være ude på denne tid og det fik hans søgen efter fast nattely til at blive mere intenst.
Da han nåede landsbyen Stonecliff så han sig omkring og kunne i yderbyen se, at der stod et meget faldefærdigt og forladt hus. Brædderne var ikke tætte, der kunne ikke være meget ly, men det var nok bedre end at dele grotte med en bjørn. Han åbnede langsomt døren og så sig omkring, det var vel bedre end ingenting, han skulle jo kun sove der og vente på denne vampyr ville dukke op igen.
Langsomt gik han hen ad gaderne i Bjerglandet og kiggede på huse, grotter, alt hvad han kunne finde. Han havde behov for at finde et sted han ikke skulle betale for og han måtte bare sørge for han ikke behøvede at røve mere end højest nødvendigt, så længe han havde denne vampyr på nakken. Det var egentligt ikke fordi den mand havde sagt Xtopher ikke måtte dræbe, men det virkede som en ekstremt dum ting at forsøge sig med. Han ville ikke komme på kant med denne vampyr, bare tanken om hvorvidt han overhovedet kunne finde noget brugbart var skræmmende nok.
Som Xtopher kom mere omkring i Bjerglandet, så han ikke blot hvor mange forskellige beboelsesmuligheder der var, men også hvor mange ting han kunne have stjålet uden problemer, hvis ikke han havde dummet sig med denne vampyr, var han dog bare gået en anden vej i stedet for et halvt døgn siden, ja så havde han ikke gået der ude i kulden... kulden, den var faktisk forfærdelig, ja mere forfærdelig når man kom til at tænke på det. Han gøs og kiggede ned på de små pletter der dannede sig på overkroppen. Det var som at blive adskilt i to dimensioner. Hans ben var godt beskyttet af den tykke gedepels, en dejlig stor behåring, men hans bare overkrop var snart dybfrossen. Han kiggede mod det nærmeste hus. Det så ikke ud som om der var nogle hjemme, så han åbnede døren og gik ind. klik, klak, klik, klak lød det på gulvet og trapperne, som han nærmede sig soveværelset og kiggede ind. Heldigvis havde hans mistanke været rigtig, der var ikke nogen derinde og han kunne roligt gå derind. Han kiggede i et robust skab, sandsynligvis et de selv havde lavet, og fandt en tyk trøje som passede ham. Derefter skyndte han sig hurtigt ud igen for ikke at blive fristet.
Ude på landevejen gik han videre, mens vejrtrækningen fik lov til at tale sit tydelige sprog. Selv om han nu havde fået en trøje over hovedet, så viste ånden hvor koldt der var. Det var bestemt ikke for sarte sjæle at være ude på denne tid og det fik hans søgen efter fast nattely til at blive mere intenst.
Da han nåede landsbyen Stonecliff så han sig omkring og kunne i yderbyen se, at der stod et meget faldefærdigt og forladt hus. Brædderne var ikke tætte, der kunne ikke være meget ly, men det var nok bedre end at dele grotte med en bjørn. Han åbnede langsomt døren og så sig omkring, det var vel bedre end ingenting, han skulle jo kun sove der og vente på denne vampyr ville dukke op igen.