Hvor blev den af?

[Zane Ageres Naberius]

Det lod ikke som om, at hun var typen til at ville give sig eller betale ham, så måtte han jo bare tjene penge på hende anden måde.. Der var jo ingen skam i at stjæle, så længe hun stadig havde andet at leve på. Desuden så var der kun tale om en sølle kniv, noget han sikkert ikke en gang ville kunne få mange penge ud af. Hun var nok den eneste, som ville betale en ordentlig sum penge for at få den tilbage, men det var åbenbart heller ikke en mulighed, så betød kniven nu også så meget for hende? Et lavt suk forlod hans læber, som han rynkede let på brynene og egentlig ikke så synderlig tilfreds ud med situationen, der var andre muligheder hvorpå han kunne kræve penge, men hun lod ikke til at rokke sig, så måske han bare skulle finde et andet offer i mængden? Hans blik gled roligt bort fra hende, som han så sig om efter andre muligheder. Hvis hun havde tænkt sig at forblive urokkelig, ville han med glæde beholde kniven bare for at provokere hende yderligere. Hun lod ikke til at være typen til at ville tage den fra ham, så der var nok af muligheder for at beholde den. Mon hun havde mod til at tage fat på vagterne? Nej, for så havde hun sikkert allerede gjort det.

Zane havde bestemt ikke noget imod at blive anset for at være en modbydelig mand, men det betød også bare, at kvinden ikke havde mødt værre mænd, for der ville uden tvivl være værre mænd i landet. Hun havde måske bare været heldig indtil nu? Smilet på hans læber forblev, som han trak kniven frem og vidste hende den, en smule demonstrativt, som han fortsat holdt godt fast i den, så hun ikke bare kunne hive den ud af hånden på ham. Et opgivende suk forlod hans læber, som han havde hørt den samme sætning flere gange efterhånden, men hun kunne stadig ikke komme med et konkret beløb, det kunne han jo ikke bruge til noget.

Hendes attitude betød intet for ham, som han bare fejede det af sig og holdt sin egen attitude oprejst, som hun dog lod til at være i færd med at opgive. Måske han i virkeligheden kunne tilluske sig lidt ekstra indkomst med hendes attitude? Smilet var en smule udfordrende, som han løftede foden en anelse, ikke mere end at hælen blev mod jorden, hvorefter han skubbede foden tilbage mod jorden og fik denne til at ryste let under hende, alt imens at hans fokus hvilede mod hende. Det var ingen tegn på hans morskab udover glimtet i hans øjne. Han havde haft ret, hun var ganske underholdende at lege med.. ”Hvor mange mønter har De på Dem?” spurgte han med et lumsk smil på læben, som om at han var villig til at tage det hun havde på sig lige nu, hvis det altså ville være nok til at tilfredsstille hans grådige behov.

[Rebecca Climova]

Godt nok betød kniven meget for hende, også selvom den ikke var så mange penge værd. Det med at skulle betale for at få den tilbage var der ingen der kunne få hende til, hun skulle nok finde en vej at få den tilbage på, hvad det så end blev til. Det lave suk der kom fra ham, bemærkede hun og hvad havde han egentlig i tankerne? Hun kunne forstille sig at han ikke ønskede at give op, penge ville han helt sikker have ud af hende.

Tyvens blik gled bort fra hende, han virkede til at se rundt efter noget. Men hvad?
Rebecca fik en idé, og det kunne måske være pænt farligt, for som sagt viste hun ikke hvem denne mand var og at tag kniven fra ham virkede til at være umuligt, da han havde taget på den og hun kunne risikere at skærer sig i forsøget. Det havde hun ikke lyst til at bøvle med nu.
At stå foran en person som ham, var ikke noget Rebecca havde støt på så tit. Men lige nu var hun frygtløs, men måske ville hun fortryde det senere... Skulle hun tag den chance? hun så pludselig ned mod jorden, blikket rettet mod hans fødder. Var det lige ham som fik jorden til at ryste? for et jordskæv kunne hun ikke forstille sig det var.. Så han var altså ikke en menneske, som hun havde fornemmet i noget tid. Hun så op på ham og han havde sin fokus hvilede på hende, der var tydeligt morskab i hans øjne noget hun fandt provokerende. Rebecca fnøs til hans spørgsmål "hvad vedkommer det dig!" hun havde godt nok nogle mønter men ikke mange, der var tale om nogle få Mark og Skillinger. 

Hendes blik gled skjult over mod hans violin, som han havde sat fast på ryggen. Den han havde gået og spillet på imens hun havde fulgt efter ham.
Skulle hun prøve.. og hvordan? Hun bevægede sig lidt væk fra den fremmede hun ikke kendte navnet på, og som hun heller ikke havde i tankerne at kende. Uden at sige et ord mere, gik hun tæt forbi ham og skubbede til hans skuldre på vejen. Hun havde sådan lyst til at snuppe den, men hvordan? Hun var jo ikke mester tyv.. Hun fik ud af øjenkrogen, kigget på den idet hun passerede ham og valgte at gå væk fra stedet og over til en af boderne og virkede til at havde opgivet manden så han kunne få lov at tag sine tyvekoster med sig. MEN det havde hun ikke lige i tankerne. 

Få minutter efter valgte hun at gøre det hun havde haft i tankerne. 
Før han forsvandt fra hendes synsfelt valgte hun at planlægge sin flugt, men om det lykkes hende var et spørgsmål... Hun bugte sin magi og dukkede op bag ham og med et meget hurtig tag i hans violin, løftede hun  den op for igen at forsvinde, Her i området var der et sted Rebecca kendte, det var tilbage hvor hun var kommet fra et sted ikke mange mennesker eller væsner kendte til. Mon han kendte stedet? 

[Zane Ageres Naberius]

Man kunne beskylde ham for mange ting, men han var blot en simpel tyv, som forsøgte at ’tjene’ til dagen og han havde ikke rigtig andre muligheder end at stjæle, fordi ingen kunne stole på en dæmon, ikke en dæmon som ham. Han var udmærket klar over, hvad der skete omkring ham, som han holdt et vågent øje med det hele. Han havde lært af sine fejltagelser tidligere i livet, så der var bestemt ingen grund til at begå de samme fejltagelser igen. Men så igen, kvinden lod ikke til at blive påvirket af hans person, hun var stædig og udholdende, som hun konstant insisterede på, at han skulle give hende kniven tilbage. Der var ingen grund til at blive kort for hovedet, det ville blot have den modsatte effekt på ham, som et smil strøg over hans læber i takt med at hun fnøs af ham og hurtigt lod til at ignorere hans forslag. Hvis det var på den måde, så måtte de jo bare håndtere det på en anden måde. Zane var dog ikke interesseret i små mønter, han havde behov for værdier til at kunne bevæge sig ind i overklassen og stjæle fra de mere heldige.. Hun var bare endnu et offer, som egentlig ikke betød noget, også selvom hendes attitude var begyndt at gå ham på.

Stilheden var med til at skille dem fra hinanden, som Zane forblev rolig og fattet overfor hende. Det var nemmere at opretholde kontrollen, så længe at man kunne forholde sig i ro, noget han også havde lært af fortidens udfordringer. Han trak let på skulderne, som han drejede kniven i hånden og betragtede den for en stund, måske han bare skulle beholde den selv? Kvinden lod også til at miste interessen, så måske han bare skulle begive sig videre, nu bevæbnet med en kniv? Han rakte hånden op i vejret, som en hilsen og farvel til hende i takt med at han bevægede sig i den modsatte retning. Måske det var godt, at de kunne klare tingene uden at tiltrække byvagtens opmærksomhed, det var om ikke andet langt mere fredeligt, end hvad Zane kunne være kommet ud for.

Låsen på hans violin gav lige pludselig efter, som han drejede sig rundt, dog havde han ikke mulighed for at reagere på hendes forsøg på at stjæle hans violin. Han nåede kun at få et glimt af hende og hans violin, før at hun forsvandt.. En knurren forlod hans læber, som han stirrede mod ingenting og knyttede sine hænder sammen, rundt om kniven før at han placerede den i en lomme under frakken og satte efter hende. Der var ingen grund til at blive næsevis! Roen havde hurtigt forladt hans krop, som han opfattede, hvad hun havde gang i.. Han havde taget noget fra hende og nu gjorde hun det samme imod ham. Et hvæs undslap hans læber, som han løb igennem gaderne for at lokalisere hende. Der var ingen, som skulle stjæle fra ham eller overhovedet gøre et forsøg. Han trak violinbuen frem for at holde den i højre hånd. Med et hårdt spark mod jorden, strøg han op i luften, som de sorte vinger dukkede op på hans ryg og bar ham over tagene. Der var ingen tvivl, kvinden måtte være telepatiker, hvis hun havde været dæmon, så havde han opdaget det med det samme. Han lod blikket hvile over de forskellige gyder og gader for at se, hvor hun mon befandt sig henne.